Øl i Vegas, del 1: Butikker

I forrige uge var jeg så heldig at komme en tur til konference i Las Vegas med arbejde.

Fritiden blev ikke brugt til at hænge ved et pokerbord eller trække i en enarmet tyveknægt. Nej, den blev naturligvis brugt til at undersøge byens ølscene.

Under forberedelserne hjemmefra fik jeg klart det indtryk, at Las Vegas ikke var den store ølby. Den havde ligesom en appeal, som ikke var synonym med den moderne øldrikker.

Men som I vil lære i denne og to kommende blog-indlæg, så blev jeg faktisk positivt overrasket.

Når man rejser alene til et sted med god varme (32-38 grader), så pakker man også ret let. Og når kufferten er let på udrejsen… ja, så er der jo plads til at have lidt med hjem.

Så en af mine missioner var at finde nogle øl, som jeg kunne tage med hjem. Så jeg gik på jagt efter ølbutikker.

Liquor Stores

Jeg har ikke tænkt med at skrive det store om de små liquor stores som ligger spredt omkring i byen. Det er ikke craft beer, som de har fokus på – og irriterende for mig så fandt jeg ikke en eneste liquor store, hvor jeg kunne bryde 4-packs eller 6-packs op.

Der var dog flere steder, hvor man kunne købe ‘bombers’ (66cl) fra fx Pizza Port og Ninkasira.

Men ellers var der langt mellem snapsene og jeg fik ikke købt en eneste øl i en almindelig liqour store.

De får 🍺🍺 (ud af 6).

Total Wine and More (Sth Las Vegas Blvd)

Der er generelt ret store afstande i Las Vegas, som ikke lige ser så uoverkommelige ud på Google Maps.

Så jeg skulle da besøge Total Wine and More en eftermiddag.

Så efter lidt af en gåtur på 6 kilometer syd for The Strip gik jeg ind i et mindre mekka af øl, vin og spiritus.

Et forsigtigt skøn er på et sted mellem 20 og 25 hyldemeter “bland-selv slik”. Masser af amerikanske bryggerier på dåser og flasker, men også repræsentanter fra Belgien, Tyskland og Canada.

Jeg gik generelt efter lokale bryggerier og efter dåser (de er meget sikrere at transportere i bagagen). Så der kom blandt andet Big Dogs Brewing, CratfHaus og Joseph James i vognen.

Der var jo lige 8 kilometer retur til hotellet, så jeg måtte beherske mig lidt, men det var svært med så stort et udvalg og med de ret lave priser (endte med i gennemsnit at betale 14 DKK per dåse).

Det endte med 10 forskellige dåser samt en jubilæumsøl på flaske fra lokale Joseph James… og ret smadrede fødder og skuldre, da jeg endelig var tilbage på hotellet 😉.

Total Wine and More får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *