Bock på Bourbon-fad

Til Øluniverset fik jeg stukket en øl i hånden af Jens fra Fri Bryg.

Han fortalte mig, at han havde brygget en lys bock og lagt den på amerikanske Bourbon fade. Det sagde jeg bestemt ikke nej tak til!

En stor flaske bock kaldte på, at jeg måtte finde et ordentligt Bøhmisk ølglas frem fra kælderen

Nu er bock ikke min favorit ølstil, men håndværket kan man i hvert fald rose.

For det er i første omgang en rigtig flot øl, som Jens har kreeret. Den er flot dyb ravfarvet med et flot cremet hvidt skum. Rigtig flot.

Duften er sød med brød, vanille, lidt blomster og let græs.

Den er fint karboneret og har en flot tør og let cremet fylde.

Smagen er sød, igen med en lækker brød-agtig malt. Den er ret vinøs og varmende (jeg ved ikke rigtig hvilken alkoholprocent, øllen har!) og der er ganske meget eg. Lidt fedtet til sidst. Ganske lækker.

Fri Bryg Bourbon Bock får 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Skummet hænger ved dejligt længe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *