Magtenbølle Torbens Stout

Jeg kan altid godt lide at smage på alle de nye bryggerier, som åbner i Danmark. Og ligesom jeg gjorde det med Musicon, så vil jeg her skrive et par ord om den første øl, jeg har smagt fra Magtenbølle Honning og Mjød.

Magtenbølle er en lille producent på Fyn, der specialiserer sig i honning, men også laver mjød, brændevin, cider, avler minigrise og altså brygger øl.

Farven er god sort, skummet er okay cremet, men forsvinder måske en smule hurtigt.

Duften er fin, let brændt, lidt lakrids og så nogle noter af mørk chokolade. Der er en note af brombær, som ofte kommer ved hårdt ristede malte, men det kammer ikke over.

Smagen er også fin, god chokolade noter, der bliver en tand mælket. Der er lidt vanille og en god ristet fornemmelse, der giver en fin og tør bitterhed.

Faktisk er det er ganske fin stout, især hvis man kan lide dem tørre og med godt med ristet malt.

Den er måske en smule tynd, hvilket er meget naturligt, når meget af malten bruges til bitterhed. Der er lidt honningsødme til sidst, som efterhånden bliver lidt klistret, når øllen varmer op. Det trækker også lidt ned.

Magtenbølle Torbens Stout får 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Øllen er købt hos Beershoppen til 35 kroner for 50 cl.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *