Ebeltoft Gårdbryggeri Cidre

I min jagt på de bedste danske cidere, skal turen naturligvis også gå til Ebeltoft Gårdbryggeri.

Bryggeriet har de seneste par år genopfundet sig selv som et af de absolut bedste humle-fokuserede bryggerier i landet. Men det er ikke alt, hvad de kan.

Deres Saison er lækker, men især Le Sacre, som er en farmhouse saison er helt sublim i Danmark.

Jeg håber Cidre kopierer en del fra Le Sacre.

Cidre (Demi-sec) er mørk gylden med masser af bobler, der glædeligt konkurrerer om først at bryde overfladen.

Duften er fed, masser af moden æble, træ, Brett, mild svovl, let melon.

Der er godt med brus i, fylden er let og drikkelig og afslutningen er dejligt tør.

Smagen er elegant, stadig fin æblesødme tilbage med lidt pære og melon. Der er en dejlig skarp syrlig note til at begynde med, og så er afslutningen virkelig godt tør. Der er fornemmelser af de tørreste hvidvine og masser af fadlagrings-træ-noter (uden at cideren har set skyggen af et træfad).

Ebeltoft Cidre Demi-Sec er virkelig lækker; og formår at bringe en del ‘farmhouse’ ed sig. Den får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Bøgedal byder på surt

For efterhånden alt for længe siden besøgte jeg det idylliske Bøgedal ved Vejle Ådal for en snak om bryggeriet og også om Bøgedals nye, sure øl.

Jeg var så heldig, at jeg kunne købe et par versioner hjem fra Bøgedal selv og supplere hos Havnens Vin og Tobak inde i Vejle, så jeg havde det komplette sæt af de første fire.

Når vi snakker sure øl fra Bøgedal, så er vi hverken i nærheden af belgisk Gueuze, Berliner Weisse eller Gose. Nej, de er helt deres egne.

Faktisk er de gæret på frugt, der er fermenteret med gårdens egen, gamle surdejskultur.

Nærmeste stildefinition er nok enten klassiske belgiske farmhouse ales, altså saison’er med vildgærskulturer og fadlagring blandet ind. Nogle af dem minder også om de bedste første versioner af American Sours, hvor frugtsyren ofte dominerer sammen med træ. Men alligevel er Bøgedals eksperimenter helt sine egne.

Bøgedal Sour #1

Ligesom Bøgedals øvrige øl er der ikke meget, der afslører detaljer om brygget, bare et batchnummer, lidt om gæringen og tiden på træ.

#1 er en livlig fætter, der absolut gerne vil ud af flasken. Den er lidt mudret gul i glasset; sikkert fordi karboneringen har hvirvlet lidt gær op.

Duften har en lækker jordet funkiness iblandet rosenblade. Der er masser af citronsyrlighed og en smule petroleum, som sandsynligvis er et biprodukt ved fadlagringen.

Øllen er let perlende, dejlig tør med en god oliet fornemmelse.

Smagen har Bøgedals karakteristiske fede, dej-agtige malt i centrum. Uden om den danser en ganske tilbageholden syrlighed. Der er skræl fra grønne æbler, blodappelsin og en hel del vanille.

Afslutningen får en lækker fed vinøsitet. Giver virkelig lyst til et glas mere.

Bøgedal Sour #1 får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Bøgedal sour #2

Der er også en del aktivitet i Sour #2. Denne gang er vi ovre i en mere dyb orange farve med en lille skumkrone.

Der er en let jordethed til duften sammen med friskbagt brød, apple crumble, appelsinskal og faktisk lidt humle; men det er også den eneste af de sure, som er tørhumlet.

Mundfylden bliver lidt ødelagt af en ret kraftig karbonering, men formår at fremstå let olieret.

Smagen er domineret af egetræ, vanille og byg. Der er en underliggende note af whisky og en mildt harpiks-agtig humletone.

Surheden er meget tilbageholden og minder nok mest om en fadlagret saison eller Biere de Garde. Desværre ødelægger den kraftige kulsyre lidt af oplevelsen.

Bøgedal Sour #2 får 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Bøgedal sour #3

Sour #3 er mere tilbageholden end de to forrige og står flot i glasset som klar gylden med et lille hvidt skumhoved.

Der er duft af æblecider, kirsebærsten, en let svovlnote og en rimelig fremtrædende mælkesyre. Den skiller sig markant ud, både i dens power og er også den første, hvor man kan fornemme, hvor gæren er kommet fra. Her er det fra fermenterede kirsebær og det skinner igennem.

Der er fin karbonering og en meget tør og dejlig cremet fylde.

Smagen er yderst balanceret, let frugtet syrlighed; igen skinner der lidt kirsebær igennem. Den er også mildt bitter og har noter af druer som en tør Riesling.

Den er måske lidt lettere i fornemmelsen end #1, men til gengæld formår den at bringe rigtig mange nuancer ind i det samlede smagsbillede uden at det på noget tidspunkt stikker af.

Afslutningen er dejligt funky og nuanceret syrlig. Det er i høj grad denne, der minder mig mest om lambic.

Bøgedal Sour #3 får 🍺🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Bøgedal sour #4

Også Sour #4 står flot gyldent i glasset med en lille hvid skumkant ovenpå.

Denne gang er det dog ekstremt tydeligt, hvordan gæren er opformeret. Duften er domineret af masser af solbær; eller faktisk helt den samme duft, som bladene på solbærbusken.

Der er også god funk, egetræ, frisk citrusfrugt og fyrrenåle.

Øllen er igen livlig men formår at sikre en god tørhed og cremet fylde.

Blid syrlighed i smagen; svag mælkesyre og god frugtsyre. Der er fin funk og faktisk også lidt bitterhed. Solbærbladene går igen i smagen og får næsten et mynte-aftigt udtryk blandt fine noter af egetræ og vanille.

Afslutningen er fin, tør og let syrlig og faktisk ganske bitter.

Det er klart den, som har mest karakter fra sin gær, men den er måske lidt for afdæmpet.

Bøgedal Sour #4 får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Christiansfeld Bryghus: Endnu et bryghus, der skal undgås

I efteråret 2017 startede Christiansfeld Bryghus op uden den store fanfare.

Lokalsprøjten havde dog fanget historien om, at en franskmand kom til byen og ville lægge evner til byens eget bryggeri.

I dag var jeg forbi Donslund Vine, som (så vidt jeg ved) er eneforhandler af øllene.

Jeg købte en classic og en pale ale (begge batch 003(?)).

Labelarbejdet er fint, der er noget klassisk landligt over dem med et fint logo fra bryggeriet, så alt ser egentlig meget fint ud (udefra).

I kan læse anmeldelser af øllene nedenfor. Bare vid, at jeg ikke er glad.

Det er foruroligende, at man som brygger ønsker at sende det her på gaden. Det er utroligt, at det åbenbart er blevet udsolgt(!?).

Personligt er jeg da irriteret over at have spildt 80 kroner på noget værre bras.

Men hvad værre er, så fortæller bryggeren i artiklen ovenfor, at han vil lave øl, der identificeres med Christiansfeld. Det er dælme heller ikke god reklame for den fine by. Kan man som kommune mon gå ind og kræve navneændring af en producent, hvis dennes dårlige produkter smitter negativt af på byen som brand(?).

Du bør i hvert fald selv undgå dem for enhver pris!

Christiansfeld Classic

Mudret ravfarvet med et mellem fizzy off-white colaskum. Ligner på ingen måde en Classic (og nej, jeg har ikke hældt gæren med, glasset kan ikke holde hele flaskens indhold).

Wow! Duften har virkeligt skarpe toner af fenoler, lidt ligesom malingsfortynder. Skarpt, så det kriller i næsehårene. Der er også en del meget modne røde æbler i duften. Altså MEGET modne.

“Øllen”, som jeg vel retteligt stadig bør kalde den, er livlig, tynd og virkelig tør.

Smagen har lidt malt, men er ellers super tør, fyldt med fenoler, der smager af plastic, jern og rådne æbler.

Det er simpelthen gruopvækkende dårlig kvalitet. Der er muligvis ikke en infektion noget sted, men den er så propfyldt med  bryg- og gæringsfejl, at den sikkert godt kunne gemme sig deri.

Christiansfeld Bryghus Classic får (0) (ud af 6). Og det meste forsvandt denne vej:

Humlemans APA

Øllen er okay mudret orange med en stor, blivende hvidt skumkrone.

Aroma har igen masser af fenoler, grænsende til brændt plastic. Lidt appelsinskal også. Ikke nær så forfærdelig i duften som den anden.

Medium karbonering, let oliet fylde.

Der er ingen rigtig karakter fra malten men bare smag af kraftig plastic fra fenolerne, iblandet lidt skarp fusel alkohol.

Ingen egentlig humlesmag eller bitterhed – i hvert fald ikke fra humlen, men i stedet en lidt underlig og skarp enebær-agtig urtet eftersmag.

Den var drikkelig nok til flere slurke end den anden, men så heller ikke mere. Vasken fik resten.

Christiansfeld Bryghus Humleman APA får 🍺 (ud af 6).

Sydfynsk cider fra Far & Søn

Jeg har været så heldig at få købt to forskellige flasker cider fra Kunstbryggeriet Far & Søn i Svendborg.

Jeg har ikke altid været imponeret over deres øl, som enten har manglet det sidste eller har haft snerten af begyndende infektion.

Det problem har ingen af ciderne.

Far & Søn Tør Cider

Det er en flot, klar gylden væske i glasset med masser af bobler, der stormer op mod overfladen.

Duften er behagelig, masser af grønne æbler, roser og en smule træ.

Den har dog desværre en lidt halvflad fornemmelse, faktisk virker det lidt som om den ikke helt ved, om den skal være still eller sparkling.

Smagen er mild, måske nærmest anonym? Der er en syrlig kant, lidt tørhed og en mild æblesødme.

Den fornærmer ikke nogen, men den er måske også lidt, ja, kedelig.

Kunstbryggeriet Far & Søn Tør Cider får 🍺🍺🍺 (ud af 6).

Far & Søn Farmhouse Cider

Ligeså flot som den tørre cider, denne gang formår den dog at holde en tynd skumkrone på toppen.

Dejlig duft af modne æbler, en svag tone af mælkesyre, lidt svovl og lidt “funk”.

Her er der lidt mere liv, lidt mere fylde og lidt mere smag. Syrligheden er tydeligere, den fremstår faktisk også mere tør… æblerne skinner igennem og giver smag og let sødme.

Et rigtig fint glas cider.

Kunstbryggeriet Far & Søn Farmhouse Cider får 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Fullers går tilbage i tiden

London-bryggeriet Fullers har rødder helt tilbage til 1845.

Det giver dem ikke kun brygerfaring til at brygge indbegrebet af London Porter, men også adgang til en nærmest utømmelig mængde af opskrifter, som de har forsøgt gennem tiden.

For et par år siden lancerede Fullers derfor deres Past Masters serie. Her finder de opskrifter fra fortiden og brygger dem igen; så nært på originalen som muligt.

Det er planen, at der kommer en ny Past Masters hvert år, men i praksis virker det som om (i hvert fald i Danmark) som om de er udkommet to ad gangen.

Jeg har smagt på de fire, som er lanceret indenfor det seneste års tid:

Fullers Past Masters 1905 Old London Ale (7.9%)

Flasken er købt hos Beershoppen i Kolding.

Denne Old Ale står flot kastanjebrun i glasset med et skum i verdensklasse.

Der er dejlige duftnoter af hasselnød, ristet karamel, græs og fyrrenåle. Øllen er tør og har en ret cremet fylde.

Hasselnødderne går igen i smagen og blander sig med kiks, karamel, valnødder og en fin bitterhed med græs og igen fyrrenåle. Der gemmer sig en lille note af grønne jordbær også.

Malten er “chewy” og fed, afslutningen får en fin karakter af portvin og hele oplevelsen hænger virkelig godt sammen.

1905 Old London Ale får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Fullers Past Masters 1914 Strong X (7.3%)

Flasken er købt hos Kvickly i Middelfart.

Det er en flot, klar ravfarvet øl med en fin hvid top. Der er grahamskiks, karamel, græs og toffee i duften. Der er dog også lidt noter af våd hund, hvilket ikke ligefrem trækker op.

Den er livlig og har en ganske oliet mundfylde.

Smagen er domineret af masser af sød malt, let sukret, let vinøs og så en lidt skarp fornemmelse ligesom den ristede fornemmelse for Dememera sukker.

Der er en let urtet og græsset bitterhed, men den er generelt meget sød.

1914 Strong X får 🍺🍺🍺 (ud af 6).

Fullers Past Masters 1926 Oatmeal Porter (7.8%)

Flasken er købt hos Kvickly i Middelfart.

Porteren er en fin dyb brun farve, der næsten er sort, når glasset holdes op mod lyset. Skummet på toppen er vedholdende og lækkert cremet.

Der er en lidt støvet kvalitet til duften, let ristet, en del lakrids, lidt havre og så med en mildt mælket fornemmelse.

Dejlig cremet og med en beskeden kulsyre, der passer stilen godt.

Smagen har en mild skarphed (‘astringency’) fra de ristede malte, det suppleres flot med sød, engelsk lakrids, havre og en let vinøsitet. Der kravler også lidt søde vanille- og tørre enebærnoter ind til sidst.

En ret elegant porter.

1910 Oatmeal Porter får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Fullers Past Masters 1910 Double Stout (7.4%)

Flasken er købt hos Voldby Købmandsgård.

En komplet uigennemsigtig væske smyger sig i glasset og dækkes af et flot, cremet, beige skum.

Næsen møder masser af chokolade, ristede malte, hasselnødder og kaffe.

Lav karbonering, super cremet og en ganske tør fornemmelse giver en lækker fuldfed mundfylde.

Der er masser af fed chokolade, mildt ristet malt, coffee og en afbalanceret brombær-skarhped med en mild, elegant syrlighed.

Afslutningen er lækker ristet bitterhed med en blid vinøsitet. Virkelig lækker!

 

1910 Double Stout får 🍺🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6)

Fullers har inden disse fire øl lanceret tre andre i serien:

  • Fullers Past Masters 1893 Double Stout
  • Fullers Past Masters 1891 XX Strong Ale
  • Fullers Past Masters 1931 Old Burton Extra

Mikkeller Beer Club

Jeg prøvede i denne måned at bestille en månedskasse fra Mikkeller fra deres webshop.

Kassen koster 500,- (+ 25 i fragt).

Efter beskrivelsen indeholder kassen nye releases, gamle klassikere og merchandise.

Jeg har netop modtaget kassen, som indeholdt 9 øl. Så det er ikke umiddelbart fordi literprisen er i den lave ende. Det havde jeg nu heller ikke forventet.

Der var som lovet både nyt og gammelt. Gæsteøllen er fra Omnipollo, som specialiserer sig i især stouts med ganske utraditionelle smage. Den skal nok være lækker, selv om jeg på beskrivelsen samtidig frygter noget ganske sødt.

Klassikeren er den dejlige spontanfrederiksdal med Stevnskirsebær fra Frederiksdal. En fremragende kirsebær-lambic med en smag, der minder om de klassiske Schaerbeekse kirsebær fra Bruxelles.

Der er nyt både fra Mikkeller selv og Mikkeller San Diego. Især ser jeg frem til New England IPA’en When Hazy Met Sally og imperial stouten Træ Blod med kaffe og ahornsirup; begge fra den amerikanske gren af forretningen.

Der er et par Berliner weisse imellem; en ølstil, som Mikkeller ikke helt har excelleret i endnu. Men de skal da have mulighed for at overbevise mig. Så jeg starter fredagen med deres nye blodappelsin Berliner Weisse:

Blodappelsin-øllen er overraskende klar gylden med en stor skumkrone. Duften har hvede, lidt skarp mælkesyre, svag appelsinnote og en smule harpiks. Smagen er mere frugtet end mælkesyre, appelsinen er der og giver lidt fedme og let syrlighed.

Det er absolut en fin drik, men stadig ikke på niveau med de bedste Berliner Weisse, jeg har smagt.

Mikkeller Ich Bin Berliner Weisse – Blood Orange får 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Men så vender vi lige tilbage til merchandise. I kassen ligger der en lap, altså som i sådan en, man syer på ungernes slidte knæ på cowboybukserne. Jeg er tydeligvis ikke helt hipster nok til at se brugbarheden.

Og så ligger der i pakken også et grønt armbånd. Man når lige at tænke: “Wow, en billet til grøn session på MBCC!!”. Det er det naturligvis ikke (bliver der forklaret i et nyhedsbrev på mail), men i stedet et armbånd, der skal supplere mit almindelige Beer Club armbånd (som jeg altså ikke har) når der i ugen op til MBCC sker ting og sager i København (som jeg formentlig ikke har mulighed for at deltage i).

Jeg har i hvert fald meget svært ved at tillægge den store værdi til noget af det merchandise.

Derudover vil jeg fremhæve, at alt var sikkert og solidt pakket. Det bliver sendt med Bring til en lokal pakkeshop. Omend Bring ikke har den mest informative Track and Trace, så kom pakken da rimeligt hurtigt frem.

Den samlede oplevelse af Mikkeller Beer Club er 📦📦📦📦 (ud af 6).

Jeg ved ikke, om det bliver allerede den kommende måned, men det næste sted, jeg vil prøve en månedspakke fra bliver To Øl Webshop til 450,- (+ fragt).

Solid og selvsikker start fra 3 Crates Brewing i Klitmøller

Jeg var forleden så heldig at få mulighed for at smage en flok øl fra endnu et nyt dansk bryggeri: 3 Crates Brewing fra Klitmøller.

Min kammerat René havde skaffet 6 forskellige fra bryggeriet, der hører til i en sandwichrestaurant og faktisk kun sælger produkterne på stedet.

Og det er absolut en solid begyndelse for bryggeriet.

3 Crates Unusual Uniforms Saison

Det er en flot klar og blegt gul øl med et fint, cremet hvidt skumhoved. Der er græsset humle i duften, papaya, lidt hyldeblomst og frisk citrus.

Ganske livlig fylde og en fin, cremet fylde.

I smagen er der en svagt grynet fornemmelse, let vinøsitet. Det er ellers en ganske ren maltprofil ud over ovenstående og øllen har en solid citrusset bitterhed.

Desværre virker den lidt skarp i alkoholen, hvilket trækker lidt ned (se mere om det længere nede).

🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

3 Crates Aspiration Pale Ale

Her har vi et lidt mere mudret udtryk, igen med et fint, cremet hvidt skum.

Næsen møder frisk citrusfrugt, appelsin, grape og fin, balancerende malt.

Lidt højt karboneret og livlig, men med en dejlig cremet fornemmelse.

Smagen er behageligt humledomineret med appelsin og citron og samtidig balanceret af havre og en generelt ren maltsammensætning. Absolut lækker.

🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

3 Crates Buses Session IPA

Session IPA har altid været en lidt skæv størrelse, men jeg tænker den som mere bitter end American Pale Ale, mere kompleks i malten end en Golden Ale og naturligvis lavere i alkohol end en IPA.

3 Crates’ version er gullig orange med et lille, cremet hvidt hoved på. Der er lidt gær i duften, men ellers fin humle med fersken, grape og appelsin.

Kulsyren er fin og giver plads til at øllen opleves som tør og cremet.

Der er en lidt mudret maltfornemmelse i smagen, fersken, og abrokikosnoter fra humlen og så desværre en ret gennemtrængende alkoholfornemmelse – af det, som kaldes fusel alkohol. Det er oftest et resultat af, at øllen har gæret ved for høj temperatur.

Afslutningen har dog den rette, skarpe bitterhed.

🍺🍺🍺 (ud af 6).

3 Crates Waiting Wars Oatmeal Stout

Denne lækre havrestout er mørkebrun til sort i glasset med et ganske lille beige skumhoved på toppen.

Duften er først chokolade og havre, men har også en del kaffe og frisk citrusset humle.

Mellem karbonering og en fin tør cremethed. Lige som ølstilen skal have.

Smagen er ren kaffe-mums! Ristede maltnoter og chokolade forsøger at balancere, men det føles lidt som når man lige tager det sidste fra en frisk kande mokka.

… og det fungerer fremragende 😃.

🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

3 Crates Yesterday’s Yells Imperial Stout

Imperial stouten er faktisk ikke specielt sort, men snarere mahogni-brun i glasset. Skummet er tæt, beige og bliver hængende.

Der er dejlig chokolade i duften suppleret af frisk grøn hasselnød og en mild frugtet brombærnote (som er meget normal ved lang mæskning af hårdt brændte malte).

Der er en behagelig, tilbageholdt kulsyre og en meget fin cremet fylde – især når den er på beskedne 8,7%.

Smagen er lækker med godt med ristet malt, chokolade og kaffe. Der hænger en fin, maltet (måske lidt skarp) bitterhed tilbage længe efter slurken.

Igen er der lidt indikation på fusel alkohol, men det betyder ikke nær så meget som i de lettere øl.

🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

3 Crates Brewing Adam Avec Quadruple

Farven er flot brunlig ravfarvet med lidt cremet skum på toppen. Der er karamel, vinøsitet, blommer og rosiner i duften.

Der er en god fed fylde at finde og en passende tørhed også.

Der er fin karamel som base i smagen, en del stenfrugt, vinøsitet, koriander og en lille strejf af chokolade. Ganske fin.

🍺🍺🍺🍺+

Verdens bedste Witbier?

For lidt tid siden var jeg en kort tur forbi det lokale vandingshul, You’ll Never Walk Alone.

Faktisk bare for at se, om der en flaskeøl eller to, som jeg kunne købe med hjem.

Og rent faktisk så var der lidt af en overraskelse, da der var et par flasker fra Kormoran i Polen, som jeg ikke havde set i Danmark før.

Blandt andet deres Witbier.

Nu er det normalt ikke fordi, at witbier er en ølstil, jeg forfølger. Det er ofte ganske fine øl, men der er sjældent markante forskelle og markedsstandarden Hoegaarden er i sig selv et fint eksempel på stilen (I kan jo også se, hvor mit glas til witbier er fra 🤔).

Men Kormorans witbier er lige pt. nummer to på listen over alle verdens witbier på Ratebeer (nummer 1 har betydeligt færre ratings, så vægtet er Kormorans ratings ret imponerende).

Men er den så så god?

Udseendet er som det skal være. Let mudret gul med et flot cremet hvidt skum på toppen.

Dejlig duft med sødlig hvede, et ret frisk skud citron og med ret krydret og pebret koriander.

Den har en ret imponerende fed fylde og er mere cremet og ikke nær så ‘grainy’ som mange andre witbier.

I smagen er hveden tydelig og afbalanceret med god citrus og grape. En skarp men balanceret krydret finish, hvor korianderen nærmest får karakter af ingefær. Lang, vedvarende krydret bitterhed.

Så ja, det er muligvis verdens bedste witbier!

Kormoran Podroze Kormorana Witbier (som er dens komplette navn) får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Nr. Nissum Håndbryg

Nr. Nissum Håndbryg er et nyt bryggeri ved Lemvig, som åbnede i starten af 2017. Men det er ikke uerfarne kræfter, der står bag. Brygmester Jens Grøn har indtil da været en meget aktiv håndbrygger. Jeg bestilte en håndfuld forskellige øl på deres hjemmeside for at se, hvordan de var.

Generelt er det rigtig fine øl, som ligger indenfor mere traditionelle stilarter og derfor passer til mange forskellige ølinteresserede. Der er absolut ingen brygfejl i dem, men jeg kunne godt savne lidt mere spræl i opskrifterne.

Her er mine tanker om de forskellige bryg.

Saaz Pils

Pilsner er en svær ølstil at mestre og den tjekkiske version er ikke nødvendigvis nemmere end den tilsvarende tyske, men der er plads til lidt mere spillerum ved den tjekkiske. Nr. Nissums version er en smule mudret gylden med et fint, cremet hvidt skum. Duften har lidt karakter af støvet malt, græsset humle og generelt en lidt høj sødme. Den har fine bobler og en god fylde, men bliver måske en smule for grainy; måske er maltet kværnet lidt for godt, så der er kommet maltmel med? Malten er igen sådan lidt støvet i smagen, humlen virker frisk med fin smag af græs. Den afsluttende bitterhed er god og hænger godt ved.

Det er en fin, frisk øl at drikke, men der mangler måske lidt aromahumle og så skal der arbejdes lidt på malten. Om det er måden, den er kværnet på eller udnyttelsen af den, det ved jeg ikke.

Nr. Nissum Håndbryg Saaz Pils får 🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Special Dark Ale

Denne stærke engelske ale står flot i glasset med en næste uigennemsigtig mahogny-farve. Et flot, blivende skum på toppen. Den dufter dejligt af søde, fede malte, hasselnød, en smule chokolade og elegant, afbalanceret lakrids. Det er en god, fyldig øl med ganske fint med livlige bobler. Smagen er sød, som passer til stilen. Den er klart maltdomineret, let ristet, fin chokolade og så med rigtig meget sød Engelsk lakrids. Den slutter med en ganske fin, afbalanceret bitterhed.

Jeg synes ikke, at den kammer over i mængden af lakrids, men den står alleryderst på den klippeafsat, hvor det hele bliver for meget af det gode. Men den holder balancen. Lige akkurat.

Nr. Nissum Håndbryg Special Dark Ale får 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Postmandens Favorit

Denne ganske fine lyse belgier står klart gylden med en lille, blivende skumkrone. Der er malt i duften, let dej, lidt æbler og pærer fra gærens estere og en mild pebernote. Mundfylden er lidt olie-agtig, karboneringen er lav med en god tørhed. Smagen starter ganske kraftigt viniøs, næsten sprittet. Den fornemmelse aftager heldigvis hurtigt, når øllen varmer lidt op. Malten og gæren dominerer derefter fint, maltet er dejet med noter af grahamskiks og en let pebret koriander note.

Det er en fin øl, men måske er der lige lidt for meget smag af alkohol.

Nr. Nissum Håndbryg Postmandens Favorit får 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Morfars Go’nat Øl

Jeg så meget frem til at smage denne flaske, da det ofte er den ølstil, som dygtige bryggere først bliver gode til at lave godt.

Nr. Nissums Dubbel har en flot borgogne-farve med et lille, blivende skum. Der er godt med sød malt i duften, chokolade, svedsker og overmodne æbler. Let viniøs karakter. Den er lavt karboneret og har en fin tør og cremet mundfylde. Smagen har masser af mørke, tørrede frugter, chokolade, let ristet karakter og blommer. En lille smule melet i maltsmagen. Når den varmer op blander der sig lidt anis ind i den afsluttende fine bitterhed.

Generelt er den nok lige sød nok for mig. Jeg kunne godt bruge enten mere bitterhed eller at alkoholen blev udnyttet til at skabe modvægt til al den fede, søde malt. Men stadigvæk absolut drikkelig.

Nr. Nissum Håndbryg Morfars Go’nat Øl får 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Klosterhede Porse Ale

Den sidste flaske, jeg anmelder er en brown ale med porse. Det er måske nok en rimelig lys, rav-farvet Brown Ale, men lad nu det ligge 😉, Der er klar porse i duften men også lidt citrus-agtige humlenoter og fine dejet maltethed. Øllen har en fin let cremet fylde og mellem karbonering. Smagen har en del gærnoter, lidt melet malt, dej og citrus humler. Porsen er helt klart til stede, men holdes på en ganske fint niveau.

Ganske drikkelig, men maltsammensætning virker lidt let (måske den skulle have lidt mørkere malte?) og så skal der arbejdes på en renere gæring, så de resterende gær-eftersmage reduceres.

Nr. Nissum Håndbryg Klosterhede Ale får 🍺🍺🍺 (ud af 6).

Pizza og øl i topklasse hos Tribeca

I den forgangne uge havde jeg et par overnatninger i København, da jeg var til konference.

Det gav mig mulighed for endelig at komme ud og besøge Tribeca i Nordvest, hvor de sammen med Ugly Duck forsøger at sammenbringe øl og pizza på en helt ny måde.

Med 5C helt til Nørreport Station tog det ikke lang tid at gå den sidste lille kilometer før jeg kunne træde ind i gården ved den fine hvide bygning (som var ved at blive restaureret).

Et flot og ret unikt udvalg

Så snart man træder ind kan man se, at det er et ret stort sted. Jeg går rundt om køkkenet og træder ind ved baren.

Her finder jeg en fin, tydelig oversigt over øl, vin og cocktails på fadanlægget. Et godt og unikt udvalg af Ugly Ducks klassikere, nyeste kreationer og så de specielle fadlagringer.

Tre gange Højsaison

Aftenen blev også min første mulighed for at smage 3 forskellige versioner af Højsaison ved siden af hinanden.

Højsaison var den første øl, som jeg og de andre bryggere fra det hedengangne Kolding Bryglaug, bryggede sammen med Ugly Duck.

Alle de tre øl i mine glas var fra batch 2: Rødvinsfadlagret med Brett, almindelig Højsaison og fadlagret på Chardonnay hvidvinsfade.

Chardonnay-fadlagringen af batch 2 er virkelig blevet god. Fed, rund og lækker. Faktisk er den bedre end batch 1 var som så ung en øl.

Brett-versionen har jeg aldrig før haft lejlighed til at smage. Det var en virkelig lækker eksplosion af fed malt, tør træ, tanniner og masser af Brett. Dejlig tør med noter af æbler, læder og druer. Mums!

Det helt unikke fadølssystem

Ole fra Ugly Duck viste mig omkring og tog mig ind i kølerummet for at se, hvordan Lund Teknik har lavet deres helt specielle system.

Fadøllet kører som normalt, men der står tre trætønder i rummet. I de tre tønder ligger der en tyk slange, som fører ned til øllet i fadet.

I den anden ende sidder et aggregat, som sørger for at blande øllet, der pumpes op fra tønden, med co2, så der kommer karbonering i træfadsøllet.

Og det fungerer fremragende! Der er liv i øllet hele vejen gennem et glas med 40cl. Og niveauet er også rigtig fint.

Pizza med Øcto

Stedet handler dog ikke kun om (lækkert) øl! Det er i høj grad også et “pizza lab”.

Jeg bestilte en pizza med Salsiccia, trøffelsauce og parmesan. Til den fik jeg et glas af Ugly Ducks nye tysk-humlede New England Dobbelt-IPA, Øcto.

Det skulle vise sig at være en dejlig kombination.

Det lidt fede og letrøgede kød samt den fede smag af trøffel passede godt til den høje alkoholprocent og duft og smag af frisk melon fra humlen i øllen.

I det hele taget var det en helstøbt oplevelse at tage forbi Tribeca Ugly Duck – selv om det ikke lige er en adresse, man lige snubler forbi.

Men det er altså rejsen værd!