Beershoppen flytter og udvider

Kolding har i efterhånden mange år haft en af landets absolut bedste ølbutikker med Beershoppen.

Og nu er butikken altså vokset ud af sine nuværende lokaler og er klar på nye eventyr.

Der var simpelthen ikke plads i de gamle lokaler længere og så vil jeg også gerne tættere på midtbyen

Henrik Feldthaus, indehaver Beershoppen
Henrik udenfor de nye lokaler i Gråbrødregade

Åbner 29. November

Butikken rykker til nye lokaler i Gråbrødregade, hvor der først og fremmest er langt flere kvadratmeter at gøre godt med.

Der kommer også køleskabe til alle de humlede øl, så de kan sælges i bedste mulige tilstand.

Hylderne er ved at blive sat op

Indehaver Henrik fortæller, at den nye butik åbner den 29. November og “der nok skal ske noget specielt for kunderne”, siger han med et skævt smil.

Han lover samtidig et rigtig godt flyttesalg i den næstkommende weekend den 1.-2. November.

Mellem den 2. og den 29. har vi nok et lidt sporadisk udvalg i den gamle butik, men vi håber at kunderne forstår

Henrik

Længere åbningstid

Flytningen giver også mulighed for, at butikken kan udvide sine åbningstider betragteligt til at have åbent onsdag til lørdag.

Vi vil gerne give kunderne flere muligheder for bare at ‘komme forbi’ som længere åbningstider og placeringen gør muligt

Henrik

Plan om servering

En anden udvikling for butikken er plan om at kunne skænke en øl for kunderne.

Der bliver omkring 10-15 siddepladser indenfor, en bænk foran butikken og et spændende baggårdsmiljø, som sagtens kan bruges til at nyde en øl eller to.

Vi håber at have tilladelserne klar til åbning, men kan ikke være sikre. Men så kommer det bare senere.

Henrik
Til venstre lager, ekspedition og formentlig udskænkning og til højre lidt siddeplads

Det er også et mål, at det skal være lidt nemmere for kunderne at finde de øl, som de ønsker ved at opdele hylderne mere efter ølstile.

Henrik viser baggården frem
Det er snart slut med ølbutik i det lille kælderlokale

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *