Bøgedal byder på surt

For efterhånden alt for længe siden besøgte jeg det idylliske Bøgedal ved Vejle Ådal for en snak om bryggeriet og også om Bøgedals nye, sure øl.

Jeg var så heldig, at jeg kunne købe et par versioner hjem fra Bøgedal selv og supplere hos Havnens Vin og Tobak inde i Vejle, så jeg havde det komplette sæt af de første fire.

Når vi snakker sure øl fra Bøgedal, så er vi hverken i nærheden af belgisk Gueuze, Berliner Weisse eller Gose. Nej, de er helt deres egne.

Faktisk er de gæret på frugt, der er fermenteret med gårdens egen, gamle surdejskultur.

Nærmeste stildefinition er nok enten klassiske belgiske farmhouse ales, altså saison’er med vildgærskulturer og fadlagring blandet ind. Nogle af dem minder også om de bedste første versioner af American Sours, hvor frugtsyren ofte dominerer sammen med træ. Men alligevel er Bøgedals eksperimenter helt sine egne.

Bøgedal Sour #1

Ligesom Bøgedals øvrige øl er der ikke meget, der afslører detaljer om brygget, bare et batchnummer, lidt om gæringen og tiden på træ.

#1 er en livlig fætter, der absolut gerne vil ud af flasken. Den er lidt mudret gul i glasset; sikkert fordi karboneringen har hvirvlet lidt gær op.

Duften har en lækker jordet funkiness iblandet rosenblade. Der er masser af citronsyrlighed og en smule petroleum, som sandsynligvis er et biprodukt ved fadlagringen.

Øllen er let perlende, dejlig tør med en god oliet fornemmelse.

Smagen har Bøgedals karakteristiske fede, dej-agtige malt i centrum. Uden om den danser en ganske tilbageholden syrlighed. Der er skræl fra grønne æbler, blodappelsin og en hel del vanille.

Afslutningen får en lækker fed vinøsitet. Giver virkelig lyst til et glas mere.

Bøgedal Sour #1 får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Bøgedal sour #2

Der er også en del aktivitet i Sour #2. Denne gang er vi ovre i en mere dyb orange farve med en lille skumkrone.

Der er en let jordethed til duften sammen med friskbagt brød, apple crumble, appelsinskal og faktisk lidt humle; men det er også den eneste af de sure, som er tørhumlet.

Mundfylden bliver lidt ødelagt af en ret kraftig karbonering, men formår at fremstå let olieret.

Smagen er domineret af egetræ, vanille og byg. Der er en underliggende note af whisky og en mildt harpiks-agtig humletone.

Surheden er meget tilbageholden og minder nok mest om en fadlagret saison eller Biere de Garde. Desværre ødelægger den kraftige kulsyre lidt af oplevelsen.

Bøgedal Sour #2 får 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Bøgedal sour #3

Sour #3 er mere tilbageholden end de to forrige og står flot i glasset som klar gylden med et lille hvidt skumhoved.

Der er duft af æblecider, kirsebærsten, en let svovlnote og en rimelig fremtrædende mælkesyre. Den skiller sig markant ud, både i dens power og er også den første, hvor man kan fornemme, hvor gæren er kommet fra. Her er det fra fermenterede kirsebær og det skinner igennem.

Der er fin karbonering og en meget tør og dejlig cremet fylde.

Smagen er yderst balanceret, let frugtet syrlighed; igen skinner der lidt kirsebær igennem. Den er også mildt bitter og har noter af druer som en tør Riesling.

Den er måske lidt lettere i fornemmelsen end #1, men til gengæld formår den at bringe rigtig mange nuancer ind i det samlede smagsbillede uden at det på noget tidspunkt stikker af.

Afslutningen er dejligt funky og nuanceret syrlig. Det er i høj grad denne, der minder mig mest om lambic.

Bøgedal Sour #3 får 🍺🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Bøgedal sour #4

Også Sour #4 står flot gyldent i glasset med en lille hvid skumkant ovenpå.

Denne gang er det dog ekstremt tydeligt, hvordan gæren er opformeret. Duften er domineret af masser af solbær; eller faktisk helt den samme duft, som bladene på solbærbusken.

Der er også god funk, egetræ, frisk citrusfrugt og fyrrenåle.

Øllen er igen livlig men formår at sikre en god tørhed og cremet fylde.

Blid syrlighed i smagen; svag mælkesyre og god frugtsyre. Der er fin funk og faktisk også lidt bitterhed. Solbærbladene går igen i smagen og får næsten et mynte-aftigt udtryk blandt fine noter af egetræ og vanille.

Afslutningen er fin, tør og let syrlig og faktisk ganske bitter.

Det er klart den, som har mest karakter fra sin gær, men den er måske lidt for afdæmpet.

Bøgedal Sour #4 får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Alefarm skifter stil og kommer på dåse

En af de absolutte åbenbaringer i de nyere danske bryggerier er uden tvivl københavnske Alefarm.

Deres øl har været svære at få fat på – faktisk er det kun lykkedes mig én gang på fad og nogle få gange i kælderen hos Kihoskh. Og hver gang har de været af absolut øverste skuffe.

Men der er lys for enden af tunnelen. Alefarm har i år gennemgået en ganske kraftig udvidelse og er nu i gang med at rebrande sig med nye etikker, øl på dåse og generelt et nyt udtryk.

Jeg har sat brygger og indehaver Andreas Skytt Larsen samt Lead Designer Dan Johnstone stævne til en snak om produktion, fremtiden og især den nye designlinje.

Snakken med Dan er på engelsk, så vi starter med de små korte til Andreas.

Hvornår kan vi være så heldige at kunne købe jeres øl på dåse?

Vi har vores første dåsetapning på fredag. Vi håber alt går som det skal!

(Red.: Det ser det umiddelbart ud til på nedenstående billede fra Alefarms Facebook side)

Er dåserne ment til det danske marked eller er de øremærket til udlandet?

Vi har fokus på både en national og international tilstedeværelse, men der vil ryge klart mere øl ud over landets grænser, da markedet selvklart er større i andre lande.

Kommer vi stadig til at se Alefarm 37,5cl flasker med vild og blandet fermentering?

Ja, det vilde vil stadig komme ud på 37,5 cl flasker.


Og så tager jeg fat i Dan og får en snak om den virkelig lækre nye designlinje for Alefarm. Så jeg skifter lige til engelsk.

How did it come about that you should design labels for Alefarm?

Andreas and I met through some mutual friends back when I was working as a bartender at Warpigs in Kødbyen.

I worked independently on various illustration projects at the time and Andreas found my work through Instagram and pitched the idea of working together on some labels for the upcoming beers.

What design work have you done before?

Back in the UK I worked as a lead graphic designer for the Oval stadium in London on both national and international marketing materials for the cricket industry.

Before that I was working on various freelance projects after graduating in furniture design.

How is your process? Do you try to convey a feeling, a taste or something different interely? Do you design on your own first and present your sketches to Andreas and the others or is it a more collaborative approach?

The process can vary from label to label. We start with the name mainly and then I begin to suggest some imagery that can work, sometimes it’s fairly literal and other times we like to work with something more conceptual to define a feeling that relates to the name.

I would certainly say it’s collaborative in the sense that Andreas usually has some kind of message he wants to portray as the beers can be named for a specific reason, like a particular production process or a taste.

The style was created specifically for working with Alefarm and will no doubt evolve over time, but the fundamental idea is to have a ‘dream-like’ feeling to the work that fits into the aesthetic of the brewery, without limiting ourselves too much.

How much do the sales aspect play into a design line like this? I’ve seen plenty of elegant designs fade away on crowded shop shelves…

I guess with any kind of branding you have to have the sales in mind.

I wouldn’t say that each label concentrates too much on that when it comes to the concepts, but as a whole we use the aesthetic that we have developed (as I mentioned earlier) as a kind of umbrella to the work, so as long as it fits within that ‘guideline’, we should be on the right track.

What’s your favourite part of designing/drawing

I have two main stages in the process that I enjoy the most:

The first is the initial concept stage. This usually comes as soon as a beer is suggested and I begin to think of imagery that could represent the name and it involves a lot of early sketch work.

The second stage is the ‘finishing’. I have created a series of unique digital paint brushes that give the texture we have in the work, after making vector files that define the composition, colour and shape of the label.

I take the work into Photoshop to digitally paint each layer individually. This can obviously take some time depending on the complexity of the design but it’s certainly a labour of love.

Have you designed the bottlelabels well? And either way, will the bottle design change to comply more with this new look?

I have been working on a re-brand for all of the Alefarm products, so updates to the bottle artwork are on their way as well as the can designs.

Øl i Vegas, del 3: Brewpubs

Mit sidste indlæg om min tur til Las Vegas handler om de forskellige brewpubs, som jeg fik besøgt i byen.

Hop Nuts Brewing

Mit første brewpub-besøg var til Hop Nuts Brewing i Arts District, som er et moderne Vesterbro-agtigt miljø omkring 4 kilometer nord for The Strip.

Man skal gennem et noget “run-down” område inden man kommer dertil, men så virker Arts District hyggeligt med små caféer, genbrugsbutikker og forskellige håndværkstiltag.

Hop Nuts Brewing er et rimeligt lille sted med et fint udvalg af husets egne bryg på tavlen samt 5 gæstehaner.

Sidstnævnte havde høj kvalitet da jeg besøgte med blandt andet Stone og Modern Times.

Betjeningen var venlig på en noget stille aften og jeg fik mulighed for at smage mig gennem det meste på hanen samt en fremragende pilsner fra Stone.

Højdepunktet fra bryggeriet selv var deres klassiske Imperial IPA – Green Mamba. En dejlig fed øl med høj bitterhed, masser af citrus og blodappelsin.

Også deres porter – Harry Porter – var lækker og balanceret med masser af hasselnød og kakao.

I det hele taget var niveauet fint uden dog at imponere gevaldigt. Og måske var de ellers velbryggede øl lige lovlig traditionelle uden så meget spræl. Men det er nu også rart nok ind imellem.

Hop Nuts Brewing får 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Chicago Brewing Company

Inde i et af Downtown Las Vegas’  kasinoer fra begyndelsen af Vegas’ storhedstid; Four Queens fra 1966, åbnede brewpubben Chicago Brewing Company en filial i 2004.

Det er en rimelig lille bar, der også serverer lidt mad. Jeg skulle dog bare gerne have et lille smagebræt af deres egne øl.

Der var så ikke rigtig noget, der hed et lille smagebræt… jeg fik pænt 9 forskellige øl af egen produktion serveret til bare $10 (60 DKK).

Jeg havde ikke de store forventninger, men blev positivt overrasket over et par af deres øl.

De havde en klassisk West Coast IPA på; Hardway, som ganske enkelt var i sublim tilstand, ekstremt let drikkelig og velbrygget. Også deres stout (Sundowner) og deres red ale (Ramblin’ Reck) var rigtig fine.

Et af deres sæsonøl var en belgisk tripel, som faktisk også faldt rimeligt ud.

Resten var der dog ikke så meget at skrive hjem om…

Chicago Brewing Company får 🍺🍺🍺 (ud af 6).

Triple 7 Brewing

Forlader man Fremont Street og går en smule længere nordpå kommer man til Main Street Station Hotel and Casino.

Her har Triple 7 Restaurant and Brewery til huse.

Der var ret godt fyldt på dagen, både ved bordene og ved baren. Øllene var dog ikke den store oplevelse desværre…

Faktisk var der kun én øl fra mit smagebræt af 5 smagsprøver, som jeg ville overveje at smage igen. Og det var endda også kun en, som Triple 7 havde brygget sammen med et andet Vegas bryggeri; Big Dog Brewing Company.

Set i nutidens bryggeriverden så var det pudsigt nok også den eneste New England IPA jeg fik på hele turen til Las Vegas. Humlejuice har ikke rigtig fundet vej til ørkenen endnu.

Triple 7 Brewing får 🍺🍺 (ud af 6).

Banger Brewing Company

Inde på den travle Fremont Street – lige ved siden af noget så amerikansk som The Heart Attack Grill, hvor man kan få burgere med mere eller mindre en halv ko i, ligger Banger Brewing lidt gemt tilbage.

Lige så flashy som alting er i Vegas, lige så tilbageholdent og roligt virkede Banger.

Også her serverede de med glæde et smagebræt (eller to 😉).

Betjeningen var venlig og ret kompetent og det var egentlig det eneste ølsted, hvor jeg havde en fornemmelse af, at der kom turister (både indlands og udenlands).

Kvaliteten hos Banger var ligesom deres udtryk stille og roligt, men ført med sikker hånd – både hvad angår brygningen, serveringen og eksperimenteringen.

Jeg fik lutter gode øl serveret og kan fremhæve min første oplevelse med en kaffe-kölsch.

Der blev også budt på jalapeño-hvede samt den fantastisk navngivne Bloodsport: Et potent mix af Bangers Van Damme og Crafthaus’ Jean Claude inklusiv en masse blodappelsin.

Deres single-hop pale ale med Eukanot var nok den, som stod allerbedst. Noter af peber og harpiks blandt en masse “dank” humle med blodappelsin og bergamotte i centrum. Strålende.

Banger Brewing Company får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

En crowdfundet ciderrevolution

I oktober sidste år dukkede der en crowdfunding mulighed op på Coop Crowdfunding for “ægte dansk cider”.

Jeg har smagt på resultatet og taget en snak med Kristoffer, som er den ene af de to bagmænd (den anden hedder Paw).

Vurderingen af de absolut fremragende cidere (for der viste sig at være to) kan I læse længere nede.

Hvordan kom crowdfundingen med COOP på plads? 

“Det var lidt af en tilfældighed, at aftalen med COOP kom i stand.

Vi var ude at lave en cidersmagning for deres digitale bureau, og de spurgte,
om vi ikke havde lyst til at lave et projekt på den crowfundingplatform, de netop havde udviklet.

Herfra kom vi i kontakt med de rette personer, hvilket senere resulterede i Crowdfundingen.

Vi er i dialog med Coop om at begynde at sælge nogle af ciderne igennem dem.”

Hvor meget indflydelse havde I på processen med ciderne?

“Vi har haft stor indflydelse på ciderprocessen. Vi havde selv brygget
hjemme på kollegiet og fundet frem til hvilke æblesorter, vi gerne ville
bruge.

Vi har under hele forløbet været i tæt dialog med Damien (ciderproducenten), og forsklaret hvilken smagsprofil vi ville opnå, og dermed hvor meget restsukker og alkohol vi ville have i cideren.”

Hvad er planerne fremadrettet?

“Nu skal vi rigtigt ud til folket.

Første runde crowdfunding handlede primært om at få testet om folk kunne lide, det ciderudtryk vi søgte.

Det har vi på alle måder fået bekræftet, så nu handler det om, at nå ud til flere folk og forhåbentlig også flere butikker. Vi planlægger derfor også at lave en ny crowdfunding, så vi kan få lavet endnu mere cider.”


Som skrevet tidligere, så fik jeg mulighed for at smage to cidere, for drengene havde også lavet en version på halvt franske cideræbler og halvt danske æbler.

100% Danske æbler (5,5%)

Cideren er bleg i farven, især set ved siden af den franske. Den er også lidt mere klar.

Duften er sødlig af dejlig æble. Der er endda noter af pære, lidt egetræ og honningmelon.

Mellem karbonering og en rigtig fin fylde. Smagen byder på sødt æble, igen lidt pære og melon og en balanceret tørhed, som dog godt kunne have været mere udtalt.

Der er en gennemgået markant (men balanceret) frugtet syrlighed, som virkelig fungerer godt.

Ciderevrevolution Danske Æbler får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Danske/franske æbler (4,5%)

Cideren er flot strågul og ret meget karboneret, så proppen flyver.

Der er meget æble i duften, som ikke er så sød som den danske, men mere en fed og lidt overmoden fornemmelse.

Den er livlig men formår at beholde en fin fylde.

Smagen er balanceret med sødlig fed æble, egetræ og en svag svovlnote.

Ciderrevolution Danske/Franske Æbler får 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Christiansfeld Bryghus: Endnu et bryghus, der skal undgås

I efteråret 2017 startede Christiansfeld Bryghus op uden den store fanfare.

Lokalsprøjten havde dog fanget historien om, at en franskmand kom til byen og ville lægge evner til byens eget bryggeri.

I dag var jeg forbi Donslund Vine, som (så vidt jeg ved) er eneforhandler af øllene.

Jeg købte en classic og en pale ale (begge batch 003(?)).

Labelarbejdet er fint, der er noget klassisk landligt over dem med et fint logo fra bryggeriet, så alt ser egentlig meget fint ud (udefra).

I kan læse anmeldelser af øllene nedenfor. Bare vid, at jeg ikke er glad.

Det er foruroligende, at man som brygger ønsker at sende det her på gaden. Det er utroligt, at det åbenbart er blevet udsolgt(!?).

Personligt er jeg da irriteret over at have spildt 80 kroner på noget værre bras.

Men hvad værre er, så fortæller bryggeren i artiklen ovenfor, at han vil lave øl, der identificeres med Christiansfeld. Det er dælme heller ikke god reklame for den fine by. Kan man som kommune mon gå ind og kræve navneændring af en producent, hvis dennes dårlige produkter smitter negativt af på byen som brand(?).

Du bør i hvert fald selv undgå dem for enhver pris!

Christiansfeld Classic

Mudret ravfarvet med et mellem fizzy off-white colaskum. Ligner på ingen måde en Classic (og nej, jeg har ikke hældt gæren med, glasset kan ikke holde hele flaskens indhold).

Wow! Duften har virkeligt skarpe toner af fenoler, lidt ligesom malingsfortynder. Skarpt, så det kriller i næsehårene. Der er også en del meget modne røde æbler i duften. Altså MEGET modne.

“Øllen”, som jeg vel retteligt stadig bør kalde den, er livlig, tynd og virkelig tør.

Smagen har lidt malt, men er ellers super tør, fyldt med fenoler, der smager af plastic, jern og rådne æbler.

Det er simpelthen gruopvækkende dårlig kvalitet. Der er muligvis ikke en infektion noget sted, men den er så propfyldt med  bryg- og gæringsfejl, at den sikkert godt kunne gemme sig deri.

Christiansfeld Bryghus Classic får (0) (ud af 6). Og det meste forsvandt denne vej:

Humlemans APA

Øllen er okay mudret orange med en stor, blivende hvidt skumkrone.

Aroma har igen masser af fenoler, grænsende til brændt plastic. Lidt appelsinskal også. Ikke nær så forfærdelig i duften som den anden.

Medium karbonering, let oliet fylde.

Der er ingen rigtig karakter fra malten men bare smag af kraftig plastic fra fenolerne, iblandet lidt skarp fusel alkohol.

Ingen egentlig humlesmag eller bitterhed – i hvert fald ikke fra humlen, men i stedet en lidt underlig og skarp enebær-agtig urtet eftersmag.

Den var drikkelig nok til flere slurke end den anden, men så heller ikke mere. Vasken fik resten.

Christiansfeld Bryghus Humleman APA får 🍺 (ud af 6).

Saisonbryg hos Åben

Jeg har et par gange nævnt overfor drengene i Åben, at det kunne være sjovt at brygge en saison sammen.

Og det syntes de så heldigvis også 😆.

Så for et par uger siden tilbragte jeg dagen sammen med Philip i bryggeriet for at lave Åbens første saison.

Mit mål var at lave en saison, der havde en smule mere fedme og fylde end de traditionelle sprøde belgiske saisoner, som fx Saison Dupont.

Til det formål tilføjede jeg en smule Special B malt til opskriften. Special B er en hårdt ristet karamelmalt, som normalt bruges til belgiske dubler, men som også giver en lækker fedme, noter af grahamskiks og karamel.

Sammen med Åbens egen lækre pilsnermalt endte vi op med en fantastisk lækker kastanjefarvet øl.

Det er jo selvfølgelig ikke nogen rigtig Åben øl, hvis ikke der også er en del humle.

Øllen er underspillet i sin bitterhed, som er baseret på Magnum humlen. Der er brugt Citra både som aromahumle og ved flameout.

Desuden er øllen kraftigt tørhumlet med Citra.

Øllen blev øverført til gæringstank noget varmere end Åben er vant til med deres øl. Der er ingen temperaturmåler på, men vi vurderede temperaturen til at ligge et sted mellem 26 og 30 grader.

White Labs’ 565 gær kan nemlig godt lide lidt mere varme end de fleste andre gær. Og det var lige netop den gær, som vi brugte.

Det er White Labs’ forædling af Duponts egen husgær. Den afgiver ikke så mange estere (noter af pære og grøn æble) som andre Saisongær. Til gengæld tilføjer den fine noter af hvid peber til afslutningen.

Nu er øllet så efterhånden kommet på markedet (på fad, flaskerne mangler stadig labels). Jeg var så heldig at få et par flasker uden labels fra Philip så jeg kunne smage.

Der er ikke nogen tvivl om, at øllen er ung. Men det fremhæver tørhumlingen, men giver endnu ikke så meget plads til gærens specielle noter.

Malten er skarp, der er ingen tvivl om, at Åbens egen malt er af rigtig høj kvalitet. Der er godt bid i den.

Duften er dejlig af Citra, smagen er sødlig, men med en betydelig bitterhed. Afslutningen bliver mere markant med gærens noter af peber efter øllen varmer en smule op i glasset.

Alt i alt er jeg meget tilfreds! Så ser du Åben Sunday Morning Saison på en bar eller i en butik, så skynd dig!

Solid og selvsikker start fra 3 Crates Brewing i Klitmøller

Jeg var forleden så heldig at få mulighed for at smage en flok øl fra endnu et nyt dansk bryggeri: 3 Crates Brewing fra Klitmøller.

Min kammerat René havde skaffet 6 forskellige fra bryggeriet, der hører til i en sandwichrestaurant og faktisk kun sælger produkterne på stedet.

Og det er absolut en solid begyndelse for bryggeriet.

3 Crates Unusual Uniforms Saison

Det er en flot klar og blegt gul øl med et fint, cremet hvidt skumhoved. Der er græsset humle i duften, papaya, lidt hyldeblomst og frisk citrus.

Ganske livlig fylde og en fin, cremet fylde.

I smagen er der en svagt grynet fornemmelse, let vinøsitet. Det er ellers en ganske ren maltprofil ud over ovenstående og øllen har en solid citrusset bitterhed.

Desværre virker den lidt skarp i alkoholen, hvilket trækker lidt ned (se mere om det længere nede).

🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

3 Crates Aspiration Pale Ale

Her har vi et lidt mere mudret udtryk, igen med et fint, cremet hvidt skum.

Næsen møder frisk citrusfrugt, appelsin, grape og fin, balancerende malt.

Lidt højt karboneret og livlig, men med en dejlig cremet fornemmelse.

Smagen er behageligt humledomineret med appelsin og citron og samtidig balanceret af havre og en generelt ren maltsammensætning. Absolut lækker.

🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

3 Crates Buses Session IPA

Session IPA har altid været en lidt skæv størrelse, men jeg tænker den som mere bitter end American Pale Ale, mere kompleks i malten end en Golden Ale og naturligvis lavere i alkohol end en IPA.

3 Crates’ version er gullig orange med et lille, cremet hvidt hoved på. Der er lidt gær i duften, men ellers fin humle med fersken, grape og appelsin.

Kulsyren er fin og giver plads til at øllen opleves som tør og cremet.

Der er en lidt mudret maltfornemmelse i smagen, fersken, og abrokikosnoter fra humlen og så desværre en ret gennemtrængende alkoholfornemmelse – af det, som kaldes fusel alkohol. Det er oftest et resultat af, at øllen har gæret ved for høj temperatur.

Afslutningen har dog den rette, skarpe bitterhed.

🍺🍺🍺 (ud af 6).

3 Crates Waiting Wars Oatmeal Stout

Denne lækre havrestout er mørkebrun til sort i glasset med et ganske lille beige skumhoved på toppen.

Duften er først chokolade og havre, men har også en del kaffe og frisk citrusset humle.

Mellem karbonering og en fin tør cremethed. Lige som ølstilen skal have.

Smagen er ren kaffe-mums! Ristede maltnoter og chokolade forsøger at balancere, men det føles lidt som når man lige tager det sidste fra en frisk kande mokka.

… og det fungerer fremragende 😃.

🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

3 Crates Yesterday’s Yells Imperial Stout

Imperial stouten er faktisk ikke specielt sort, men snarere mahogni-brun i glasset. Skummet er tæt, beige og bliver hængende.

Der er dejlig chokolade i duften suppleret af frisk grøn hasselnød og en mild frugtet brombærnote (som er meget normal ved lang mæskning af hårdt brændte malte).

Der er en behagelig, tilbageholdt kulsyre og en meget fin cremet fylde – især når den er på beskedne 8,7%.

