Hvad gør man hvis man får en øl, der tydeligvis er dårlig?

For lidt tid siden fik jeg købt et par flasker Bluestone øl fra Wales i min lokale SuperBrugs.

De så spændende ud og havde et prisleje, som gjorde, at jeg tænkte de var et skud værd.

Jeg købte en Saison og en klassisk britisk red ale.

Da jeg smagte den ret middelmådige saison fik jeg helt klart fornemmelsen af, at der var en mild infektion i øllet. Den var dog stadig drikkelig.

Red alen derimod havde full-blown infektion. Sure bær, våd hund og skarp acetone og æblecidereddike noter. Komplet udrikkelig.

Og hvad gør man så som forbruger?

Er det den sælgende butiks ansvar at undskylde, kompensere og viderekommunikere problemet? Ikke ifølge købeloven, for der er et køb en handel, som der ikke umiddelbart kan fortrydes.

Men så vidt jeg husker fra mine år i butik (inden jeg fyldte 20!), så kan butikken vælge at tro på kunden, yde en ekstra service og kompensere. Men det er ikke noget, de SKAL gøre. Ikke ifølge købeloven. Coop skriver også selv, at de gerne vil have, at man kontakter dem med en reklamation.

SuperBrugsen i Kolding C, som jeg havde handlet hos, var dog ikke sene til at skrive tilbage til mig på Facebook, at jeg ville få en behørig erstatning for min dårlige oplevelse. Da jeg så stod i butikken, fik jeg en gratis Rochefort 10 i hånden. God service!

De fortalte mig også, at de går videre til distributøren eller producenten; men kun hvis de får flere henvendelser. Det er jo sådan set fair nok.

Men hvad er så min pligt som forbruger? Og som selvbestaltet øl-“ekspert”?

Butikken går altså kun videre med problemerne, hvis der altså kommer mere end én klage. Men det er jo hverken alle, der ved, hvordan en infektion smager eller som har tid eller lyst til at klage. Så det er nok kun i meget grelle tilfælde, at et kvalitetsproblem reelt set kommer tilbage til bryggeriet.

Skal jeg så kontakte både butikken og bryggeriet?

I dette tilfælde gjorde jeg det faktisk. Bluestone vendte venligt tilbage med en undskyldning og en mulig forklaring på problemet i deres flaskelinje – uden dog som sådan at erkende et reelt problem.

Igen er de heller ikke forpligtet til noget som helst, men ville faktisk også gerne kompensere mig. Det er jo dejligt, men var ikke min egentlige intention. Jeg ville faktisk helst hjælpe dem med at lave bedre øl.

Jeg har tidligere oplevet bryggerier, der ikke har været nær så imødekommende, når man har kritiseret deres kvalitet. Så det er rart, når bryggeriet som minimum tager henvendelsen til efterretning.

Efter den her oplevelse vil jeg i hvert fald gøre en dyd ud af at orientere både den sælgende butik og bryggeriet i de tilfælde, hvor jeg har drukket en øl med tydelig infektion.

For hvis ikke jeg gør det, hvem gør så? Og hvis ikke bryggeriet får det at vide, så kan de blive ved med at sende dårlige øl på markedet, som måske kunne være undgået.

(Hvis du henvender dig til et bryggeri i denne situation, så husk enten batchnummer eller sidste holdbarhedsdato, så de kan identificere den pågældende produktion).

Er nordirsk øl noget værd?

I det forgangne efterår holdt Torben Mathews og pubben You’ll Never Walk Alone en række smagninger med øl fra Nordirland.

Ikke ligefrem et land, hvor der er kommet meget øl fra, men jeg var heldig at kunne anskaffe mig et udvalg af de øl, som var med på smagningerne.

Størstedelen af øllene er af den humlede slags med et par pilsnere, lidt traditionelt britisk og nogle mørke typer imellem.

Niveauet var generelt middel til lidt over middel og jeg vil her lige nævne et par af højdepunkterne:

Whitewater Hen, Cock & Pigeon Rock

Øllen er klassisk britisk maltdomineret red ale. Den er en flot bordeaux med et fint, blivende, cremet hvidt skum. Lækker maltet duft med let ristede noter, karamel samt græs og jord-agtige toner fra humlen.

Den har fin tørhed og en ganske behagelig fylde.

Smagen er domineret af ristet caramel, Digestive kiks, et lille hint af chokolade. Fin græsset humle med gode fyrrenåle noter.

Et fint glas klassisk britisk ale.

Whitewater Hen, Cock & Pigeon Rock får 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Heaney Dry Irish Stout

Stouten er dejligt ugennemsigtig sort med et flot, cremet beige skumhoved.

Der er behagelig chokolade i duften, koblet med hasselnød, et strejf af lakrids og blid, ristet malt.

Der er en fin cremet fylde også set i forhold til alkoholprocenten på beskedne 4.3%.

Smagen er ret elegant og velbalanceret med ristet malt, chokolade og lakrids. Den rundes fint af med en god gang kakao-bitterhed.

Heaney Irish Dry Stout får 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Lacada Salamander Series: Eldersauer

Noget så unikt som en sur øl fra Nordirland.

Fin gul farve i glasset med et lille, blivende cremet hvidt skumhoved. Aromaen er domineret af mælkesyre, hyldeblomst, skarp syrlig citron og lidt let humle.

Fylden er fin og let cremet og tørrer godt ud.

Smagen er ret syrlig, domineret af frugtet citronsyre noter men holdt i skak af de mere fede noter af mælkesyre. Der er også god maltbalance.

Hyldeblomsten er ikke specielt mærkbar i smagen. Til gengæld slutter smagen med en ganske markant bitterhed, så hænger godt ved.

Langt bedre end jeg havde frygtet. Lacada Eldersauer får 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

To Øl fra kassen

Jeg har netop modtaget en bestilling fra To Øls webshop. De er jo trods alt mit valg til årets bryggeri sidste år 😋.

Det er faktisk første gang jeg har bestilt direkte fra dem, men da de havde deres seneste sure frugtøl; 1 ton of… på lager, så slog jeg til. Fint flankeret af lidt stout og humlede øl, endte jeg på 9 flasker/dåser.

Øllene var kompetent pakket i nogle ganske smarte 3-styks indstik til papkassen, som må være langt mere fleksible end dem, der deler hele kassen i fx 12 mindre rum. Med denne model kan der nemt være 33cl, 50cl, 66cl og 75cl i kassen.

Og så havde To Øl endda valgt at lægge lidt pakkechips øverst, hvilket mange andre webshops forsømmer.

Øllene blev bestilt fredag eftermiddag og sendt med Bring til en lokal pakkeshop. Onsdagen efter kunne jeg afhente dem, hvilket må siges at være fin leveringstid; især når det kun koster 36,25 at få den sendt.