Herlig Rowdy Hops i Aarhus

Fredag den 1. November markerede debuten for endnu en regional ølfestival i Danmark. Rowdy Hops er skabt af folkene bag ølbutikken Tidens Farver og havde et klart fokus på kvalitet over kvantitet.

Allerede inden festivalen viste kvalitetsbevidstheden sig med strålende kommunikation via sociale medier; blandt andet med meget skarpe informationer om at hæve 10’ere, som skulle bruges ved standene.

Jeg havde rippet banken for 10’ere inden festivalen

Der var også en fin eksekvering af køen, smilende ansigter og Ridehuset var dejligt rummelig (selv om der var lidt koldt 🐧).

Og så kommer vi til hovedattraktionen; øllet. Og der var virkelig skruet op til max hos de 27 stande, der hver havde to øl med til hver af de to sessioner.

Jeg kan faktisk ikke fremhæve nok, hvor generelt godt øl, der løb fra hanerne til vores glas – og også til ret fair priser, som med 10’erne i hånden gik fra 10 kroner for 20 cl til 20 kroner for 10 cl.

Så i stedet for at gå mere i dybden, så vil jeg trække en personlig top ti (11) ud af ærmet og knytte et par kommentarer.

Special mention: Frau Gruber Hidden Beauty

Fedt at se en NEIPA primært med New Zealandsk humle. Det gav en klart anderledes oplevelse end normalt, selv om Nelson Sauvin humlen måske ikke helt passede ind.

10. Mikkeller Baghaven Spätale

En virkelig god sur Saison fra Mikkellers surøls-eksperimentarium. Strålende maltbalance under zesty syrlighed. Ekstremt drikkelig.

9. Åben Stolen Berries

Festivalens bedste berliner weisse er som altid sprængfyldt af frisk bær, delikat syrlighed og god maltbalance.

8. Gamma Ghosted

Ghosted og Geeked Up fra Gamma

4 dage gammel double IPA fra humletroldmændene fra Gamma. Superfrisk, juicy og virkelig dejlig.

7. Stone Got Mad Hops IPA

En blogger tager billede af en blogger, der tager et billede af en Stone Got Mad Hops IPA 😉

Lidt en overraskelse fra Stone, som er en ren West Coast IPA med Sabro humle. Virkelig tydelig jordbær karakter fra humlen, solid bitterhed og ekstremt drikkelig.

6. Lervig Supersonic

En NEIPA, som allerede var i den absolutte topklasse i forvejen. På Rowdy Hops var den helt frisk, juicy, tilpas bitter og faktisk bare lige i skabet. Der var bare to andre NEIPA’er som nærmede sig det guddommelige…

5. Amundsen og Lervig Even More Cowbells

Som den ene af de to virkeligt vilde NEIPA er dette rent norske samarbejde, som marginalt giver Lervigs egen NEIPA baghjul. Juicy, noget mere bitter (og på den måde endnu mere drikkelig). Yum!

4. Mikkeller Baghaven Ruud Peesch

Ruud Peesch hældes forsigtigt op

En helt genial sur øl fra Refshaleøen. Indtil nu den bedste øl, jeg har smagt fra Ehren Schmidts hånd. Ekstrem meget ferskensmag med masser af balancerede syre-indtryk. Lav på eddikesyre, skarp på frugtsyre. Så tæt på dansk lambic, som vi kommer!

3. De Moersleutel Barcode Purple

Vild fadlagret barley wine

Som en af de sidste øl vi fik på festivalen, så tog denne vilde, hollandske fadlagrede barley wine os med storm. Helt vild balance fra fadlagring på både japanske whiskyfade og portvinsfade; vinøs, blød og kompleks.

2. Cloudwater Five Good Lots

Få øl blev indkøbt flere gange, men Cloudwater brillierede på første session med en NEIPA, som ramte plet på alle parametre. Og den blev købt adskillige gange. Bitter, juicy, frisk, humlet, zesty og mildest talt sublim.

1. Siren Bourbon Turkish

Siren Bourbon Turkish

Den oprindelige Turkish fra Siren er en af de bedste kaffe imperial stouts, der nogensinde er lavet. Lagret på Bourbon fade får denne Turkish Coffee inspirerede øl bare endnu mere karakter og faktisk endnu mere balance. Den var (og er) virkelig bare vild!

En dejlig ølfestival

I sidste uge var der Ølfestival i København traditionen tro i Lokomotivværkstedet.

Jeg deltog lørdag og var så heldig at dele oplevelsen med Anders fra Ousen om øl og Niels Kristian fra A Word on Beers (og Christina).

Og ud over det gode selskab, så er der faktisk næsten kun gode ting at sige om festivalen.

Eneste to ‘aber dabeier’ var akustikken i Lokomotivværkstedet, som aldrig har været god og så var jeg faktisk ret skuffet over det jeg fik på håndbryggerstanden desværre.

Mange danske bryggerier

De seneste par år har ølfestivalen lidt under, at de fleste mindre bryggerier ikke rigtig har deltaget i festivalen. Om de ikke helt har kunnet formålet, rentabiliteten eller potentialet kan jeg jo kun gisne om.

Men i år var det helt anderledes. En lang række af de bedste danske bryggerier var til stede eller tilbage; Amager Bryghus, To Øl, Ugly Duck, Herslev, Djævlebryg, Braw, Åben, Fanø og mange flere.

Der var masser af strålende humle hos Amager

Det var ikke kun mange, det var også mange gode. Jeg kan fremhæve et utroligt højt bundniveau hos Fanø Bryghus (nøj, hvor er Red Wedding god!) Og Herslev (den Hoppy Pils er simpelthen for vild!)

Mange sure

Før i tiden blev man mødt af en del middelmådige brown ales, classic og ikke specielt raffinerede pale ales.

Ikke i år (der var dog eksempler på ovenstående) for udvalget var bredere og kvaliteten højere end jeg har oplevet den før.

Og så var der faktisk en del sure øl på programmet. Det har der aldrig været i nær samme omfang tidligere.

Braw Bear Snack Attack mod Åben

Der var mange virkeligt gode Berliner Weisse og jeg fik fremragende fra en lang række bryggerier, som tydeligvis har taget denne, lidt ‘nemme’ sur-øls-stilart til sig.

Blåbær- og hindbær Berliner Weisse fra Musicon

La Debauché

En sen tilføjelse til festivalguiden (og derfor ikke med i mine anbefalinger) var det svenske importfirma Premium Beers.

Og de havde en perlerække af spanske og franske bryggerier med; ikke mindst La Debauché, som jeg tidligere har kåret til årets udenlandske bryggeri.

Passende rystende kameraføring til øllets navn

De beviste til fulde, at den titel ikke var ufortjent og vi fik mange øl på ekstremt højt niveau på den stand. Deres 10% kriek, mango-Berliner Weisse med Tabasco, 14% imperial stout med hindbær der gled ned som sodavand og passionsfrugt Berliner Weisse af øverste skuffe.

I løbet af lørdagen var rygtet gået godt rundt i hallen og der begyndte at være ret travlt hos Premium Beers Swedens stand

Men det var faktisk lige en ‘hemmelig’ øl fra La Debauché, der stjal billedet. Imperial Stouten Thai Cargo brygget på ris med kokosnød, lime, galangarod, gurkemeje, citrongræs og grønne peberkorn smagte af noget, jeg aldrig har smagt før! Og det fungerede helt sublimt!

De nye

Old Hat Brewing var en af de nye på Upcoming standen

Der var en del godt fra de nye bryggerier, både med egne stande og på det nye Upcoming område. Jeg fik rigtig god blåbær Berliner Weisse fra Lyngbeer, fin IPA fra Old Hat Brewing og en fin NZ version af NEIPA double IPA fra Agile Brewing.

Også Bad Seed præsenterede fine øl hos Det Belgiske Hus (efter de selv havde været nødt til at melde afbud). Jeg fik rigtig fin humle og en dejlig, klassisk tysk pilsner.

Fedt med mjød

Og slutteligt var det faktisk ret fedt, at festivalen havde invitetet Petersen og Sønner med, som specialiserer sig i gourmet-mjød.

Prisvindende mjød fra Petersen og Sønner

Og selv om det ikke lige var alle fem slags, som jeg var lige vild med, så gav den vinøse honningvin bare noget afveksling.

Hvad skal jeg smage på Ølfestivalen?

Den 23.-25. maj afholder Danske Ølentusiaster igen deres årlige Ølfestival i Lokomotivværkstedet i København. Jeg var ikke med sidste år, men deltager denne gang om lørdagen.

Og forberedelse er ofte en god ting, så jeg har da allerede kigget lidt på udstillerne og på de øl, de indtil videre har skrevet i programmet.

Durst har tidligere lavet en top 10, hvor jeg kan være enig i mange observationer; dog er jeg absolut uenig i hans førsteplads. At AB-InBev deltager er et markant bevis på, at Danmark er et spændende marked for pseudo-craft (opkøbte mærker gemt bag et kæmpe konglomerat af pengeglade rigmænd uden anden tanke end profit). Ligegyldigt hvad de medbringer vil jeg undgå dem som pesten, ligesom Jacobsen og Schiøtz vil (de er bare mindre versioner af samme spil).

Jeg har også (modsat Durst) haft lejlighed til at kigge festivalguiden igennem (den er ikke komplet, men giver et godt billede af udvalget).

Så min top 10 er i stedet:

Nr. 1: Åben

Jeg kan ikke lade være med at være lokalpatriotisk. Især når det lokale er så ualmindeligt godt, som det, Philip kreerer.

Berliner Weisse, Imperial Stouts og naturligvis IPA’er af allerhøjeste skuffe venter alle, der tager forbi Åbens stand.

Og det kan da godt være, at jeg bare kan køre ud til det nordlige Kolding, men det skal ikke afholde mig fra at kigge forbi Philip og Co.

Nr. 2: Det Belgiske Hus

For to år siden gav Det Belgiske Hus en masterclass i stand på ølfestival.

Øllet var friskt, det var eksklusivt og alt blev serveret med glæde og entusiasme jhs rigeligt personale. Og med deres bagkatalog, så kan det ikke blive andet end godt!

Og mon der gemmer sig en De La Senne på fad et sted?

Nr. 3: Broaden and Build

Kvaliteten fra Dry and Bitter kombineret med opfindsomheden fra Noma? What’s not to like? Tidligere kok hos Noma; Matt Orlando og Søren Parker-Wagner (Fermentoren og Dry and Bitter) har teamet op om det nye restaurantbryggeri på Refshaleøen.

Nytænkning i højeste potens sammen med dejlig øl. Jeg skal i hvert fald prøve det!

Nr. 4: Upcoming

På en række små stande har Danske Ølentusiaster gjort plads til helt små og (ret) nye bryggerier på den danske scene. Det ene har fået sin egen plads på min liste (nr. 5), men selve initiativet skal have stor ros (selv om det virkede til at komme lidt sent i gang).

På Upcoming skal jeg som minimum smage CPH Brewhouse, Old Hat Brewing og Beard Brew som vil være helt nyt for mig.

Nr. 5: Bad Seed

Fredrik er ganske enkelt bare en enestående dygtig brygger. Lige på nær et lidt fejlslagent saison-fadlagrings-eksperiment, så er alt fra Bad Seed bare godt.

Og så tilbyder Bad Seed faktisk en del indenfor pilsnere, som jeg også har smagt på tidligere. Så jeg glæder mig til at smage, hvad der kan gå hen og blive deciderede nyklassiskere.

Nr. 6: Kvickly Allerød

For nogle år siden beklagede jeg mig over, at der ikke længere var så mange bryggerier på festivalen og der i stedet var mange distributører. Det gør dog ikke noget, at Kvickly Allerød stadigvæk deltager med et ret vildt katalog af lækkerheder, de allerede har meldt ud. Især rækken af de ‘nye’ britiske IPA-bryggerier vil trække mig i deres retning.

Nr. 7: Herodes/Håndbryggerne

Tidligere har mine ølfestivaler ofte handlet om at rate nye øl på www.ratebeer.com, men det er jeg efterhånden stoppet med. Og jeg er sikker på, at jeg til mange ølfestivaler er gået glip af en del godt fra håndbryggerstanden. Så der skal jeg forbi i år. Også i år er det ikke-kommercielle bryggeri Herodes er med; og udvalget af interessante øl er allerede højt.

Nr. 8: To Øl CPH

To Øl har i flere år været i absolut topklasse i Danmark. Bundniveauet på en lang række ølstile er ganske enkelt bare utroligt højt.

Der er allerede Berliner Weisse og fadlagret Imperial Stout på tapetet og mon ikke, der også kommer en Gose eller to? To Øl formår virkelig at lave strålende øl indenfor alle stilarter, så der skal helt sikkert nydes en øl eller to ved standen.

Nr. 9: Mjødbryggeriet Petersen & Sønner

Mjød er lidt en overset drik i Danmark; mest af alt fordi det meste danske mjød er klistret, stærkt og sødt uden de store nuancer. Men der er indenfor de seneste 5 år sket et skifte ligesom ved cider, hvor flere udfordrer ovenstående og producerer strålende, interessant mjød.

Petersen & Sønner har jeg ikke haft glæden af at smage før, men deres mjød har et rigtigt godt rygte, som jeg helt sikkert skal forsøge at få bekræftet!

Nr. 10: Boblere (Gamma, Fanø Bryghus, Musicon)

Den sidste plads går lige til et par stykker, som var tæt på at komme i top 9. Gamma laver strålende humlede øl og Big Doink er med i guiden, så det er i sig selv nok til at komme på listen.

Fanø virker til at være tilbage i topform og det bliver især spændende at smage deres Red Wedding i både en 2018 og 2019 udgave.

Musicon besøgte jeg sidste år og smagte også flere nye øl til Copenhagen Beer Festival; og niveauet er altså bare virkeligt højt. Jeg glæder mig til Berliner Weisse med blåbær og Imperial Stout på 14%.

Og på den måde ja, så blev det vist til en top 12 🙂.

Og her er der ikke engang plads til AleFarm, Amager, Det Lille Bryggeri, Herslev, Dry and Bitter og mange af de andre, som naturligvis også er et besøg værd.

Copenhagen Beer Festival

Jeg var i weekenden inviteret med til Copenhagen Beer Festival sammen med den bedre halvdel. Festivalen var tidligere kaldt Øl-marked og der er tilsvarende arrangementer i Odense og Århus.

Christian Valentin som arrangerer festivalen havde tilbudt os adgang til en valgfri festival og jeg valgte den københavnske grundet det spændende udvalg af bryggerier (og også inden, jeg vidste, at en togtur til København tog 3,5 time grundet sporarbejde).

Dobbelt-op på baltisk porter

Selve festivalen foregik i en gammel lagerhal ved KPH for enden af Søndre Boulevard. Det var en god, rå setting og det var absolut godkendt, at det var gjort plads udenfor.

I det hele taget var det et rigtigt hyggeligt alternativ til Ølentusiasternes store festival i maj.

Der var rift om pladserne i solen

Praktisk

Vi var heldige at møde Beavertown som den første stand, da de havde taget nogle ret fine glas med, som vi kunne købe for 25,- stykket. Ellers var man nødsaget til at få hældt op i plastickrus eller i de metalkopper, som man fik ved indgangen. Det virkede ikke helt, og det vil være en klar forbedring, hvis der kunne være rigtige glas næste gang.

Og de lidt ukurante glas gav også en anden udfordring. At udstillerne ikke selv var helt klar over størrelser på samples, som varierede mellem 15cl og helt op til 40cl. Enkelte udstillere solgte samples fra flaske/dåse mens andre kun solgte hele flasker.

Under alle omstændigheder var det meget svært at nå at nyde og smage mange forskellige øl, når man fik så meget af hver. Det er som sådan ikke noget negativt ved det, men det blev en meget anderledes oplevelse end fx Ølentusiasternes festival eller Øluniverset.

Betalingsmetoderne var også ret forvirrende, da man skulle betale ved hver stand med Mobilepay, kontant eller kreditkort. Og med priser, der fluktuerede mindst lige så meget som sample størrelserne. Der er en grund til, at de fleste festivaler bruger poletter; det virker ganske enkelt bare.

Og så var det lidt synd, at det ikke var alle de annoncerede bryggerier, som var dukket op.

Øllene

De bryggerier som var til stede havde dog bragt rigtig gode eksempler med på deres varer.

Der var dejlig frisk humlejuice fra Flying Couch, fine østeuropæiske IPA’er og portere og cider fra Decideret. Der var også lejlighed til at smage min første IPA med den nye hybede Sabro-humle. Der var også et glædeligt gensyn med Musicon fra Roskilde.

Et eksempel på, at portionerne blev en kende til den store side

Franske Debauché var for første gang i Danmark og det kan jeg endda tage en gran af æren for. For de blev inviteret på basis af min kåring af dem som Årets Bryggeri i 2017.

De havde også masser af lækkert med, blandt andet en helt ny sort IPA og som ofte er en sjældenhed på festivaler; en strålende, funky, sur og frugtet kirsebær Sour Ale.

Franske Debauché var inviteret på basis af min kåring af dem som Årets Bryggeri i 2017

Og så var der også mulighed for at sammenligne baltiske portere. Vi fik en 7th Anniversary Porter på Bourbon fade fra polske Widawa sammen med Hjort Beers Alexander.

Jeg troede på forhånd, at Hjort ikke ville have den store chance i en direkte sammenligning, men begge holdt rigtigt højt niveau.

Widawas er fed og cremet med masser af vanille, hvor Alexander er blød og lækker med en del mere tørhed og bitterhed. Begge to ganske fremragende eksempler på stilarten.

Øluniverset var igen en hyggelig oplevelse

Igen i år stod jeg klar ved åbningen af ølunivers i Bygningen i Vejle. Sidste år var den lille ølfestival en positiv overraskelse, så det var spændende at se, om arrangørerne kunne holde niveau.

Øllet

Der var måske ikke så mange af de helt smarte bryggerier til stede i Vejle, men udvalget var faktisk ganske fornuftigt.

Selv om kvaliteten var hit-and-miss, så var mange gået i gang med New England IPAs, men det var faktisk kun Åben, Amager og Trzech Kumpli, der formåede at lave noget, man ønskede at drikke igen.

Åbens lækre samarbejdsbryg med Flying Couch

Amager brillierede desuden med frisk Wookie IPA og Pink Farts and Unicorns.

Der var desværre ikke særligt meget surt øl, hvor kun Vestslesvigsk Bryghus var til stede. Deres Ubesmittet Stikkelsbær var rigtig god med masser af skarp, lækker stikkelsbær og en god mælkesyre undertone.

Ubesmittet stikkelsbær – lidt som en Berliner Weisse propfyldt med stikkelsbær

Deres Ribs var også god, men Blomme faldt helt igennem og var praktisk talt udrikkelig. Udover dem, var det intet surt at nyde eller til at rense ganen.

Der var dog andet at fremhæve. Brew42 fra Aarhus havde en lækker belgisk blonde med samt deres strålende Bourbon Baltic Porter. Og så havde de deres old ale med, men denne gang lagret på træfade fra Cold Hand Winery. Absolut lækker Calvados og karamel aperitif!

Jumfrubelgieren øverst og den meget lækre A Soft Exit forneden

Aarhus Bryghus fremhæver jeg sjældent for noget positivt, men de præsenterede en ny øl; Aarhus Fortæller. Det er en klassisk belgisk Saison, men den sad bare lige i skabet. God bitterhed, fin balanceret sødme og begrænset mængde estere.

Også Jacobsen imponerede med deres månedens øl på Bryggerens Hane. Ibsen har lavet Midday Mild som en skarp kopi af de bedste indenfor stilen. Skarp, masser af chokolade, lav maltet bitterhed og flot fylde.

Strålende mild fra Morten Ibsens hånd

Beershoppen i Kolding havde, udover den førnævnte Åben på fad, også en masse polsk øl med. Der stod blandt andet en Barley Wine med rønnebær fra Browar Kormoran. Fuldfed, vinøs og med en virkelig elegant urtet, lidt skarp bitterhed, som sikkert kommer en del fra rønnebærrene.

Ualmindelig velbalanceret polsk Barley Wine

Også det relativt nye Bang og Harbo var til stede på festivalen. Jeg har tidligere rost deres ganske fremragende Brown Ale. Jeg var meget imponeret over deres Imperial Stout; Sort Soma, men til gengæld ret skuffet over deres alt for søde schwarzbier og en tysk Hefe-weizen, der bare ramte ret meget ved siden af skiven.

Den strålende Sort Soma i forgrunden og den lige så skuffende Dark Vader bagerst

Men den største overraskelse kom faktisk ved en tilfældighed. Vi havde Hornbeer Carribean Rumstout i glasset (fordi det bare er en fremragende øl). Så gik vi forbi Amager og fik en Hr. Frederiksen. At smage disse to nyklassikere indenfor Imperial Stouts ved siden af hinanden var en absolut åbenbaring over hvor harmonisk og fremragende Carribean Rumstout er. Seriøst overrasket over Hr. Frederiksens svage farve (mørkebrun, kedeligt hvid-grå skum) og dens alt for sukkersøde smag.

Hornbeer Carribean Rumstout og Amager Hr. Frederiksen

Musikken

Der var igen en integreret del af festivalen og formåede at trække kunder ind i de rum, hvor der blev spillet. Den store scene var fornuftigt blevet gjort mindre og musikken virkede en smule lavere end sidste år. Det var stadig svært at høre noget ved standene, men det gik dog alligevel.

Oplevelsen

I det hele taget er Øluniverset en dejlig, uprætentiøs ølfestival. Der er højt til loftet (bogstaveligt talt) og selv om kvaliteten ikke er i absolut top hele vejen rundt, så er der rigeligt godt øl til de 8 timer, vi tilbragte i Bygningen.

Musikken er forfriskende mere end den er forstyrrende, der er glade ansigter overalt og det virker til, at festivalen formår at ramme en bred skare af meget forskellige publikummer.

Hvis ikke man er til ølfestival for at smage det nyeste af det nye eller det bedste af det bedste, så kan jeg kun anbefale Øluniverset (igen!).

Beer Blog Awards 2018: Årets øloplevelse

Så er det tid til at kigge nærmere på øloplevelserne i 2018.

Ligesom i 2017 har jeg ikke været til så mange ølfestivaller, som jeg måske kunne have ønsket.

Så jeg kan ikke kåre Mikkeller Beer Celebration ligesom jeg formoder, at flere af mine blog-kolleger vil gøre.

Jeg vil i stedet gerne kåre Øluniverset som den største øloplevelse i 2018.

Årets øloplevelse 2018: Øluniverset

Læs hele indlægget om Øluniverset.

Den lille, hyggelige og tilpas anderledes ølfestival i Vejle fik vist, at lokale ølfestivaler sagtens kan lade sig gøre.

Det virkede faktisk også til, at de formåede at få et andet publikum til at møde op.

Jeg er i hvert fald glad for at skulle af sted igen i 2019.

Runner-up

Alefarm formåede allerede i januar at give mig en enkeltstående, lækker og imponerende øloplevelse.

Lidt tid forinden havde jeg købt en flaske Nordic Grape – Stevnsbær fra dem hos Kihoskh i København.

Øllen er en saison med vildgær og tilsat en kæmpe mængde Stevns Kirsebær. Uden at gå for meget i detaljer, så er det meget tæt på at være den bedste danske øl, som jeg nogensinde har smagt!

Strålende juleøl fra Åben

I går fredag lancerede Åben to af deres i alt tre julebryg. Det gjorde de sammen med en stor skare af kunder til deres åbent hus arrangement.

Igen i år byder Philip og Johannes på juleøl, der måske ikke lige passer i de almindelige kasser for juleøl.

De har gentaget deres virkelig gode Double IPA (Bryg 62) og har lavet en black IPA som en form for Winter Warmer.

Samtidig er der en sidste juleøl på vej med enebær.

Bryg 62 (Double IPA)

Jeg roste denne rød-gyldne Double IPA rigtig meget sidste år, og nu har Åben heldigvis valgt at gentage kunststykket.

Der er dejlig duft af jordbær, fersken og passionsfrugt. Smagen er lige så balanceret som sidste år, måske en tand sødere i midten end jeg husker den.

Bitterheden er dog ikke til at tage fejl af. Humlerne byder ind med fyrrenåle, citrusfrugter, bergamotte og fersken.

Stadig lækker 😊.

Åben Bryg 62 får (stadig) 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Let Winter Come (Black IPA)

Åbens nye sorte IPA har en dyb kastanjebrun farve med et stort cremet beige skum.

Der er dejlig duft af kaffe, chokolade og let ristet malt. Oveni er der fine aromaer af citrus og fyrrenåle.

Det er et rigtigt godt eksempel på stilen med en fin ristet maltbalance med chokolade og mild kaffe og så en ganske markant humlebitterhed med citrus, fyrrenåle og fersken-noter.

Absolut en dejlig tilføjelse til Åbens portefølje, som åbner sig endnu mere op med en smule varme i glasset.

Åben Let Winter Come får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Cryo In The Rye med Bad Seed Brewing

Lige som en ekstra aber dabei havde Åben også deres samarbejdsbryg med Bad Seed Brewing på hanerne. Det er en New England IPA med rug og cirka 70% cryo-humle (et ekstremt koncentreret humle-pulver).

Al den humle skinner gevaldigt igennem i udseende og duft, hvor der er masser af multi-juice. Der er fersken, passionsfrugt, papaya, melon og kiwi. Smagen har en lækker krydret fornemmelse fra rugen og en dejlig smag af humle.

Jeg kunne måske savne, at en smule mere af humlen var brugt til bitterhed, da den ender med at fremstå en smule for sød. Men bestemt ikke dårlig.

Åben/Bad Seed Cryo In The Rye får 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Øllets Dag 2018 i Kolding – behageligt men med potentiale for forbedring

Øllets Dag startede for cirka 25 mennesker allerede fredag aften, da Beershoppen holdte opvarmningssmagning med fantastisk polsk øl sammen med Ninkasira fra København.

Beershoppen er desværre ikke at finde på Øllets Dag i Kolding, da de foretrækker Humletorvet i Fredericia; og det er et stort tab for Koldings Øllets Dag.

Jeg vil nedenfor trække et par overskrifter om mine oplevelser på dagen.

Tiltrækning (reklame/skiltning)

Positivt:

  • Dert var lidt af et scoop for City Kolding at få kokken Claus Holm til at lave mad et par timer. Jeg er sikker på, at det trak kunder til, som måske ikke lige ville være kommet ellers.
  • Der var fint med reklame i lokalavisen, men det er altid svært at vurdere, hvor langt det ‘når’.
  • Skiltningen på standene var god ligesom sidste år og gav kunderne et godt overblik over udvalget på standen. Meget professionelt og meget overskueligt for kunderne.

Udviklingspotentiale:

  • Hvis man kom ned til byen uden at vide, at det var Øllets Dag, så var det faktisk heller ikke nemt at blive klar over. Tidligere har der hængt bannere over gågaderne, som viste at det var Øllets Dag; dem burde man nok genoverveje. De kunne måske endda suppleres med anvisning af, hvilke stande man begiver sig imod?
  • Der var også en masse posts på Facebook, men jeg så dem i hvert fald selv kun inde i de ‘sædvanlige’ ølrelaterede grupper (og i Kolding-gruppen). Måske skulle Ølentusiasterne overveje lige at lægge lidt penge i en Facebook-kampagne, som har potentiale til at nå andre målgrupper end lige de gængse ølentusiaster.
Mad og øl

Positivt:

  • Jeg har allerede nævnt Claus Holm, men også på andre steder havde madudvalget oppet sig. Fx kunne man i AL Passagen få lækre gourmet hotdogs.
  • De kokkestuderende fra Hansenberg var igen et absolut højdepunkt. For 50,- fik man 4 ‘hapsere’ som alle var en lille ret. Det fungerede mere strømlignet med betaling i år og der var også mere at vælge imellem.

Udviklingspotentiale:

  • Det er måske et problem med sin egen succes, men måske kunne Hansenberg placeres to steder i stedet for ét? Så spreder man tiltrækningskraften ud på to steder?
  • Det er lidt ærgerligt, at eleverne ikke er udfordret på, at deres retter skal have øl i. Det kunne være fedt at gå rundt til hver madstand og se, hvilken øl der var i hvilken ret. Det vil også give eleverne en konkret udfordring samt lære både dem og kunderne om sammenspillet mellem øl og mad.

  • Man kunne godt håbe at have caféer og restauranter mere med på idéen. Altså at de stod udenfor og tilbød en frokost, som passede til øl og til at gå rundt med i gaderne.
Øllet

Positivt:

  • Udvalget af spansk øl var fremragende, Sesma og La Pirata fik vidst vist koldingenserne, at spanierne kan lave virkelig gode øl.
  • Den canadiske stand var endnu bedre. Torbens seneste rejse til Québec havde bragt en masse fremragende øl med sig. Blandt andre Dieu de Ciel; også på fad. Desværre var det lidt skjult for kunderne, at der inde på baren var 4 haner, der også var med i poletsystemet på Øllets Dag.

Udviklingspotentiale:

  • Mængden og kvaliteten af det danske øl, der blev serveret var slet ikke imponerende. Den Københavnske stand havde en del dejligt øl, men var lagt helt ned i bunden af Søndergade. Den/de danske stande på Akseltorv gjorde ikke meget for at vise kvaliteten og diversiteten i dansk mikrobryg.
  • Der var lige som sidste år en udfordring med, at meget øl var på flasker uden afkøling. Der var heldigvis ikke så meget sol på i år, men der bør nok findes en afkølingsløsning.
  • Det var ikke ved alle stande, at vidensniveauet blandt udskænkerne var lige højt. Det er sikkert okay hos hr. og fru Danmark, men jeg oplevede kun én stand, hvor kunderne fx blev vejledt i hvilken rækkefølge, de burde smage standens øl i (den spanske).
  • Den engelske stand var en stor skuffelse med kun ganske middelmådig cider. Her var ellers en mulighed for at introducere flere af den nye bølge af engelske bryggerier, til cask øl og også gerne engelsk cider; men så måske lidt flere regulære cidere og lidt færre med frugt tilsat.

Og så var det nok lidt uheldigt, at Browar Golem var forbi den engelske pub samme dag uden officielt at være en del af Øllets Dag. De forsvandt lidt i mængden. Heldigvis var de så rigeligt i stand til at få en god dag og aften ud af det 😉🍻.

Og hvordan var øllet så?

Mest imponerende var Dieu du Ciel! Dernière Volonté Brettanomyces. En fantastisk øl uden Brett, men med Brett tilsat, så var den en forbløffende forfriskende Orval på steroider. Strålende.

Også udmærkelser til New England Imperial IPA fra svenske O/O Brewing, dejlig barleywine fra spanske La Pirata, vanille imperial stout fra Sesma fra Spanien og også blond alen Aquarelle fra Dieu du Ciel, som var suret op med mælkesyrebakterier.

Så der var bestemt mange dejlige ting i glassene.

Canadisk smagning på You’ll Never Walk Alone

I onsdags var jeg (og den bedre halvdel) til Canadisk smagning hos You’ll Never Walk Alone i Kolding.

Jeg har ikke tænkt mig at skrive et langt indlæg med gennemgang af hele smagningen, men vil lidt bruge det til at reklamere for Canadisk Ølfestival på pubben i Maj og Juni.

Smagning var klassisk Torben Mathews med skæve anekdoter om sprog, canadiere, øl og meget andet. Øllene var suppleret af fin (og tung) traditionel canadisk mad.

Det var lækkert, at Torben har fået fat på både Dieu de Ciel og Les Trois Mousquetaires, som er fantastiske bryggerier. Især sidstnævntes Altbier var en oplevelse på dagen.

Men der var også nye og absolut godkendte bekendtskaber fra Nickel Brook, Flying Monkeys og Collective Arts.

I Maj og Juni kommer der endnu flere canadiske øl på pubben, som absolut bliver spændende, når man ser på, hvad der var med på smagningen.

Et univers af øl

I lørdags (den 10. marts 2018) slog Vejle dørene op til en helt ny ølfestival – Øluniverset.

Festivalen er arrangeret af folkene bag Hop Bottle Brewery og tilbød noget nyt ved at kombinere ølfestival med live blues-musik.

Stedet

Øluniverset blev afholdt i Bygningen, som normalt bliver brugt til koncerthus. Udstillerne var fordelt over to etager og der var faktisk fint med sidde- og ståpladser; også da der var flest besøgende.

Det var et rigtigt hyggeligt sted, hvor man nemt kunne komme rundt, men hvor der også var rolige hjørner. Så et rigtigt lækkert sted, der passede godt til konceptet.

Øllene/Udstillerne

Der var 17 stande til festivalen, så det var ikke overvældende i kvantitet.

Til gengæld blev jeg overrasket over at en del af standene havde øl med, som var helt nye (eller sjældne i hvert fald):

  • Randers Bryghus havde en blanding med af Emporer of California og Midnight Oil
  • Ugly Duck havde deres dejlige Tribeca Blueberry Sour med
  • Munkebo Mikrobryg havde den frysedestillerede Gleipner med

… og Jacobsen havde både deres nye Copenhagen IPA og lidt surt kiwi-øl fra Brooklyn med.

Og der var også andre gode bekendtskaber. Den lokale Beershoppen havde et stort udvalg af britiske øl med samt frisk Åben på fad. Ninkasira havde fremragende polske bryg, især en rigtig frisk og lækker Juicy Delight fra Rockmill.

Men der var også rimeligt nyt som Hyldals og Vestslesvigsk Bryghus. Og gamle, solide kendinge som Amager Bryghus, Hornbeer og Ugly Duck.

Faktisk synes jeg at niveauet var noget højere end forventet, så det kan arrangørerne godt få ros for.

Både Milk the Duck og Højsaison havde fundet vej til Ugly Ducks stand.

Maden

Ja, faktisk var der ikke noget mad på festivalen. Men det gjorde faktisk heller ingenting.

Inde i selve Bygningen var der en lille bistro, der serverede sandwich og tarteletter til ganske rimelige priser. Perfekt til frokosten.

Til aften gik vi en kort tur (i snevejret), da der kun er 7-800 meter til Vejles gågade fra Bygningen. Og rent faktisk var der flere steder lige uden for Bygningen, hvor man kunne spise (og mange benyttede sig af det).

Så hvorfor stable et madkoncept på benene, når placeringen sørger for at det er fuldstændig uproblematisk for gæsterne!

Arrangementet

Det var et virkelig godt arrangement, som var stablet på benene. Det er ikke en high-end ølfestival, men det tvivler jeg i høj grad også på var meningen.

Det var lækkert med musikken og det gav festivalen et endnu mere uhøjtideligt udtryk. Dog var det lidt synd for musikerne i det lille lokale, hvor de næsten ikke kunne overdøve gæsternes snakken – faktisk tror jeg at der var mange, der slet ikke opdagede, at der var musik i det lokale.

Standene var fint fordelt i forhold til plads til at komme omkring og var også trukket rimeligt tilbage fra den store scene. Det var måske lidt svært at gøre sig forståelig med fagter, når musikken var på sit højeste.

Som en sidste ting kunne man måske godt ønske et lille rabatsystem på poletterne ligesom ved andre festivaller. Altså fx 5 for 50, 11 for 100 eller lignende. Det er nok bare fordi jeg er jyde, men jeg ville synes om, at gæster der gerne vil smage mere får det hele en lille smule billigere. Ved køb af større mængder poletter ad gangen skal poletstanden heller ikke forstyrres så ofte, hvilket effektiviserer (en smule).

Men alt i alt var Øluniverset en rigtig positiv oplevelse, som jeg er sikker på, jeg vil vende tilbage til, når den forhåbentlig vender tilbage næste år!