Smagen er lækker med godt med ristet malt, chokolade og kaffe. Der hænger en fin, maltet (måske lidt skarp) bitterhed tilbage længe efter slurken.

Igen er der lidt indikation på fusel alkohol, men det betyder ikke nær så meget som i de lettere øl.

🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

3 Crates Brewing Adam Avec Quadruple

Farven er flot brunlig ravfarvet med lidt cremet skum på toppen. Der er karamel, vinøsitet, blommer og rosiner i duften.

Der er en god fed fylde at finde og en passende tørhed også.

Der er fin karamel som base i smagen, en del stenfrugt, vinøsitet, koriander og en lille strejf af chokolade. Ganske fin.

🍺🍺🍺🍺+

Hvad gør man hvis man får en øl, der tydeligvis er dårlig?

For lidt tid siden fik jeg købt et par flasker Bluestone øl fra Wales i min lokale SuperBrugs.

De så spændende ud og havde et prisleje, som gjorde, at jeg tænkte de var et skud værd.

Jeg købte en Saison og en klassisk britisk red ale.

Da jeg smagte den ret middelmådige saison fik jeg helt klart fornemmelsen af, at der var en mild infektion i øllet. Den var dog stadig drikkelig.

Red alen derimod havde full-blown infektion. Sure bær, våd hund og skarp acetone og æblecidereddike noter. Komplet udrikkelig.

Og hvad gør man så som forbruger?

Er det den sælgende butiks ansvar at undskylde, kompensere og viderekommunikere problemet? Ikke ifølge købeloven, for der er et køb en handel, som der ikke umiddelbart kan fortrydes.

Men så vidt jeg husker fra mine år i butik (inden jeg fyldte 20!), så kan butikken vælge at tro på kunden, yde en ekstra service og kompensere. Men det er ikke noget, de SKAL gøre. Ikke ifølge købeloven. Coop skriver også selv, at de gerne vil have, at man kontakter dem med en reklamation.

SuperBrugsen i Kolding C, som jeg havde handlet hos, var dog ikke sene til at skrive tilbage til mig på Facebook, at jeg ville få en behørig erstatning for min dårlige oplevelse. Da jeg så stod i butikken, fik jeg en gratis Rochefort 10 i hånden. God service!

De fortalte mig også, at de går videre til distributøren eller producenten; men kun hvis de får flere henvendelser. Det er jo sådan set fair nok.

Men hvad er så min pligt som forbruger? Og som selvbestaltet øl-“ekspert”?

Butikken går altså kun videre med problemerne, hvis der altså kommer mere end én klage. Men det er jo hverken alle, der ved, hvordan en infektion smager eller som har tid eller lyst til at klage. Så det er nok kun i meget grelle tilfælde, at et kvalitetsproblem reelt set kommer tilbage til bryggeriet.

Skal jeg så kontakte både butikken og bryggeriet?

I dette tilfælde gjorde jeg det faktisk. Bluestone vendte venligt tilbage med en undskyldning og en mulig forklaring på problemet i deres flaskelinje – uden dog som sådan at erkende et reelt problem.

Igen er de heller ikke forpligtet til noget som helst, men ville faktisk også gerne kompensere mig. Det er jo dejligt, men var ikke min egentlige intention. Jeg ville faktisk helst hjælpe dem med at lave bedre øl.

Jeg har tidligere oplevet bryggerier, der ikke har været nær så imødekommende, når man har kritiseret deres kvalitet. Så det er rart, når bryggeriet som minimum tager henvendelsen til efterretning.

Efter den her oplevelse vil jeg i hvert fald gøre en dyd ud af at orientere både den sælgende butik og bryggeriet i de tilfælde, hvor jeg har drukket en øl med tydelig infektion.

For hvis ikke jeg gør det, hvem gør så? Og hvis ikke bryggeriet får det at vide, så kan de blive ved med at sende dårlige øl på markedet, som måske kunne være undgået.

(Hvis du henvender dig til et bryggeri i denne situation, så husk enten batchnummer eller sidste holdbarhedsdato, så de kan identificere den pågældende produktion).

To Øl fra kassen

Jeg har netop modtaget en bestilling fra To Øls webshop. De er jo trods alt mit valg til årets bryggeri sidste år 😋.

Det er faktisk første gang jeg har bestilt direkte fra dem, men da de havde deres seneste sure frugtøl; 1 ton of… på lager, så slog jeg til. Fint flankeret af lidt stout og humlede øl, endte jeg på 9 flasker/dåser.

Øllene var kompetent pakket i nogle ganske smarte 3-styks indstik til papkassen, som må være langt mere fleksible end dem, der deler hele kassen i fx 12 mindre rum. Med denne model kan der nemt være 33cl, 50cl, 66cl og 75cl i kassen.

Og så havde To Øl endda valgt at lægge lidt pakkechips øverst, hvilket mange andre webshops forsømmer.

Øllene blev bestilt fredag eftermiddag og sendt med Bring til en lokal pakkeshop. Onsdagen efter kunne jeg afhente dem, hvilket må siges at være fin leveringstid; især når det kun koster 36,25 at få den sendt.

Hyldals Bryghus – nyt lokalt bryggeri

I begyndelsen af december åbnede et nyt bryggeri i Bække nord for Vejen. Hyldals Bryghus på bare 250 liter er åbnet af Tim Hyldal og jeg har taget en snak med ham og smagt på de første øl.

Hvorfor tog du skridtet til at starte dit eget bryggeri?

Det startede med håndbryg, som jeg første gang prøvede i 2009. Jeg kom først rigtig form på det i 2015, hvor jeg anskaffede mig et mere ‘prof’ setup.

At starte som brygger var både tilfældigt og så alligevel ikke. Mit arbejde som ledelseskonsulent har været under aftrapning i nogle år og jeg har gået med ønsket om at ville noget andet. Gnisten har ikke været der de seneste år. Så i 2015 besluttede jeg – i enighed med min kone – at gå fuldt ind i at ville brygge. Tiden frem til nu er så gået med at lave bryghuset og gøre alt klart.

Hvad er planerne for bryggeriet?

Der er i øjeblikket 15 øl i programmet som alle er blevet meget vel modtaget. Vi sælger både til detail, specialbutikker og restauranter. Vi vil gerne køre tre serier af øl:

  • Smagen af Hærvejen
  • Devil’s Beer
  • Hyld

Jeg har som skrevet smagt på de første øl fra Hyldals serie med udgangspunkt i Hærvejen.

Hærvejen Moders Mål

Noget så sjældent som en dunkelweizen fra et dansk bryggeri.

Den er rimelig sød og har fine frugtede estere fra gæren. Dejlig letdrikkelig, men måske en lille smule tynd og mangler et ekstra skud bitterhed til at slutte af på.

Hyldals Moders Mål får 🍺🍺🍺 (ud af 6).

Hærvejen sorten trold

Noget så interessant som en chokoladestout med brændenælder i. Det skinner især igennem i den behagelige duft med god bitter chockolade og en underspillet urtet fornemmelse, som sikkert er nælderne.

Igen er fyldten måske en smule let, men smagen er dejlig velbalanceret med en god maltet bitterhed til sidst.

Hyldals Sorten Trold får 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Jule stjerne

Nok den af de fire øl, som imponerede mig mindst.

Det er nok fordi den mest af alt virker lidt simpel. Der er en rimelig let karamelbund som ikke rigtig kan hamle op med den anis, som er kommet i. Heldigvis er øllen rimelig tør og bitter så anisen ikke stikker helt af. Men alligevel lidt for let, lidt for simpel og lidt for kedelig.

Hyldals Jule Stjerne får 🍺🍺+ (ud af 6).

Nytårs Bobler

Det er en rigtig spændende øl og jeg kan faktisk godt lide, når der leges lidt med ingredienserne – også urter og krydderier. I Nytårs Bobler er der både honning og lavendel proppet ganske fint ned i en lys belgisk blonde på 8%. Duften især er domineret af lavendel og man får næsten fornemmelsen af sæbe, men der er god sødlig honning, estere med rødt æble og en let viniøs balance.

Den er super-let at drikke (som champagne 😉) og smagen er rimelig balanceret til trods for alle de elementer, den er sammensat af. Der er en god pebret bitterhed, der sammen med viniøsiteten holder lavendelen i skak.

Hyldals Nytårs Bobler får 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).