Bang & Harbo Tremendous; Brown Ale i høj klasse

For nylig var jeg et smut forbi Havnens Vin og Tobak i Vejle. Udvalget er ikke på samme niveau, som det tidligere har været, men det er bestemt heller ikke ringe.

Og så var der faktisk noget helt nyt på hylderne fra Bang og Harbo. Bryggeriet består af Klaus Bang og Michael Harbo som tidligere har haft succes ved DM i håndbryg.

Og også deres Brown Ale er blevet hædret med et DM guld i selvsamme konkurrence.

Bang & Harbo Tremendous 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6)

Øllen er flot i glasset med en dyb rav-brun farve og et stort, blivende cremet off-white skum på toppen.

Duften balancerer fint karamelmalt og frisk humle med noter af citrusfrugter og fyrrenåle.

Den er dejlig cremet og fint karbonering.

Smagen er ret lækker og balanceret, hvor malten giver chokolade og svagt brændt karamel. Meget skarp og behageligt bitter afslutning med fyr og citrus. 

Den minder en del om Ugly Ducks også fremragende brown ale; Foxy Brown.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *