Anmeldelse: Fullers Imperial IPA

Fullers i London har i mange år formået at brygge virkelig gode øl efter sikre, britiske traditioner.

De er mestrene bag den fantastiske Fullers Vintage-serie, den elegante 1845 og naturligvis den uovertrufne London Porter.

Da jeg så, at de havde kreeret en Imperial IPA var jeg ikke sen til at punge ud.

Beskrivelsen på flasken vidner om, at vi i klassisk Fullers-stil har at gøre med en engelsk fortolkning af Imperial IPA og ikke en amerikansk.

Og sådan er brygget tydeligvis også.

I glasset har den en virkelig flot dyb kastanjefarve, med et superflot, cremet gulligt skum, der bare bliver siddende i evigheder.

Duften minder lidt om klassiske old ales, hvor malten er fed med en let syrlig karakter, suppleret af masser af mørk karamel. Friskheden kommer dog med i humlen, som har klare noter af jordbær og fyrrenåle.

Der er fin balanceret kulsyre, som giver en flot cremet og fed fylde.

Smagen er som forventet maltdomineret med en rigtig fed, vinøs karamelkarakter som centrum. Der er også masser af hasselnød og igen en let astringens til malten. Humlen (og Imperial IPA-karakteren kommer med en lang, vedblivende bitterhed).

Det her er klart på nippet til en old ale eller en barleywine. Og så er det bare et fremragende glas øl.

Fullers Imperial IPA får 🍺🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Flasken er købt for 99,- hos Beershoppen i Kolding.

Åben investerer i mere tid og i mere udstyr

Selv om produktionen er stilnet lidt af hos Åben hen over sommeren betyder det ikke, at Philip og Johannes har ligget på den lade siden.

Faktisk går Philip fuld tid i bryggeriet fra den 1. august:

“Det har nu nok hele tiden været over 37 timer, men det her har simpelthen været den bedste beslutning. Nu behøver jeg ikke stresse over at skulle jonglere kravene fra to jobs”, fortæller Philip.

Også selve organisationen har fået en ændring, hvor bruggeriets designer nu er indtrådt som bryggeriets tredje ejer. Samtidig leder bryggeriet efter en studiejobber til at hjælpe med meget af det praktiske, blandt andet med regnskab, afgifter og lignende.

Og ambitionerne rækker allerede længere. Der er netop investeret i tappesystem, som kan fylde seks flasker ad gangen uden berøring af mennesker:

“Man renser først seks flasker og så ordner systemet både påfyldning og kapslerne. Den bliver en kæmpe time-saver. Og jeg slipper for at få en dårlig skulder!” smiler Philip.

Philip har også været i Ungarn hen over sommeren for at finde de helt rigtige koniske gærtanke som skal kunne give produktionen et ekstra nøk. De bliver formentlig indkøbt, leveret og installeret i midten af efteråret.

Der er også nok at tage fat i:

“Vi er simpelthen bagud på bryg 61; der kan vi ikke helt følge med. Vi vil også gerne prøve at brygge saisonen igen og få lidt mere styr på gæringen” (red.: Sunday Morning Saison var ikke gæret helt færdig inden flaskning, så der endte med flasker med lidt for meget krudt i. Åben har tilbagekaldt alle flasker).

Lige nu står en belgisk brown ale og gærer færdig og så er Mother IPA netop brygget igen med en skvis ekstra bitterhed.

1420: En belgisk oase, der blev en til en fodboldfest i København

På en aften, der bød på ottendedelsfinaler i det netop overståede VM i fodbold befandt jeg mig på et af de nyeste ølsteder i København, nemlig 1420.

Baren ligger godt skjult i kælderen på Griffenfeltsgade næsten oppe ved Nørrebrogade.

Indvendigt var der gjort klar til det store brag mellem Belgien og Japan og jeg havde da også i sinde at nyde kampen sammen med mine øl.

Bag baren dominerer Dennis Vansant, en stor, jovial fyr med en kæmpe viden og de vildeste kontakter i hans hjemland; Belgien. Via de kontakter er det lykkedes ham at opbygge et ølkort, som de fleste barer i verden vil være misundelige på.

Selv om 1420 er ny, så er Dennis kendt i det københavnske barmiljø. Han stod for at åbne Koelschip; baren med sure øl, der ligger sammen med Mikkeller and Friends i Stefansgafde. Han har dog brudt med Koelschip og valgt at starte sit eget over ‘creative differences’.

På 1420 er der 8 haner, hvor størstedelen er handpumps, der serverer den fineste, friskeste lambic i Danmark. Håndpumperne formår at give lambic’erne en fantastisk cremet fornemmelse, der bare gør dem ekstremt let-drikkelige.

Men stedet er også andet end lambic på hanerne. Ølkortet er som sagt helt fabelagtigt og Dennis fortæller mig også, at der er mere og bedre nede i kælderen end der står på listen!

Jeg falder dog straks over, at de har nok det bredeste udvalg af Alvinne, som jeg har set i Danmark. Alvinne er et lille bryggeri i Zwevegem nær Kortrijk i det sydlige Belgien.

De laver noget af det bedste sure øl i Belgien, hvor det ikke er lambic. De er enormt dygtige til fadlagring og frugttilsætninger.

Og det er netop frugten, som jeg tager fat i. Sour’ire de Mortagne er i forvejen en sur quadruppel, som jeg denne gang nyder med kirsebær tilsat. En enormt flot dyb-rød øl med et lækkert pink skum på toppen. Den er virkelig kompleks; og sur. En fantastisk opstart inden fodboldkampen!

Under kampen bliver baren fyldt helt op, og mulighederne for ‘cellar runs’ forsvinder samtidig. Men det bliver oplevelsen ikke ringere af. For 1420 har nemlig De Ranke Simplex på fad.

Simplex er i princippet en belgisk blonde med bare 4.5% alkohol, som De Ranke har formået at få til at føles fuldstændig som en frisk pilsner. Masser af bid i malten og med en elegant og markant bitterhed. Karakteristika som gør den ideel til forfriskende fodbold-drik og som der da også røg et par pints ned af i løbet af aftenen 😏.

Og aftenen sluttede jo også perfekt med, at Belgien jo som bekendt vandt den ret vilde kamp med 3-2 efter at have været bagud 0-2!

Klassiker: Rochefort 10

I denne uge er der tilbud på den fantastiske Rochefort 10 i Fakta til bare 35 DKK.

Jeg tænkte derfor, at det var meget passende at tage den frem som endnu en klassisker fra Belgien.

Rochefort 10 er en klassisk belgisk Trappist quadruppel. Det er altså den stærkeste og kraftigste øl brygget på et Trappist kloster.

Selv om mange sværger ved Westvleteren 12, så synes jeg, at Rochefort 10 faktisk er betydeligt bedre.

En af de sjoveste ting ved Rochefort 10 er, at den er klart hurtigst på markedet set i forhold til de andre Trappister. Fastest to market. Man kan faktisk være så heldig at få den, hvor den smager af humle.

Jeg har smagt en 2016 version købt i Beershoppen, så den har et par år på bagen (hvilket ikke gør den dårligere, men der er ikke meget humle tilbage 😉).

Farven er en virkelig flot dyb kastanje med røde kanter. På toppen forsvinder et lidt fizzy skum ret hurtigt, blandt andet affødt af de mange bobler, der suser op langs glasets kant.

Aroma er sød og vinøs med blommer, figner, rosiner, gær-noter, karamel og chokolade.

Fylden er fed og cremet fylde og en rimelig tørhed.

Smagen er sød først med masser af toasted karamel og en svag note af engelsk lakrids.

Øllen er ganske vinøs og varmende, men smager ikke i nærheden af sine 11.3%. Der er rosiner, rom, overmodne røde druer, lidt æble-esters og faktisk en fin bitterhed til at balancere alkoholen og sødmen.

Bedste belgiske quadruple på markedet (og langt bedre end Westvleteren 12).

Rochefort 10 får 🍺🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Beer Seekers Box – unikke øl fra Belgien sendt lige til døren

For efterhånden nogle måneder siden tikkede en mail ind i mindet indbakke, om jeg kunne være interesseret i at anskaffe mig et medlemskab af Beerseekers.

Medlemskabet betyder i praksis, at jeg (og to kammerater) modtager 3 kasser på et år. De indeholder en samling af eksklusive øl, primært fra Belgien; flere af dem eksklusivt til Beerseekers.

Tre kasser inklusiv forsendelse koster €165 (små 1250 DKK). Og de cirka 420 kroner som første kasse så må koste, gav absolut kvalitet af højeste skuffe.

Kasserne vil hver gang indeholde 2 flasker på 75cl og 4 på 33cl (eller 25cl). Denne kasse bragte fire fra Belgien, én fra England og én fra Holland.

Her er en kort beskrivelse af tre af flaskerne fra den første kasse:

Prearis Pomegranates of Love

En let drikkelig frugtøl med masser af karakter fra de tilsatte granatæbler.

Den formår at balancere sin lave alkoholprocent (3.5%) med en fin hvedebaseret fylde og en mild syrlig smag af granatæble.

En ret elegant let øl.

Prearis Pomegranates of Love får 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Verzet Super Boil

Super Boil er Verzets traditionelle Oud Bruin, men hvor den har fået lov til at koge i 16 timer mod normalt 1,5 time. Den har efterfølgende ligget 324 dage på egetræsfad.

Det er en virkelig dejlig Oud Bruin med noter af balsamico, kirsebær og egetræ samt et let strejf af mælkesyre. Der er også vanille-sødme og en dejlig fedme til malten, som er opnået med den lange kogetid.

Verzet Super Boil får 🍺🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

De Dolle Oerbier Special Reserva 2015 Purple Label

Første Beerseekers Box’ “pièce de résistance“. Denne fadlagrede version af Dolles fantastiske mørke belgiske ale Oerbier er endnu et eksempel på to ting; hvor godt Dolles øl egner sig til fadlagring og hvor gode Dolle er til at lade øllene lagre den perfekte tid.

Øllen er domineret af mørk sukker, malt og rødvin. Der er rosiner, druer og blommer. Duften er egentlig ikke specielt syrlig, men har helt de samme tannin-noter som en god rødvin.

Smagen har masser af egetræ og tilføjer en mild syrlighed, som perfekt balancerer øllen, så der ikke kommer skyggen af de 13% alkohol.

Det er virkelig en perfekt fadlagret øl, som virkelig viser, hvad fadlagring kan og hvordan det kaner tage en virkelig god øl og tage den op til 11.

De Dolle Oerbier Special Reserva 2015 Purple Label får 🍺🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).


Pakken er lavet i samarbejde med internetbutikken Etre Gourmet og det er derfra pakken sendes. Det ekstra fede ved det er, at man indenfor den fragt, man allerede har betalt, kan få lidt ekstra med i kassen.

Jeg har også spurgt Paul Walsh, som er idémanden bag projektet om, hvordan han er kommet på idéen og hvordan det er taget imod. Svarene er naturligvis på engelsk, så jeg bringer dem også på engelsk:

How did you think of the Beerseeker concept?

I own a magazine called Belgian Beer and Food, which survives mainly thanks to advertising revenue from some very good mid-sized and larger breweries.

But I’m very keen to keep the magazine balanced and also include smaller breweries that can’t afford to advertise. So, I thought it would be cool if some of these breweries would make a beer for us, and we’d sell it in a box, and write about it in the magazine.

I didn’t want to bother with packaging and all that stuff so I got in touch with Etre Gourmet, which is a really cool independent beer merchant, with a great eye for interesting beer, and pitched the idea for a partnership and they said yes.

The off-shoot of this is that we could build a community, who would give us input on what beers they wanted from cool small breweries.

Have you sold all boxes? And what is the geographical distribution of the orders?

There are still a few left. Most people are going for the subscription (three box) option rather than the individual one.

We are spread out quite fine. It is 29% Belgium, 9% USA, 8% Sweden. Then it’s UK, Netherlands, Denmark and France.

Do you intend to keep the contents international or are you more interested in promoting Belgian craft?

We’d prefer to keep it international. But it depends on what our subscribers want.