Fullers går tilbage i tiden

London-bryggeriet Fullers har rødder helt tilbage til 1845.

Det giver dem ikke kun brygerfaring til at brygge indbegrebet af London Porter, men også adgang til en nærmest utømmelig mængde af opskrifter, som de har forsøgt gennem tiden.

For et par år siden lancerede Fullers derfor deres Past Masters serie. Her finder de opskrifter fra fortiden og brygger dem igen; så nært på originalen som muligt.

Det er planen, at der kommer en ny Past Masters hvert år, men i praksis virker det som om (i hvert fald i Danmark) som om de er udkommet to ad gangen.

Jeg har smagt på de fire, som er lanceret indenfor det seneste års tid:

Fullers Past Masters 1905 Old London Ale (7.9%)

Flasken er købt hos Beershoppen i Kolding.

Denne Old Ale står flot kastanjebrun i glasset med et skum i verdensklasse.

Der er dejlige duftnoter af hasselnød, ristet karamel, græs og fyrrenåle. Øllen er tør og har en ret cremet fylde.

Hasselnødderne går igen i smagen og blander sig med kiks, karamel, valnødder og en fin bitterhed med græs og igen fyrrenåle. Der gemmer sig en lille note af grønne jordbær også.

Malten er “chewy” og fed, afslutningen får en fin karakter af portvin og hele oplevelsen hænger virkelig godt sammen.

1905 Old London Ale får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Fullers Past Masters 1914 Strong X (7.3%)

Flasken er købt hos Kvickly i Middelfart.

Det er en flot, klar ravfarvet øl med en fin hvid top. Der er grahamskiks, karamel, græs og toffee i duften. Der er dog også lidt noter af våd hund, hvilket ikke ligefrem trækker op.

Den er livlig og har en ganske oliet mundfylde.

Smagen er domineret af masser af sød malt, let sukret, let vinøs og så en lidt skarp fornemmelse ligesom den ristede fornemmelse for Dememera sukker.

Der er en let urtet og græsset bitterhed, men den er generelt meget sød.

1914 Strong X får 🍺🍺🍺 (ud af 6).

Fullers Past Masters 1926 Oatmeal Porter (7.8%)

Flasken er købt hos Kvickly i Middelfart.

Porteren er en fin dyb brun farve, der næsten er sort, når glasset holdes op mod lyset. Skummet på toppen er vedholdende og lækkert cremet.

Der er en lidt støvet kvalitet til duften, let ristet, en del lakrids, lidt havre og så med en mildt mælket fornemmelse.

Dejlig cremet og med en beskeden kulsyre, der passer stilen godt.

Smagen har en mild skarphed (‘astringency’) fra de ristede malte, det suppleres flot med sød, engelsk lakrids, havre og en let vinøsitet. Der kravler også lidt søde vanille- og tørre enebærnoter ind til sidst.

En ret elegant porter.

1910 Oatmeal Porter får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Fullers Past Masters 1910 Double Stout (7.4%)

Flasken er købt hos Voldby Købmandsgård.

En komplet uigennemsigtig væske smyger sig i glasset og dækkes af et flot, cremet, beige skum.

Næsen møder masser af chokolade, ristede malte, hasselnødder og kaffe.

Lav karbonering, super cremet og en ganske tør fornemmelse giver en lækker fuldfed mundfylde.

Der er masser af fed chokolade, mildt ristet malt, coffee og en afbalanceret brombær-skarhped med en mild, elegant syrlighed.

Afslutningen er lækker ristet bitterhed med en blid vinøsitet. Virkelig lækker!

 

1910 Double Stout får 🍺🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6)

Fullers har inden disse fire øl lanceret tre andre i serien:

  • Fullers Past Masters 1893 Double Stout
  • Fullers Past Masters 1891 XX Strong Ale
  • Fullers Past Masters 1931 Old Burton Extra

Mit ciderprojekt 2017

Det er efterhånden noget tid siden, at jeg bryggede ølølhjemme hjemme i køkkenet. Mit hjemmebryganlæg blev først udskiftet med Kolding Bryglaug og sidenhen helt sat på standby pga. familieforøgelser.

Men i 2016 fik jeg indkøbt en æblekværn og -presse og fik lavet min første cider.

Den blev ganske fin, men der var et rimeligt forbedringspotentiale. Så i 2017 gik jeg i gang igen.

2017 cideren er cirka 98% Belle de Boskoop og resten Discovery. De blev kværnet og stod et døgns tid i en gærspand og satte sig.

Æblerne blev efterfølgende presset og mosten hældt på gærspand, hvortil jeg spædede op med lidt vand og tilsatte cidergær.

Æblemost er ekstremt forgærbart, det vil sige, at det gærer utroligt godt og ikke rigtig efterlader nogle sukkerstoffer. Så der kom hurtigt gang i gæringen, og alle sukkerstoffer bliver til alkohol.

Jeg kom ned i en vægtfylde på 996, hvilket er meget lavt. Og det betød en alkoholprocent på omkring de 6%.

Ligesom det første år ville jeg forsøge mig med at tørhumle cideren; det vil sige at tilføje humle efter den primære gæring for at give lidt kant til især duften. 2016 cideren fik den engelske Bramling X men 2017 fik femdobbelt portion af New Zealandsk Pacific Gem. Ikke nok med det, så tilføjede jeg cedertræ til gæringen.

Jeg havde lavet min 2016 cider som en still cider (dvs. næsten uden brus), men jeg ville meget gerne have min 2017 til at være mere livlig.

I øl tilsætter man normalt 4-5 gram sukker per liter ved flaskning for at danne kulsyre. Jeg tog chancen og tilsatte 10 gram til cideren.

Udfordringen ved min 2016 cider var imidlertid også, at den endte med en masse proteinrest i bunden af flaskerne. Faktisk op mod 4 cm i hver flaske.

Jeg har ikke mulighed for at lave degorgering (som er den traditionelle metode til at fjerne proteinrest fra cidere), så jeg måtte ty til mere lavpraktiske løsninger.

Jeg sørgede for at være ekstremt grundig i min omstikning (hvor jeg flytter fra primær gæring til sekundær gæring). Der skulle intet snask med!

Cideren blev omstukket igen inden flaskning og blev efterfølgende stillet så koldt som muligt.

Og den er faktisk endt ud som ret lækker.

Den er tør, vinøs og har masser af lækker peber fra cedertræet.

Den har stadig nogle udfordringer i klarheden, mem jeg har sidenhen erfaret at man faktisk skal

Der mangler helt klart noget på klarheden, som jeg skal arbejde på næste år. Jeg har sidenhen fundet ud af, at man kan få meget mere klarhed (og sødme) ved at lave en ‘hat’. Det bliver helt sikkert noget, som jeg skal prøve næste år!

Canadisk smagning på You’ll Never Walk Alone

I onsdags var jeg (og den bedre halvdel) til Canadisk smagning hos You’ll Never Walk Alone i Kolding.

Jeg har ikke tænkt mig at skrive et langt indlæg med gennemgang af hele smagningen, men vil lidt bruge det til at reklamere for Canadisk Ølfestival på pubben i Maj og Juni.

Smagning var klassisk Torben Mathews med skæve anekdoter om sprog, canadiere, øl og meget andet. Øllene var suppleret af fin (og tung) traditionel canadisk mad.

Det var lækkert, at Torben har fået fat på både Dieu de Ciel og Les Trois Mousquetaires, som er fantastiske bryggerier. Især sidstnævntes Altbier var en oplevelse på dagen.

Men der var også nye og absolut godkendte bekendtskaber fra Nickel Brook, Flying Monkeys og Collective Arts.

I Maj og Juni kommer der endnu flere canadiske øl på pubben, som absolut bliver spændende, når man ser på, hvad der var med på smagningen.

Mikkeller Beer Club

Jeg prøvede i denne måned at bestille en månedskasse fra Mikkeller fra deres webshop.

Kassen koster 500,- (+ 25 i fragt).

Efter beskrivelsen indeholder kassen nye releases, gamle klassikere og merchandise.

Jeg har netop modtaget kassen, som indeholdt 9 øl. Så det er ikke umiddelbart fordi literprisen er i den lave ende. Det havde jeg nu heller ikke forventet.

Der var som lovet både nyt og gammelt. Gæsteøllen er fra Omnipollo, som specialiserer sig i især stouts med ganske utraditionelle smage. Den skal nok være lækker, selv om jeg på beskrivelsen samtidig frygter noget ganske sødt.

Klassikeren er den dejlige spontanfrederiksdal med Stevnskirsebær fra Frederiksdal. En fremragende kirsebær-lambic med en smag, der minder om de klassiske Schaerbeekse kirsebær fra Bruxelles.

Der er nyt både fra Mikkeller selv og Mikkeller San Diego. Især ser jeg frem til New England IPA’en When Hazy Met Sally og imperial stouten Træ Blod med kaffe og ahornsirup; begge fra den amerikanske gren af forretningen.

Der er et par Berliner weisse imellem; en ølstil, som Mikkeller ikke helt har excelleret i endnu. Men de skal da have mulighed for at overbevise mig. Så jeg starter fredagen med deres nye blodappelsin Berliner Weisse:

Blodappelsin-øllen er overraskende klar gylden med en stor skumkrone. Duften har hvede, lidt skarp mælkesyre, svag appelsinnote og en smule harpiks. Smagen er mere frugtet end mælkesyre, appelsinen er der og giver lidt fedme og let syrlighed.

Det er absolut en fin drik, men stadig ikke på niveau med de bedste Berliner Weisse, jeg har smagt.

Mikkeller Ich Bin Berliner Weisse – Blood Orange får 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Men så vender vi lige tilbage til merchandise. I kassen ligger der en lap, altså som i sådan en, man syer på ungernes slidte knæ på cowboybukserne. Jeg er tydeligvis ikke helt hipster nok til at se brugbarheden.

Og så ligger der i pakken også et grønt armbånd. Man når lige at tænke: “Wow, en billet til grøn session på MBCC!!”. Det er det naturligvis ikke (bliver der forklaret i et nyhedsbrev på mail), men i stedet et armbånd, der skal supplere mit almindelige Beer Club armbånd (som jeg altså ikke har) når der i ugen op til MBCC sker ting og sager i København (som jeg formentlig ikke har mulighed for at deltage i).

Jeg har i hvert fald meget svært ved at tillægge den store værdi til noget af det merchandise.

Derudover vil jeg fremhæve, at alt var sikkert og solidt pakket. Det bliver sendt med Bring til en lokal pakkeshop. Omend Bring ikke har den mest informative Track and Trace, så kom pakken da rimeligt hurtigt frem.

Den samlede oplevelse af Mikkeller Beer Club er 📦📦📦📦 (ud af 6).

Jeg ved ikke, om det bliver allerede den kommende måned, men det næste sted, jeg vil prøve en månedspakke fra bliver To Øl Webshop til 450,- (+ fragt).

Solid og selvsikker start fra 3 Crates Brewing i Klitmøller

Jeg var forleden så heldig at få mulighed for at smage en flok øl fra endnu et nyt dansk bryggeri: 3 Crates Brewing fra Klitmøller.

Min kammerat René havde skaffet 6 forskellige fra bryggeriet, der hører til i en sandwichrestaurant og faktisk kun sælger produkterne på stedet.

Og det er absolut en solid begyndelse for bryggeriet.

3 Crates Unusual Uniforms Saison

Det er en flot klar og blegt gul øl med et fint, cremet hvidt skumhoved. Der er græsset humle i duften, papaya, lidt hyldeblomst og frisk citrus.

Ganske livlig fylde og en fin, cremet fylde.

I smagen er der en svagt grynet fornemmelse, let vinøsitet. Det er ellers en ganske ren maltprofil ud over ovenstående og øllen har en solid citrusset bitterhed.

Desværre virker den lidt skarp i alkoholen, hvilket trækker lidt ned (se mere om det længere nede).

🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

3 Crates Aspiration Pale Ale

Her har vi et lidt mere mudret udtryk, igen med et fint, cremet hvidt skum.

Næsen møder frisk citrusfrugt, appelsin, grape og fin, balancerende malt.

Lidt højt karboneret og livlig, men med en dejlig cremet fornemmelse.

Smagen er behageligt humledomineret med appelsin og citron og samtidig balanceret af havre og en generelt ren maltsammensætning. Absolut lækker.

🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

3 Crates Buses Session IPA

Session IPA har altid været en lidt skæv størrelse, men jeg tænker den som mere bitter end American Pale Ale, mere kompleks i malten end en Golden Ale og naturligvis lavere i alkohol end en IPA.

3 Crates’ version er gullig orange med et lille, cremet hvidt hoved på. Der er lidt gær i duften, men ellers fin humle med fersken, grape og appelsin.

Kulsyren er fin og giver plads til at øllen opleves som tør og cremet.

Der er en lidt mudret maltfornemmelse i smagen, fersken, og abrokikosnoter fra humlen og så desværre en ret gennemtrængende alkoholfornemmelse – af det, som kaldes fusel alkohol. Det er oftest et resultat af, at øllen har gæret ved for høj temperatur.

Afslutningen har dog den rette, skarpe bitterhed.

🍺🍺🍺 (ud af 6).

3 Crates Waiting Wars Oatmeal Stout

Denne lækre havrestout er mørkebrun til sort i glasset med et ganske lille beige skumhoved på toppen.

Duften er først chokolade og havre, men har også en del kaffe og frisk citrusset humle.

Mellem karbonering og en fin tør cremethed. Lige som ølstilen skal have.

Smagen er ren kaffe-mums! Ristede maltnoter og chokolade forsøger at balancere, men det føles lidt som når man lige tager det sidste fra en frisk kande mokka.

… og det fungerer fremragende 😃.

🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

3 Crates Yesterday’s Yells Imperial Stout

Imperial stouten er faktisk ikke specielt sort, men snarere mahogni-brun i glasset. Skummet er tæt, beige og bliver hængende.

Der er dejlig chokolade i duften suppleret af frisk grøn hasselnød og en mild frugtet brombærnote (som er meget normal ved lang mæskning af hårdt brændte malte).

Der er en behagelig, tilbageholdt kulsyre og en meget fin cremet fylde – især når den er på beskedne 8,7%.

Smagen er lækker med godt med ristet malt, chokolade og kaffe. Der hænger en fin, maltet (måske lidt skarp) bitterhed tilbage længe efter slurken.

Igen er der lidt indikation på fusel alkohol, men det betyder ikke nær så meget som i de lettere øl.

🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

3 Crates Brewing Adam Avec Quadruple

Farven er flot brunlig ravfarvet med lidt cremet skum på toppen. Der er karamel, vinøsitet, blommer og rosiner i duften.

Der er en god fed fylde at finde og en passende tørhed også.

Der er fin karamel som base i smagen, en del stenfrugt, vinøsitet, koriander og en lille strejf af chokolade. Ganske fin.

🍺🍺🍺🍺+