Braw – en tilbagevenden til Ryesgade

Det er efterhånden meget længe siden, at jeg har været på Nørrebro Bryghus i Ryesgade. Det var ellers et sikkert besøg, da Shaun Hill huserede blandt egetræsfade og blankt stål.

Efter nogle magre år, hvor Nørrebro Bryghus skulle ‘finde sig selv’ rent økonomisk og markedsføringsmæssigt, har de lanceret deres under-brand Braw. Og det er således heller ikke længere Nørrebro Bryghus man møder på Ryesgade; det er Braw Bar.

Personligt finder jeg det lidt ærgerligt at komme ind på en ølbar, der ikke tilbyder en smagerække. Men det slog mig ikke ud.

Lokalet er møbleret en del om siden det var Nørrebro. Væk er de fleste enkeltstående borde og baren er blevet cirka 1/3 størrelse af hvad den var. Det gør det hele mere rummeligt og på en eller anden måde virker det faktisk til at have bedre akustik end før.

Der var fint besøgt på dagen og selv en stor gruppe venner larmede ikke synderligt.

Kasper Brew Fog Da Police 🍺🍺🍺+ (ud af 6)

I glasset fik jeg fornøjelsen af min første øl fra Kasper Brew, som hedder Fog da Police og er en NE-IPA.

Den er dog kun let hazy og duften er ikke sådan ekstremt gennemtrængende. Der er mild citrus og lidt pine.

Fylden er mellem til fed med god tørhed.

Smagen er ganske bitter, men der er ikke så meget juice. Øllen bærer præg af en del hvede, der skinner igennem.

Fin, men desværre ikke noget specielt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *