Nyt prisvindende mikrobryg fra Aalborg; Hjort Beer

For efterhånden noget tid siden fik jeg nys om et nyt dansk bryggeri fra Aalborg.

Hjort Beer med Carsten Hjort Bjerre i spidsen startede op i 2017 efter, at Carsten havde vundet både en guld- og en sølvmedalje til DM i håndbryg.

Hjort Beer er et nomadebryggeri som får brygget deres opskrifter på andre bryggerier med overskudskapacitet. Og at dømme ud fra de fire første øl på markedet, så er samarbejdspartnerne valgt godt (som indtil videre er ReCraft i Polen).

Jeg skal for god ordens skyld sige, at de fire øl er doneret til mig.

Wiener Walzer

Noget så utraditionelt i den danske mikrobryg-scene, så er det en wiener; eller en ‘classic’.

Det er også den øl, som gav Carsten hans guldmedalje ved DM i håndbryg.

Den er flot med et stort cremet hvidt skum, der klistrer til glasset og bliver der længe. Øllen er kopper mod brun og lader boblerne søge hastigt mod overfladen. Duften er præget af karamel, crystalmalt og en smule græs.

Mellem karbonering med en fin og let cremet fornemmelse. Smagen er sødlig, masser af malt, let toasted karamel og lidt hasselnød. Bitterheden er lav, men der er lidt græs til sidst for at balancere.

Spændende start på Hjort og når det er sjældent at se en mikrobrygget Classic, så er det endnu sjældnere at smage en god, mikrobrygget Classic.

Wiener Walzer får 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Brown Bella

Brown Bella er en belgisk dubbel og den har da den rigtige dybe brune farve med lidt røde kanter og et flot cremet beige skum, der bliver hængende.

Duften har malt, mørk sukker og let mælket chokolade.

Mellem karbonering, lidt tynd men fin tør fylde.

Smagen er fin, måske lidt svag og tilbageholden. Der er lidt svag gær, chokolade, rosiner og igen en lidt mælket note. Fylden bliver dog bedre efterhånden som øllen varmer lidt op.

Måske mere brown ale end dubbel, men der kommer også lidt flere noter fra gæren efterhånden.

Brown Bella får 🍺🍺🍺 (ud af 6).

Amarillo

Amarillo er en klassisk westcoast IPA med en flot, lidt hazy orange farve med et stort, cremet hvidt skum.

Duften har malt, brød, lidt kiks, græs, citrus, fersken og lidt gær i baggrunden.

Mellem karbonering, fin tør og lidt cremet fylde.

Smagen har en fin maltet baggrund, lidt skarp bitterhed der bliver en smule kalket og ellers noter af græs og fersken. Alkoholen balancerer fint.

Lidt ‘uneven’, men et fint glas øl.

Amarillo får 🍺🍺🍺+

Orange

Orange er Hjorts bud på en tysk weissbier, dog med et twist af appelsin. Øllen er mørk, let mudret orange med et mellem, cremet off-white skum.

Aroma har gær, hvede, appelsin og græs.

Mellem karbonering, fin cremet fylde og en let grainy fornemmelse, der passer godt til stilen.

Smagen er fin, ret meget appelsin, hvedesødme, let syrlighed fra appelsinen. Ganske fin gær karakter med en smule banan og æble. Ganske kraftig bitterhed med græs og fyrrenåle.

Faktisk en ret lækker hefe.

Orange får 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6). 3.5

Anmeldelse: Fullers Imperial IPA

Fullers i London har i mange år formået at brygge virkelig gode øl efter sikre, britiske traditioner.

De er mestrene bag den fantastiske Fullers Vintage-serie, den elegante 1845 og naturligvis den uovertrufne London Porter.

Da jeg så, at de havde kreeret en Imperial IPA var jeg ikke sen til at punge ud.

Beskrivelsen på flasken vidner om, at vi i klassisk Fullers-stil har at gøre med en engelsk fortolkning af Imperial IPA og ikke en amerikansk.

Og sådan er brygget tydeligvis også.

I glasset har den en virkelig flot dyb kastanjefarve, med et superflot, cremet gulligt skum, der bare bliver siddende i evigheder.

Duften minder lidt om klassiske old ales, hvor malten er fed med en let syrlig karakter, suppleret af masser af mørk karamel. Friskheden kommer dog med i humlen, som har klare noter af jordbær og fyrrenåle.

Der er fin balanceret kulsyre, som giver en flot cremet og fed fylde.

Smagen er som forventet maltdomineret med en rigtig fed, vinøs karamelkarakter som centrum. Der er også masser af hasselnød og igen en let astringens til malten. Humlen (og Imperial IPA-karakteren kommer med en lang, vedblivende bitterhed).

Det her er klart på nippet til en old ale eller en barleywine. Og så er det bare et fremragende glas øl.

Fullers Imperial IPA får 🍺🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Flasken er købt for 99,- hos Beershoppen i Kolding.

Klassiker: Rochefort 10

I denne uge er der tilbud på den fantastiske Rochefort 10 i Fakta til bare 35 DKK.

Jeg tænkte derfor, at det var meget passende at tage den frem som endnu en klassisker fra Belgien.

Rochefort 10 er en klassisk belgisk Trappist quadruppel. Det er altså den stærkeste og kraftigste øl brygget på et Trappist kloster.

Selv om mange sværger ved Westvleteren 12, så synes jeg, at Rochefort 10 faktisk er betydeligt bedre.

En af de sjoveste ting ved Rochefort 10 er, at den er klart hurtigst på markedet set i forhold til de andre Trappister. Fastest to market. Man kan faktisk være så heldig at få den, hvor den smager af humle.

Jeg har smagt en 2016 version købt i Beershoppen, så den har et par år på bagen (hvilket ikke gør den dårligere, men der er ikke meget humle tilbage 😉).

Farven er en virkelig flot dyb kastanje med røde kanter. På toppen forsvinder et lidt fizzy skum ret hurtigt, blandt andet affødt af de mange bobler, der suser op langs glasets kant.

Aroma er sød og vinøs med blommer, figner, rosiner, gær-noter, karamel og chokolade.

Fylden er fed og cremet fylde og en rimelig tørhed.

Smagen er sød først med masser af toasted karamel og en svag note af engelsk lakrids.

Øllen er ganske vinøs og varmende, men smager ikke i nærheden af sine 11.3%. Der er rosiner, rom, overmodne røde druer, lidt æble-esters og faktisk en fin bitterhed til at balancere alkoholen og sødmen.

Bedste belgiske quadruple på markedet (og langt bedre end Westvleteren 12).

Rochefort 10 får 🍺🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Beer Seekers Box – unikke øl fra Belgien sendt lige til døren

For efterhånden nogle måneder siden tikkede en mail ind i mindet indbakke, om jeg kunne være interesseret i at anskaffe mig et medlemskab af Beerseekers.

Medlemskabet betyder i praksis, at jeg (og to kammerater) modtager 3 kasser på et år. De indeholder en samling af eksklusive øl, primært fra Belgien; flere af dem eksklusivt til Beerseekers.

Tre kasser inklusiv forsendelse koster €165 (små 1250 DKK). Og de cirka 420 kroner som første kasse så må koste, gav absolut kvalitet af højeste skuffe.

Kasserne vil hver gang indeholde 2 flasker på 75cl og 4 på 33cl (eller 25cl). Denne kasse bragte fire fra Belgien, én fra England og én fra Holland.

Her er en kort beskrivelse af tre af flaskerne fra den første kasse:

Prearis Pomegranates of Love

En let drikkelig frugtøl med masser af karakter fra de tilsatte granatæbler.

Den formår at balancere sin lave alkoholprocent (3.5%) med en fin hvedebaseret fylde og en mild syrlig smag af granatæble.

En ret elegant let øl.

Prearis Pomegranates of Love får 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Verzet Super Boil

Super Boil er Verzets traditionelle Oud Bruin, men hvor den har fået lov til at koge i 16 timer mod normalt 1,5 time. Den har efterfølgende ligget 324 dage på egetræsfad.

Det er en virkelig dejlig Oud Bruin med noter af balsamico, kirsebær og egetræ samt et let strejf af mælkesyre. Der er også vanille-sødme og en dejlig fedme til malten, som er opnået med den lange kogetid.

Verzet Super Boil får 🍺🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

De Dolle Oerbier Special Reserva 2015 Purple Label

Første Beerseekers Box’ “pièce de résistance“. Denne fadlagrede version af Dolles fantastiske mørke belgiske ale Oerbier er endnu et eksempel på to ting; hvor godt Dolles øl egner sig til fadlagring og hvor gode Dolle er til at lade øllene lagre den perfekte tid.

Øllen er domineret af mørk sukker, malt og rødvin. Der er rosiner, druer og blommer. Duften er egentlig ikke specielt syrlig, men har helt de samme tannin-noter som en god rødvin.

Smagen har masser af egetræ og tilføjer en mild syrlighed, som perfekt balancerer øllen, så der ikke kommer skyggen af de 13% alkohol.

Det er virkelig en perfekt fadlagret øl, som virkelig viser, hvad fadlagring kan og hvordan det kaner tage en virkelig god øl og tage den op til 11.

De Dolle Oerbier Special Reserva 2015 Purple Label får 🍺🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).


Pakken er lavet i samarbejde med internetbutikken Etre Gourmet og det er derfra pakken sendes. Det ekstra fede ved det er, at man indenfor den fragt, man allerede har betalt, kan få lidt ekstra med i kassen.

Jeg har også spurgt Paul Walsh, som er idémanden bag projektet om, hvordan han er kommet på idéen og hvordan det er taget imod. Svarene er naturligvis på engelsk, så jeg bringer dem også på engelsk:

How did you think of the Beerseeker concept?

I own a magazine called Belgian Beer and Food, which survives mainly thanks to advertising revenue from some very good mid-sized and larger breweries.

But I’m very keen to keep the magazine balanced and also include smaller breweries that can’t afford to advertise. So, I thought it would be cool if some of these breweries would make a beer for us, and we’d sell it in a box, and write about it in the magazine.

I didn’t want to bother with packaging and all that stuff so I got in touch with Etre Gourmet, which is a really cool independent beer merchant, with a great eye for interesting beer, and pitched the idea for a partnership and they said yes.

The off-shoot of this is that we could build a community, who would give us input on what beers they wanted from cool small breweries.

Have you sold all boxes? And what is the geographical distribution of the orders?

There are still a few left. Most people are going for the subscription (three box) option rather than the individual one.

We are spread out quite fine. It is 29% Belgium, 9% USA, 8% Sweden. Then it’s UK, Netherlands, Denmark and France.

Do you intend to keep the contents international or are you more interested in promoting Belgian craft?

We’d prefer to keep it international. But it depends on what our subscribers want. 

Decideret Cider

Jeg fik for efterhånden noget tid siden købt mig en Decideret Cider #1 hos Kihoskh i København.

Decideret er et af de nye københavnske ciderier, som lægger sig i slipstrømmen bag Æblerov og producerer vildgæret cider på overskudsæbler.

Det er en dejlig tanke, at vi kan få benyttet flere af vores frugter på den måde og det giver bestemt også en bestemt karakter til de cidere, som bruger den slags æbler.

Cider #1 er lidt bleg gul med et skum, der hurtigt forsvinder. Duften er en smule til den søde side. Lidt sukker og overmoden, fed æble. Der er også en lille fornemmelse af svovl (som godt kan minde lidt om prut 😊).

Cideren er livlig og føles en smule tynd. Smagen er blid og faktisk ikke specielt sød men til gengæld byder den ind med en fin, zesty syrlighed.

Den er fin, men skal være glad for sin zesty syrlighed for ellers var der ikke så meget at hente. Det er slet ikke på niveau med de seneste, men okay.

Decideret Cider #1 får 🍺🍺🍺 (ud af 6).

Klassiker: Schneider Tap 5 Meine Hopfenweisse

Hvedeøl er ikke altid det mest spændende øl i verden – i min optik.

Jeg er nok mest til de belgiske witbier, men det sker ind imellem, at de tyske stilarter rammer plet. Også selv om stilen måske ikke er helt tysk; eller i hvert fald er ret moderne tysk.

Faktisk er hopfenweisse en ret ny ølstil og flasken her er faktisk den første (og bedste) af slagsen. G. Schneider & Sohn’s Hans Peter Drexler og Brooklyn’s Garrett Oliver havde aftalt et samarbejdsbryg og hvad var mere nærliggende end at lave en kombination af hefe-weizen og humlet øl?

Hopfenweisse adskiller sig fra amerikanske wheatbeers ved stadig at have den bayeriske gær som hovedingrediens og bruge humlen som (ganske markant) supplement.

Det er også sådan jeg opfatter dette dejlige bryg.

Der er en velbalanceret duft med en rimelig tilbageholden mængde banan. Den suppleres af græs, masser af frisk hvede, lidt grøn æble og så masser af humlekarakter: Grape, citron og bergamotte.

Øllen har en dejlig fed og cremet fornemmelse med en let perlende karbonering. Den er rent faktisk på 8,2%, men det opdager man overhovedet ikke mens man drikker den.

Smagen er domineret af sødlig hvede, citron, grapefrugt, bergamot og skal af appelsin. Afslutningen er dejlig balanceret med en ganske kraftig bitterhed.

🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Sneider Tap 5 Meine Hopfenweisse er købt i CITTI, Flensborg til meget lidt penge 😉 (omkring 9-10 DKK).

Ebeltoft Gårdbryggeri Cidre

I min jagt på de bedste danske cidere, skal turen naturligvis også gå til Ebeltoft Gårdbryggeri.

Bryggeriet har de seneste par år genopfundet sig selv som et af de absolut bedste humle-fokuserede bryggerier i landet. Men det er ikke alt, hvad de kan.

Deres Saison er lækker, men især Le Sacre, som er en farmhouse saison er helt sublim i Danmark.

Jeg håber Cidre kopierer en del fra Le Sacre.

Cidre (Demi-sec) er mørk gylden med masser af bobler, der glædeligt konkurrerer om først at bryde overfladen.

Duften er fed, masser af moden æble, træ, Brett, mild svovl, let melon.

Der er godt med brus i, fylden er let og drikkelig og afslutningen er dejligt tør.

Smagen er elegant, stadig fin æblesødme tilbage med lidt pære og melon. Der er en dejlig skarp syrlig note til at begynde med, og så er afslutningen virkelig godt tør. Der er fornemmelser af de tørreste hvidvine og masser af fadlagrings-træ-noter (uden at cideren har set skyggen af et træfad).

Ebeltoft Cidre Demi-Sec er virkelig lækker; og formår at bringe en del ‘farmhouse’ ed sig. Den får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Bøgedal byder på surt

For efterhånden alt for længe siden besøgte jeg det idylliske Bøgedal ved Vejle Ådal for en snak om bryggeriet og også om Bøgedals nye, sure øl.

Jeg var så heldig, at jeg kunne købe et par versioner hjem fra Bøgedal selv og supplere hos Havnens Vin og Tobak inde i Vejle, så jeg havde det komplette sæt af de første fire.

Når vi snakker sure øl fra Bøgedal, så er vi hverken i nærheden af belgisk Gueuze, Berliner Weisse eller Gose. Nej, de er helt deres egne.

Faktisk er de gæret på frugt, der er fermenteret med gårdens egen, gamle surdejskultur.

Nærmeste stildefinition er nok enten klassiske belgiske farmhouse ales, altså saison’er med vildgærskulturer og fadlagring blandet ind. Nogle af dem minder også om de bedste første versioner af American Sours, hvor frugtsyren ofte dominerer sammen med træ. Men alligevel er Bøgedals eksperimenter helt sine egne.

Bøgedal Sour #1

Ligesom Bøgedals øvrige øl er der ikke meget, der afslører detaljer om brygget, bare et batchnummer, lidt om gæringen og tiden på træ.

#1 er en livlig fætter, der absolut gerne vil ud af flasken. Den er lidt mudret gul i glasset; sikkert fordi karboneringen har hvirvlet lidt gær op.

Duften har en lækker jordet funkiness iblandet rosenblade. Der er masser af citronsyrlighed og en smule petroleum, som sandsynligvis er et biprodukt ved fadlagringen.

Øllen er let perlende, dejlig tør med en god oliet fornemmelse.

Smagen har Bøgedals karakteristiske fede, dej-agtige malt i centrum. Uden om den danser en ganske tilbageholden syrlighed. Der er skræl fra grønne æbler, blodappelsin og en hel del vanille.

Afslutningen får en lækker fed vinøsitet. Giver virkelig lyst til et glas mere.

Bøgedal Sour #1 får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Bøgedal sour #2

Der er også en del aktivitet i Sour #2. Denne gang er vi ovre i en mere dyb orange farve med en lille skumkrone.

Der er en let jordethed til duften sammen med friskbagt brød, apple crumble, appelsinskal og faktisk lidt humle; men det er også den eneste af de sure, som er tørhumlet.

Mundfylden bliver lidt ødelagt af en ret kraftig karbonering, men formår at fremstå let olieret.

Smagen er domineret af egetræ, vanille og byg. Der er en underliggende note af whisky og en mildt harpiks-agtig humletone.

Surheden er meget tilbageholden og minder nok mest om en fadlagret saison eller Biere de Garde. Desværre ødelægger den kraftige kulsyre lidt af oplevelsen.

Bøgedal Sour #2 får 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Bøgedal sour #3

Sour #3 er mere tilbageholden end de to forrige og står flot i glasset som klar gylden med et lille hvidt skumhoved.

Der er duft af æblecider, kirsebærsten, en let svovlnote og en rimelig fremtrædende mælkesyre. Den skiller sig markant ud, både i dens power og er også den første, hvor man kan fornemme, hvor gæren er kommet fra. Her er det fra fermenterede kirsebær og det skinner igennem.

Der er fin karbonering og en meget tør og dejlig cremet fylde.

Smagen er yderst balanceret, let frugtet syrlighed; igen skinner der lidt kirsebær igennem. Den er også mildt bitter og har noter af druer som en tør Riesling.

Den er måske lidt lettere i fornemmelsen end #1, men til gengæld formår den at bringe rigtig mange nuancer ind i det samlede smagsbillede uden at det på noget tidspunkt stikker af.

Afslutningen er dejligt funky og nuanceret syrlig. Det er i høj grad denne, der minder mig mest om lambic.

Bøgedal Sour #3 får 🍺🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Bøgedal sour #4

Også Sour #4 står flot gyldent i glasset med en lille hvid skumkant ovenpå.

Denne gang er det dog ekstremt tydeligt, hvordan gæren er opformeret. Duften er domineret af masser af solbær; eller faktisk helt den samme duft, som bladene på solbærbusken.

Der er også god funk, egetræ, frisk citrusfrugt og fyrrenåle.

Øllen er igen livlig men formår at sikre en god tørhed og cremet fylde.

Blid syrlighed i smagen; svag mælkesyre og god frugtsyre. Der er fin funk og faktisk også lidt bitterhed. Solbærbladene går igen i smagen og får næsten et mynte-aftigt udtryk blandt fine noter af egetræ og vanille.

Afslutningen er fin, tør og let syrlig og faktisk ganske bitter.

Det er klart den, som har mest karakter fra sin gær, men den er måske lidt for afdæmpet.

Bøgedal Sour #4 får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Christiansfeld Bryghus: Endnu et bryghus, der skal undgås

I efteråret 2017 startede Christiansfeld Bryghus op uden den store fanfare.

Lokalsprøjten havde dog fanget historien om, at en franskmand kom til byen og ville lægge evner til byens eget bryggeri.

I dag var jeg forbi Donslund Vine, som (så vidt jeg ved) er eneforhandler af øllene.

Jeg købte en classic og en pale ale (begge batch 003(?)).

Labelarbejdet er fint, der er noget klassisk landligt over dem med et fint logo fra bryggeriet, så alt ser egentlig meget fint ud (udefra).

I kan læse anmeldelser af øllene nedenfor. Bare vid, at jeg ikke er glad.

Det er foruroligende, at man som brygger ønsker at sende det her på gaden. Det er utroligt, at det åbenbart er blevet udsolgt(!?).

Personligt er jeg da irriteret over at have spildt 80 kroner på noget værre bras.

Men hvad værre er, så fortæller bryggeren i artiklen ovenfor, at han vil lave øl, der identificeres med Christiansfeld. Det er dælme heller ikke god reklame for den fine by. Kan man som kommune mon gå ind og kræve navneændring af en producent, hvis dennes dårlige produkter smitter negativt af på byen som brand(?).

Du bør i hvert fald selv undgå dem for enhver pris!

Christiansfeld Classic

Mudret ravfarvet med et mellem fizzy off-white colaskum. Ligner på ingen måde en Classic (og nej, jeg har ikke hældt gæren med, glasset kan ikke holde hele flaskens indhold).

Wow! Duften har virkeligt skarpe toner af fenoler, lidt ligesom malingsfortynder. Skarpt, så det kriller i næsehårene. Der er også en del meget modne røde æbler i duften. Altså MEGET modne.

“Øllen”, som jeg vel retteligt stadig bør kalde den, er livlig, tynd og virkelig tør.

Smagen har lidt malt, men er ellers super tør, fyldt med fenoler, der smager af plastic, jern og rådne æbler.

Det er simpelthen gruopvækkende dårlig kvalitet. Der er muligvis ikke en infektion noget sted, men den er så propfyldt med  bryg- og gæringsfejl, at den sikkert godt kunne gemme sig deri.

Christiansfeld Bryghus Classic får (0) (ud af 6). Og det meste forsvandt denne vej:

Humlemans APA

Øllen er okay mudret orange med en stor, blivende hvidt skumkrone.

Aroma har igen masser af fenoler, grænsende til brændt plastic. Lidt appelsinskal også. Ikke nær så forfærdelig i duften som den anden.

Medium karbonering, let oliet fylde.

Der er ingen rigtig karakter fra malten men bare smag af kraftig plastic fra fenolerne, iblandet lidt skarp fusel alkohol.

Ingen egentlig humlesmag eller bitterhed – i hvert fald ikke fra humlen, men i stedet en lidt underlig og skarp enebær-agtig urtet eftersmag.

Den var drikkelig nok til flere slurke end den anden, men så heller ikke mere. Vasken fik resten.

Christiansfeld Bryghus Humleman APA får 🍺 (ud af 6).

Sydfynsk cider fra Far & Søn

Jeg har været så heldig at få købt to forskellige flasker cider fra Kunstbryggeriet Far & Søn i Svendborg.

Jeg har ikke altid været imponeret over deres øl, som enten har manglet det sidste eller har haft snerten af begyndende infektion.

Det problem har ingen af ciderne.

Far & Søn Tør Cider

Det er en flot, klar gylden væske i glasset med masser af bobler, der stormer op mod overfladen.

Duften er behagelig, masser af grønne æbler, roser og en smule træ.

Den har dog desværre en lidt halvflad fornemmelse, faktisk virker det lidt som om den ikke helt ved, om den skal være still eller sparkling.

Smagen er mild, måske nærmest anonym? Der er en syrlig kant, lidt tørhed og en mild æblesødme.

Den fornærmer ikke nogen, men den er måske også lidt, ja, kedelig.

Kunstbryggeriet Far & Søn Tør Cider får 🍺🍺🍺 (ud af 6).

Far & Søn Farmhouse Cider

Ligeså flot som den tørre cider, denne gang formår den dog at holde en tynd skumkrone på toppen.

Dejlig duft af modne æbler, en svag tone af mælkesyre, lidt svovl og lidt “funk”.

Her er der lidt mere liv, lidt mere fylde og lidt mere smag. Syrligheden er tydeligere, den fremstår faktisk også mere tør… æblerne skinner igennem og giver smag og let sødme.

Et rigtig fint glas cider.

Kunstbryggeriet Far & Søn Farmhouse Cider får 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).