Julemælk lever man kun én gang for

To Øls Julemælk er en ret vild mælkestout på 15%. Fuldfed, sød, masser af kaffe og rundhåndet brug af laktose gør den behageligt mælket.

For efterhånden noget tid siden var jeg forbi Kihoskh og så en ny version af Julemælk. Denne gang på dåse. #YOLOmælk er på 14%, er brygget med kaviar og gæret med champagnegær.

Den første øl jeg har smagt med kaviar?

Første indtryk er, at #YOLOmælk ikke er nær så sød som de andre versioner af Julemælk. Og så formår den med lidt højere karbonering (tak, champagnegær) at blive mere cremet end oliet i sin fylde.

Smagen byder på meget ristet malt, mørk chokolade, tjære, mælk og lakrids. Lakridsen er sådan lidt Piratos-agtig med et godt snert af salt, som jeg vil gætte på kommer fra kaviaren. Derudover byder kaviaren ikke ind med nogle konkrete smagsnoter.

Den fortsætter med en balanceret, men også ganske rå skarp bitterhed med god maltethed og masser af kaffe.

#YOLOmælk er naturligvis vinøs, men det hele hænger ualmindeligt godt sammen, så selv 50cl var muligt at nyde.

To Øl #YOLOmælk får 🍺🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Øluniverset var igen en hyggelig oplevelse

Igen i år stod jeg klar ved åbningen af ølunivers i Bygningen i Vejle. Sidste år var den lille ølfestival en positiv overraskelse, så det var spændende at se, om arrangørerne kunne holde niveau.

Øllet

Der var måske ikke så mange af de helt smarte bryggerier til stede i Vejle, men udvalget var faktisk ganske fornuftigt.

Selv om kvaliteten var hit-and-miss, så var mange gået i gang med New England IPAs, men det var faktisk kun Åben, Amager og Trzech Kumpli, der formåede at lave noget, man ønskede at drikke igen.

Åbens lækre samarbejdsbryg med Flying Couch

Amager brillierede desuden med frisk Wookie IPA og Pink Farts and Unicorns.

Der var desværre ikke særligt meget surt øl, hvor kun Vestslesvigsk Bryghus var til stede. Deres Ubesmittet Stikkelsbær var rigtig god med masser af skarp, lækker stikkelsbær og en god mælkesyre undertone.

Ubesmittet stikkelsbær – lidt som en Berliner Weisse propfyldt med stikkelsbær

Deres Ribs var også god, men Blomme faldt helt igennem og var praktisk talt udrikkelig. Udover dem, var det intet surt at nyde eller til at rense ganen.

Der var dog andet at fremhæve. Brew42 fra Aarhus havde en lækker belgisk blonde med samt deres strålende Bourbon Baltic Porter. Og så havde de deres old ale med, men denne gang lagret på træfade fra Cold Hand Winery. Absolut lækker Calvados og karamel aperitif!

Jumfrubelgieren øverst og den meget lækre A Soft Exit forneden

Aarhus Bryghus fremhæver jeg sjældent for noget positivt, men de præsenterede en ny øl; Aarhus Fortæller. Det er en klassisk belgisk Saison, men den sad bare lige i skabet. God bitterhed, fin balanceret sødme og begrænset mængde estere.

Også Jacobsen imponerede med deres månedens øl på Bryggerens Hane. Ibsen har lavet Midday Mild som en skarp kopi af de bedste indenfor stilen. Skarp, masser af chokolade, lav maltet bitterhed og flot fylde.

Strålende mild fra Morten Ibsens hånd

Beershoppen i Kolding havde, udover den førnævnte Åben på fad, også en masse polsk øl med. Der stod blandt andet en Barley Wine med rønnebær fra Browar Kormoran. Fuldfed, vinøs og med en virkelig elegant urtet, lidt skarp bitterhed, som sikkert kommer en del fra rønnebærrene.

Ualmindelig velbalanceret polsk Barley Wine

Også det relativt nye Bang og Harbo var til stede på festivalen. Jeg har tidligere rost deres ganske fremragende Brown Ale. Jeg var meget imponeret over deres Imperial Stout; Sort Soma, men til gengæld ret skuffet over deres alt for søde schwarzbier og en tysk Hefe-weizen, der bare ramte ret meget ved siden af skiven.

Den strålende Sort Soma i forgrunden og den lige så skuffende Dark Vader bagerst

Men den største overraskelse kom faktisk ved en tilfældighed. Vi havde Hornbeer Carribean Rumstout i glasset (fordi det bare er en fremragende øl). Så gik vi forbi Amager og fik en Hr. Frederiksen. At smage disse to nyklassikere indenfor Imperial Stouts ved siden af hinanden var en absolut åbenbaring over hvor harmonisk og fremragende Carribean Rumstout er. Seriøst overrasket over Hr. Frederiksens svage farve (mørkebrun, kedeligt hvid-grå skum) og dens alt for sukkersøde smag.

Hornbeer Carribean Rumstout og Amager Hr. Frederiksen

Musikken

Der var igen en integreret del af festivalen og formåede at trække kunder ind i de rum, hvor der blev spillet. Den store scene var fornuftigt blevet gjort mindre og musikken virkede en smule lavere end sidste år. Det var stadig svært at høre noget ved standene, men det gik dog alligevel.

Oplevelsen

I det hele taget er Øluniverset en dejlig, uprætentiøs ølfestival. Der er højt til loftet (bogstaveligt talt) og selv om kvaliteten ikke er i absolut top hele vejen rundt, så er der rigeligt godt øl til de 8 timer, vi tilbragte i Bygningen.

Musikken er forfriskende mere end den er forstyrrende, der er glade ansigter overalt og det virker til, at festivalen formår at ramme en bred skare af meget forskellige publikummer.

Hvis ikke man er til ølfestival for at smage det nyeste af det nye eller det bedste af det bedste, så kan jeg kun anbefale Øluniverset (igen!).

Et cideri (næsten) i baghaven

Facebook er en gang imellem en god ting 😉. Her opdagede jeg, at der her i Seest for nyligt er åbnet et cideri; Wichmann æblecider.

Cideriet ligger lige ned til Hylkedalen og har en del træer i æblelunden. Jeg er sikker på, at jeg vender tilbage til Wichmann, når træerne blomstrer og solen skinner!

Jeg købte mig tre forskellige flasker cider med, som jeg skulle dele med gode venner nytårsaften; og cider er et dejligt alternativ eller supplement til champagnen!

Generelt er det rigtig gode, velbryggede cidere. Jeg har dog vendt tilbage til Wichmann om at reducere headspace (hvor meget plads der er til luft/co2), da flaskerne skød propperne af fuld knald (nu var det jo nytår, men det var på grænsen til at være farligt!)

Wichmann Cider #43: Den mindst imponerende af de tre cidere. Sød med en undertone af mint og vingummi.
Wichmann Cider #43: 🍺🍺🍺+ (ud af 6)

Cideren er lavet med 50% Filipa og 50% Jonagold æbler og er gylden med et lille, blivende white skum på.

Duften har syrlig æble, undertoner af pebermynte og noter af mere overmoden frugt.

Den er livlig, men selve cideren er ikke karboneret for meget og det giver plads til en fint olieret mundfylde 😃.

Smagen er ret sød, masser af grøn æble, igen en strejf af pebermynte. Generelt er den ret sød og man sidder lidt tilbage med fornemmelsen af æblevingummi fra Eldorado-posen fra Haribo

Wichmann Cider #19: Den bedste af de tre cidere. Den mindst søde og rigtig frisk.
Wichmann Cider #19: 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6)

Æblesaften til denne cider har været opkoncentreret ved at frysedestillere, så der er mere sødme end ved at bruge mosten frisk.

Cideren er gylden med en svag haze og et stort, boblende hvidt skum på toppen. Duften er domineret af røde efterårsæbler, en smule hindbær og syrlig æbleskræl.

Boblerne er velbalancerede og giver en god fornemmelse med en fin olieret mundfylde.

Smagen er sød, især i begyndelsen. Den får skarpere, syrligere noter når den varmer op og opnår en virkelig fin balance mellem sødme, syrlighed og drikbarhed.

Wichmann Cider #39: Den “fedeste” af de tre cidere med en dejlig underlæggende syrlighed.
Wichmann Cider #39: 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6)

Cider 39 er lavet på 50% Filipa og 50% andre blandede æbler. Den er igen gylden, men lidt mere over mod det gule end de andre to. Skummen er også lidt mere cremet.

Duften er markant med ganske meget overmoden æble, en mild sødme og en fin, citrus-agtig syrlighed.

Den er livlig, men ikke overkarboneret og har en fin, oliet fornemmelse.

Smagen bæres af søde æbler, en svagt strejf af vanille og en blid citronsyre note. Der er en dejlig, lang eftersmag.

Det kunne være interessant at se, hvordan #39 kunne blive, hvis den fik lov til at ligge på fx Bourbon fade? 😏🍏