Thisted Christmas Ale

Thisted Bryghus har været gode til at sende en masse, ret forskellige øl på markedet de seneste par år. De fleste er velbryggede, men også ofte lidt ordinære.

Kombinationen af mange forskellige øl, fint bundniveau, ingen større udskejelser og så tilgængeligheden hos alle de store supermarkeder har givetvis været årsager til deres titel som årets bryggeri i både 2015 og 2016.

Christmas Ale er endnu en ny øl, denne gang i Thisteds serie med britisk inspirerede øl. Jeg købte min flaske i Netto i denne uge til beskedne 17,-.

Det her er en brown ale brygget med anis og appelsinskal.

Øllen er meget brun og faktisk næsten sort i glasset. Et lille blivende skum på toppen.

Der er let brændt karamel i duften blandet med anis (uden at det bliver for meget) og en smule chokolade.

Den er ganske tør og er okay cremet.

Smagen har lidt en blanding af ristet malt og let brændt karamel, hvilket egentlig klæder den fint. Anis er til stede, men fint holdt tilbage, appelsin kan jeg ikke rigtig fornemme.

Der er en let saltet og urtet fornemmelse i afslutningen, hvor øllen også tørrer mere ud.

Som mange andre Thisted øl, så passer den fint ind i de kasser, jeg skitserede tidligere: Der er intet galt og mange vil kunne lide den.

Der sker nok bare ikke helt nok for mig.

Thisted Christmas Ale får 🍺🍺🍺 (ud af 6).

Mikkeller SD/Stigbergets Stiggy Puddin

Stigberget fra Göteborg er i høj grad de nordiske (hvis ikke de europæiske) mestre i stilarten New England IPA.

De lancerede tidligt to fantastisk duftende, grumsede humlebomber, og har nu samarbejdet med Mikkeller San Diego om en ny NE-IPA.

Stiggy Puddin er en meget mudret udseende NE-IPA med et lille hvidt skum, der hurtigt forsvinder.

Der er masser af humle i duften, harpiks, lupulin, appelsiner, grape og fersken. Der er også en lidt støvet, maltet note deri.

Fylden er dejlig cremet med en lidt flad fornemmelse.

Den lidt støvede fornemmelse går igen i smagen og humlen giver en lidt for rå og ubalanceret bitterhed. Der er stadig fine noter af harpiks, abrikos, grape og fersken, men det hele bliver lidt for meget af det gode.

Mikkeller/Stigbergets Stiggy Puddin får 🍺🍺🍺.

Dåsen er købt for 60,- i Mikkeller Bottle Shop i Aarhus.

People Like Us Hell’s Saison

I begyndelsen af 2017 åbnede det nye bryggeri People Like Us med en helt unik præmis. Det er startet af og køres af mennesker, der lider af autisme.

Et nobelt og godt foretagende, hvor mennesker, der måske ellers kunne have svært ved at finde arbejde, kan opbygge et fællesskab – og se sig selv som bidragende borgere.

Brygningen overses af Mikkeller, som bidrager med know-how (og sikkert en del markedsføring…)

Det startede med en crowdfunding-kampagne, som ikke helt fik nok penge i kassen til, at People Like Us kunne starte deres eget bryggeri. De har derfor indtil nu fået brygget deres øl på andre bryggerier. Den første øl, som de lancerer er Hell’s Saison.

Jeg købte flasken, da jeg for noget tid siden var fordi Mikkellers Bottle Shop i Aarhus. Det er en saison brygget med blandt andet palmesukker.

Øllen er let mudret ravfarvet med en lille skumkrone på toppen. Den dufter sødt af malt, lidt grøn æble og vindrue. Der er en klar note af dememera sukker, som nok snarere er palmesukkeret. Den er rimelig højt kraboneret, men formår stadig af være ganske cremet og tør.

Smagen er maltet og sød med en rug-agtig krydret nuance. I midten er den dog lige lovlig sød og slutter af med en rimelig rå bitterhed med noter af den kraftige sukkertype samt græs og urter. Så balancen er desværre ikke helt som den skal være. Men det er dog et ganske hæderligt første forsøg.

People Like Us Hells Saison får 🍺🍺🍺 (ud af 6).

Flasken kostede 43 kroner.

 

Klassiker: Fullers London Porter

Der er som sådan ikke en stilart, der hedder London Porter. Det handler nok mere om, at lave en mørk øl ligesom dengang, da porter-stilen blev opfundet i netop London.

Navnet stammer helt tilbage fra 1700-tallet og blev brugt om en ganske humlet øl brygget med brunt (brown) malt.

Altså en øl, der var meget mørk, men ikke sort. Og som havde god humle til at balancere de mørke malte.

Det er helt klart noget, som Fullers har formået at genskabe.

Fullers London Porter har en flot nøddebrun farve med et blivende, tæt og cremet beige skum.

Duften har brun farin, let chokolade, mild ristet malt and en god, let bitter nødde-karakter. Der er en let karbonering, og fylden er dejlig cremet – især set i forhold til, at vi kun er på 5,4%.

Smagen er fløjlsblød med god ristet caramel, en lille touch af engelsk lakrids, en god nøddet fornemmelse og fin ristet malt.

Det er en imponerende øl på mange fronter med den lave alkoholprocent.

Fullers London Porter får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Flasken er købt hos Kvickly i Middelfart til 2 for 65,-.

En advarsel mod at skåle julen ind med Skovlyst

Nogle gange må det også være os bloggeres dont at advare jer forbrugere om at blive snydt. Og give jer en anbefaling om lige at bruge 10 kroner mere på jeres julebryg.

Og det bliver man, hvis man tror man får noget godt i glasset ved at købe de to julebryg, som Skovlyst (Productions) har på gaden. Skovlyst Productions er den del af det gamle bryggeri fra Hareskoven, som nu eksisterer af navn og får brygget øllene billigst muligt et sted i Polen.

Begge flasker er købt i Rema 1000 til 17,-.

Skovlyst julebryg

Den absolut bedre af de to. Har en flot rød farve, men duften har klare noter af den ret skarpe sødme ligesom fra sovselikør.

Smagen er ren karamel med en let medicinsk kant ligesom man kan opleve ved kunstige sødestoffer (som der ifølge ingredienslisten ikke er i). Så meget sød i midten og så skarp, brændt karamel bitterhed til at slutte af.

Skovlyst Julebryg får 🍺🍺.

Skovlyst økologisk julebryg

Og så en en helt forfærdelig skål kunstighed…

Øllen er da flot i glasset, men resten er virkelig ikke godt.

Meget sukkersød, en hel forfærdelig kunstig hasselnød-aromastof duft. Smagen er tynd, sød og er igen domineret af, at de har fyldt alt for meget af en alt for billig hasselnødekstrakt i.

Skovlyst Økologisk Julebryg får 🍺 (og her strækker jeg mig næsten).

Nyt fra Åben

Det er to glade drenge, der møder mig hos Åben. Både Philip og Johannes fortæller med store smil, at det går virkelig godt med både deres brygning og deres planer for fremtiden.

Hvordan er det gået, siden I startede? 

– Vi er godt nok kommet godt rundt i landet. I weekenden (den 21.) var vi i Aarhus til ølmarked og vi er netop kommet på hanerne i Odense, starter Philip.

– Den største ændring er nok, at vi er gået meget over til at køre fadøl. Jeg tror, at 95-97% af produktionen går på fade nu, fortsætter Johannes og afslutter:

– Det er faktisk meget nemmere for os, og fadøl passer bedre til den slags øl, vi laver.

Hvordan ser det næste stykke tid ud? 

– Vi har netop sendt vores juleøl (bryg nr. 62) ud – selv om der ikke er meget af den. En lækker Dobbelt-ipa, siger Johannes.

– Ja, eller faktisk halvanden-IPA, smiler Philip.

– Så har vi Brown Ale og India Pale Lager i tanken, som vi regner med kun kommer på fad. Vi vil i det hele taget prøve at lege lidt mere i 2018, afslutter Philip.

Hvad med tankerne om at bruge jeres eget malt? 

– Vi er rigtig godt på vej, og har kontakt til et – unavngivet – malteri. Så vi håber, at vi snart bruger vores egen malt som basismalt, fortæller Johannes.

– Og måske skal vi lave noget, der kun bruger vores egen malt? afslutter Philip.


På onsdag den 1. november vil Johannes og Philip servere deres bryg nr. 62 på You’ll Never Walk Alone.


Jeg var så heldig at få en flaske af selvsamme øl med hjem.

Øllen er afsindig flot i glasset med en krystalklar ravfarve og en stabilt, cremet hvidt skum.

Duften er dejligt domineret af en fed, frisk kikse-agtig maltsødme, balanceret godt af humle med noter af citron, fyrenåle og jordbær.

Smagen er domineret af den samme, skarpe malt, med karamel og kiks. Bitterheden er virkelig markant og smager dejligt af fyrenåle, citron, grape og en smule umoden/grøn jordbær. God tørhed i afslutningen.

Det er en dejlig øl, hvor fokus er på malten selv om det i princippet er en superhumlet øl.

Bryg nr. 62 fra Åben får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Julen begynder som altid tidligt i “ølland”: Først med en positiv overraskelse

I sidste uge var jeg på besøg hos et af mine absolutte favoritsteder i regionen, nemlig den ret vilde Kvickly i Middelfart.

Jeg tror, de har en af de mest omfangsrige specialølsafdelinger i hele Danmark. Og det er ikke bare mange forskellige øl, men også af den højeste skuffe med fx 3 Fonteinen, Struisse, Bruery, Northern Monk og mange flere.

Den dag, hvor jeg besøgte dem, var de i fuld gang med at fjerne bleer og sutter, så der ud over den allerede imponerende samling øl kunne blive plads til, hvad der ligner 6-7 hyldemeter juleøl!!

Og der var allerede listet sig et par stykker ind på hylderne. Flere af dem lignede juleøl, som havde tilbragt det sidste års tid på lageret for at blive taget frem på ny. Men der var faktisk også nyt imellem.

Schiøtz, som er Albanis (ene) “craft beer branch” kommer tilsyneladende ud med en mindre håndfuld juleøl i år.

Jeg valgte at lægge en Jule IPA i kurven til den sølle pris af 34,95 for 75cl. Det til trods for, at vi her snakker en IPA med hyben, tranebær og havtorn!!

Men det som kom op i glasset var faktisk en hel fin positiv overraskelse.

Øllet er en flot, dyb rød med en fin blivende skumkrone.

Duften er frugtig med noter af modne røde æbler, karamel, urter og ganske fin græsset og let citrus-agtig humle.

Det er en ganske fyldig og dejlig cremet øl med en fin karbonering. Smagen domineres først af ret frisk maltet sødme med lidt karamel. Så blander især tranebærret sig med en solid tørhed og et strejf af frugtig syrlighed.

Slutningen er dejligt bitter med en rimelig frisk humle profil.

Schiøtz Jule IPA får 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Det er dog nok en øl, som skal drikkes nu her og som jeg formoder mister en del af sin balance når tranebær og malt efterhånden tager over og humlen ligeledes forsvinder, når vi når tættere på jul.

Klassiker: Rodenbach Grand Cru

Næste klassiker i rækken kommer også fra Belgien. Denne gang Rodenbach Grand Cru, som er typen Flandersk Oud Bruin.

Grand Cru versionen af Rodenbach består af 1/3 ung øl blandet med 2/3 ældre øl, som har ligget to år på kæmpestore egetræstønder (foeders).

Øllen benytter også Rodenbachs egen Roeselare gær, som består af både almindelig ale-gær og en masse forskellige bakterier og vildgærs-kulturer. Den bringer en virkelig blid syrlighed og et kraftigt strejf af kirsebær, som passer lækkert til de bløde, tørre noter fra egetræet.

Rodenbach er et af de virkelig traditionsrige bryggerier i Belgien og blev etableret helt tilbage i 1821. Selv om det nu er ejet af Palm koncernen, har bryggeriet i Roeselare fået lov til at fortsætte som før det blev opkøbt.

I glasset er øllen en rigtig flot dyb rødbrun med et mellem skumhoved, som måske forsvinder lidt hurtig . Aroma har dejlige syrlige, kirsebær, en smule eddike, træ, let mælkesyre og god funk. Mellem til lav karbonering, super tør og rimelig let fylde. Smagen er blid med træ og let eddike først, som efterfølges af god sødme med kirsebær og let karamel. Sødmen er lækker sukret, men aldrig klistret. Det er virkelig en øl med vidunderlig balance.

Rodenbach Grand Cru er mere eller mindre et “gateway drug” til de sure øl. Når man lærer at elske denne øl, så er der ikke langt til at nyde andre sure øl som lambic og Gueuze.

Rodenbach Grand Cru får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6)

Rodenbach Grand Cru er købt i Beershoppen til 30,-

Horn Cider

I forlængelse af mit indlæg om den danske cider: O Cider, where art thou!? har jeg været så heldig at få min fingre i to forskellige cidere fra Horn Cider fra Låsby i Midtjylland.

Hos Mahlers Vinhandel i Aarhus købte jeg en Ydun cider årgang 2014.

Jeg smagte Idun ved siden af min egen cider fra sidste år (det er min cider til højre på billedet). Min cider er lavet udelukkende på Belle de Boskoop ligesom Idun er (som også har Bramley i – og honning).

Idun er flot gylden. Duften er dejlig med frisk grøn æble og en klat honning. Cideren er ganske livlig med en fin tør og ganske olieret mundfylde. Smagen har faktisk en del sødme, honningen skinner en del igennem, let pære. Der er en smule syrlighed og en god tørhed. Men den er godt nok ret sød.

Idun fra Horn Cider får 🍺🍺🍺 (ud af 6).

Min egen cider er mit første forsøg og er gæret helt ud, så der er virkelig meget tørhed. Den er ikke noget mesterværk, men der er en frisk jordethed over den og en del frisk syrlighed. Den har udviklet sig meget positivt gennem det seneste års lagring. Så det er helt sikkert noget, der skal forsøges igen. Faktisk var den en bedre cider end den fra Horn Cider.

Den anden cider, jeg fik prøvet fra Horn Cider var deres nye Å cider, som var på fad hos Mikkeller Bar i Viktoriagade i København.

Jeg smagte cideren sammen med en Dobbelt IPA fra Stigberget og en Bourbon Barrel-aged Imperial Stout fra Modern Times fra San Diego.

Og den vigtigste pointe her er, at cideren helt klart var bedre end de to øl og også klart var den, som jeg ville bestille en ekstra af.

Å cideren til højre vandt klart over dobbelt IPA og Imperial Stout

Å cideren er strågul med en lidt grønlig nuance. Der er dejlig sød grøn æble i duften med en smule pære og en let mælkesyre note. Cideren er livlig og har en dejlig tør og ganske fed fornemmelse.

Smagen er især lækker med en dejlig skarp syrlighed i begyndelsen ligesom skrællen på grønne æbler, der ikke helt er modne endnu. Der er en god sødme i midten, hvor der er lidt pære-noter med. Afslutningen er fuldfed med en virkelig forfriskende syrlighed.

Den minder mig mere om de spanske cidere i sit syrlig indtryk, men har mere liv end de normalt har. En virkelig lækker cider.

Horn Cider Å Cider får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6)

Ebeltoft Gårdbryggeri Raw Power

Der er flere butikker og barer, som flere gange har fremhævet, hvor god Ebeltoft Raw Power er, så da jeg så den på hylden hos Kvickly i Middelfart, så var jeg ikke sen til at lægge en flaske i kurven.

Raw Power er en Dobbelt IPA i New England-stilen. Så vi er ude i et lidt mudret udseende og masser af duft af humle. Og meget humle. Ikke kun på grund af stilen, men også for at kunne matche de 8,4% alkohol.

Min flaske skulle nydes (anvendes 😂) inden januar 2018. Jeg formoder, at holdbarheden er sat til 6 måneder, så min flaske var nok cirka 2 måneder gammel.

Raw Power er flot i glasset med en meget ren strå-gul farve og et lille tykt skumhoved på.

I duften blander en smule havre sig med alle de tropiske og citrus-agtige humlenoter. Der er appelsin, frisk citronskal og lidt harpiks. Generelt er det meget saftigt. Den har en dejlig cremet fylde og er dejligt balanceret.

I smagen er der solid bitterhed, men det her er ikke ligesom i traditionelle amerikanske dobbelt IPA’er. Humlen bruges til bitterhed, ja, men især til smag. Ud over de førnævnte citrusfrugter, så blander der sig også mere eksotiske noter i smagen, hvor jeg fornemmer noget kiwi, abrikos og fersken.

Eftersmagen varmer let og bitterheden runder det hele nærmest perfekt af.

Der er ingen tegn på de 8,4% mens man drikker den, og det er altid et klap på skulderen til bryggeren, hvis alkohol er godt skjult. Lidt farligt for den, der drikker øllen, dog 😊.

Der var en smule mindre wow-faktor end ved Ebeltofts Skunk Jam, men måske vil en helt, helt frisk flaske Raw Power vinde tvekampen?

Ebeltoft Gårdbryggeri Raw Power får 🍺🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6)

Købt for 55,- i Kvickly, Middelfart.