Jul hos Fri Bryg

Jeg var i den forgangne uge forbi Fri Bryg i Børkop med håb om at få fyldt en 2 liters growler med julebryg. Det var dog en positiv overraskelse, at jeg kunne tage nyflaskede 75cl flasker med samt en growler med stout.

Beershoppen i Kolding fik en samling julebryg også, så skynd dig ned og skaf dig en.

Fri-hjul 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6)

Med et ordspil på Fri Bryg, frihjul og ‘fri for jul’ præsenterer Fri Brygs julebryg sig som en mørk bock (en stærk, mørk pilsner).

Øllen har en rigtig flot, klar kobber farve med et stort, boblende hvidligt skum.

Duften har masser af sødlig malt, karamel, blidt vinøs, svage noter af æble og græs.

Den er egentlig fint livlig, og har en lækker oliet fornemmelse.

Smagen er sød, masser af malt og sukker. Der er et bid af karamel og en undertone af noget lakrids; eller måske faktisk fennikel.

Bitterheden er fin og passer godt til øllen og stilen og der er en måske lidt for varmende vinøsitet i afslutningen.

Men det er generelt en fin øl, som med sikkerhed vil egne sig godt til den fede julemad.

Fri Bryg Stout 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6)

En dejligt, næsten ugennemsigtig sort væske lander i glasset med et stort, blivende cremet beige skum.

Duften domineres af lakrids, ristet malt med en let syrlighed og en undertone af blåbær.

Mellem karbonering med en fin tør og ganske cremet fylde.

Smagen er blid og tør med lakrids, mild chokolade og ristet malt. En god varmende afslutning med fin bitterhed.

Den minder lidt om en dry Stout, men er jo noget højere i alkohol. Måske en Imperial Dry Stout? 🤔😄

2 replies to Jul hos Fri Bryg

  1. Fandt in blog på haandbrygger på Facebook. Glæde mig til at komme igang med at læse.

  2. Fantastisk øl. Jeg syntes at det er klart den bedste på markedet. 6 stjerner herfra!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *