På besøg hos Fri Bryg i Børkop

Der var godt gang i kedlerne, da jeg træder ind hos Fri Bryg i Børkop. Faktisk er Jens Rasmussen og hans hjælper Martin både i gang med en portion landøl på det store anlæg og ved at lave et forsøg med en røgøl med whiskeymalt i en lille håndbrygger-gryde.

Hvor meget kan I brygge her?

Vi kan koge 450 liter i anlægget og brygger dobbeltbryg cirka hver tredje uge. Men vi har egentlig kapacitet til mere. Men det skal jo også hænge sammen, når det er i fritiden, vi brygger. Vi har netop anskaffet en lille 250 liters gæringstank, hvor vi kan forsøge med lidt mindre bryg og så har vi købt den lille gryde (som koger med røgøllen) til at lege endnu mere.

Bryggeriet bliver hele tiden udvidet og forbedret. Vi har været i gang i tre år nu, men har ingen gæld i anlægget. Så vi investerer kun, når der er plads til det i økonomien.

Kan I sælge alt det, I laver?

Ja! Det er slet ikke noget problem. Vi har faktisk svært ved at følge med… Som det er lige nu, så sælger vi nok 50% ved dørsalg, resten sælger vi til private i fade og til nogle enkelte udskænkningssteder i området.


Fri Bryg kunne tilbyde fire forskellige bryg på dagen:

  • Hvede (en let hefe-weissen med god hvede karakter, let banan og æble. Fin fylde, men nok lidt for meget citrussmag til min smag) – 🍺🍺+ (ud af 6)

  • Pale Ale (en rigtig frisk pale ale med duft af fersken, harpiks, æble og citrus. Fin bitterhed med en lidt mineralsk kant men med fin citrus bitterhed) – 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6)

  • Landøl (en lækker, frisk amber ale med flot farve og skum. Duft af malt og græs. God cremet fylde. Sød smag, godt maltet med karamel og græs. Lækker og drikkelig) – 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6)

  • NE-IPA (en noget klar NE-IPA med masser af bergamotte (Earl Grey), lime og fersken i duften. Fin cremet fylde. Fin bitterhed med citrus, lime og bergamotte. Den er måske mere almindelig IPA end NE-IPA, men ganske drikkelig – 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6)

Jeg tog en 2-liters flaske med NE-IPA med til aftenens vejfest. Og det er jo vigtigt at passe på sådan en lille en under køreturen, så den blev sat forsvarligt fast 🙋.

Klassiker: Westmalle Tripel

Westmalle. En af de øl, som har været med i den danske ølrevolution siden begyndelsen. Den blev importeret til Danmark første gang i 1997 eller 1998 og har været en fast bestanddel på hylderne i specailforretninger og velassorterede supermarkeder lige siden.

Westmalle Tripel udmærker sig især ved at være arketypen indenfor den belgiske Trappist Tripel.

Trods kritiske røster om, at produktionen på Westmalle klostret strækker Trappist anerkendelsen lige lovlig meget, så er kvaliteten af øllen ikke til at sætte en finger på.

Dyb gylden farve, stort cremet hvidt skum. Aroma er frisk, let vinøs, lidt drue, estere, især pære, lidt græs og hø og en svagt mælket nuance. Livlig karbonering, flot tør og cremet fylde. Smagen er dejlig blid og elegant, malten i front for sødme, blidt vinøs, masser af frugt æble, pære, drue, ananas. Den er faktisk rimeligt humlet, men alkoholen og den søde malt holder humlen i kort snor, så den aldrig bliver decideret bitter. Skarp afslutning som hænger ved. Det er virkelig høj klasse.

Westmalle Tripel får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6)

Der findes dog bedre Tripler “derude”*, men Westmalle Tripel er bare grundstenen indenfor Tripel.

Faktisk var Westmalle Tripel noget af et unikum, da munkene lancerede den i 30’erne. Man fokuserede dengang på, at lang kogetid var vigtigst for at få en masse smag frem. Og længere kogetid giver mørkere øl. Så man anså lyse øl for svage og smagsløse af natur.

Så selv Trappistmunke, hvis opgave er at fastholde tradition kan opfinde en helt ny ølstil. Men når man kigger nærmere, så viser det sig også, at selv om øllen blev lanceret i 1936, så havde munkene arbejdet på den i flere år. Og munkene tog også helt til 1954 (ja, 18 år!) før de fastlagde opskriften, som den er nu.

Så er det jo dejligt, at vi nu kan nyde frugten af andres ret imponerende tålmodighed 😊.

* af bedre Tripler kan nævnes:

  • La Trappe Tripel (mere malt, mere karamel, mere oomph)
  • De la Senne Jambe-de-Bois (langt mere humlet end de andre, usandsynlig drikkelig)
  • De Dolle Dulle Teve 10º (Mad Bitch) (mere vinøs, mere frugt i form af drue, jordbær og appelsin)
  • Unibroue La Fin du Monde (en fantastisk smagseksplosion i estere. Desværre ikke tilgængelig i Danmark længere 🙁)

Westmalle Tripel er købt i Beershoppen i Kolding til 30 kroner.

Ugly Duck: Tribeca Hoppy Lager

Ugly Duck (som er et brand brygget på og af Indslev Bryggeri) præsenterede i sidste uge en øl, som de har lavet primært til deres pizzarestaurant Tribeca | Ugly Duck i København.

Øllen er en relativt ny stilart, den såkaldte India Pale Lager. Den har intet med Indien at gøre, men læner sig i stedet tæt op ad India Pale Ale – dog med det twist, at ale-gæren eller skiftet ud med pilsner-gær.

Så vi har at gøre med en rigtig flot pilsnerøl i glasset. Helt klar ravfarve med et stort hvidt skum.

Der springer masser af friske fyrenåle frem i duften, lidt citrus og en let urte-agtig note. Den har en fin fylde og formår stadig som en pilsner at fremstå let og tilgængelig. Smagen har lidt noter af kiks (ligesom Digestive) og frisk malt. Humlen er underspillet men helt klart til stede med en god bitterhed.

Det er en fin øl at nyde for sig selv, men jeg tror Ugly Duck har ramt den lige på sømmet, hvis den nydes til fx pizza.

Ugly Duck Tribeca Hoppy Lager får:

🍺🍺🍺🍺 for sig selv og 🍺🍺🍺🍺🍺 til mad (ud af 6)

Klassiker: Thisted Limfjordsporter

Der er nu ikke noget som en virkelig god stout.

Og Thisteds Limfjordsporter er virkelig en af de bedste – især i forhold til pris og tilgængelighed.

Øllen er helt sort med masser af flot skum. Den har en virkelig kraftig duft med lakrids, mørk chokolade, melasse* og hasselnødder. Det er ikke den sådan hårdt ristede duft, som mange andre stouts har, her er det hele virkelig blødt og lækkert. Der er også lidt kaffe og så den dejlige undertone af tørv og røg. Det er ikke den fedeste stout i verden, men der er stadig masser af cremethed. Smagen er sød, men det balanceres fremragende af lakrids, chokolade, kaffe og meget underspillet røg. Den slutter fint ristet og tør, næsten med karakter af kaffegrums.

* Melasse er det den kraftige brune substans, der er til overs efter sukkerproduktion. Det er fx en af hovedingredienserne i rom.

Generelt er det en fremragende “every-day” stout. Ikke så fed, at det er et helaftensprojekt og stadig kraftig nok til at passe fremragende til fx oksekødsretter som Osso Buco eller Enebærgryde.

Mums!

Thisted Limfjordsporter får: 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6)

Købt for 18,95 for 0,5 liter i Rema 1000.

Smagning af Beershoppens august månedskasse

Hver eneste måned sammensætter Beershoppen i Kolding en smagekasse, som følger et tema. Med en fin rabat på prisen også…

Jeg er blevet inviteret af Beershoppen til at smage lidt på indholdet i august måneds kasse.

Temaet i august er “øl til sensommeren” og indeholder:

  • Brew By Numbers 01/30 Saison, 33cl, 5,5%
  • Bryggeriet Åben fra Kolding Bryg no. 61 India Pale Ale, 33cl, 5,5%
  • Sidekick Brewing LL Cool ale, 33cl, 5,7%
  • Rockmill Hopdigger, 50cl, 6,5%
  • Basqueland Brewing Project SSD Double IPA, 33cl, 8,5%
  • Amager Bryghus The Mortician Imperial Stout, 50cl 10,5%

Brew by numbers 01/30

Brew by Numbers fra England laver altid spændende øl. De laver også rigtig mange øl. Og alle øl, der starter med 01 er Saison. Nummer 30 er brygget med humlen Loral, som først er blevet fremavlet i 2016. Det giver øllen en lidt blomstret fornemmelse sammen med rød grape og lidt hvid peber. Det er en dejlig frisk øl, hvor jeg dog savner, at smagen hænger mere ved; den slutter ligesom lidt for hurtigt. Men det er derudover en fin, frisk Saison, hvor man rigtig kan prøve en af de nye humlesorter:  🍺🍺🍺 (ud af 6)

Sidekick LL Cool Ale

Sidekick er et nyt københavnsk fantombryggeri, der har fået brygget denne deres første øl hos Braunstein i Køge. Øllen er en klassisk amerikansk Pale Ale med dejlig frugtet humle i duften sammen med lidt harpiks og sød malt. Smagen følger fint efter med en rimelig sød maltsammensætning balanceret flot af en ganske solid humlebitterhed. Lidt abrikos træder frem. En rigtig frisk og let-drikkelig øl: 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6)

Åben bryg nr. 61

Kan I læse om her.

Rockmill Hopdigger

Polen er et virkelig fremadstormende ølland og jeg har fået virkelig mange gode polske øl efterhånden. I smagekassen er der denne IPA gæret med belgisk gær, som skal gøre øllen sødere og mere fyldig samt give et samspil mellem humlen og gærens frugtige nuancer. Desværre er Hopdigger blevet alt for sød for min smag, det hele virker sådan lidt klistret og bitterheden, der skulle slutte af forbliver alt for mild. Interessant eksperiment med humle og belgisk gær, men det er for sødt for mig: 🍺🍺 (ud af 6)

Basqueland SSD

Spanien er ligesom Polen et af de europæiske lande, hvor udviklingen i antal af bryggeriet og i kvaliteten af det, de laver, går rigtig stærkt. Mange nye spanske bryggerier formår at finde en stil, hvor humle, bitterhed og lethed passer godt til det varme, solrige vejr. SSD er en klassisk amerikansk Double IPA om end den måske fremstår til uklar i glasset. Dejlige frugtige humlenoter iblandet en smule mint og faktisk også agurk. Kroppen er fyldig, men det er ikke til at mærke alkoholen, da den er rigtig lækkert balanceret. En Double IPA, hvor bitterheden balancerer flot og ikke tager over: 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6)

Amager The Mortician

Amager har sammen med amerikanske Barrier lavet denne lækre, dekadente kaffestout. Faktisk er det en blanding af Amagers Hr. Frederiksen og Barriers Morticia (inden den er fadlagret). Dertil har de givet det hele et skud kaffe og lidt røgmalt. Og det er da også kaffen, der dominerer. Men den blander sig fint ind i lækker chokolade, hasselnød og mild røg. Smagen følger duften fint og med en dejlig tyk konsistens, så er det en rigtig nydeøl: 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6)

Svaneke SolskinsAle

Svaneke Bryghus har i mine øjne formået at ramme niveauet mellem at producere store mængder øl til dagligvarehandlen og samtidig bevare en vis form for innovation og leg i deres øl.

De laver øl til et hav af arragementer og mærkedage (fx til Folkemødet, Fars Dag og til at du kan komme bedre ud af det med din nabo). Men samtidig laver de en masse forsøg på at blande æbler og malt sammen og laver pilsner gæret på Brettanomyces vildgær.

Generelt har bundniveauet været ret højt, selv på øl de sælger til 12-15 kroner i Fakta (dog faldt deres relativt nye India Pale Ale helt igennem og var et forfærdeligt forsøg på at lave en IPA udelukkende ved at hæve bitterheden og ikke skabe nogen form for balance).

I sidste uge havde Fakta så tilbud på Svanekes SolskinsAle, som først blev brygget i april og solgt lokalt på Bornholm. Min flaske har en udløbsdato den 5. maj 2018, så mon ikke den er brygget 5. maj i år?

SolskinsAle er en Saison, hvilket vil sige, at den lægger sig op af traditionelle belgiske gårdøl. De har også præg af netop sæsonen og hvilke malte, humler, krydderier, bær og frugter, som var tilgængeligt på gården i den pågældende sæson. Saison blev dengang brygget om foråret, da sommeren var for varm til at forhindre uønskede bakterier i øllet. Saison-øllet blev så serveret for medarbejderne på gårdene hen over sommeren.

Svanekes SolskinsAle er (til trods for sit nærmest spydige, selv-modsigende navn set op mod den danske “sommer”) en flot gylden øl med et fint hvidt skum.

Duften har masser af malt og så toner af grøn æble og pærer (de såkaldte estere, som gæren afgiver), der er også et mildt hyldeblomst- og vanillepræg. Smagen er dog ikke mere end fin. Lidt mudret hvede blander sig lidt for meget og øllets mister noget elegance. Gæren noter skinner fint igennem og den er faktisk også rimelig bitter til sidst, omend en smule metallisk.

Så dejlig duft, lidt for fed og lidt for kedelig smag.

Svaneke SolskinsAle får 🍺🍺🍺 (ud af 6).

… Men den koster jo så også kun 12 kroner…

 

Ebeltoft Gårdbryggeri: Skunk Jam

Ebeltoft Gårdbryggeri er virkelig blevet fantastisk de seneste par år. Siden bryggeren Ben Howe tog over har kvaliteten af især det humlede øl blevet til noget af Danmarks bedste. Selv nu, hvor Ben er rejst tilbage til USA, så holder de standarden.

Når mine lystsejlende århusianske forældre nærmer sig havnen i Ebeltoft, så er det derfor en vigtig mission at lokke dem ind til Hos Walter nede på havnefronten.

Denne gang lykkedes det dem at få fat i en (for mig) ny IPA. Skunk Jam er en klassisk vestkyst IPA på ydersiden, men gemmer på flere nuancer end der lige er normalt for stilen.

Normalt er det en masse citrusbaserede humler, som skinner igennem. Og dem er der naturligvis også her. Men der er også en mere eksotisk side, fersken, ananas, abrikos og papaya. Og en vis pebret skarp side.

Smagen er virkelig spot-on og den er virkelig frisk. De eksotiske noter og den meget bløde citrushumle danser på tungen, giver en solid, men virkelig velbalanceret bitterhed. Peberet springer frem igen og balancerer alkohol og malt superfint.

Det er en absolut lækker IPA uden at være en af dem, der skræmmer nogen væk overhovedet.

Ebeltoft Gårdbryggeri fortsætter virkelig fremgangen.

Skunk Jam fra Ebeltoft Gårdbryggeri får 🍺🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6)

Amager Bryghus/Trillium Sigtebroad

Amager Bryghus laver hvert år en række samarbejdsbryg, hvor de får besøg fra udenlandske bryggere til at lave spændende bryg. Denne gang har de blandt andre haft besøg fra et af de mest omtalte bryggerier i øjeblikket – Trillium.

Og Sigtebroad er da også hurtigt fløjet af hylderne hos Amager. Jeg var så heldig at hive et eksemplar ned fra hylderne hos Salling i Aarhus.

Sigtebroad er en såkaldt New England IPA (NE-IPA) (det kan jeg komme nærmere på et andet tidspunkt). Men det er en stilart med hvede og havre i maltsammensætningen, så øllen bliver uklar og fyldig. Samtidig bruges der rigtig meget humle, men ikke meget til at skabe egentlig bitterhed.

Hvad synes jeg så om Sigtebroad?

Den er godt mudret med et fint hvidt skum og en virkelig tiltalende, frisk duft. Masser af appelsinskal, abrikos og ananas med lidt fyrrenåle underneden. Humle, humle, humle 😊.

Blød kulsyre og en ret fed krop set i forhold til alkoholprocenten (6,8%). Smagen er ligesom andre NE-IPA domineret af humlens frugtkarakterer. Igen samme appelsin, abrikos og i smagen lidt passionsfrugt og mere fyrrenåle end i duften. Hvedemalten (og åbenbart også hvedeMEL(?)) giver en god cremet konsistens, men ikke meget smag. Det giver jo så plads til, at humlen kan tage “centre stage”. Jeg kunne måske godt savne en smule havre, da det giver lidt mere karakter til maltsammensætningen.

Den er dog stadig virkelig lækker, super let-drikkelig, omend en smule mere bitter end andre NE-IPA (det gør mig ikke noget).

Hvis du får mulighed for at anskaffe dig en flaske og godt kan lide humle (og multijuice), så skal du ikke snyde dig selv!

Amager Bryghus/Trillium Sigtebroad får: 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Skål!