Åben investerer i mere tid og i mere udstyr

Selv om produktionen er stilnet lidt af hos Åben hen over sommeren betyder det ikke, at Philip og Johannes har ligget på den lade siden.

Faktisk går Philip fuld tid i bryggeriet fra den 1. august:

“Det har nu nok hele tiden været over 37 timer, men det her har simpelthen været den bedste beslutning. Nu behøver jeg ikke stresse over at skulle jonglere kravene fra to jobs”, fortæller Philip.

Også selve organisationen har fået en ændring, hvor bruggeriets designer nu er indtrådt som bryggeriets tredje ejer. Samtidig leder bryggeriet efter en studiejobber til at hjælpe med meget af det praktiske, blandt andet med regnskab, afgifter og lignende.

Og ambitionerne rækker allerede længere. Der er netop investeret i tappesystem, som kan fylde seks flasker ad gangen uden berøring af mennesker:

“Man renser først seks flasker og så ordner systemet både påfyldning og kapslerne. Den bliver en kæmpe time-saver. Og jeg slipper for at få en dårlig skulder!” smiler Philip.

Philip har også været i Ungarn hen over sommeren for at finde de helt rigtige koniske gærtanke som skal kunne give produktionen et ekstra nøk. De bliver formentlig indkøbt, leveret og installeret i midten af efteråret.

Der er også nok at tage fat i:

“Vi er simpelthen bagud på bryg 61; der kan vi ikke helt følge med. Vi vil også gerne prøve at brygge saisonen igen og få lidt mere styr på gæringen” (red.: Sunday Morning Saison var ikke gæret helt færdig inden flaskning, så der endte med flasker med lidt for meget krudt i. Åben har tilbagekaldt alle flasker).

Lige nu står en belgisk brown ale og gærer færdig og så er Mother IPA netop brygget igen med en skvis ekstra bitterhed.

1420: En belgisk oase, der blev en til en fodboldfest i København

På en aften, der bød på ottendedelsfinaler i det netop overståede VM i fodbold befandt jeg mig på et af de nyeste ølsteder i København, nemlig 1420.

Baren ligger godt skjult i kælderen på Griffenfeltsgade næsten oppe ved Nørrebrogade.

Indvendigt var der gjort klar til det store brag mellem Belgien og Japan og jeg havde da også i sinde at nyde kampen sammen med mine øl.

Bag baren dominerer Dennis Vansant, en stor, jovial fyr med en kæmpe viden og de vildeste kontakter i hans hjemland; Belgien. Via de kontakter er det lykkedes ham at opbygge et ølkort, som de fleste barer i verden vil være misundelige på.

Selv om 1420 er ny, så er Dennis kendt i det københavnske barmiljø. Han stod for at åbne Koelschip; baren med sure øl, der ligger sammen med Mikkeller and Friends i Stefansgafde. Han har dog brudt med Koelschip og valgt at starte sit eget over ‘creative differences’.

På 1420 er der 8 haner, hvor størstedelen er handpumps, der serverer den fineste, friskeste lambic i Danmark. Håndpumperne formår at give lambic’erne en fantastisk cremet fornemmelse, der bare gør dem ekstremt let-drikkelige.

Men stedet er også andet end lambic på hanerne. Ølkortet er som sagt helt fabelagtigt og Dennis fortæller mig også, at der er mere og bedre nede i kælderen end der står på listen!

Jeg falder dog straks over, at de har nok det bredeste udvalg af Alvinne, som jeg har set i Danmark. Alvinne er et lille bryggeri i Zwevegem nær Kortrijk i det sydlige Belgien.

De laver noget af det bedste sure øl i Belgien, hvor det ikke er lambic. De er enormt dygtige til fadlagring og frugttilsætninger.

Og det er netop frugten, som jeg tager fat i. Sour’ire de Mortagne er i forvejen en sur quadruppel, som jeg denne gang nyder med kirsebær tilsat. En enormt flot dyb-rød øl med et lækkert pink skum på toppen. Den er virkelig kompleks; og sur. En fantastisk opstart inden fodboldkampen!

Under kampen bliver baren fyldt helt op, og mulighederne for ‘cellar runs’ forsvinder samtidig. Men det bliver oplevelsen ikke ringere af. For 1420 har nemlig De Ranke Simplex på fad.

Simplex er i princippet en belgisk blonde med bare 4.5% alkohol, som De Ranke har formået at få til at føles fuldstændig som en frisk pilsner. Masser af bid i malten og med en elegant og markant bitterhed. Karakteristika som gør den ideel til forfriskende fodbold-drik og som der da også røg et par pints ned af i løbet af aftenen 😏.

Og aftenen sluttede jo også perfekt med, at Belgien jo som bekendt vandt den ret vilde kamp med 3-2 efter at have været bagud 0-2!

Klassiker: Rochefort 10

I denne uge er der tilbud på den fantastiske Rochefort 10 i Fakta til bare 35 DKK.

Jeg tænkte derfor, at det var meget passende at tage den frem som endnu en klassisker fra Belgien.

Rochefort 10 er en klassisk belgisk Trappist quadruppel. Det er altså den stærkeste og kraftigste øl brygget på et Trappist kloster.

Selv om mange sværger ved Westvleteren 12, så synes jeg, at Rochefort 10 faktisk er betydeligt bedre.

En af de sjoveste ting ved Rochefort 10 er, at den er klart hurtigst på markedet set i forhold til de andre Trappister. Fastest to market. Man kan faktisk være så heldig at få den, hvor den smager af humle.

Jeg har smagt en 2016 version købt i Beershoppen, så den har et par år på bagen (hvilket ikke gør den dårligere, men der er ikke meget humle tilbage 😉).

Farven er en virkelig flot dyb kastanje med røde kanter. På toppen forsvinder et lidt fizzy skum ret hurtigt, blandt andet affødt af de mange bobler, der suser op langs glasets kant.

Aroma er sød og vinøs med blommer, figner, rosiner, gær-noter, karamel og chokolade.

Fylden er fed og cremet fylde og en rimelig tørhed.

Smagen er sød først med masser af toasted karamel og en svag note af engelsk lakrids.

Øllen er ganske vinøs og varmende, men smager ikke i nærheden af sine 11.3%. Der er rosiner, rom, overmodne røde druer, lidt æble-esters og faktisk en fin bitterhed til at balancere alkoholen og sødmen.

Bedste belgiske quadruple på markedet (og langt bedre end Westvleteren 12).

Rochefort 10 får 🍺🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Beer Seekers Box – unikke øl fra Belgien sendt lige til døren

For efterhånden nogle måneder siden tikkede en mail ind i mindet indbakke, om jeg kunne være interesseret i at anskaffe mig et medlemskab af Beerseekers.

Medlemskabet betyder i praksis, at jeg (og to kammerater) modtager 3 kasser på et år. De indeholder en samling af eksklusive øl, primært fra Belgien; flere af dem eksklusivt til Beerseekers.

Tre kasser inklusiv forsendelse koster €165 (små 1250 DKK). Og de cirka 420 kroner som første kasse så må koste, gav absolut kvalitet af højeste skuffe.

Kasserne vil hver gang indeholde 2 flasker på 75cl og 4 på 33cl (eller 25cl). Denne kasse bragte fire fra Belgien, én fra England og én fra Holland.

Her er en kort beskrivelse af tre af flaskerne fra den første kasse:

Prearis Pomegranates of Love

En let drikkelig frugtøl med masser af karakter fra de tilsatte granatæbler.

Den formår at balancere sin lave alkoholprocent (3.5%) med en fin hvedebaseret fylde og en mild syrlig smag af granatæble.

En ret elegant let øl.

Prearis Pomegranates of Love får 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Verzet Super Boil

Super Boil er Verzets traditionelle Oud Bruin, men hvor den har fået lov til at koge i 16 timer mod normalt 1,5 time. Den har efterfølgende ligget 324 dage på egetræsfad.

Det er en virkelig dejlig Oud Bruin med noter af balsamico, kirsebær og egetræ samt et let strejf af mælkesyre. Der er også vanille-sødme og en dejlig fedme til malten, som er opnået med den lange kogetid.

