Dejlig øltur i det nye og det gamle Prag

I begyndelsen af december var jeg så heldig at skulle til konference i Prag med arbejdet. Det betød naturligvis nogle besøg hos både det velkendte og det helt nye på den tjekkiske ølscene.

Strålende IPA fra Sibeeria

Det er efterhånden en del år siden jeg var i Prag og det eneste sted jeg var genganger var til en afsluttende frokost på klosterbryggeriet Pivovar Sv. Norbert og den lidt fjollede oplevelse på Dúm. Ellers var alt nye oplevelser og alle sammen i absolut topklasse. Jeg går dem igennem her nedenfor i den rækkefølge jeg besøgte dem, så der er ikke nogen rangorden.

Zlý časy (Hard times)

Lidt uden for midtbyen men faktisk ret tæt på mit hotel ligger den dobbelte bar Zlý časy. Fokus her er på tjekkisk mikrobryg og uden at være helt sikker, så er der lige omkring 20 haner fordelt på de to etager. I kælderbaren er der også et absolut godkendt køleskab med en hel del lambic, masser af tjekkisk øl og en god håndfuld internationale top-bryggerier.

Indgangsdøren sprudler ikke ligefrem

Servicen er måske ikke den bedste, som man kommer til at opleve i Prag og virker lidt forhastet; især overfor turister som os. Men man kan ikke sige, at kvaliteten skranter.

Tmavé fra Řeporyje (lidt for meget DMS), Světlý Ležák fra Clock (fremragende) og solbær berliner weisse fra Clock (god)

Restaurace U Šumavy

Den første aften efter konferencen gik vi på denne klassiske tjekkiske resturant for at spise. Det er altid fantastisk (og noget mere eller mindre samtlige danske restauranter kan lære noget af) når det første man møder er et fadølsanlæg med 10 haner. Og det her er altså en restaurant; ikke en bar.

Det er ikke hver dag man ser sådan en ølliste på en restaurant (og ja, Kout var netop blevet udsolgt 😢)

Øllene er i strålende form og fungerer sublimt til den lidt tunge, tjekkiske cuisine, som også smager fremragende.

En klar anbefaling, hvis man leder efter noget rigtigt autentisk tjekkisk.

En lidt sød Pšenice (tjekkisk hvedeøl) blev det også til

U Tří růží (De tre roser)

En helt ny oplevelse for mig er denne brewpub placeret inde i de fantastiske, smalle og snoede veje i Prags gamle by. Der var fem forskellige øl på hanerne og et par af dem var også tilgængelige på flasker.

Alle øl står simpelthen så skarpt i glasset og den strålende jule-Wiener er ingen undtagelse

Der var the usual suspects i en virkelig fremragende Svetlý pilsner og en næsten lige så god Tmavé. Men der var også en belgisk inspireret klosterøl og en strålende jule-classic. Deres Red ale var dog lige lidt for spids og ubalanceret for mig.

Helt sikkert et sted jeg vil vende tilbage til.

Bagvæggen var prydet af et ret fantastisk vægmaleri, som virkede til at være taget lige ud af Ole Lund Kirkegaards tegninger

Craft House

Helt klart en mere moderne ølbar i stil med dem, som man efterhånden ser så mange af i København. I baren er der 25 haner med øl fra det meste af Europa, men ligesom hos de fleste andre barer og restauranter i Prag, så er der fokus på de tjekkiske mikrobryggerier.

Alle øl er nemme at overskue på den elektroniske tavle

Jeg får her nydt mere europæiske stilarter og begiver mig for første gang på turen ikke rigtig ind på Tmavé eller andre tjekkiske områder.

I stedet starter jeg turen rundt i ølkortet med det, der viser sig at være turens absolutte ølmæssige højdepunkt: Zichovec Saison 18° Red Wine Barrel Aged. Et udsøgt mesterværk på 8,5%, hvor malten, bitterheden, gæren og fadlagringen går op i en så høj enhed, at jeg faktisk bliver lidt forbløffet. For lige præcis Saison er ikke lige det, som jeg vil forbinde med Tjekkiet ej heller faglagring.

Men det viser nok bare ret præcist, hvor langt de tjekkiske mikrobryggerier er kommet de seneste par år.

En absolut nydelse

Ossegg

I den lidt mere mondæne del af Prag (det virker det i hvert fald som om) ligger brewpubben Ossegg. Det er faktisk ikke en brewpub, da øllene laves på et klosterbryggeri i Osek-regionen nord for Prag, men det er kun deres øl, som serveres her.

Og hvilke øl! Ligesom hos flere af de andre bryggerier, så har Ossegg en stribe klassiske tjekkiske stilarter men også en ganske fantastisk New England IPA på hanerne.

Den meget moderne facade på Ossegg

Servicen er fåmælt, men det er vist heller ikke de stærkeste engelskkundskaber, som dagens bartender har. Derimod er den hurtig (det er i det hele tage imponerende, hvor gode tjenere/bartendere i Tjekkiet er til at spotte, at du har et tomt glas).

Glassene er ret gennemførte

BeerGeek Pivoteka / Bottle Shop

En af de få ølbutikker i Prag (i hvert fald som jeg kender til). Der er et rigtigt flot udvalg af både amerikanske, engelske og andre europæiske øl fra alle de store bryggerier. Desuden er der naturligvis et ret omfattende udvalg af tjekkisk øl.

Faktisk lykkedes det mig at finde to tjekkiske bryggerier, som har øl på dåse (hvilket er rart, når de skal transporteres hjem i en flyvemaskine).

Og så har de da naturligvis en smule udskænkning på stedet, hvor det lykkedes os at få de sidste dråber af deres tre-liters bag-in-box Oud Beersel Kriekenlambiek. Hold da op et lækkert spark at nyde mens man “browser”.

Ublandet lambic direkte fra bag-in-box… ikke så dårligt mens man kigger på indkøb

Vinohradský pivovar

Turens absolutte ølmæssige og madmæssige højdepunkt. Et stykke ude i Prags østlige bydel ligger det lille bryggeri Vinohradský. Bygningen er helt fantastisk indefor med en samlet førsteetage under et flot, hvælvet loft.

Pilsnere i absolut verdensklasse

Det var tydeligt, at stedet var frekventeret af de lokale, men også at det var et sted, som turister med en hvis sans for øl også søgte mod.

Vi var nødsaget til at vente en god times tid før vi kunne få et bord, da underetagen var booket og mængden af siddepladser derfor var begrænset.

Der var også Weizenbock og Imperial Stout på menuen

Men hvad gør det, når man så kan stå og nyde de bedste øl, der blev serveret på hele turen. Deres pilsnere er helt fantastiske, masser af malt og den helt rigtige skud humle. De glider simpelthen ned i et faretruende tilfredsstillende tempo. Også deres amerikansk inspirerede øl er i den absolutte topklasse med både en American Pale Ale og en New England IPA på programmet.

Da vi fik et bord viste maden sig at være i samme strålende kvalitet med udsøgt vildsvin i hybensauce med de bedste knedlíkem (dumplings) vi fik på hele turen.

Strålende mad

Malý/Velký

Placeret strålende lige midt imellem midtbyen og hotellet, blev denne lille perle til det primære go-to sted for mig. Belligende i kælderen lidt gemt efter en snørklet passage møder man ind til 8 haner af dugfrisk øl og fire køleskabe med internationalt og tjekkisk øl fra øverste skuffe.

Pilsner og New England IPA i harmoni

På hanerne er der alle stilarter, lige fra de klassiske tjekkiske til de mere moderne som fx New England IPAs; også fra tjekkiske bryggerier. Køleskabene holder Cloudwater, To Øl, Stone med mange flere samt et solidt udvalg af tjekkiske mikrobryggerier.

Servicen er rigtig god, meget venlig og imødekommende og baren bærer i det hele taget dejligt præg af at være ganske uhøjtidelig. Priserne er også i den absolut fine ende; faktisk koster de fleste øl fra køleskabet mindre end de gør hos BeerGeek Pivoteka. Desuden har de intet imod, at man køber flasker/dåser med sig ud af baren.

Den dejligt rodede tapliste

NU Beer Bar

Igen en lidt mere moderne ølbar med mulighed for at spise. Vi fik en burgermenu, som ikke helt levede op til burgeroplevelsen fra to dage forinden, hvor vi havde besøgt Black Bettys Bar and Grill (som ikke var noget at skrive om for øllet, men nøj, nogle gode burgere).

Deres egen øl og en strålende Tmavé fra Továrna

Øllet derimod var strålende og der var meget at vælge imellem, blandt andet deres egen pilsner, som var virkelig god. Vi købte øl til maden og købte efterfølgende et smagebræt med seks smagsprøver hver. Øllene var generelt gode, men det var nok også her, at jeg fik flest skuffende oplevelser desværre, da enkelte af øllene var decideret kedelige eller havde brugt for gammel humle. Ærgerligt.

Man kan bruge muffinsforme til mange ting…

Pivovarský dům

Det er jo egentlig ikke den store nydelse at tage ind på Dům, men det er så meget anderledes end resten af Tjekkiet kan tilbyde. Det er ret turistet, men heller ikke overrendt og så er det bare sjovt at se sin kollega famle rundt i de underlige smage, som bryggerne kommer op med.

Det næsten lidt for systematiske smagebræt

Denne gang var en pilsner med vanille et absolut lavpunkt mens brændenældeøllen var lige så fin som den plejer og deres almindelige Tmavé var ganske hæderlig.

Tag hertil, hvis du skal udfordres lidt på skøre smage frem for gode smage.

Pivovar Strahov / Sv. Norbert

Faktisk var vi oppe ved klostret øverst på bakken bag Prags slot allerede en af de første dage på turen. Desværre var der lukket på grund af et privat arrangement. Så slukørede og med tunge skridt (der er langt derop; og det er virkelig opad) svor vi at vende tilbage.

Og det kryds fik vi så sat til frokost den sidste dag inden flyveturen hjem. Og det var lige så godt som det plejer. Jeg har faktisk besøgt Strahov hver gang jeg har været i Prag.

Der var fem øl på kortet; blandt andet en blød og lækker Christmas Doppelbock og en frugtet og frisk New England IPA. De var alle fremragende uden den mindste snert af fejl eller rysten på hånden hos bryggerne.

Tjekkiets (verdens?) bedste Tmavé

Men det er i min optik nok Tjekkiets bedste Tmavé, som bliver serveret på Strahov. Den er så elegant, skarp, bitter, blød og fantastisk som den plejer at være. Den føles ligesom en god belønning for at have travet hele vejen herop.

En god pulled beef burger med hjemmelavet pickle-mayo sluttede turen af

Beer Blog Awards 2019: Årets ølbar

Jeg må nok erkende, at mine besøg på ølbarer ikke er så mange, som det måske har været tidligere. Faktisk har jeg svært ved at udpege en bar, som jeg har været på mere end tre gange i løbet af 2019.

København har naturligvis flest ølbarer og det er også her, at mit valg skal falde, som en tvekamp mellem en tidligere vindere af prisen og en runner-up; Himmeriget og 1420.

Og denne gang skifter guldmedaljen over til den fantastiske belgiske bar 1420, hvor Dennis med sit joviale og venlige væsen langer autentisk, håndpumped lambic over disken, holder stand-up events, pop-up salg af både nye releases og guld fra gemmerne samt formår at gøre hele setup’et med dyre, sure øl ualmindeligt uprætentiøst.

Det er der andre barer med eksklusive øl, der godt kan lære noget af.

BrygBrygBryg Berliner Weisse på 1420

Beershoppen flytter og udvider

Kolding har i efterhånden mange år haft en af landets absolut bedste ølbutikker med Beershoppen.

Og nu er butikken altså vokset ud af sine nuværende lokaler og er klar på nye eventyr.

Der var simpelthen ikke plads i de gamle lokaler længere og så vil jeg også gerne tættere på midtbyen

Henrik Feldthaus, indehaver Beershoppen
Henrik udenfor de nye lokaler i Gråbrødregade

Åbner 29. November

Butikken rykker til nye lokaler i Gråbrødregade, hvor der først og fremmest er langt flere kvadratmeter at gøre godt med.

Der kommer også køleskabe til alle de humlede øl, så de kan sælges i bedste mulige tilstand.

Hylderne er ved at blive sat op

Indehaver Henrik fortæller, at den nye butik åbner den 29. November og “der nok skal ske noget specielt for kunderne”, siger han med et skævt smil.

Han lover samtidig et rigtig godt flyttesalg i den næstkommende weekend den 1.-2. November.

Mellem den 2. og den 29. har vi nok et lidt sporadisk udvalg i den gamle butik, men vi håber at kunderne forstår

Henrik

Længere åbningstid

Flytningen giver også mulighed for, at butikken kan udvide sine åbningstider betragteligt til at have åbent onsdag til lørdag.

Vi vil gerne give kunderne flere muligheder for bare at ‘komme forbi’ som længere åbningstider og placeringen gør muligt

Henrik

Plan om servering

En anden udvikling for butikken er plan om at kunne skænke en øl for kunderne.

Der bliver omkring 10-15 siddepladser indenfor, en bænk foran butikken og et spændende baggårdsmiljø, som sagtens kan bruges til at nyde en øl eller to.

Vi håber at have tilladelserne klar til åbning, men kan ikke være sikre. Men så kommer det bare senere.

Henrik
Til venstre lager, ekspedition og formentlig udskænkning og til højre lidt siddeplads

Det er også et mål, at det skal være lidt nemmere for kunderne at finde de øl, som de ønsker ved at opdele hylderne mere efter ølstile.

Henrik viser baggården frem
Det er snart slut med ølbutik i det lille kælderlokale

Braw – en tilbagevenden til Ryesgade

Det er efterhånden meget længe siden, at jeg har været på Nørrebro Bryghus i Ryesgade. Det var ellers et sikkert besøg, da Shaun Hill huserede blandt egetræsfade og blankt stål.

Efter nogle magre år, hvor Nørrebro Bryghus skulle ‘finde sig selv’ rent økonomisk og markedsføringsmæssigt, har de lanceret deres under-brand Braw. Og det er således heller ikke længere Nørrebro Bryghus man møder på Ryesgade; det er Braw Bar.

Personligt finder jeg det lidt ærgerligt at komme ind på en ølbar, der ikke tilbyder en smagerække. Men det slog mig ikke ud.

Lokalet er møbleret en del om siden det var Nørrebro. Væk er de fleste enkeltstående borde og baren er blevet cirka 1/3 størrelse af hvad den var. Det gør det hele mere rummeligt og på en eller anden måde virker det faktisk til at have bedre akustik end før.

Der var fint besøgt på dagen og selv en stor gruppe venner larmede ikke synderligt.

Kasper Brew Fog Da Police 🍺🍺🍺+ (ud af 6)

I glasset fik jeg fornøjelsen af min første øl fra Kasper Brew, som hedder Fog da Police og er en NE-IPA.

Den er dog kun let hazy og duften er ikke sådan ekstremt gennemtrængende. Der er mild citrus og lidt pine.

Fylden er mellem til fed med god tørhed.

Smagen er ganske bitter, men der er ikke så meget juice. Øllen bærer præg af en del hvede, der skinner igennem.

Fin, men desværre ikke noget specielt.

Amager Taproom i en ny markedssituation

I sidste uge var jeg forbi Amager Bryghus’ nye Taproom, der er placeret helt perfekt ved Nørreport Station (læs mere om det til sidst).

Simon Hartvig Daugaard fantastiske tegninger præger også smagebrættet

Jeg havde håbet på, at jeg kunne have mødtes med Henrik Papsø, som jeg kender tilbage fra vores fælles Ratebeer dage. Henrik er nu kommunikationsansvarlig hos Amager. Det kunne desværre ikke lade sig gi’ sig.

I stedet fik jeg stillet et par spørgsmål på skrift, som jeg vil bringe her uredigeret, da de blandt andet peger på en trend, som jeg også har observeret andre steder; at gode, udenlandske kvalitetsøl til lavere priser presser danske bryggerier væk fra fadølshanerne og ned på færre hyldemeter.

Hvorfor en bar? Er der ikke meget risiko og en overordentlig stærk konkurrence i København? 

Jamen, det er netop konkurrencesituationen, der gør, at vi nu åbner vores egen bar. Adskillige af vore tidligere bedste barkunder, har lukket hanerne for Amager-øl, fordi de nu selv ejer bryggerier, hvis øl de primært skal sælge hos sig selv. Så vi var blevet lidt trætte af, at vi ikke kunne henvise kunder og venner til en bar i København, hvor vi med sikkerhed kunne sige, at de kunne finde øl fra Amager Bryghus. Paradoksalt var det nemmere at finde Amager på fad i Oslo, Helsinki eller Barcelona end i København. Det er der nu ændret på.

Amager Taproom er rummelig og hyggelig

Vi er stadig gode venner i den danske ølbranche, men i stigende grad er vi også konkurrenter. Danmark er oversvømmet af bryggerier, som kæmper mere og mere desperat for en lille bid af markedet, som slet ikke vokser i samme takt som produktionskapaciteten. Ja hele verden er oversvømmet af øl, hvorfor meget når de københavnske barer til priser, der efterhånden er presset ned. Og i København mærker vi meget til billigt øl fra især det tidligere Østeuropa – ofte af rigtig god kvalitet.

Og så er der jo hele Royal Unibrews nye satsning på markedet – men det er en hel historie for sig.

Det undrer mig at hverken presse, bloggere eller DØE tilsyneladende er klar over den markant forandrede markedssituation, som har udviklet sig i løbet af de seneste 1½ år – det er i hvert fald ikke noget, der omtales. Overhovedet.


Risikerer I ikke, at de andre barer vil have mindre Amager på hanerne?

Det er naturligvis en mulig konsekvens, jo. Men med vores egen bar, vil vi stadig kunne sælge markant mere fadøl i København, end vi nogensinde har gjort tidligere. Men vi har dog ikke registret at nogle etablerede barkunder er stået af.


Er det et udtryk for, at I satser mere på det danske marked?

Amager Bryghus er i den situation, at vi gennem årene har udviklet markeder i op mod 35 lande. Vi er ikke ”store” overhovedet nogetsteds, men vi er mindre sårbare end andre bryggerier, med færre kunder, færre markeder. Og vi er lykkelige for, at vi ikke er et nystartet bryggeri, der skal prøve at etablere sig på markedet, for det er uhyre svært i dag.

Vi er ofte blevet skudt i skoene, at vi er svære at finde vest for Valby Bakke, men vi har jo solgt til alle dem, som gerne ville føre os – i hvert fald i specialhandelen. Men vi kan jo ikke tvinge os ind på hylderne! Men i løbet af det seneste år, har vi vundet en del priser, som har givet en del omtale. Med den i baghånden har vi målrettet forsøgt at få nye kunder primært i byer, hvor vi ikke har været før. Det er lykkedes nogle steder, men selv for ”Årets Bryggeri” er det svært, fordi alle butikker er overrendt af sælgere fra efterhånden selv ret små bryggerier, så ingen byder dig jublende velkommen, bare fordi du kommer med ”Årets ølnyhed” i bagagen.


På Taproomet fik jeg mig et smagebræt fordelt med god IPA, Årets Ølnyhed og den bedste sure øl, som jeg indtil nu har smagt fra Amager.

En god blanding og Batch 1000 på fad 😍

Taproomet er et fint sted, hvor der virker til at være god plads. Og ifølge bartenderen virkede det til, at de tiltrak et lidt ældre (og mindre nørdet) publikum end de andre barer i København.

Øllet var friskt og lækkert, som de fleste gange var New England IPA’erne lidt til den søde side (selv om Talents and Legends med Gamma Brewing var rigtig god). Og Danmarks bedste old-school IPA; Batch 1000 er jo bare fantastiske. Ganz Besonders, som er en hindbær Berliner Weisse var behageligt sur og med masser af frugt.

Og det er som skrevet før ellers ikke der, Amager har excelleret. På de sorte, stærke øl har de derimod altid været fantastiske. Og netop Året Ølnyhed, Black Nordic Skies, stod knivskarpt i glasset. Masser af kaffe, let tjære, fine ristede malte, let vinøs og bare super drikkelig.

Beer Blog Awards 2018: Årets Ølbar

Som Årets Ølbar er der et par stykker i spil, og det er faktisk ikke helt nemt at pege på en sikker vinder. Sidste år kårede jeg Himmeriget på grund af de afsindige kvalitetsniveau og det er såmen ikke faldet siden.

Alligevel er der både kommet nyt til og jeg vil også forsøge at se lidt mere lokalt, hvor både Chr 4-tal og Mikkeller i Odense har formået at holde rigtigt højt nivau.

De Odenseanske barer har dog samme udfordring som de fleste københavnske; at jeg simpelthen ikke har frekventeret dem nok til at lave en valid vurdering.

Hvis vi skulle se på enkeltstående oplevelser af en ølbar, så er 1420 på Nørrebro nok den bedste ølbar i Danmark. Men jeg har kun haft mulighed for at være der én gang.

Årets ølbar: Dudes

Når jeg så skal vægte kvalitet og tilgængelighed, så falder mit valg på Dudes på Vesterbro.

Kombinationen af en strålende placering, højt niveau på hanerne, stærkt fokus på dansk mikrobryg, strålende pizzaer og venlig og kompetent betjening gør, at Dudes bliver mit valg.

Der er også rigtig god plads, så selv om der er mange kunder, så står man ikke som sild i en tønde.

Det er faktisk den bar, som jeg rent faktisk vender tilbage til hver gang, jeg er i nærheden af Vesterbro. Og det er altså et kvalitetsstempel. Den bliver nu valgt før Warpigs, Mikkeller Bar og Fermentoren på grund af ovenstående fordele, men også fordi den formår at være sjov, uprætentiøs og bare ikke tage sig selv alt for alvorligt.

Og det kan jeg virkelig godt lide.

1420: En belgisk oase, der blev en til en fodboldfest i København

På en aften, der bød på ottendedelsfinaler i det netop overståede VM i fodbold befandt jeg mig på et af de nyeste ølsteder i København, nemlig 1420.

Baren ligger godt skjult i kælderen på Griffenfeltsgade næsten oppe ved Nørrebrogade.

Indvendigt var der gjort klar til det store brag mellem Belgien og Japan og jeg havde da også i sinde at nyde kampen sammen med mine øl.

Bag baren dominerer Dennis Vansant, en stor, jovial fyr med en kæmpe viden og de vildeste kontakter i hans hjemland; Belgien. Via de kontakter er det lykkedes ham at opbygge et ølkort, som de fleste barer i verden vil være misundelige på.

Selv om 1420 er ny, så er Dennis kendt i det københavnske barmiljø. Han stod for at åbne Koelschip; baren med sure øl, der ligger sammen med Mikkeller and Friends i Stefansgafde. Han har dog brudt med Koelschip og valgt at starte sit eget over ‘creative differences’.

På 1420 er der 8 haner, hvor størstedelen er handpumps, der serverer den fineste, friskeste lambic i Danmark. Håndpumperne formår at give lambic’erne en fantastisk cremet fornemmelse, der bare gør dem ekstremt let-drikkelige.

Men stedet er også andet end lambic på hanerne. Ølkortet er som sagt helt fabelagtigt og Dennis fortæller mig også, at der er mere og bedre nede i kælderen end der står på listen!

Jeg falder dog straks over, at de har nok det bredeste udvalg af Alvinne, som jeg har set i Danmark. Alvinne er et lille bryggeri i Zwevegem nær Kortrijk i det sydlige Belgien.

De laver noget af det bedste sure øl i Belgien, hvor det ikke er lambic. De er enormt dygtige til fadlagring og frugttilsætninger.

Og det er netop frugten, som jeg tager fat i. Sour’ire de Mortagne er i forvejen en sur quadruppel, som jeg denne gang nyder med kirsebær tilsat. En enormt flot dyb-rød øl med et lækkert pink skum på toppen. Den er virkelig kompleks; og sur. En fantastisk opstart inden fodboldkampen!

Under kampen bliver baren fyldt helt op, og mulighederne for ‘cellar runs’ forsvinder samtidig. Men det bliver oplevelsen ikke ringere af. For 1420 har nemlig De Ranke Simplex på fad.

Simplex er i princippet en belgisk blonde med bare 4.5% alkohol, som De Ranke har formået at få til at føles fuldstændig som en frisk pilsner. Masser af bid i malten og med en elegant og markant bitterhed. Karakteristika som gør den ideel til forfriskende fodbold-drik og som der da også røg et par pints ned af i løbet af aftenen 😏.

Og aftenen sluttede jo også perfekt med, at Belgien jo som bekendt vandt den ret vilde kamp med 3-2 efter at have været bagud 0-2!

Øl i Vegas, del 2: Barer og restauranter

På min netop overståede tur til Las Vegas fik jeg også besøgt en håndfuld barer og restauranter med fokus på det gode øl.

Atomic Liquors

Las Vegas’ ældste udskænkningssted med alkoholbevilling nummer 1. Det er baren, hvor Rat Pack hang ud, der er en stol i baren, som er reserveret til Barbara Streisand og i det hele taget oser det af “det gamle Vegas”. Det er også her, at der er optaget scener til både Casino og The Hangover.

Atomic ligger i den østlige del af Downtown Las Vegas, som er cirka 8 kilometer nord for The Strip. Heldigvis kører der bus mellem The Strip og Downtown nærmest konstant.

Jeg startede med kolleger på The Kitchen at Atomic, som er bygget i et gammelt autoværksted ved siden af baren.

Maden var rigtig god, frisk og vellavet. Men jeg vil dog lige nævne det ølkort, som man kan vælge fra.

Et forsigtigt bud er på 100+ flasker af absolut højeste kvalitet. Vi fik en strålende flaske Jolly Pumpkin Forgotten Tales of the Last Gypsy (series 2, vol 1) til maden. Lækkert med masser af skarp syrlig citron, friske grønne druer og generel super-balanceret syrlighed.

Efter maden skulle jeg naturligvis også lige se baren med ovenstående klassiske indtryk. Og smage lidt lækkert fra de 20 haner i baren.

Det blev til et smagebræt (som alle barerne, som jeg var på, er gode til at have på menuen) med strålende øl fra blandt andet Cascade Brewing og Revision.

Atomic Liquors får 🍺🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Three Sheets Craft Beer Bar

Ret godt skjult i Arts District (omkring 5 kilometer nord for The Strip) ligger en ret ny ølbar.

Det tog mig noget tid at finde den, men indenfor blev jeg ikke skuffet. En moderne hipsterbar med fokus på fadøl.

Det var muligt at få et bræt med smagsprøver, hvilket jeg benyttede mig af.

Skærmen med fadøllene var desværre bygget, så den skrev masser af informationer om øllen, så der kunne kun stå 5-8 haner ad gangen. Så når man skulle prøve at overskue udvalget, så skulle jeg vente på, at skærmen cyklede igennem alle hanerne. Det var lidt irriterende.

Baren var hyggeligt og den virkede til at tiltrække de lokale og personalet var venlig og imødekommende. Priserne var også absolut overkommelige. Helt sikkert et sted, jeg kan anbefale.

Three Sheets får 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Tacos and Beer

Anbefalet af bartenderen på Three Sheets, Tacos and Beer byder på absolut højeste kvalitet af begge.

Restauranten ligger små 2 kilometer øst for The Strip og var faktisk slet ikke et sted, jeg havde fundet hjemmefra.

Jeg bestilte mig først lidt hjemmelavede tacos med lækker dyppelse og så enchiladas til hovedretten. De kom med den helt rigtige grad af hot-ness og med fremragende sorte bønner til.

Og ikke nok med at maden var strålende, så var stedets fad- og flaskesortiment helt fantastisk.

Også her bød de på et smagebræt med op til 6 forskellige øl på. Og ikke nok med det, så kørte de den helt ud præsentationsmæssigt. Flot skænket i glas med stedets logo og så skrevet på brættet hvilke øl, der var hvilke.

Simpelt, elegant og yderst publikumsvenligt.

Og vi var heller ikke ude i, at en eller anden øl på kortet ikke kunne smages, næh… så kostede det glas da bare en ekstra dollar.

Nachos til forret, enchiladas til hovedret og 12 smagsprøver af blandt andet Firestone Walker, the Bruery, Left Hand og Pfriem endte i bare $60 (360 DKK). Koblet med venlig og ret hurtig service, så er Tacos and Beer klart en anbefaling hver.

Det var desværre på turens sidste dag, at jeg tog herhen; ellers ville det ikke have været den eneste gang. Og vender jeg nogensinde tilbage, så vil det her være mit første stop!

Tacos and Beer får 🍺🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Eureka

Eureka er en ret nystartet gourmet-burgerrestaurant inklusiv bar. Jeg fik ikke spist på restauranten, men fik lidt at drikke fra det imponerende ølkort.

Restauranten ligger i Downtown lidt tættere på midtbyens mylder end Atomic, men alligevel rimeligt roligt.

Jeg fik en plade med smagsprøver og fik lejlighed til at smage et par Hop Nuts øl, som jeg ikke fik hos Hop Nuts (mere om det senere).

Der var også en lækker Berliner Weisse fra det lokale Joseph James. Det var også det eneste sted, jeg fandt et andet lokalt bryggeri; Able Baker med en lækker IPA.

Da jeg havde aftalt at skulle spise på Atomic den aften, så fik jeg ikke mulighed for at prøve maden. Men baren var bestemt også fin i sig selv.

Eureka får 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Black Tap i Venetian

Bare to minutters gang fra mit hotell blev jeg overrasket over Black Tap. En moderne burger- og drinksbar, der viste sig at have et solidt udvalg af fadøl.

Baren ligger som en del af kasinoet Venetian (ja, noget med plagiat af italiensk arkitektur, gondoler og kanaler…).

Jeg havde virkelig ikke forventet den store oplevelse, og da jeg fik en smagsprøve i et glas, som tydeligvis var skyllet i postevand (og derfor smagte af klor), så steg forventningerne ikke.

Alligevel bestilte jeg en pint af 21st Amendments Blood Orange IPA, og magen til friskhed, kvalitet i ophældning og renlighed i hanerne skal man altså lede længe efter.

Den var så skarp, at jeg sad lidt og måbede den næste halve time mens jeg nød den.

Jeg kom ikke retur igen, men det var nu mest fordi jeg udforskede de andre muligheder og fordi der altid var fyldt på Black Tap.

Black Tap får 🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Public House i Venetian

Også inde i Venitian kasinoet ligger Public House. Det tog mig som sagt bare to minutter fra hotellet, men så 10 minutter at finde noget som helst inde i de vilde labyrinter, der er Las Vegas’ kasinoer. Bygget til at få dig til at bevæge dig forbi flest mulige spillemuligheder gør det ikke nemt at gå efter noget bestemt.

Der var et ret fint udvalg på både flaske og fad. Det var dog ret underligt at have bryggeri-håndtag på fadølshanerne, som ikke svarede til hvad, der var i dem. Meget forvirrende.

Listen over øl befandt sig også kun på én iPad og når baren konstant var fuld, så var den ikke ligefrem nem at få fat i.

Betjeningen var lidt forhastet, men venlig. Priserne var i den høje ende, men okay.

Hvis man ikke gider gå væk fra The Strip, så er den (og Black Tap) et besøg værd.

Public House får 🍺🍺+ (ud af 6).