People Like Us Hell’s Saison

I begyndelsen af 2017 åbnede det nye bryggeri People Like Us med en helt unik præmis. Det er startet af og køres af mennesker, der lider af autisme.

Et nobelt og godt foretagende, hvor mennesker, der måske ellers kunne have svært ved at finde arbejde, kan opbygge et fællesskab – og se sig selv som bidragende borgere.

Brygningen overses af Mikkeller, som bidrager med know-how (og sikkert en del markedsføring…)

Det startede med en crowdfunding-kampagne, som ikke helt fik nok penge i kassen til, at People Like Us kunne starte deres eget bryggeri. De har derfor indtil nu fået brygget deres øl på andre bryggerier. Den første øl, som de lancerer er Hell’s Saison.

Jeg købte flasken, da jeg for noget tid siden var fordi Mikkellers Bottle Shop i Aarhus. Det er en saison brygget med blandt andet palmesukker.

Øllen er let mudret ravfarvet med en lille skumkrone på toppen. Den dufter sødt af malt, lidt grøn æble og vindrue. Der er en klar note af dememera sukker, som nok snarere er palmesukkeret. Den er rimelig højt kraboneret, men formår stadig af være ganske cremet og tør.

Smagen er maltet og sød med en rug-agtig krydret nuance. I midten er den dog lige lovlig sød og slutter af med en rimelig rå bitterhed med noter af den kraftige sukkertype samt græs og urter. Så balancen er desværre ikke helt som den skal være. Men det er dog et ganske hæderligt første forsøg.

People Like Us Hells Saison får 🍺🍺🍺 (ud af 6).

Flasken kostede 43 kroner.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *