Frisk og lækker frugt… sodavand?

Det er ikke tit, at bloggen byder på andet end øl og cider, men jeg er nødt til at slå et slag for de her fermenterede sodavand fra Tro, Håb og Sodavand.

Sodavandene brygges af Kunstbryggeriet Far og Søn i Svendborg og kvaliteten er lige så høj som navnet er godt.

Jeg har fået købt mig en sodavand med hibiscus, som ofte er en fremragende ingrediens i øl (tænk bare på BrygBrygBryg 😊).

Her giver den en superflot rød farve med lette pink noter og en dejlig floral hindbærduft. Fornemmelsen af hindbær spiller igen godt med i smagen, som ikke er sukkersød, men i stedet bringer en god zesty syrlighed ind i oplevelsen.

En absolut anbefalingsværdig sodavand 😉.

Hibiscus i sine (næsten) naturlige omgivelser

Sure, grimme ællinger

Jeg var for lidt tid siden så heldig at modtage et sæt af Ugly Ducks første øl fra deres fadlagringsprojekt.

Saison, Flanders rød og gylden ale

Lepus 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6)

Det er en absolut lækker fadlagret saison, som Ugly Duck har fået lavet her.

Den har en virkelig flot gul farve (især i solens stråler) med et stort, blivende cremet hvidt skum.

Duften har dejlig malt, citron, træ, vanille, peber og abrikos.

Lepus er livlig uden at blive for voldsom, og bevarer en flot tør og cremet fylde.

Smagen har gode tørre trænoter, abrikos, og blodappelsin. Flot tør, funky afslutning med læder og eg. Det er måske ikke rødvin, der dominerer, men det gør faktisk ikkelidt noget.

Afsindig drikkelig.

Tiergarten 🍺🍺🍺🍺🍺

Dyrehaven er en belgisk golden ale, lagret på forskellige fade, i forskellige tidsperioder og så blandet sammen.

Tiergarten er meget flot gylden med et lille blivende cremet hvidt skum.

Duften er ganske syrlig, let mælkesyre, svag eddike, tanniner, rødvin, crisp frisk malt og let frisk og skarp citrus. Der er faktisk også en del umoden stikkelsbær.

Den er frisk karboneret og ‘efferveccent’ med en flot tør og let cremet fylde. Smagen er skarp sur i begyndelsen med citron, lime og druer. Den har balanceret mælkesyre, ikke rigtig noget funk og fine noter af pære pære. Der er også lidt sødlig karamel gemt inde bagerst.

Egetræet og tanninerne træder mere frem efterhånden som den luner op. Frisk og meget drikkelig.

Brabant 🍺🍺🍺🍺+

Brabant er en rimelig klassisk flamsk red ale. Udseendet er fint rød-brun og skummet forsvinder rimeligt hurtigt.

Duften er skarp, der er kraftige noter af kirsebær og den virker umiddelbart ret surlig med endda en tand, lerttete skarp eddike. Brabant er fed og ganske cremet med en ganske fin karbonering.

I smagen er den klart den mest sure af de tre med balanceret mælkesyre, skarp eddikesyre, lidt rødt æble og kirsebær. Egetræet er ganske tydeligt og giver let vanille. Slutter med noter af blå druer og en let vinøsitet.

Igen er det en ret strålende øl, men bliver nok lige skarp nok i forhold til fx Rodenbach og tilsvarende mesterværker.

Sabro er det nye sort

De seneste par måneder har den nye humle Sabro samlet en del hype.

Jeg fik en polsk øl med Sabro til Copenhagen Beer Festival, men i dag nyder jeg en frisk Sabrage fra Siren Craft Brew i England; købt hos Beershoppen i Kolding.

Sabrage er en let hazy lys gul øl med et fint, blivende cremet skum. Sabro kommer virkelig til sin ret i duften. En lækker sødlig jordbærlikør med noter af ananas og abrikos.

Den er markant anderledes end andre aroma-humler som fx Citra og Mosaic med færre citrusnoter og ingen af de lidt skarpe petrolumsnoter som Mosaic kan have.

Sabrage er en blid, blød Brut IPA med let hvede og mildt havre-touch. Humlen slår fint igennem med masser af fersken, grønne jordbær, abrikosmarmelade og let pære.

Den har en mild pebrethed til sin bitterhed, som slet ikke rammer hårdt (som Mosaic kan lide under, hvis den bruges til at skabe bitterhed).

Sabrage er generelt både en fremragende øl og et strålende udstillingsvindue for denne nye humle, som virker skabt til både New England IPA’er og Brut IPA’er.

Det er i hvert fald også den bedste Brut IPA, som jeg har fået til dato!

Siren Sabrage får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Copenhagen Beer Festival

Jeg var i weekenden inviteret med til Copenhagen Beer Festival sammen med den bedre halvdel. Festivalen var tidligere kaldt Øl-marked og der er tilsvarende arrangementer i Odense og Århus.

Christian Valentin som arrangerer festivalen havde tilbudt os adgang til en valgfri festival og jeg valgte den københavnske grundet det spændende udvalg af bryggerier (og også inden, jeg vidste, at en togtur til København tog 3,5 time grundet sporarbejde).

Dobbelt-op på baltisk porter

Selve festivalen foregik i en gammel lagerhal ved KPH for enden af Søndre Boulevard. Det var en god, rå setting og det var absolut godkendt, at det var gjort plads udenfor.

I det hele taget var det et rigtigt hyggeligt alternativ til Ølentusiasternes store festival i maj.

Der var rift om pladserne i solen

Praktisk

Vi var heldige at møde Beavertown som den første stand, da de havde taget nogle ret fine glas med, som vi kunne købe for 25,- stykket. Ellers var man nødsaget til at få hældt op i plastickrus eller i de metalkopper, som man fik ved indgangen. Det virkede ikke helt, og det vil være en klar forbedring, hvis der kunne være rigtige glas næste gang.

Og de lidt ukurante glas gav også en anden udfordring. At udstillerne ikke selv var helt klar over størrelser på samples, som varierede mellem 15cl og helt op til 40cl. Enkelte udstillere solgte samples fra flaske/dåse mens andre kun solgte hele flasker.

Under alle omstændigheder var det meget svært at nå at nyde og smage mange forskellige øl, når man fik så meget af hver. Det er som sådan ikke noget negativt ved det, men det blev en meget anderledes oplevelse end fx Ølentusiasternes festival eller Øluniverset.

Betalingsmetoderne var også ret forvirrende, da man skulle betale ved hver stand med Mobilepay, kontant eller kreditkort. Og med priser, der fluktuerede mindst lige så meget som sample størrelserne. Der er en grund til, at de fleste festivaler bruger poletter; det virker ganske enkelt bare.

Og så var det lidt synd, at det ikke var alle de annoncerede bryggerier, som var dukket op.

Øllene

De bryggerier som var til stede havde dog bragt rigtig gode eksempler med på deres varer.

Der var dejlig frisk humlejuice fra Flying Couch, fine østeuropæiske IPA’er og portere og cider fra Decideret. Der var også lejlighed til at smage min første IPA med den nye hybede Sabro-humle. Der var også et glædeligt gensyn med Musicon fra Roskilde.

Et eksempel på, at portionerne blev en kende til den store side

Franske Debauché var for første gang i Danmark og det kan jeg endda tage en gran af æren for. For de blev inviteret på basis af min kåring af dem som Årets Bryggeri i 2017.

De havde også masser af lækkert med, blandt andet en helt ny sort IPA og som ofte er en sjældenhed på festivaler; en strålende, funky, sur og frugtet kirsebær Sour Ale.

Franske Debauché var inviteret på basis af min kåring af dem som Årets Bryggeri i 2017

Og så var der også mulighed for at sammenligne baltiske portere. Vi fik en 7th Anniversary Porter på Bourbon fade fra polske Widawa sammen med Hjort Beers Alexander.

Jeg troede på forhånd, at Hjort ikke ville have den store chance i en direkte sammenligning, men begge holdt rigtigt højt niveau.

Widawas er fed og cremet med masser af vanille, hvor Alexander er blød og lækker med en del mere tørhed og bitterhed. Begge to ganske fremragende eksempler på stilarten.

Et besøg syd for Svendborg

Sidste år åbnede Svendborgsund Bryghus i et gammelt autoværksted lige efter broen fra Svendborg til Tåsinge. Bryggeriet er startet af Bo Abelgren Ehlers og hans kone Susanne. Bo lukkede kort tid før opstarten af Svendborgsund bryggeriet Abelgren og Ramvad.

Vi har fundet en god placering, måske er vi lidt svære at se, men folk skal jo også tilbage.

Bo Abelgren Ehlers

Det er et lille intimt bryggeri, der ligger lige på hovedvejen til alle sommerhusene på Langeland. Bryggeriet har kapacitet til at lave 4 x 625 liter, men Bo gør også brug af sit andet bryggerjob og laver en del af øllene på kontrakt hos Midtfyns Bryghus.

Bo brygger cirka hver 14. dag i Svendborgsund, men butikken (som Susanne står for) har åbent de fleste af ugens dage.

Jeg vil godt prøve lidt mere, når jeg brygger her hos os selv. Fx er jeg i gang med at få lavet en cider.

Bo

Bryggeriprojektet (og Bos anden stilling på Midtfyns) har gjort, at Susanne er stoppet som sygeplejerske og nu har helliget sig butikken og bryggeriet på fuld tid.

Det er her vi hører hjemme. Skolen ligger lige derovre, vi har et hus her nede, som vi er ved at restaurere. Det er bare det helt rigtige for os.

Bo

Som I måske så på det første billede, så er den ene ydervæg på bryggeriet præget af en stor graffititegning. Den har etiketdesigneren stået for sammen med nogle venner.

De kom sådan set bare en weekend med beskeden om, at jeg skulle give øl og mad. Og hvis maleriet skulle være gratis, så bestemte de motivet. Jeg var noget nervøs for, at det endte med noget vulgært. Men jeg er meget tilfreds og vi regner med at lave et nyt hvert år.

Bo

Svendborgsund laver også lækre limonader, som faldt i absolut god smag herhjemme.

Jeg fik også en håndfuld af Bos øl med hjem og har nedenfor givet en lille vurdering af dem.

Svendborgsund #1 Imperial Stout 🍺🍺🍺🍺🍺

Bo var så flink at finde den første af hans specialbryg frem til mig, som er en egetræslagret Imperial Stout.

Den er ikke helt sort, men meget tæt på. Skummet er flot, tæt og bliver hængende ganske længe.

Duften domineres af ristede malte, hasselnød, svag kaffe, lidt tjære og mild vanille fra egetræet.

Øllen har en dejlig fylde, virker på samme tid let og cremet.

Smagen har masser af ristet malt, saltlakrids (næsten helt klistret af det), mørk chokolade. Flot tørhed fra egetræet.

Afslutningen er tør, ganske bitter og kun blidt vinøs. Absolut ikke en pastry stout, det her er mere old-school, rå men balanceret tjære. Skjuler de 10% flot. Nice.

Sol over sundet 🍺🍺🍺🍺

Sol over Sundet er Bos forsøg på at lave Danmarks bedste øl med hyldeblomst. Og den er i hvert fald betydeligt bedre end flagskibet fra Ørbæk.

Hos Svendborgsund er hyldeblomsterne plukket selv og givet en fin aroma af hyldeblomst og også lidt humle. Der er en ret god fylde. Smagen er blid, sødlig malt, ganske fin balanceret bitter. Faktisk en ret lækker, ukompliceret øl.

Pale Ale 🍺🍺🍺🍺

Pale Alen har en flot klar gylden farve med et stort hvidt skum. Duften er sødlig med citrus humle og let fersken. Også en god maltbalance. Smagen er rigtig fin smag med balanceret tørhed, igen citrus, bergamotte og let grapefrugt.

Fin og instantly drinkable. Og så var flasken endda ikke videre frisk.

Sundbajeren (pilsner) 🍺🍺🍺🍺+

Bo forklarede mig, at han havde haft svært ved helt at ramme den rigtige balance på sin pilsner, men efterhånden var blevet godt tilfreds; og det kan jeg godt forstå at han er.

Pilsneren er flot klar gylden med et lille cremet skum, der ikke rigtig hænger ved. Duften er mild, sød malt, lidt brød, fint græsset fornemmelse fra humlen. Mellem karbonering og en fin tør og ganske cremet fylde. Smagen har brød, kiks, grahamsmel. Fin, let bitter græsset, piney afslutning. Yderst drikkelig. Er måske en tand for sød i centrum. Men rigtig fin.

Der er æbler i gære på Østfyn

Forleden var jeg forbi Øksendrup Cider syd for Nyborg og besøge Ditte og Sigurd, som står bag det nye cideri.

Den langsomme start

Indtil videre har Øksendrup lanceret en enkelt demi-sec cider, som er lavet på æbler fra Lolland og brygget på cideriet på Fejø (Fejø Cider). Den kan I læse mere om sidst i dette blog-indlæg 😊.

For det er en lang proces at starte et komplet cideri op. Det hele startede med, at de gamle, krogede æbletræer i haven gav et stort udbytte.

Vi startede ud med at lave cider på æblerne i haven og det var en stor succes. Det var det, der plantede kimen til der, hvor vi er nu.

Sigurd

Det var oplevelserne med hjemmebrygget cider og muligheden for at købe et stykke land skråt overfor deres hus, som virkelig satte det hele i gang.

At lave cider adskiller sig fx fra at brygge øl ved, at man ligesom kun har ét skud i bøssen hvert år. Selv om vi eksperimenterer med sammensætningen af æbler, så er det ikke bare sådan at gentage forsøget.

Sigurd

Så det var vigtigt, at Øksendrup Cider skulle baseres på rigtige cideræbler.

På det indkøbte stykke land står der derfor nu 400 æbletræer af engelsk og fransk afstamning; alle sammen med deciderede cideræbler. Både Ditte og Sigurd (Sigurd er halvt englænder) har en forkærlighed for cidere lavet på rigtige cideræbler og tror ikke helt på cidere af de rent danske æbler.

Men det er ikke utænkeligt, at vi supplerer æblelunden med et par danske sorter på et senere tidspunkt.

Ditte

Beplantningen af æblelunden har også lært de to musikere en del om at drive en naturlig produktion. Så de har moret sig og kæmpet med at sætte rådyrhegn op, lære om jordbunden, finde den rette flis til at sikre den rette svampevækst og også tænke i muligheder for at tiltrække naturbier (fx med kløver i græsset).

Så der er mange ting, der skal tænkes ind, før man kan blive selvforsynende.

Crowdfunding til nyt cideri

Sigurd og Ditte ville rigtig gerne have deres eget cideri og prøvede at skaffe kapital til det via crowdfunding på Kickstarter. Og det var der mange, der syntes var en god idé. Allerede 14 dage inden dealine var alle de nødvendige investeringer i hus og planerne for cideriet kunne begynde.

Så nu bliver der bygget et 82 kvadratemeter cideri bag huset, som giver Ditte og Sigurd mulighed for at producere mellem 6.000 og 10.000 liter cider om året når det når fuld produktion.

Vi håber på, at vi kan tilbyde et produkt til næste år, men det bliver nok igen med andre æbler end vores egne. Men der er mange plantager her omkring og vi kan også få æbler fra Lolland igen.

Sigurd
Sigurd klipper et par podekviste til mig

Besøget sluttede med en ekstra gave til undertegnede, da Sigurd tilbød mig et par podekviste af deres franske Bedan og deres engelske Dabinett æbler. Jeg takkede naturligvis ja med det samme og kvistene er allerede sat på mit 60 år gamle Belle de Boskoop træ i haven.

Øksendrup Cider Demi-Sec 2017 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6)

Cideren er flot med masser af bobler, der dovent svømmer op og bryder overfladen. Duften er sød af overmoden æble med mild frisk syre og lidt undertoner af kanel og kandiseret æble.

Karboneringen er perfekt afstemt, flot fed fylde og stadig livlig.

Smagen er elegant, balanceret, ganske sød, røde æbler, igen en undertone af kanel og vanille. Der er tilstrækkelig syre til at skabe balance, men det er dog stadig en cider til den søde side, men absolut strålende.

Cider i forårssolen

Lækre danske pilsnere i “year of the pilsner”

Jeppe Jarnit-Bjergsø fra Evil Twin Brewing har erklæret, at 2019 er “pilsnerens år”. Året hvor mikrobryggerierne har fået så meget styr på kvaliteten, at de kan brygge skarpe, bitre, elegante og karakterfyldte pilsnere på niveau med de bedste tyske og tjekkiske bryggerier.

Så lad os starte med at se, hvordan to af Danmarks fremmeligste bryggerier klarer den udfordring.

Flying Couch Pilsner 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6)

Bryggerne fra Nordvest har sammen med deres stilskifte og overgang til dåser kreeret en ny tysk-inspireret pilsner.

Den er brygget med Hallertau Mittelfrüh og Perle som er klassiske tyske humler.

Duften har dejlig græs og en rigtig fin skarp maltprofil. Der er også noter af pære og fyrrenåle. Karboneringen er blid, som giver øllen en god, cremet fornemmelse.

Smagen er faktisk lidt til den søde side med samme gode maltprofil, som får lidt sprød brødskorpe blandet med humlens noter af græs og fyrrenåle.

Bitterheden har en let mineralsk karakter og rammer flot bagerst i ganen til sidst. En absolut lækker pilsner.

Alefarm/Bad Seed Infinite Hest 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6)

Pilsneren med det underfundige engelsk-danske ordspil er lidt mere et twist på de traditionelle stilarter. Her er brugt havre og der er måske sneget lidt amerikansk humle ind her også.

Øllen er flot klar gylden med et stort cremet skum på toppen. Duften er domineret af god, skarp malt og havren skinner faktisk ikke overvældende meget igennem. Humle er ligesom hos Flying Couch primært græsset med fyrrenåle, men her sniger der sig lidt citrus ind også.

Der bydes på en fin, mellem karbonering og en flot tør og ret cremet fylde.

Smagen er lækker, og her træder havren virkelig i karakter og blander sig godt med bygmalten. Den er skarp med noter af brød og grahamskiks. Solid bitterhed med en fin frisk humle-karakter, der minder lidt om når en øl er wet hopped (tørhumlet med humle, der ikke er blevet tørret). Strålende.

Barley Wine og status på Indslev

Forleden var jeg på besøg hos Indslev Bryggeri. Årsagen var for at smage på den 13,1% Barley Wine, som vi i Kolding Bryglaug havde brygget med Ugly Duck for efterhånden 15 måneder siden.

For meget tid på træfad

Barley Winen blev overført til 8 forskellige træfade med det formål at blive blended sammen til én variant. Enkelte fade har egenhændigt været serveret på Ølfestivallen (som hhv. Montezumas Revenge og Montezumas Pipe), så der er 6 fade tilbage. Desværre har forskellige årsager (blandt andet konkursen) gjort, at øllen ganske enkelt har stået for længe på fadene.

Brygmester Torben Steenholdt og jeg fik smagt på de tre tilbageværende versioner og var enige om, at versionen på Bruichladdich fad faktisk var ret lækker stadigvæk og nok med fordel kunne flaskes alene.

Rødvin og Jack Daniels var ret skarpe og vil kræve at blive blended med andre øl (eller et friskt bryg af Barley Winen).

Tre nye sure på vej

Torben fortæller også, at Ugly Duck inden længe lancerer tre nye sure øl, blandt andet en Flandersk rød og en Golden Sour.

Nye sure øl vil så efterfølgende komme i et rimelig roligt, men fastlagt lanceringstempo.

Livet efter konkursen

Der blev også tid til at snakke lidt om, hvordan det hele var gået efter at Vestfyen overtog Indslev efter konkursen.

Alt Indslev og Ugly Duck bliver stadig brygget her hos os. Så vi har stadig fuld kontrol over opskrifter og produktionen.

Torben Steenholdt

Torben fortæller videre, at den største forskel i produktionen er, at Indslev nu er underlagt Vestfyns ISO certificering, så alt indkøb skal gå via dem. Så lidt af spontaniteten er blevet sat lidt i snor.

Der er kommet styr på en masse praktik. Vi er foran med labels, flasker og den slags, så vi ikke skal vente på en af processerne.

Og så er der sket meget på selve bryggeriet. Kælderen er gravet ud og endnu mere vigtigt, så er kælderloftet sikret, da det var i virkelig skidt stand.

Så der er bestemt sket gode ting siden overtagelsen.

Torben Steenholdt

Og oprydningen kommer kærkomment, da bryggeriet snart skal flytte alle deres fade fra lageret overfor bryggeriet.

Fuzz Impala 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6)

Jeg fik en flaske med af Ugly Ducks seneste New England IPA; Fuzz Impala, som bliver fast i sortimentet og skal brygges hele året.

Øllen er dejlig blød og lækker med masser af eksotisk frugt i duften, en masse ananas, lidt fersken og grapefrugt.

Ananas går igen i smagen, som måske bliver en anelse for sød og så virker det lidt som om, at den mangler en smule havre for at give den det helt rigtige bid.

Den er dejligt bitter til sidst og absolut en fin øl, bare ikke en af de bedste NE-IPA.

Julemælk lever man kun én gang for

To Øls Julemælk er en ret vild mælkestout på 15%. Fuldfed, sød, masser af kaffe og rundhåndet brug af laktose gør den behageligt mælket.

For efterhånden noget tid siden var jeg forbi Kihoskh og så en ny version af Julemælk. Denne gang på dåse. #YOLOmælk er på 14%, er brygget med kaviar og gæret med champagnegær.

Den første øl jeg har smagt med kaviar?

Første indtryk er, at #YOLOmælk ikke er nær så sød som de andre versioner af Julemælk. Og så formår den med lidt højere karbonering (tak, champagnegær) at blive mere cremet end oliet i sin fylde.

Smagen byder på meget ristet malt, mørk chokolade, tjære, mælk og lakrids. Lakridsen er sådan lidt Piratos-agtig med et godt snert af salt, som jeg vil gætte på kommer fra kaviaren. Derudover byder kaviaren ikke ind med nogle konkrete smagsnoter.

Den fortsætter med en balanceret, men også ganske rå skarp bitterhed med god maltethed og masser af kaffe.

#YOLOmælk er naturligvis vinøs, men det hele hænger ualmindeligt godt sammen, så selv 50cl var muligt at nyde.

To Øl #YOLOmælk får 🍺🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

The Dark Kveik rises hos Åben

Forleden var jeg ude hos Åben og se deres nye tanke. Jeg fangede Philip og Johannes midt  i en mindre hovedrengøring, men de havde stadig tid til at vise mig alle deres nye tiltag.

Ud over de fine nye tanke kunne drengene fortælle om, at de nu fik kværnet malt på loftet, skulle eksportere til Polen og Spanien og allermest vigtigt; at de gamle tanke skulle bruges til vildtgæret øl!

En palle på vej til Polen

I første omgang til saison gæret med Brett, men også til andre sure øl. Absolut spændende!

I køleskabet fik jeg tilegnet mig den imperial stout, som de bryggede med Browar Golem. Den er brygget med den norske kveik gær, har masser af enebær og er bare en fornøjelse.

Øllen er dyb sort med et lille cremet off-white skum.

Duften har kakaobønner, mørk chokolade, krydret rug og ganske fine noter af enebær.

Smagen er rigtig fin. Masser af kakao, balanceret bitter med en god skovlfuld enebær. Der er en mild frugtet appelsin note hele vejen igennem.

Alkoholen er meget tilbageholdt, men giver stadig øllen en dejlig oliet fornemmelse.

Den er virkelig lækker, ikke for sød, men med masser af karakter.

Åben The Dark Kveik får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Og PS… virkelig fedt label-arbejde i at bringe de to bryggeriers labels sammen til ét.