Nyt prisvindende mikrobryg fra Aalborg; Hjort Beer

For efterhånden noget tid siden fik jeg nys om et nyt dansk bryggeri fra Aalborg.

Hjort Beer med Carsten Hjort Bjerre i spidsen startede op i 2017 efter, at Carsten havde vundet både en guld- og en sølvmedalje til DM i håndbryg.

Hjort Beer er et nomadebryggeri som får brygget deres opskrifter på andre bryggerier med overskudskapacitet. Og at dømme ud fra de fire første øl på markedet, så er samarbejdspartnerne valgt godt (som indtil videre er ReCraft i Polen).

Jeg skal for god ordens skyld sige, at de fire øl er doneret til mig.

Wiener Walzer

Noget så utraditionelt i den danske mikrobryg-scene, så er det en wiener; eller en ‘classic’.

Det er også den øl, som gav Carsten hans guldmedalje ved DM i håndbryg.

Den er flot med et stort cremet hvidt skum, der klistrer til glasset og bliver der længe. Øllen er kopper mod brun og lader boblerne søge hastigt mod overfladen. Duften er præget af karamel, crystalmalt og en smule græs.

Mellem karbonering med en fin og let cremet fornemmelse. Smagen er sødlig, masser af malt, let toasted karamel og lidt hasselnød. Bitterheden er lav, men der er lidt græs til sidst for at balancere.

Spændende start på Hjort og når det er sjældent at se en mikrobrygget Classic, så er det endnu sjældnere at smage en god, mikrobrygget Classic.

Wiener Walzer får 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Brown Bella

Brown Bella er en belgisk dubbel og den har da den rigtige dybe brune farve med lidt røde kanter og et flot cremet beige skum, der bliver hængende.

Duften har malt, mørk sukker og let mælket chokolade.

Mellem karbonering, lidt tynd men fin tør fylde.

Smagen er fin, måske lidt svag og tilbageholden. Der er lidt svag gær, chokolade, rosiner og igen en lidt mælket note. Fylden bliver dog bedre efterhånden som øllen varmer lidt op.

Måske mere brown ale end dubbel, men der kommer også lidt flere noter fra gæren efterhånden.

Brown Bella får 🍺🍺🍺 (ud af 6).

Amarillo

Amarillo er en klassisk westcoast IPA med en flot, lidt hazy orange farve med et stort, cremet hvidt skum.

Duften har malt, brød, lidt kiks, græs, citrus, fersken og lidt gær i baggrunden.

Mellem karbonering, fin tør og lidt cremet fylde.

Smagen har en fin maltet baggrund, lidt skarp bitterhed der bliver en smule kalket og ellers noter af græs og fersken. Alkoholen balancerer fint.

Lidt ‘uneven’, men et fint glas øl.

Amarillo får 🍺🍺🍺+

Orange

Orange er Hjorts bud på en tysk weissbier, dog med et twist af appelsin. Øllen er mørk, let mudret orange med et mellem, cremet off-white skum.

Aroma har gær, hvede, appelsin og græs.

Mellem karbonering, fin cremet fylde og en let grainy fornemmelse, der passer godt til stilen.

Smagen er fin, ret meget appelsin, hvedesødme, let syrlighed fra appelsinen. Ganske fin gær karakter med en smule banan og æble. Ganske kraftig bitterhed med græs og fyrrenåle.

Faktisk en ret lækker hefe.

Orange får 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6). 3.5

Øllets Dag 2018 i Kolding – behageligt men med potentiale for forbedring

Øllets Dag startede for cirka 25 mennesker allerede fredag aften, da Beershoppen holdte opvarmningssmagning med fantastisk polsk øl sammen med Ninkasira fra København.

Beershoppen er desværre ikke at finde på Øllets Dag i Kolding, da de foretrækker Humletorvet i Fredericia; og det er et stort tab for Koldings Øllets Dag.

Jeg vil nedenfor trække et par overskrifter om mine oplevelser på dagen.

Tiltrækning (reklame/skiltning)

Positivt:

  • Dert var lidt af et scoop for City Kolding at få kokken Claus Holm til at lave mad et par timer. Jeg er sikker på, at det trak kunder til, som måske ikke lige ville være kommet ellers.
  • Der var fint med reklame i lokalavisen, men det er altid svært at vurdere, hvor langt det ‘når’.
  • Skiltningen på standene var god ligesom sidste år og gav kunderne et godt overblik over udvalget på standen. Meget professionelt og meget overskueligt for kunderne.

Udviklingspotentiale:

  • Hvis man kom ned til byen uden at vide, at det var Øllets Dag, så var det faktisk heller ikke nemt at blive klar over. Tidligere har der hængt bannere over gågaderne, som viste at det var Øllets Dag; dem burde man nok genoverveje. De kunne måske endda suppleres med anvisning af, hvilke stande man begiver sig imod?
  • Der var også en masse posts på Facebook, men jeg så dem i hvert fald selv kun inde i de ‘sædvanlige’ ølrelaterede grupper (og i Kolding-gruppen). Måske skulle Ølentusiasterne overveje lige at lægge lidt penge i en Facebook-kampagne, som har potentiale til at nå andre målgrupper end lige de gængse ølentusiaster.
Mad og øl

Positivt:

  • Jeg har allerede nævnt Claus Holm, men også på andre steder havde madudvalget oppet sig. Fx kunne man i AL Passagen få lækre gourmet hotdogs.
  • De kokkestuderende fra Hansenberg var igen et absolut højdepunkt. For 50,- fik man 4 ‘hapsere’ som alle var en lille ret. Det fungerede mere strømlignet med betaling i år og der var også mere at vælge imellem.

Udviklingspotentiale:

  • Det er måske et problem med sin egen succes, men måske kunne Hansenberg placeres to steder i stedet for ét? Så spreder man tiltrækningskraften ud på to steder?
  • Det er lidt ærgerligt, at eleverne ikke er udfordret på, at deres retter skal have øl i. Det kunne være fedt at gå rundt til hver madstand og se, hvilken øl der var i hvilken ret. Det vil også give eleverne en konkret udfordring samt lære både dem og kunderne om sammenspillet mellem øl og mad.

  • Man kunne godt håbe at have caféer og restauranter mere med på idéen. Altså at de stod udenfor og tilbød en frokost, som passede til øl og til at gå rundt med i gaderne.
Øllet

Positivt:

  • Udvalget af spansk øl var fremragende, Sesma og La Pirata fik vidst vist koldingenserne, at spanierne kan lave virkelig gode øl.
  • Den canadiske stand var endnu bedre. Torbens seneste rejse til Québec havde bragt en masse fremragende øl med sig. Blandt andre Dieu de Ciel; også på fad. Desværre var det lidt skjult for kunderne, at der inde på baren var 4 haner, der også var med i poletsystemet på Øllets Dag.

Udviklingspotentiale:

  • Mængden og kvaliteten af det danske øl, der blev serveret var slet ikke imponerende. Den Københavnske stand havde en del dejligt øl, men var lagt helt ned i bunden af Søndergade. Den/de danske stande på Akseltorv gjorde ikke meget for at vise kvaliteten og diversiteten i dansk mikrobryg.
  • Der var lige som sidste år en udfordring med, at meget øl var på flasker uden afkøling. Der var heldigvis ikke så meget sol på i år, men der bør nok findes en afkølingsløsning.
  • Det var ikke ved alle stande, at vidensniveauet blandt udskænkerne var lige højt. Det er sikkert okay hos hr. og fru Danmark, men jeg oplevede kun én stand, hvor kunderne fx blev vejledt i hvilken rækkefølge, de burde smage standens øl i (den spanske).
  • Den engelske stand var en stor skuffelse med kun ganske middelmådig cider. Her var ellers en mulighed for at introducere flere af den nye bølge af engelske bryggerier, til cask øl og også gerne engelsk cider; men så måske lidt flere regulære cidere og lidt færre med frugt tilsat.

Og så var det nok lidt uheldigt, at Browar Golem var forbi den engelske pub samme dag uden officielt at være en del af Øllets Dag. De forsvandt lidt i mængden. Heldigvis var de så rigeligt i stand til at få en god dag og aften ud af det 😉🍻.

Og hvordan var øllet så?

Mest imponerende var Dieu du Ciel! Dernière Volonté Brettanomyces. En fantastisk øl uden Brett, men med Brett tilsat, så var den en forbløffende forfriskende Orval på steroider. Strålende.

Også udmærkelser til New England Imperial IPA fra svenske O/O Brewing, dejlig barleywine fra spanske La Pirata, vanille imperial stout fra Sesma fra Spanien og også blond alen Aquarelle fra Dieu du Ciel, som var suret op med mælkesyrebakterier.

Så der var bestemt mange dejlige ting i glassene.

Anmeldelse: Fullers Imperial IPA

Fullers i London har i mange år formået at brygge virkelig gode øl efter sikre, britiske traditioner.

De er mestrene bag den fantastiske Fullers Vintage-serie, den elegante 1845 og naturligvis den uovertrufne London Porter.

Da jeg så, at de havde kreeret en Imperial IPA var jeg ikke sen til at punge ud.

Beskrivelsen på flasken vidner om, at vi i klassisk Fullers-stil har at gøre med en engelsk fortolkning af Imperial IPA og ikke en amerikansk.

Og sådan er brygget tydeligvis også.

I glasset har den en virkelig flot dyb kastanjefarve, med et superflot, cremet gulligt skum, der bare bliver siddende i evigheder.

Duften minder lidt om klassiske old ales, hvor malten er fed med en let syrlig karakter, suppleret af masser af mørk karamel. Friskheden kommer dog med i humlen, som har klare noter af jordbær og fyrrenåle.

Der er fin balanceret kulsyre, som giver en flot cremet og fed fylde.

Smagen er som forventet maltdomineret med en rigtig fed, vinøs karamelkarakter som centrum. Der er også masser af hasselnød og igen en let astringens til malten. Humlen (og Imperial IPA-karakteren kommer med en lang, vedblivende bitterhed).

Det her er klart på nippet til en old ale eller en barleywine. Og så er det bare et fremragende glas øl.

Fullers Imperial IPA får 🍺🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Flasken er købt for 99,- hos Beershoppen i Kolding.

Åben investerer i mere tid og i mere udstyr

Selv om produktionen er stilnet lidt af hos Åben hen over sommeren betyder det ikke, at Philip og Johannes har ligget på den lade siden.

Faktisk går Philip fuld tid i bryggeriet fra den 1. august:

“Det har nu nok hele tiden været over 37 timer, men det her har simpelthen været den bedste beslutning. Nu behøver jeg ikke stresse over at skulle jonglere kravene fra to jobs”, fortæller Philip.

Også selve organisationen har fået en ændring, hvor bruggeriets designer nu er indtrådt som bryggeriets tredje ejer. Samtidig leder bryggeriet efter en studiejobber til at hjælpe med meget af det praktiske, blandt andet med regnskab, afgifter og lignende.

Og ambitionerne rækker allerede længere. Der er netop investeret i tappesystem, som kan fylde seks flasker ad gangen uden berøring af mennesker:

“Man renser først seks flasker og så ordner systemet både påfyldning og kapslerne. Den bliver en kæmpe time-saver. Og jeg slipper for at få en dårlig skulder!” smiler Philip.

Philip har også været i Ungarn hen over sommeren for at finde de helt rigtige koniske gærtanke som skal kunne give produktionen et ekstra nøk. De bliver formentlig indkøbt, leveret og installeret i midten af efteråret.

Der er også nok at tage fat i:

“Vi er simpelthen bagud på bryg 61; der kan vi ikke helt følge med. Vi vil også gerne prøve at brygge saisonen igen og få lidt mere styr på gæringen” (red.: Sunday Morning Saison var ikke gæret helt færdig inden flaskning, så der endte med flasker med lidt for meget krudt i. Åben har tilbagekaldt alle flasker).

Lige nu står en belgisk brown ale og gærer færdig og så er Mother IPA netop brygget igen med en skvis ekstra bitterhed.

Bøgedal byder på surt

For efterhånden alt for længe siden besøgte jeg det idylliske Bøgedal ved Vejle Ådal for en snak om bryggeriet og også om Bøgedals nye, sure øl.

Jeg var så heldig, at jeg kunne købe et par versioner hjem fra Bøgedal selv og supplere hos Havnens Vin og Tobak inde i Vejle, så jeg havde det komplette sæt af de første fire.

Når vi snakker sure øl fra Bøgedal, så er vi hverken i nærheden af belgisk Gueuze, Berliner Weisse eller Gose. Nej, de er helt deres egne.

Faktisk er de gæret på frugt, der er fermenteret med gårdens egen, gamle surdejskultur.

Nærmeste stildefinition er nok enten klassiske belgiske farmhouse ales, altså saison’er med vildgærskulturer og fadlagring blandet ind. Nogle af dem minder også om de bedste første versioner af American Sours, hvor frugtsyren ofte dominerer sammen med træ. Men alligevel er Bøgedals eksperimenter helt sine egne.

Bøgedal Sour #1

Ligesom Bøgedals øvrige øl er der ikke meget, der afslører detaljer om brygget, bare et batchnummer, lidt om gæringen og tiden på træ.

#1 er en livlig fætter, der absolut gerne vil ud af flasken. Den er lidt mudret gul i glasset; sikkert fordi karboneringen har hvirvlet lidt gær op.

Duften har en lækker jordet funkiness iblandet rosenblade. Der er masser af citronsyrlighed og en smule petroleum, som sandsynligvis er et biprodukt ved fadlagringen.

Øllen er let perlende, dejlig tør med en god oliet fornemmelse.

Smagen har Bøgedals karakteristiske fede, dej-agtige malt i centrum. Uden om den danser en ganske tilbageholden syrlighed. Der er skræl fra grønne æbler, blodappelsin og en hel del vanille.

Afslutningen får en lækker fed vinøsitet. Giver virkelig lyst til et glas mere.

Bøgedal Sour #1 får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Bøgedal sour #2

Der er også en del aktivitet i Sour #2. Denne gang er vi ovre i en mere dyb orange farve med en lille skumkrone.

Der er en let jordethed til duften sammen med friskbagt brød, apple crumble, appelsinskal og faktisk lidt humle; men det er også den eneste af de sure, som er tørhumlet.

Mundfylden bliver lidt ødelagt af en ret kraftig karbonering, men formår at fremstå let olieret.

Smagen er domineret af egetræ, vanille og byg. Der er en underliggende note af whisky og en mildt harpiks-agtig humletone.

Surheden er meget tilbageholden og minder nok mest om en fadlagret saison eller Biere de Garde. Desværre ødelægger den kraftige kulsyre lidt af oplevelsen.

Bøgedal Sour #2 får 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Bøgedal sour #3

Sour #3 er mere tilbageholden end de to forrige og står flot i glasset som klar gylden med et lille hvidt skumhoved.

Der er duft af æblecider, kirsebærsten, en let svovlnote og en rimelig fremtrædende mælkesyre. Den skiller sig markant ud, både i dens power og er også den første, hvor man kan fornemme, hvor gæren er kommet fra. Her er det fra fermenterede kirsebær og det skinner igennem.

Der er fin karbonering og en meget tør og dejlig cremet fylde.

Smagen er yderst balanceret, let frugtet syrlighed; igen skinner der lidt kirsebær igennem. Den er også mildt bitter og har noter af druer som en tør Riesling.

Den er måske lidt lettere i fornemmelsen end #1, men til gengæld formår den at bringe rigtig mange nuancer ind i det samlede smagsbillede uden at det på noget tidspunkt stikker af.

Afslutningen er dejligt funky og nuanceret syrlig. Det er i høj grad denne, der minder mig mest om lambic.

Bøgedal Sour #3 får 🍺🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Bøgedal sour #4

Også Sour #4 står flot gyldent i glasset med en lille hvid skumkant ovenpå.

Denne gang er det dog ekstremt tydeligt, hvordan gæren er opformeret. Duften er domineret af masser af solbær; eller faktisk helt den samme duft, som bladene på solbærbusken.

Der er også god funk, egetræ, frisk citrusfrugt og fyrrenåle.

Øllen er igen livlig men formår at sikre en god tørhed og cremet fylde.

Blid syrlighed i smagen; svag mælkesyre og god frugtsyre. Der er fin funk og faktisk også lidt bitterhed. Solbærbladene går igen i smagen og får næsten et mynte-aftigt udtryk blandt fine noter af egetræ og vanille.

Afslutningen er fin, tør og let syrlig og faktisk ganske bitter.

Det er klart den, som har mest karakter fra sin gær, men den er måske lidt for afdæmpet.

Bøgedal Sour #4 får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Alefarm skifter stil og kommer på dåse

En af de absolutte åbenbaringer i de nyere danske bryggerier er uden tvivl københavnske Alefarm.

Deres øl har været svære at få fat på – faktisk er det kun lykkedes mig én gang på fad og nogle få gange i kælderen hos Kihoskh. Og hver gang har de været af absolut øverste skuffe.

Men der er lys for enden af tunnelen. Alefarm har i år gennemgået en ganske kraftig udvidelse og er nu i gang med at rebrande sig med nye etikker, øl på dåse og generelt et nyt udtryk.

Jeg har sat brygger og indehaver Andreas Skytt Larsen samt Lead Designer Dan Johnstone stævne til en snak om produktion, fremtiden og især den nye designlinje.

Snakken med Dan er på engelsk, så vi starter med de små korte til Andreas.

Hvornår kan vi være så heldige at kunne købe jeres øl på dåse?

Vi har vores første dåsetapning på fredag. Vi håber alt går som det skal!

(Red.: Det ser det umiddelbart ud til på nedenstående billede fra Alefarms Facebook side)

Er dåserne ment til det danske marked eller er de øremærket til udlandet?

Vi har fokus på både en national og international tilstedeværelse, men der vil ryge klart mere øl ud over landets grænser, da markedet selvklart er større i andre lande.

Kommer vi stadig til at se Alefarm 37,5cl flasker med vild og blandet fermentering?

Ja, det vilde vil stadig komme ud på 37,5 cl flasker.


Og så tager jeg fat i Dan og får en snak om den virkelig lækre nye designlinje for Alefarm. Så jeg skifter lige til engelsk.

How did it come about that you should design labels for Alefarm?

Andreas and I met through some mutual friends back when I was working as a bartender at Warpigs in Kødbyen.

I worked independently on various illustration projects at the time and Andreas found my work through Instagram and pitched the idea of working together on some labels for the upcoming beers.

What design work have you done before?

Back in the UK I worked as a lead graphic designer for the Oval stadium in London on both national and international marketing materials for the cricket industry.

Before that I was working on various freelance projects after graduating in furniture design.

How is your process? Do you try to convey a feeling, a taste or something different interely? Do you design on your own first and present your sketches to Andreas and the others or is it a more collaborative approach?

The process can vary from label to label. We start with the name mainly and then I begin to suggest some imagery that can work, sometimes it’s fairly literal and other times we like to work with something more conceptual to define a feeling that relates to the name.

I would certainly say it’s collaborative in the sense that Andreas usually has some kind of message he wants to portray as the beers can be named for a specific reason, like a particular production process or a taste.

The style was created specifically for working with Alefarm and will no doubt evolve over time, but the fundamental idea is to have a ‘dream-like’ feeling to the work that fits into the aesthetic of the brewery, without limiting ourselves too much.

How much do the sales aspect play into a design line like this? I’ve seen plenty of elegant designs fade away on crowded shop shelves…

I guess with any kind of branding you have to have the sales in mind.

I wouldn’t say that each label concentrates too much on that when it comes to the concepts, but as a whole we use the aesthetic that we have developed (as I mentioned earlier) as a kind of umbrella to the work, so as long as it fits within that ‘guideline’, we should be on the right track.

What’s your favourite part of designing/drawing

I have two main stages in the process that I enjoy the most:

The first is the initial concept stage. This usually comes as soon as a beer is suggested and I begin to think of imagery that could represent the name and it involves a lot of early sketch work.

The second stage is the ‘finishing’. I have created a series of unique digital paint brushes that give the texture we have in the work, after making vector files that define the composition, colour and shape of the label.

I take the work into Photoshop to digitally paint each layer individually. This can obviously take some time depending on the complexity of the design but it’s certainly a labour of love.

Have you designed the bottlelabels well? And either way, will the bottle design change to comply more with this new look?

I have been working on a re-brand for all of the Alefarm products, so updates to the bottle artwork are on their way as well as the can designs.

Øl i Vegas, del 3: Brewpubs

Mit sidste indlæg om min tur til Las Vegas handler om de forskellige brewpubs, som jeg fik besøgt i byen.

Hop Nuts Brewing

Mit første brewpub-besøg var til Hop Nuts Brewing i Arts District, som er et moderne Vesterbro-agtigt miljø omkring 4 kilometer nord for The Strip.

Man skal gennem et noget “run-down” område inden man kommer dertil, men så virker Arts District hyggeligt med små caféer, genbrugsbutikker og forskellige håndværkstiltag.

Hop Nuts Brewing er et rimeligt lille sted med et fint udvalg af husets egne bryg på tavlen samt 5 gæstehaner.

Sidstnævnte havde høj kvalitet da jeg besøgte med blandt andet Stone og Modern Times.

Betjeningen var venlig på en noget stille aften og jeg fik mulighed for at smage mig gennem det meste på hanen samt en fremragende pilsner fra Stone.

Højdepunktet fra bryggeriet selv var deres klassiske Imperial IPA – Green Mamba. En dejlig fed øl med høj bitterhed, masser af citrus og blodappelsin.

Også deres porter – Harry Porter – var lækker og balanceret med masser af hasselnød og kakao.

I det hele taget var niveauet fint uden dog at imponere gevaldigt. Og måske var de ellers velbryggede øl lige lovlig traditionelle uden så meget spræl. Men det er nu også rart nok ind imellem.

Hop Nuts Brewing får 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Chicago Brewing Company

Inde i et af Downtown Las Vegas’  kasinoer fra begyndelsen af Vegas’ storhedstid; Four Queens fra 1966, åbnede brewpubben Chicago Brewing Company en filial i 2004.

Det er en rimelig lille bar, der også serverer lidt mad. Jeg skulle dog bare gerne have et lille smagebræt af deres egne øl.

Der var så ikke rigtig noget, der hed et lille smagebræt… jeg fik pænt 9 forskellige øl af egen produktion serveret til bare $10 (60 DKK).

Jeg havde ikke de store forventninger, men blev positivt overrasket over et par af deres øl.

De havde en klassisk West Coast IPA på; Hardway, som ganske enkelt var i sublim tilstand, ekstremt let drikkelig og velbrygget. Også deres stout (Sundowner) og deres red ale (Ramblin’ Reck) var rigtig fine.

Et af deres sæsonøl var en belgisk tripel, som faktisk også faldt rimeligt ud.

Resten var der dog ikke så meget at skrive hjem om…

Chicago Brewing Company får 🍺🍺🍺 (ud af 6).

Triple 7 Brewing

Forlader man Fremont Street og går en smule længere nordpå kommer man til Main Street Station Hotel and Casino.

Her har Triple 7 Restaurant and Brewery til huse.

Der var ret godt fyldt på dagen, både ved bordene og ved baren. Øllene var dog ikke den store oplevelse desværre…

Faktisk var der kun én øl fra mit smagebræt af 5 smagsprøver, som jeg ville overveje at smage igen. Og det var endda også kun en, som Triple 7 havde brygget sammen med et andet Vegas bryggeri; Big Dog Brewing Company.

Set i nutidens bryggeriverden så var det pudsigt nok også den eneste New England IPA jeg fik på hele turen til Las Vegas. Humlejuice har ikke rigtig fundet vej til ørkenen endnu.

Triple 7 Brewing får 🍺🍺 (ud af 6).

Banger Brewing Company

Inde på den travle Fremont Street – lige ved siden af noget så amerikansk som The Heart Attack Grill, hvor man kan få burgere med mere eller mindre en halv ko i, ligger Banger Brewing lidt gemt tilbage.

Lige så flashy som alting er i Vegas, lige så tilbageholdent og roligt virkede Banger.

Også her serverede de med glæde et smagebræt (eller to 😉).

Betjeningen var venlig og ret kompetent og det var egentlig det eneste ølsted, hvor jeg havde en fornemmelse af, at der kom turister (både indlands og udenlands).

Kvaliteten hos Banger var ligesom deres udtryk stille og roligt, men ført med sikker hånd – både hvad angår brygningen, serveringen og eksperimenteringen.

Jeg fik lutter gode øl serveret og kan fremhæve min første oplevelse med en kaffe-kölsch.

Der blev også budt på jalapeño-hvede samt den fantastisk navngivne Bloodsport: Et potent mix af Bangers Van Damme og Crafthaus’ Jean Claude inklusiv en masse blodappelsin.

Deres single-hop pale ale med Eukanot var nok den, som stod allerbedst. Noter af peber og harpiks blandt en masse “dank” humle med blodappelsin og bergamotte i centrum. Strålende.

Banger Brewing Company får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

En crowdfundet ciderrevolution

I oktober sidste år dukkede der en crowdfunding mulighed op på Coop Crowdfunding for “ægte dansk cider”.

Jeg har smagt på resultatet og taget en snak med Kristoffer, som er den ene af de to bagmænd (den anden hedder Paw).

Vurderingen af de absolut fremragende cidere (for der viste sig at være to) kan I læse længere nede.

Hvordan kom crowdfundingen med COOP på plads? 

“Det var lidt af en tilfældighed, at aftalen med COOP kom i stand.

Vi var ude at lave en cidersmagning for deres digitale bureau, og de spurgte,
om vi ikke havde lyst til at lave et projekt på den crowfundingplatform, de netop havde udviklet.

Herfra kom vi i kontakt med de rette personer, hvilket senere resulterede i Crowdfundingen.

Vi er i dialog med Coop om at begynde at sælge nogle af ciderne igennem dem.”

Hvor meget indflydelse havde I på processen med ciderne?

“Vi har haft stor indflydelse på ciderprocessen. Vi havde selv brygget
hjemme på kollegiet og fundet frem til hvilke æblesorter, vi gerne ville
bruge.

Vi har under hele forløbet været i tæt dialog med Damien (ciderproducenten), og forsklaret hvilken smagsprofil vi ville opnå, og dermed hvor meget restsukker og alkohol vi ville have i cideren.”

Hvad er planerne fremadrettet?

“Nu skal vi rigtigt ud til folket.

Første runde crowdfunding handlede primært om at få testet om folk kunne lide, det ciderudtryk vi søgte.

Det har vi på alle måder fået bekræftet, så nu handler det om, at nå ud til flere folk og forhåbentlig også flere butikker. Vi planlægger derfor også at lave en ny crowdfunding, så vi kan få lavet endnu mere cider.”


Som skrevet tidligere, så fik jeg mulighed for at smage to cidere, for drengene havde også lavet en version på halvt franske cideræbler og halvt danske æbler.

100% Danske æbler (5,5%)

Cideren er bleg i farven, især set ved siden af den franske. Den er også lidt mere klar.

Duften er sødlig af dejlig æble. Der er endda noter af pære, lidt egetræ og honningmelon.

Mellem karbonering og en rigtig fin fylde. Smagen byder på sødt æble, igen lidt pære og melon og en balanceret tørhed, som dog godt kunne have været mere udtalt.

Der er en gennemgået markant (men balanceret) frugtet syrlighed, som virkelig fungerer godt.

Ciderevrevolution Danske Æbler får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Danske/franske æbler (4,5%)

Cideren er flot strågul og ret meget karboneret, så proppen flyver.

Der er meget æble i duften, som ikke er så sød som den danske, men mere en fed og lidt overmoden fornemmelse.

Den er livlig men formår at beholde en fin fylde.

Smagen er balanceret med sødlig fed æble, egetræ og en svag svovlnote.

Ciderrevolution Danske/Franske Æbler får 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Christiansfeld Bryghus: Endnu et bryghus, der skal undgås

I efteråret 2017 startede Christiansfeld Bryghus op uden den store fanfare.

Lokalsprøjten havde dog fanget historien om, at en franskmand kom til byen og ville lægge evner til byens eget bryggeri.

I dag var jeg forbi Donslund Vine, som (så vidt jeg ved) er eneforhandler af øllene.

Jeg købte en classic og en pale ale (begge batch 003(?)).

Labelarbejdet er fint, der er noget klassisk landligt over dem med et fint logo fra bryggeriet, så alt ser egentlig meget fint ud (udefra).

I kan læse anmeldelser af øllene nedenfor. Bare vid, at jeg ikke er glad.

Det er foruroligende, at man som brygger ønsker at sende det her på gaden. Det er utroligt, at det åbenbart er blevet udsolgt(!?).

Personligt er jeg da irriteret over at have spildt 80 kroner på noget værre bras.

Men hvad værre er, så fortæller bryggeren i artiklen ovenfor, at han vil lave øl, der identificeres med Christiansfeld. Det er dælme heller ikke god reklame for den fine by. Kan man som kommune mon gå ind og kræve navneændring af en producent, hvis dennes dårlige produkter smitter negativt af på byen som brand(?).

Du bør i hvert fald selv undgå dem for enhver pris!

Christiansfeld Classic

Mudret ravfarvet med et mellem fizzy off-white colaskum. Ligner på ingen måde en Classic (og nej, jeg har ikke hældt gæren med, glasset kan ikke holde hele flaskens indhold).

Wow! Duften har virkeligt skarpe toner af fenoler, lidt ligesom malingsfortynder. Skarpt, så det kriller i næsehårene. Der er også en del meget modne røde æbler i duften. Altså MEGET modne.

“Øllen”, som jeg vel retteligt stadig bør kalde den, er livlig, tynd og virkelig tør.

Smagen har lidt malt, men er ellers super tør, fyldt med fenoler, der smager af plastic, jern og rådne æbler.

Det er simpelthen gruopvækkende dårlig kvalitet. Der er muligvis ikke en infektion noget sted, men den er så propfyldt med  bryg- og gæringsfejl, at den sikkert godt kunne gemme sig deri.

Christiansfeld Bryghus Classic får (0) (ud af 6). Og det meste forsvandt denne vej:

Humlemans APA

Øllen er okay mudret orange med en stor, blivende hvidt skumkrone.

Aroma har igen masser af fenoler, grænsende til brændt plastic. Lidt appelsinskal også. Ikke nær så forfærdelig i duften som den anden.

Medium karbonering, let oliet fylde.

Der er ingen rigtig karakter fra malten men bare smag af kraftig plastic fra fenolerne, iblandet lidt skarp fusel alkohol.

Ingen egentlig humlesmag eller bitterhed – i hvert fald ikke fra humlen, men i stedet en lidt underlig og skarp enebær-agtig urtet eftersmag.

Den var drikkelig nok til flere slurke end den anden, men så heller ikke mere. Vasken fik resten.

Christiansfeld Bryghus Humleman APA får 🍺 (ud af 6).

Saisonbryg hos Åben

Jeg har et par gange nævnt overfor drengene i Åben, at det kunne være sjovt at brygge en saison sammen.

Og det syntes de så heldigvis også 😆.

Så for et par uger siden tilbragte jeg dagen sammen med Philip i bryggeriet for at lave Åbens første saison.

Mit mål var at lave en saison, der havde en smule mere fedme og fylde end de traditionelle sprøde belgiske saisoner, som fx Saison Dupont.

Til det formål tilføjede jeg en smule Special B malt til opskriften. Special B er en hårdt ristet karamelmalt, som normalt bruges til belgiske dubler, men som også giver en lækker fedme, noter af grahamskiks og karamel.

Sammen med Åbens egen lækre pilsnermalt endte vi op med en fantastisk lækker kastanjefarvet øl.

Det er jo selvfølgelig ikke nogen rigtig Åben øl, hvis ikke der også er en del humle.

Øllen er underspillet i sin bitterhed, som er baseret på Magnum humlen. Der er brugt Citra både som aromahumle og ved flameout.

Desuden er øllen kraftigt tørhumlet med Citra.

Øllen blev øverført til gæringstank noget varmere end Åben er vant til med deres øl. Der er ingen temperaturmåler på, men vi vurderede temperaturen til at ligge et sted mellem 26 og 30 grader.

White Labs’ 565 gær kan nemlig godt lide lidt mere varme end de fleste andre gær. Og det var lige netop den gær, som vi brugte.

Det er White Labs’ forædling af Duponts egen husgær. Den afgiver ikke så mange estere (noter af pære og grøn æble) som andre Saisongær. Til gengæld tilføjer den fine noter af hvid peber til afslutningen.

Nu er øllet så efterhånden kommet på markedet (på fad, flaskerne mangler stadig labels). Jeg var så heldig at få et par flasker uden labels fra Philip så jeg kunne smage.

Der er ikke nogen tvivl om, at øllen er ung. Men det fremhæver tørhumlingen, men giver endnu ikke så meget plads til gærens specielle noter.

Malten er skarp, der er ingen tvivl om, at Åbens egen malt er af rigtig høj kvalitet. Der er godt bid i den.

Duften er dejlig af Citra, smagen er sødlig, men med en betydelig bitterhed. Afslutningen bliver mere markant med gærens noter af peber efter øllen varmer en smule op i glasset.

Alt i alt er jeg meget tilfreds! Så ser du Åben Sunday Morning Saison på en bar eller i en butik, så skynd dig!