Verzet Super Boil får 🍺🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

De Dolle Oerbier Special Reserva 2015 Purple Label

Første Beerseekers Box’ “pièce de résistance“. Denne fadlagrede version af Dolles fantastiske mørke belgiske ale Oerbier er endnu et eksempel på to ting; hvor godt Dolles øl egner sig til fadlagring og hvor gode Dolle er til at lade øllene lagre den perfekte tid.

Øllen er domineret af mørk sukker, malt og rødvin. Der er rosiner, druer og blommer. Duften er egentlig ikke specielt syrlig, men har helt de samme tannin-noter som en god rødvin.

Smagen har masser af egetræ og tilføjer en mild syrlighed, som perfekt balancerer øllen, så der ikke kommer skyggen af de 13% alkohol.

Det er virkelig en perfekt fadlagret øl, som virkelig viser, hvad fadlagring kan og hvordan det kaner tage en virkelig god øl og tage den op til 11.

De Dolle Oerbier Special Reserva 2015 Purple Label får 🍺🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).


Pakken er lavet i samarbejde med internetbutikken Etre Gourmet og det er derfra pakken sendes. Det ekstra fede ved det er, at man indenfor den fragt, man allerede har betalt, kan få lidt ekstra med i kassen.

Jeg har også spurgt Paul Walsh, som er idémanden bag projektet om, hvordan han er kommet på idéen og hvordan det er taget imod. Svarene er naturligvis på engelsk, så jeg bringer dem også på engelsk:

How did you think of the Beerseeker concept?

I own a magazine called Belgian Beer and Food, which survives mainly thanks to advertising revenue from some very good mid-sized and larger breweries.

But I’m very keen to keep the magazine balanced and also include smaller breweries that can’t afford to advertise. So, I thought it would be cool if some of these breweries would make a beer for us, and we’d sell it in a box, and write about it in the magazine.

I didn’t want to bother with packaging and all that stuff so I got in touch with Etre Gourmet, which is a really cool independent beer merchant, with a great eye for interesting beer, and pitched the idea for a partnership and they said yes.

The off-shoot of this is that we could build a community, who would give us input on what beers they wanted from cool small breweries.

Have you sold all boxes? And what is the geographical distribution of the orders?

There are still a few left. Most people are going for the subscription (three box) option rather than the individual one.

We are spread out quite fine. It is 29% Belgium, 9% USA, 8% Sweden. Then it’s UK, Netherlands, Denmark and France.

Do you intend to keep the contents international or are you more interested in promoting Belgian craft?

We’d prefer to keep it international. But it depends on what our subscribers want. 

Decideret Cider

Jeg fik for efterhånden noget tid siden købt mig en Decideret Cider #1 hos Kihoskh i København.

Decideret er et af de nye københavnske ciderier, som lægger sig i slipstrømmen bag Æblerov og producerer vildgæret cider på overskudsæbler.

Det er en dejlig tanke, at vi kan få benyttet flere af vores frugter på den måde og det giver bestemt også en bestemt karakter til de cidere, som bruger den slags æbler.

Cider #1 er lidt bleg gul med et skum, der hurtigt forsvinder. Duften er en smule til den søde side. Lidt sukker og overmoden, fed æble. Der er også en lille fornemmelse af svovl (som godt kan minde lidt om prut 😊).

Cideren er livlig og føles en smule tynd. Smagen er blid og faktisk ikke specielt sød men til gengæld byder den ind med en fin, zesty syrlighed.

Den er fin, men skal være glad for sin zesty syrlighed for ellers var der ikke så meget at hente. Det er slet ikke på niveau med de seneste, men okay.

Decideret Cider #1 får 🍺🍺🍺 (ud af 6).

Klassiker: Schneider Tap 5 Meine Hopfenweisse

Hvedeøl er ikke altid det mest spændende øl i verden – i min optik.

Jeg er nok mest til de belgiske witbier, men det sker ind imellem, at de tyske stilarter rammer plet. Også selv om stilen måske ikke er helt tysk; eller i hvert fald er ret moderne tysk.

Faktisk er hopfenweisse en ret ny ølstil og flasken her er faktisk den første (og bedste) af slagsen. G. Schneider & Sohn’s Hans Peter Drexler og Brooklyn’s Garrett Oliver havde aftalt et samarbejdsbryg og hvad var mere nærliggende end at lave en kombination af hefe-weizen og humlet øl?

Hopfenweisse adskiller sig fra amerikanske wheatbeers ved stadig at have den bayeriske gær som hovedingrediens og bruge humlen som (ganske markant) supplement.

Det er også sådan jeg opfatter dette dejlige bryg.

Der er en velbalanceret duft med en rimelig tilbageholden mængde banan. Den suppleres af græs, masser af frisk hvede, lidt grøn æble og så masser af humlekarakter: Grape, citron og bergamotte.

Øllen har en dejlig fed og cremet fornemmelse med en let perlende karbonering. Den er rent faktisk på 8,2%, men det opdager man overhovedet ikke mens man drikker den.

Smagen er domineret af sødlig hvede, citron, grapefrugt, bergamot og skal af appelsin. Afslutningen er dejlig balanceret med en ganske kraftig bitterhed.

🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Sneider Tap 5 Meine Hopfenweisse er købt i CITTI, Flensborg til meget lidt penge 😉 (omkring 9-10 DKK).

Ebeltoft Gårdbryggeri Cidre

I min jagt på de bedste danske cidere, skal turen naturligvis også gå til Ebeltoft Gårdbryggeri.

Bryggeriet har de seneste par år genopfundet sig selv som et af de absolut bedste humle-fokuserede bryggerier i landet. Men det er ikke alt, hvad de kan.

Deres Saison er lækker, men især Le Sacre, som er en farmhouse saison er helt sublim i Danmark.

Jeg håber Cidre kopierer en del fra Le Sacre.

Cidre (Demi-sec) er mørk gylden med masser af bobler, der glædeligt konkurrerer om først at bryde overfladen.

Duften er fed, masser af moden æble, træ, Brett, mild svovl, let melon.

Der er godt med brus i, fylden er let og drikkelig og afslutningen er dejligt tør.

Smagen er elegant, stadig fin æblesødme tilbage med lidt pære og melon. Der er en dejlig skarp syrlig note til at begynde med, og så er afslutningen virkelig godt tør. Der er fornemmelser af de tørreste hvidvine og masser af fadlagrings-træ-noter (uden at cideren har set skyggen af et træfad).

Ebeltoft Cidre Demi-Sec er virkelig lækker; og formår at bringe en del ‘farmhouse’ ed sig. Den får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Kan tyskere lave cider?

Da jeg for noget tid siden besøgte CITTI i Flensborg, fandt jeg noget så sjældent som en tysk cider fra en lille producent.

Elbler fra Hamburg er startet i 2012 og er Tysklands første lille ciderproducent.

Jeg købte en flaske af deres Flut, som jeg skriver lidt om nedenfor. Anmeldelsen kommer lidt i forlængelse af mit indlæg om cider og terroir.

Flut står rigtig flot i glasset, skummet bruser fint og forsvinder hurtigt. Duften er umiddelbart ret sød. Der er lidt noter af æble-vingummi og friske grønne æbler.

Cideren er ret fed og oliet i sin fylde. Det er ret imponerende for de 5%.

Smagen er mindre sød end duften, men fornemmelsen er stadig meget fed og oliet.

Der er ikke nogle deciderede trænoter eller egentlig tørhed, men den formår også ikke at blive for sød.

Afslutningen er fint let bitter og mildt syrlig.

Den kan ikke helt sammenlignes med franske, engelske eller for den sags skyld danske cidere. Og den er heller ikke tæt på de søde alko-pops cidere som Somersby. Den er faktisk helt sin egen lige midt imellem de forskellige stilarter.

Elbler Flut får 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Bøgedal byder på surt

For efterhånden alt for længe siden besøgte jeg det idylliske Bøgedal ved Vejle Ådal for en snak om bryggeriet og også om Bøgedals nye, sure øl.

Jeg var så heldig, at jeg kunne købe et par versioner hjem fra Bøgedal selv og supplere hos Havnens Vin og Tobak inde i Vejle, så jeg havde det komplette sæt af de første fire.

Når vi snakker sure øl fra Bøgedal, så er vi hverken i nærheden af belgisk Gueuze, Berliner Weisse eller Gose. Nej, de er helt deres egne.

Faktisk er de gæret på frugt, der er fermenteret med gårdens egen, gamle surdejskultur.

Nærmeste stildefinition er nok enten klassiske belgiske farmhouse ales, altså saison’er med vildgærskulturer og fadlagring blandet ind. Nogle af dem minder også om de bedste første versioner af American Sours, hvor frugtsyren ofte dominerer sammen med træ. Men alligevel er Bøgedals eksperimenter helt sine egne.

Bøgedal Sour #1

Ligesom Bøgedals øvrige øl er der ikke meget, der afslører detaljer om brygget, bare et batchnummer, lidt om gæringen og tiden på træ.

#1 er en livlig fætter, der absolut gerne vil ud af flasken. Den er lidt mudret gul i glasset; sikkert fordi karboneringen har hvirvlet lidt gær op.

Duften har en lækker jordet funkiness iblandet rosenblade. Der er masser af citronsyrlighed og en smule petroleum, som sandsynligvis er et biprodukt ved fadlagringen.

Øllen er let perlende, dejlig tør med en god oliet fornemmelse.

Smagen har Bøgedals karakteristiske fede, dej-agtige malt i centrum. Uden om den danser en ganske tilbageholden syrlighed. Der er skræl fra grønne æbler, blodappelsin og en hel del vanille.

Afslutningen får en lækker fed vinøsitet. Giver virkelig lyst til et glas mere.

Bøgedal Sour #1 får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Bøgedal sour #2

Der er også en del aktivitet i Sour #2. Denne gang er vi ovre i en mere dyb orange farve med en lille skumkrone.

Der er en let jordethed til duften sammen med friskbagt brød, apple crumble, appelsinskal og faktisk lidt humle; men det er også den eneste af de sure, som er tørhumlet.

Mundfylden bliver lidt ødelagt af en ret kraftig karbonering, men formår at fremstå let olieret.

Smagen er domineret af egetræ, vanille og byg. Der er en underliggende note af whisky og en mildt harpiks-agtig humletone.

Surheden er meget tilbageholden og minder nok mest om en fadlagret saison eller Biere de Garde. Desværre ødelægger den kraftige kulsyre lidt af oplevelsen.

Bøgedal Sour #2 får 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Bøgedal sour #3

Sour #3 er mere tilbageholden end de to forrige og står flot i glasset som klar gylden med et lille hvidt skumhoved.

Der er duft af æblecider, kirsebærsten, en let svovlnote og en rimelig fremtrædende mælkesyre. Den skiller sig markant ud, både i dens power og er også den første, hvor man kan fornemme, hvor gæren er kommet fra. Her er det fra fermenterede kirsebær og det skinner igennem.

Der er fin karbonering og en meget tør og dejlig cremet fylde.

Smagen er yderst balanceret, let frugtet syrlighed; igen skinner der lidt kirsebær igennem. Den er også mildt bitter og har noter af druer som en tør Riesling.

Den er måske lidt lettere i fornemmelsen end #1, men til gengæld formår den at bringe rigtig mange nuancer ind i det samlede smagsbillede uden at det på noget tidspunkt stikker af.

Afslutningen er dejligt funky og nuanceret syrlig. Det er i høj grad denne, der minder mig mest om lambic.

Bøgedal Sour #3 får 🍺🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Bøgedal sour #4

Også Sour #4 står flot gyldent i glasset med en lille hvid skumkant ovenpå.

Denne gang er det dog ekstremt tydeligt, hvordan gæren er opformeret. Duften er domineret af masser af solbær; eller faktisk helt den samme duft, som bladene på solbærbusken.

Der er også god funk, egetræ, frisk citrusfrugt og fyrrenåle.

Øllen er igen livlig men formår at sikre en god tørhed og cremet fylde.

Blid syrlighed i smagen; svag mælkesyre og god frugtsyre. Der er fin funk og faktisk også lidt bitterhed. Solbærbladene går igen i smagen og får næsten et mynte-aftigt udtryk blandt fine noter af egetræ og vanille.

Afslutningen er fin, tør og let syrlig og faktisk ganske bitter.

Det er klart den, som har mest karakter fra sin gær, men den er måske lidt for afdæmpet.

Bøgedal Sour #4 får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Alefarm skifter stil og kommer på dåse

En af de absolutte åbenbaringer i de nyere danske bryggerier er uden tvivl københavnske Alefarm.

Deres øl har været svære at få fat på – faktisk er det kun lykkedes mig én gang på fad og nogle få gange i kælderen hos Kihoskh. Og hver gang har de været af absolut øverste skuffe.

Men der er lys for enden af tunnelen. Alefarm har i år gennemgået en ganske kraftig udvidelse og er nu i gang med at rebrande sig med nye etikker, øl på dåse og generelt et nyt udtryk.

Jeg har sat brygger og indehaver Andreas Skytt Larsen samt Lead Designer Dan Johnstone stævne til en snak om produktion, fremtiden og især den nye designlinje.

Snakken med Dan er på engelsk, så vi starter med de små korte til Andreas.

Hvornår kan vi være så heldige at kunne købe jeres øl på dåse?

Vi har vores første dåsetapning på fredag. Vi håber alt går som det skal!

(Red.: Det ser det umiddelbart ud til på nedenstående billede fra Alefarms Facebook side)

Er dåserne ment til det danske marked eller er de øremærket til udlandet?

Vi har fokus på både en national og international tilstedeværelse, men der vil ryge klart mere øl ud over landets grænser, da markedet selvklart er større i andre lande.

Kommer vi stadig til at se Alefarm 37,5cl flasker med vild og blandet fermentering?

Ja, det vilde vil stadig komme ud på 37,5 cl flasker.


Og så tager jeg fat i Dan og får en snak om den virkelig lækre nye designlinje for Alefarm. Så jeg skifter lige til engelsk.

How did it come about that you should design labels for Alefarm?

Andreas and I met through some mutual friends back when I was working as a bartender at Warpigs in Kødbyen.

I worked independently on various illustration projects at the time and Andreas found my work through Instagram and pitched the idea of working together on some labels for the upcoming beers.

What design work have you done before?

Back in the UK I worked as a lead graphic designer for the Oval stadium in London on both national and international marketing materials for the cricket industry.

Before that I was working on various freelance projects after graduating in furniture design.

How is your process? Do you try to convey a feeling, a taste or something different interely? Do you design on your own first and present your sketches to Andreas and the others or is it a more collaborative approach?

The process can vary from label to label. We start with the name mainly and then I begin to suggest some imagery that can work, sometimes it’s fairly literal and other times we like to work with something more conceptual to define a feeling that relates to the name.

I would certainly say it’s collaborative in the sense that Andreas usually has some kind of message he wants to portray as the beers can be named for a specific reason, like a particular production process or a taste.

The style was created specifically for working with Alefarm and will no doubt evolve over time, but the fundamental idea is to have a ‘dream-like’ feeling to the work that fits into the aesthetic of the brewery, without limiting ourselves too much.

How much do the sales aspect play into a design line like this? I’ve seen plenty of elegant designs fade away on crowded shop shelves…

I guess with any kind of branding you have to have the sales in mind.

I wouldn’t say that each label concentrates too much on that when it comes to the concepts, but as a whole we use the aesthetic that we have developed (as I mentioned earlier) as a kind of umbrella to the work, so as long as it fits within that ‘guideline’, we should be on the right track.

What’s your favourite part of designing/drawing

I have two main stages in the process that I enjoy the most:

The first is the initial concept stage. This usually comes as soon as a beer is suggested and I begin to think of imagery that could represent the name and it involves a lot of early sketch work.

The second stage is the ‘finishing’. I have created a series of unique digital paint brushes that give the texture we have in the work, after making vector files that define the composition, colour and shape of the label.

I take the work into Photoshop to digitally paint each layer individually. This can obviously take some time depending on the complexity of the design but it’s certainly a labour of love.

Have you designed the bottlelabels well? And either way, will the bottle design change to comply more with this new look?

I have been working on a re-brand for all of the Alefarm products, so updates to the bottle artwork are on their way as well as the can designs.