Et besøg syd for Svendborg

Sidste år åbnede Svendborgsund Bryghus i et gammelt autoværksted lige efter broen fra Svendborg til Tåsinge. Bryggeriet er startet af Bo Abelgren Ehlers og hans kone Susanne. Bo lukkede kort tid før opstarten af Svendborgsund bryggeriet Abelgren og Ramvad.

Vi har fundet en god placering, måske er vi lidt svære at se, men folk skal jo også tilbage.

Bo Abelgren Ehlers

Det er et lille intimt bryggeri, der ligger lige på hovedvejen til alle sommerhusene på Langeland. Bryggeriet har kapacitet til at lave 4 x 625 liter, men Bo gør også brug af sit andet bryggerjob og laver en del af øllene på kontrakt hos Midtfyns Bryghus.

Bo brygger cirka hver 14. dag i Svendborgsund, men butikken (som Susanne står for) har åbent de fleste af ugens dage.

Jeg vil godt prøve lidt mere, når jeg brygger her hos os selv. Fx er jeg i gang med at få lavet en cider.

Bo

Bryggeriprojektet (og Bos anden stilling på Midtfyns) har gjort, at Susanne er stoppet som sygeplejerske og nu har helliget sig butikken og bryggeriet på fuld tid.

Det er her vi hører hjemme. Skolen ligger lige derovre, vi har et hus her nede, som vi er ved at restaurere. Det er bare det helt rigtige for os.

Bo

Som I måske så på det første billede, så er den ene ydervæg på bryggeriet præget af en stor graffititegning. Den har etiketdesigneren stået for sammen med nogle venner.

De kom sådan set bare en weekend med beskeden om, at jeg skulle give øl og mad. Og hvis maleriet skulle være gratis, så bestemte de motivet. Jeg var noget nervøs for, at det endte med noget vulgært. Men jeg er meget tilfreds og vi regner med at lave et nyt hvert år.

Bo

Svendborgsund laver også lækre limonader, som faldt i absolut god smag herhjemme.

Jeg fik også en håndfuld af Bos øl med hjem og har nedenfor givet en lille vurdering af dem.

Svendborgsund #1 Imperial Stout 🍺🍺🍺🍺🍺

Bo var så flink at finde den første af hans specialbryg frem til mig, som er en egetræslagret Imperial Stout.

Den er ikke helt sort, men meget tæt på. Skummet er flot, tæt og bliver hængende ganske længe.

Duften domineres af ristede malte, hasselnød, svag kaffe, lidt tjære og mild vanille fra egetræet.

Øllen har en dejlig fylde, virker på samme tid let og cremet.

Smagen har masser af ristet malt, saltlakrids (næsten helt klistret af det), mørk chokolade. Flot tørhed fra egetræet.

Afslutningen er tør, ganske bitter og kun blidt vinøs. Absolut ikke en pastry stout, det her er mere old-school, rå men balanceret tjære. Skjuler de 10% flot. Nice.

Sol over sundet 🍺🍺🍺🍺

Sol over Sundet er Bos forsøg på at lave Danmarks bedste øl med hyldeblomst. Og den er i hvert fald betydeligt bedre end flagskibet fra Ørbæk.

Hos Svendborgsund er hyldeblomsterne plukket selv og givet en fin aroma af hyldeblomst og også lidt humle. Der er en ret god fylde. Smagen er blid, sødlig malt, ganske fin balanceret bitter. Faktisk en ret lækker, ukompliceret øl.

Pale Ale 🍺🍺🍺🍺

Pale Alen har en flot klar gylden farve med et stort hvidt skum. Duften er sødlig med citrus humle og let fersken. Også en god maltbalance. Smagen er rigtig fin smag med balanceret tørhed, igen citrus, bergamotte og let grapefrugt.

Fin og instantly drinkable. Og så var flasken endda ikke videre frisk.

Sundbajeren (pilsner) 🍺🍺🍺🍺+

Bo forklarede mig, at han havde haft svært ved helt at ramme den rigtige balance på sin pilsner, men efterhånden var blevet godt tilfreds; og det kan jeg godt forstå at han er.

Pilsneren er flot klar gylden med et lille cremet skum, der ikke rigtig hænger ved. Duften er mild, sød malt, lidt brød, fint græsset fornemmelse fra humlen. Mellem karbonering og en fin tør og ganske cremet fylde. Smagen har brød, kiks, grahamsmel. Fin, let bitter græsset, piney afslutning. Yderst drikkelig. Er måske en tand for sød i centrum. Men rigtig fin.

Der er æbler i gære på Østfyn

Forleden var jeg forbi Øksendrup Cider syd for Nyborg og besøge Ditte og Sigurd, som står bag det nye cideri.

Den langsomme start

Indtil videre har Øksendrup lanceret en enkelt demi-sec cider, som er lavet på æbler fra Lolland og brygget på cideriet på Fejø (Fejø Cider). Den kan I læse mere om sidst i dette blog-indlæg 😊.

For det er en lang proces at starte et komplet cideri op. Det hele startede med, at de gamle, krogede æbletræer i haven gav et stort udbytte.

Vi startede ud med at lave cider på æblerne i haven og det var en stor succes. Det var det, der plantede kimen til der, hvor vi er nu.

Sigurd

Det var oplevelserne med hjemmebrygget cider og muligheden for at købe et stykke land skråt overfor deres hus, som virkelig satte det hele i gang.

At lave cider adskiller sig fx fra at brygge øl ved, at man ligesom kun har ét skud i bøssen hvert år. Selv om vi eksperimenterer med sammensætningen af æbler, så er det ikke bare sådan at gentage forsøget.

Sigurd

Så det var vigtigt, at Øksendrup Cider skulle baseres på rigtige cideræbler.

På det indkøbte stykke land står der derfor nu 400 æbletræer af engelsk og fransk afstamning; alle sammen med deciderede cideræbler. Både Ditte og Sigurd (Sigurd er halvt englænder) har en forkærlighed for cidere lavet på rigtige cideræbler og tror ikke helt på cidere af de rent danske æbler.

Men det er ikke utænkeligt, at vi supplerer æblelunden med et par danske sorter på et senere tidspunkt.

Ditte

Beplantningen af æblelunden har også lært de to musikere en del om at drive en naturlig produktion. Så de har moret sig og kæmpet med at sætte rådyrhegn op, lære om jordbunden, finde den rette flis til at sikre den rette svampevækst og også tænke i muligheder for at tiltrække naturbier (fx med kløver i græsset).

Så der er mange ting, der skal tænkes ind, før man kan blive selvforsynende.

Crowdfunding til nyt cideri

Sigurd og Ditte ville rigtig gerne have deres eget cideri og prøvede at skaffe kapital til det via crowdfunding på Kickstarter. Og det var der mange, der syntes var en god idé. Allerede 14 dage inden dealine var alle de nødvendige investeringer i hus og planerne for cideriet kunne begynde.

Så nu bliver der bygget et 82 kvadratemeter cideri bag huset, som giver Ditte og Sigurd mulighed for at producere mellem 6.000 og 10.000 liter cider om året når det når fuld produktion.

Vi håber på, at vi kan tilbyde et produkt til næste år, men det bliver nok igen med andre æbler end vores egne. Men der er mange plantager her omkring og vi kan også få æbler fra Lolland igen.

Sigurd
Sigurd klipper et par podekviste til mig

Besøget sluttede med en ekstra gave til undertegnede, da Sigurd tilbød mig et par podekviste af deres franske Bedan og deres engelske Dabinett æbler. Jeg takkede naturligvis ja med det samme og kvistene er allerede sat på mit 60 år gamle Belle de Boskoop træ i haven.

Øksendrup Cider Demi-Sec 2017 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6)

Cideren er flot med masser af bobler, der dovent svømmer op og bryder overfladen. Duften er sød af overmoden æble med mild frisk syre og lidt undertoner af kanel og kandiseret æble.

Karboneringen er perfekt afstemt, flot fed fylde og stadig livlig.

Smagen er elegant, balanceret, ganske sød, røde æbler, igen en undertone af kanel og vanille. Der er tilstrækkelig syre til at skabe balance, men det er dog stadig en cider til den søde side, men absolut strålende.

Cider i forårssolen

Lækre danske pilsnere i “year of the pilsner”

Jeppe Jarnit-Bjergsø fra Evil Twin Brewing har erklæret, at 2019 er “pilsnerens år”. Året hvor mikrobryggerierne har fået så meget styr på kvaliteten, at de kan brygge skarpe, bitre, elegante og karakterfyldte pilsnere på niveau med de bedste tyske og tjekkiske bryggerier.

Så lad os starte med at se, hvordan to af Danmarks fremmeligste bryggerier klarer den udfordring.

Flying Couch Pilsner 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6)

Bryggerne fra Nordvest har sammen med deres stilskifte og overgang til dåser kreeret en ny tysk-inspireret pilsner.

Den er brygget med Hallertau Mittelfrüh og Perle som er klassiske tyske humler.

Duften har dejlig græs og en rigtig fin skarp maltprofil. Der er også noter af pære og fyrrenåle. Karboneringen er blid, som giver øllen en god, cremet fornemmelse.

Smagen er faktisk lidt til den søde side med samme gode maltprofil, som får lidt sprød brødskorpe blandet med humlens noter af græs og fyrrenåle.

Bitterheden har en let mineralsk karakter og rammer flot bagerst i ganen til sidst. En absolut lækker pilsner.

Alefarm/Bad Seed Infinite Hest 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6)

Pilsneren med det underfundige engelsk-danske ordspil er lidt mere et twist på de traditionelle stilarter. Her er brugt havre og der er måske sneget lidt amerikansk humle ind her også.

Øllen er flot klar gylden med et stort cremet skum på toppen. Duften er domineret af god, skarp malt og havren skinner faktisk ikke overvældende meget igennem. Humle er ligesom hos Flying Couch primært græsset med fyrrenåle, men her sniger der sig lidt citrus ind også.

Der bydes på en fin, mellem karbonering og en flot tør og ret cremet fylde.

Smagen er lækker, og her træder havren virkelig i karakter og blander sig godt med bygmalten. Den er skarp med noter af brød og grahamskiks. Solid bitterhed med en fin frisk humle-karakter, der minder lidt om når en øl er wet hopped (tørhumlet med humle, der ikke er blevet tørret). Strålende.

Barley Wine og status på Indslev

Forleden var jeg på besøg hos Indslev Bryggeri. Årsagen var for at smage på den 13,1% Barley Wine, som vi i Kolding Bryglaug havde brygget med Ugly Duck for efterhånden 15 måneder siden.

For meget tid på træfad

Barley Winen blev overført til 8 forskellige træfade med det formål at blive blended sammen til én variant. Enkelte fade har egenhændigt været serveret på Ølfestivallen (som hhv. Montezumas Revenge og Montezumas Pipe), så der er 6 fade tilbage. Desværre har forskellige årsager (blandt andet konkursen) gjort, at øllen ganske enkelt har stået for længe på fadene.

Brygmester Torben Steenholdt og jeg fik smagt på de tre tilbageværende versioner og var enige om, at versionen på Bruichladdich fad faktisk var ret lækker stadigvæk og nok med fordel kunne flaskes alene.

Rødvin og Jack Daniels var ret skarpe og vil kræve at blive blended med andre øl (eller et friskt bryg af Barley Winen).

Tre nye sure på vej

Torben fortæller også, at Ugly Duck inden længe lancerer tre nye sure øl, blandt andet en Flandersk rød og en Golden Sour.

Nye sure øl vil så efterfølgende komme i et rimelig roligt, men fastlagt lanceringstempo.

Livet efter konkursen

Der blev også tid til at snakke lidt om, hvordan det hele var gået efter at Vestfyen overtog Indslev efter konkursen.

Alt Indslev og Ugly Duck bliver stadig brygget her hos os. Så vi har stadig fuld kontrol over opskrifter og produktionen.

Torben Steenholdt

Torben fortæller videre, at den største forskel i produktionen er, at Indslev nu er underlagt Vestfyns ISO certificering, så alt indkøb skal gå via dem. Så lidt af spontaniteten er blevet sat lidt i snor.

Der er kommet styr på en masse praktik. Vi er foran med labels, flasker og den slags, så vi ikke skal vente på en af processerne.

Og så er der sket meget på selve bryggeriet. Kælderen er gravet ud og endnu mere vigtigt, så er kælderloftet sikret, da det var i virkelig skidt stand.

Så der er bestemt sket gode ting siden overtagelsen.

Torben Steenholdt

Og oprydningen kommer kærkomment, da bryggeriet snart skal flytte alle deres fade fra lageret overfor bryggeriet.

Fuzz Impala 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6)

Jeg fik en flaske med af Ugly Ducks seneste New England IPA; Fuzz Impala, som bliver fast i sortimentet og skal brygges hele året.

Øllen er dejlig blød og lækker med masser af eksotisk frugt i duften, en masse ananas, lidt fersken og grapefrugt.

Ananas går igen i smagen, som måske bliver en anelse for sød og så virker det lidt som om, at den mangler en smule havre for at give den det helt rigtige bid.

Den er dejligt bitter til sidst og absolut en fin øl, bare ikke en af de bedste NE-IPA.

Julemælk lever man kun én gang for

To Øls Julemælk er en ret vild mælkestout på 15%. Fuldfed, sød, masser af kaffe og rundhåndet brug af laktose gør den behageligt mælket.

For efterhånden noget tid siden var jeg forbi Kihoskh og så en ny version af Julemælk. Denne gang på dåse. #YOLOmælk er på 14%, er brygget med kaviar og gæret med champagnegær.

Den første øl jeg har smagt med kaviar?

Første indtryk er, at #YOLOmælk ikke er nær så sød som de andre versioner af Julemælk. Og så formår den med lidt højere karbonering (tak, champagnegær) at blive mere cremet end oliet i sin fylde.

Smagen byder på meget ristet malt, mørk chokolade, tjære, mælk og lakrids. Lakridsen er sådan lidt Piratos-agtig med et godt snert af salt, som jeg vil gætte på kommer fra kaviaren. Derudover byder kaviaren ikke ind med nogle konkrete smagsnoter.

Den fortsætter med en balanceret, men også ganske rå skarp bitterhed med god maltethed og masser af kaffe.

#YOLOmælk er naturligvis vinøs, men det hele hænger ualmindeligt godt sammen, så selv 50cl var muligt at nyde.

To Øl #YOLOmælk får 🍺🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Øluniverset var igen en hyggelig oplevelse

Igen i år stod jeg klar ved åbningen af ølunivers i Bygningen i Vejle. Sidste år var den lille ølfestival en positiv overraskelse, så det var spændende at se, om arrangørerne kunne holde niveau.

Øllet

Der var måske ikke så mange af de helt smarte bryggerier til stede i Vejle, men udvalget var faktisk ganske fornuftigt.

Selv om kvaliteten var hit-and-miss, så var mange gået i gang med New England IPAs, men det var faktisk kun Åben, Amager og Trzech Kumpli, der formåede at lave noget, man ønskede at drikke igen.

Åbens lækre samarbejdsbryg med Flying Couch

Amager brillierede desuden med frisk Wookie IPA og Pink Farts and Unicorns.

Der var desværre ikke særligt meget surt øl, hvor kun Vestslesvigsk Bryghus var til stede. Deres Ubesmittet Stikkelsbær var rigtig god med masser af skarp, lækker stikkelsbær og en god mælkesyre undertone.

Ubesmittet stikkelsbær – lidt som en Berliner Weisse propfyldt med stikkelsbær

Deres Ribs var også god, men Blomme faldt helt igennem og var praktisk talt udrikkelig. Udover dem, var det intet surt at nyde eller til at rense ganen.

Der var dog andet at fremhæve. Brew42 fra Aarhus havde en lækker belgisk blonde med samt deres strålende Bourbon Baltic Porter. Og så havde de deres old ale med, men denne gang lagret på træfade fra Cold Hand Winery. Absolut lækker Calvados og karamel aperitif!

Jumfrubelgieren øverst og den meget lækre A Soft Exit forneden

Aarhus Bryghus fremhæver jeg sjældent for noget positivt, men de præsenterede en ny øl; Aarhus Fortæller. Det er en klassisk belgisk Saison, men den sad bare lige i skabet. God bitterhed, fin balanceret sødme og begrænset mængde estere.

Også Jacobsen imponerede med deres månedens øl på Bryggerens Hane. Ibsen har lavet Midday Mild som en skarp kopi af de bedste indenfor stilen. Skarp, masser af chokolade, lav maltet bitterhed og flot fylde.

Strålende mild fra Morten Ibsens hånd

Beershoppen i Kolding havde, udover den førnævnte Åben på fad, også en masse polsk øl med. Der stod blandt andet en Barley Wine med rønnebær fra Browar Kormoran. Fuldfed, vinøs og med en virkelig elegant urtet, lidt skarp bitterhed, som sikkert kommer en del fra rønnebærrene.

Ualmindelig velbalanceret polsk Barley Wine

Også det relativt nye Bang og Harbo var til stede på festivalen. Jeg har tidligere rost deres ganske fremragende Brown Ale. Jeg var meget imponeret over deres Imperial Stout; Sort Soma, men til gengæld ret skuffet over deres alt for søde schwarzbier og en tysk Hefe-weizen, der bare ramte ret meget ved siden af skiven.

Den strålende Sort Soma i forgrunden og den lige så skuffende Dark Vader bagerst

Men den største overraskelse kom faktisk ved en tilfældighed. Vi havde Hornbeer Carribean Rumstout i glasset (fordi det bare er en fremragende øl). Så gik vi forbi Amager og fik en Hr. Frederiksen. At smage disse to nyklassikere indenfor Imperial Stouts ved siden af hinanden var en absolut åbenbaring over hvor harmonisk og fremragende Carribean Rumstout er. Seriøst overrasket over Hr. Frederiksens svage farve (mørkebrun, kedeligt hvid-grå skum) og dens alt for sukkersøde smag.

Hornbeer Carribean Rumstout og Amager Hr. Frederiksen

Musikken

Der var igen en integreret del af festivalen og formåede at trække kunder ind i de rum, hvor der blev spillet. Den store scene var fornuftigt blevet gjort mindre og musikken virkede en smule lavere end sidste år. Det var stadig svært at høre noget ved standene, men det gik dog alligevel.

Oplevelsen

I det hele taget er Øluniverset en dejlig, uprætentiøs ølfestival. Der er højt til loftet (bogstaveligt talt) og selv om kvaliteten ikke er i absolut top hele vejen rundt, så er der rigeligt godt øl til de 8 timer, vi tilbragte i Bygningen.

Musikken er forfriskende mere end den er forstyrrende, der er glade ansigter overalt og det virker til, at festivalen formår at ramme en bred skare af meget forskellige publikummer.

Hvis ikke man er til ølfestival for at smage det nyeste af det nye eller det bedste af det bedste, så kan jeg kun anbefale Øluniverset (igen!).

Et cideri (næsten) i baghaven

Facebook er en gang imellem en god ting 😉. Her opdagede jeg, at der her i Seest for nyligt er åbnet et cideri; Wichmann æblecider.

Cideriet ligger lige ned til Hylkedalen og har en del træer i æblelunden. Jeg er sikker på, at jeg vender tilbage til Wichmann, når træerne blomstrer og solen skinner!

Jeg købte mig tre forskellige flasker cider med, som jeg skulle dele med gode venner nytårsaften; og cider er et dejligt alternativ eller supplement til champagnen!

Generelt er det rigtig gode, velbryggede cidere. Jeg har dog vendt tilbage til Wichmann om at reducere headspace (hvor meget plads der er til luft/co2), da flaskerne skød propperne af fuld knald (nu var det jo nytår, men det var på grænsen til at være farligt!)

Wichmann Cider #43: Den mindst imponerende af de tre cidere. Sød med en undertone af mint og vingummi.
Wichmann Cider #43: 🍺🍺🍺+ (ud af 6)

Cideren er lavet med 50% Filipa og 50% Jonagold æbler og er gylden med et lille, blivende white skum på.

Duften har syrlig æble, undertoner af pebermynte og noter af mere overmoden frugt.

Den er livlig, men selve cideren er ikke karboneret for meget og det giver plads til en fint olieret mundfylde 😃.

Smagen er ret sød, masser af grøn æble, igen en strejf af pebermynte. Generelt er den ret sød og man sidder lidt tilbage med fornemmelsen af æblevingummi fra Eldorado-posen fra Haribo

Wichmann Cider #19: Den bedste af de tre cidere. Den mindst søde og rigtig frisk.
Wichmann Cider #19: 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6)

Æblesaften til denne cider har været opkoncentreret ved at frysedestillere, så der er mere sødme end ved at bruge mosten frisk.

Cideren er gylden med en svag haze og et stort, boblende hvidt skum på toppen. Duften er domineret af røde efterårsæbler, en smule hindbær og syrlig æbleskræl.

Boblerne er velbalancerede og giver en god fornemmelse med en fin olieret mundfylde.

Smagen er sød, især i begyndelsen. Den får skarpere, syrligere noter når den varmer op og opnår en virkelig fin balance mellem sødme, syrlighed og drikbarhed.

Wichmann Cider #39: Den “fedeste” af de tre cidere med en dejlig underlæggende syrlighed.
Wichmann Cider #39: 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6)

Cider 39 er lavet på 50% Filipa og 50% andre blandede æbler. Den er igen gylden, men lidt mere over mod det gule end de andre to. Skummen er også lidt mere cremet.

Duften er markant med ganske meget overmoden æble, en mild sødme og en fin, citrus-agtig syrlighed.

Den er livlig, men ikke overkarboneret og har en fin, oliet fornemmelse.

Smagen bæres af søde æbler, en svagt strejf af vanille og en blid citronsyre note. Der er en dejlig, lang eftersmag.

Det kunne være interessant at se, hvordan #39 kunne blive, hvis den fik lov til at ligge på fx Bourbon fade? 😏🍏

The Dark Kveik rises hos Åben

Forleden var jeg ude hos Åben og se deres nye tanke. Jeg fangede Philip og Johannes midt  i en mindre hovedrengøring, men de havde stadig tid til at vise mig alle deres nye tiltag.

Ud over de fine nye tanke kunne drengene fortælle om, at de nu fik kværnet malt på loftet, skulle eksportere til Polen og Spanien og allermest vigtigt; at de gamle tanke skulle bruges til vildtgæret øl!

En palle på vej til Polen

I første omgang til saison gæret med Brett, men også til andre sure øl. Absolut spændende!

I køleskabet fik jeg tilegnet mig den imperial stout, som de bryggede med Browar Golem. Den er brygget med den norske kveik gær, har masser af enebær og er bare en fornøjelse.

Øllen er dyb sort med et lille cremet off-white skum.

Duften har kakaobønner, mørk chokolade, krydret rug og ganske fine noter af enebær.

Smagen er rigtig fin. Masser af kakao, balanceret bitter med en god skovlfuld enebær. Der er en mild frugtet appelsin note hele vejen igennem.

Alkoholen er meget tilbageholdt, men giver stadig øllen en dejlig oliet fornemmelse.

Den er virkelig lækker, ikke for sød, men med masser af karakter.

Åben The Dark Kveik får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Og PS… virkelig fedt label-arbejde i at bringe de to bryggeriers labels sammen til ét.

Årets første store opkøb gør London Pride japansk

Som flere medier og blogs har kommenteret, så har japanske Asahi (verdens syvende-største bryggerikoncern) opkøbt Fullers i London for den nette sum af £250 millioner.

Købet omfatter den komplette brygforretning inklusiv det originale, traditionsbundne Griffin Brewery i Chiswick ned mod Themsen. Det er derfor også bryggeriet Dark Star Brewing, cideriet Cornish Orchards og distributionsfirmaet Nectar Imports (som passende nok distribuerer Asahi Dry).

Lav indtjening på brygning

Selv om vi alle kender Fullers som bryggeri, så lå kun 10% af omsætningen i ølproduktion. Resten ligger i drift af pubs og hoteller, som altså ikke er solgt fra.

Og det er virkelig en uhyrligt høj pris.

They have decided to cash in their chips. It could be that they felt they were not big enough to compete with the AB InBevs of this world, as well as some of the more esoteric craft bitters, but the obvious reason is that it is a crazy price.

– Mark Brumby, analytiker til The Guardian

Ikke bare et spørgsmål om øl

Og den forhøjede pris får de bange anelser helt frem. Griffin Brewery ligger i et område, hvor kvadratmeterprisen måles i meget store tal. Faktisk vurderes det, at grunden i sig selv kan være over £100 millioner værd.

Asahi har dog udtalt, at aftalen binder dem til at brygge på Griffin Brewery, men historien melder ikke noget om hvor længe, og om de skal benytte alle kvadratmeter til bryggeri.

Based on the agreement, we will continue to brew beers at the Griffin brewery in Chiswick. It is and always has been the home of London Pride.

– Talsmand fra Asahi fra The Guardian

– Udklip af London fra Google Maps (Griffin Brewery markeret med rød)

Fullers startede deres brygning på Griffin Brewery i 1845, men der har været bryggeri-aktivitet på adressen i over 350 år. Men fredning er ikke bare noget man får i Storbritannien og det lader til, at bevaring af bryggeriet skal bero på aftalen og/eller japanske pengemænds gode tro (som formentlig ligger på et lille sted).

Bryggeriets ene væg prydes endda af verdens ældste blåregn, som kan dateres tilbage til 1816. Igen ikke noget, der er fredet officielt.

En ny retning for endnu en af de store?

Om ikke andet, så markerer købet et skift i Asahis opkøbsstrategi, som tidligere har fokuseret på ‘Premium’ brands.

Det kom tydeligst til udtryk, da de i begyndelsen af 2017 gik ind og opkøbte en håndfuld europæiske bryggerier fra SABmiller for £6.1 milliard. Det var bryggerier med fokus på pilsnerbryg (blandt andre tjekkiske Urquell, ungarske Dreher og polske Tyskie). Året inden købte de italienske Peroni og hollandske Grolsch. Alle øl, som smagsmæssigt er i nogenlunde samme profil.

Fullers repræsenterer et helt andet niveau af smagsnuancer. Og det er interessant at se, om Asahi ender med at udvande brandet eller er i stand til at fastholde eller måske forbedre kvaliteten.

Men jeg tvivler og frygter for Fullers Vintage, London Porter, 1845 og andre af Fullers strålende engelske ales. Pressematerialet fokuserer i hvert fald på, at Asahi har købt London Pride og ikke Fullers. Så mon ikke en masse brands under Fullers bliver standset og langt større fokus bliver på større produktion af Pride med bredere distribution?

Bang & Harbo Tremendous; Brown Ale i høj klasse

For nylig var jeg et smut forbi Havnens Vin og Tobak i Vejle. Udvalget er ikke på samme niveau, som det tidligere har været, men det er bestemt heller ikke ringe.

Og så var der faktisk noget helt nyt på hylderne fra Bang og Harbo. Bryggeriet består af Klaus Bang og Michael Harbo som tidligere har haft succes ved DM i håndbryg.

Og også deres Brown Ale er blevet hædret med et DM guld i selvsamme konkurrence.

Bang & Harbo Tremendous 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6)

Øllen er flot i glasset med en dyb rav-brun farve og et stort, blivende cremet off-white skum på toppen.

Duften balancerer fint karamelmalt og frisk humle med noter af citrusfrugter og fyrrenåle.

Den er dejlig cremet og fint karbonering.

Smagen er ret lækker og balanceret, hvor malten giver chokolade og svagt brændt karamel. Meget skarp og behageligt bitter afslutning med fyr og citrus. 

Den minder en del om Ugly Ducks også fremragende brown ale; Foxy Brown.