Beer Blog Awards 2019: Årets ølbutik

Det her er egentlig en ny kategori, som ikke helt er aftalt mellem de danske ølbloggere; så lige nu er den valgfri.

Men jeg synes det er på plads at kåre den bedste ølbutik fysisk eller online i en verden, hvor en større grad af øl konsumeres i hjemmet. Det er med andre ord købt hjem.

Jeg er så heldig at have to fantastiske ølbutikker indenfor 25 minutters kørsel; Kvickly i Middelfart og Beershoppen her i Kolding.

Og selv om Kvickly imponerer gang på gang så må kategoriens vinder findes helt lokalt.

Henrik fra Beershoppen har formået at skabe sig et navn nationalt – selv om han kun har haft åbent to dage om ugen. Det er endda gået så godt, at han netop er flyttet i nye, lyse, store lokaler nær Kolding centrum.

Fingrene er krydsede for, at folk og fæ opdager butikken, dens fantastiske udvalg og den engagerede betjening. Og at Beershoppen måske endda kan konkurrere for bedste Ølbar næste år ?.

Det er ganske enkelt en stensikker vinder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *