Et cideri (næsten) i baghaven

Facebook er en gang imellem en god ting 😉. Her opdagede jeg, at der her i Seest for nyligt er åbnet et cideri; Wichmann æblecider.

Cideriet ligger lige ned til Hylkedalen og har en del træer i æblelunden. Jeg er sikker på, at jeg vender tilbage til Wichmann, når træerne blomstrer og solen skinner!

Jeg købte mig tre forskellige flasker cider med, som jeg skulle dele med gode venner nytårsaften; og cider er et dejligt alternativ eller supplement til champagnen!

Generelt er det rigtig gode, velbryggede cidere. Jeg har dog vendt tilbage til Wichmann om at reducere headspace (hvor meget plads der er til luft/co2), da flaskerne skød propperne af fuld knald (nu var det jo nytår, men det var på grænsen til at være farligt!)

Wichmann Cider #43: Den mindst imponerende af de tre cidere. Sød med en undertone af mint og vingummi.
Wichmann Cider #43: 🍺🍺🍺+ (ud af 6)

Cideren er lavet med 50% Filipa og 50% Jonagold æbler og er gylden med et lille, blivende white skum på.

Duften har syrlig æble, undertoner af pebermynte og noter af mere overmoden frugt.

Den er livlig, men selve cideren er ikke karboneret for meget og det giver plads til en fint olieret mundfylde 😃.

Smagen er ret sød, masser af grøn æble, igen en strejf af pebermynte. Generelt er den ret sød og man sidder lidt tilbage med fornemmelsen af æblevingummi fra Eldorado-posen fra Haribo

Wichmann Cider #19: Den bedste af de tre cidere. Den mindst søde og rigtig frisk.
Wichmann Cider #19: 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6)

Æblesaften til denne cider har været opkoncentreret ved at frysedestillere, så der er mere sødme end ved at bruge mosten frisk.

Cideren er gylden med en svag haze og et stort, boblende hvidt skum på toppen. Duften er domineret af røde efterårsæbler, en smule hindbær og syrlig æbleskræl.

Boblerne er velbalancerede og giver en god fornemmelse med en fin olieret mundfylde.

Smagen er sød, især i begyndelsen. Den får skarpere, syrligere noter når den varmer op og opnår en virkelig fin balance mellem sødme, syrlighed og drikbarhed.

Wichmann Cider #39: Den “fedeste” af de tre cidere med en dejlig underlæggende syrlighed.
Wichmann Cider #39: 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6)

Cider 39 er lavet på 50% Filipa og 50% andre blandede æbler. Den er igen gylden, men lidt mere over mod det gule end de andre to. Skummen er også lidt mere cremet.

Duften er markant med ganske meget overmoden æble, en mild sødme og en fin, citrus-agtig syrlighed.

Den er livlig, men ikke overkarboneret og har en fin, oliet fornemmelse.

Smagen bæres af søde æbler, en svagt strejf af vanille og en blid citronsyre note. Der er en dejlig, lang eftersmag.

Det kunne være interessant at se, hvordan #39 kunne blive, hvis den fik lov til at ligge på fx Bourbon fade? 😏🍏

The Dark Kveik rises hos Åben

Forleden var jeg ude hos Åben og se deres nye tanke. Jeg fangede Philip og Johannes midt  i en mindre hovedrengøring, men de havde stadig tid til at vise mig alle deres nye tiltag.

Ud over de fine nye tanke kunne drengene fortælle om, at de nu fik kværnet malt på loftet, skulle eksportere til Polen og Spanien og allermest vigtigt; at de gamle tanke skulle bruges til vildtgæret øl!

En palle på vej til Polen

I første omgang til saison gæret med Brett, men også til andre sure øl. Absolut spændende!

I køleskabet fik jeg tilegnet mig den imperial stout, som de bryggede med Browar Golem. Den er brygget med den norske kveik gær, har masser af enebær og er bare en fornøjelse.

Øllen er dyb sort med et lille cremet off-white skum.

Duften har kakaobønner, mørk chokolade, krydret rug og ganske fine noter af enebær.

Smagen er rigtig fin. Masser af kakao, balanceret bitter med en god skovlfuld enebær. Der er en mild frugtet appelsin note hele vejen igennem.

Alkoholen er meget tilbageholdt, men giver stadig øllen en dejlig oliet fornemmelse.

Den er virkelig lækker, ikke for sød, men med masser af karakter.

Åben The Dark Kveik får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Og PS… virkelig fedt label-arbejde i at bringe de to bryggeriers labels sammen til ét.

Årets første store opkøb gør London Pride japansk

Som flere medier og blogs har kommenteret, så har japanske Asahi (verdens syvende-største bryggerikoncern) opkøbt Fullers i London for den nette sum af £250 millioner.

Købet omfatter den komplette brygforretning inklusiv det originale, traditionsbundne Griffin Brewery i Chiswick ned mod Themsen. Det er derfor også bryggeriet Dark Star Brewing, cideriet Cornish Orchards og distributionsfirmaet Nectar Imports (som passende nok distribuerer Asahi Dry).

Lav indtjening på brygning

Selv om vi alle kender Fullers som bryggeri, så lå kun 10% af omsætningen i ølproduktion. Resten ligger i drift af pubs og hoteller, som altså ikke er solgt fra.

Og det er virkelig en uhyrligt høj pris.

They have decided to cash in their chips. It could be that they felt they were not big enough to compete with the AB InBevs of this world, as well as some of the more esoteric craft bitters, but the obvious reason is that it is a crazy price.

– Mark Brumby, analytiker til The Guardian

Ikke bare et spørgsmål om øl

Og den forhøjede pris får de bange anelser helt frem. Griffin Brewery ligger i et område, hvor kvadratmeterprisen måles i meget store tal. Faktisk vurderes det, at grunden i sig selv kan være over £100 millioner værd.

Asahi har dog udtalt, at aftalen binder dem til at brygge på Griffin Brewery, men historien melder ikke noget om hvor længe, og om de skal benytte alle kvadratmeter til bryggeri.

Based on the agreement, we will continue to brew beers at the Griffin brewery in Chiswick. It is and always has been the home of London Pride.

– Talsmand fra Asahi fra The Guardian

– Udklip af London fra Google Maps (Griffin Brewery markeret med rød)

Fullers startede deres brygning på Griffin Brewery i 1845, men der har været bryggeri-aktivitet på adressen i over 350 år. Men fredning er ikke bare noget man får i Storbritannien og det lader til, at bevaring af bryggeriet skal bero på aftalen og/eller japanske pengemænds gode tro (som formentlig ligger på et lille sted).

Bryggeriets ene væg prydes endda af verdens ældste blåregn, som kan dateres tilbage til 1816. Igen ikke noget, der er fredet officielt.

En ny retning for endnu en af de store?

Om ikke andet, så markerer købet et skift i Asahis opkøbsstrategi, som tidligere har fokuseret på ‘Premium’ brands.

Det kom tydeligst til udtryk, da de i begyndelsen af 2017 gik ind og opkøbte en håndfuld europæiske bryggerier fra SABmiller for £6.1 milliard. Det var bryggerier med fokus på pilsnerbryg (blandt andre tjekkiske Urquell, ungarske Dreher og polske Tyskie). Året inden købte de italienske Peroni og hollandske Grolsch. Alle øl, som smagsmæssigt er i nogenlunde samme profil.

Fullers repræsenterer et helt andet niveau af smagsnuancer. Og det er interessant at se, om Asahi ender med at udvande brandet eller er i stand til at fastholde eller måske forbedre kvaliteten.

Men jeg tvivler og frygter for Fullers Vintage, London Porter, 1845 og andre af Fullers strålende engelske ales. Pressematerialet fokuserer i hvert fald på, at Asahi har købt London Pride og ikke Fullers. Så mon ikke en masse brands under Fullers bliver standset og langt større fokus bliver på større produktion af Pride med bredere distribution?

Bicycle Brewing; høj kvalitet på lille anlæg

Lige inden jul havde jeg glæden af at besøge det relativt nye Bicycle Brewing i centrum af Østerbro.

Bryggeriet består af et lille udskænkningssted og så selve bryggeriet inde bagved. Og der er virkelig tale om optimal pladsudnyttelse!

Bicycle Brewing er startet af amerikanske Alex og hans kone Kristina.

Bryggeriet er rigtigt nok lille og pladsen trang, men Bicycle Brewings udstyr er absolut højeste kvalitet. Bryganlægget er 200 liter og al lagrings- og gæringsudstyr er fuld- eller halvautomatisk fra SS Brewtech, der også leverer udstyr til fx Rogue og Trillium.

Øllene er ikke umiddelbart beregnet som store, ekstreme eksperimenter, men i stedet gedigne, stilsikre og letdrikkelige versioner. Og det er lige, hvad de er.

Man får helt sikkert lyst til at drikke en ekstra, da brygkvaliteten er rigtig høj; især for de øltyper, som var på hanen.

Som noget ganske nyt er det nu også også muligt at købe flasker med sig hjem.

Og lige så stilsikre som øllene er, lige så skarpt er logo, markedsføringsmateriale, manillamærker på flaskerne, coasters og tegningen af brygsystemet på bagvæggen.

Jeg smagte en amber lager, en ipa og en porter. IPA’en var på 6.2%, mens de andre lå på under 5%.

Touring Amber Lager 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6)

Flot klar amber, lækker skarp malt i duft, earhty humle, svag karamel, bready. En absolut drikkelig lager uden den mindste form for usikkerhed eller fejl.

Handlebar IPA 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6)

Frisk, igen flot crisp malt, lidt petroleum, citrus, svag pine. God, blivende bitterhed. Igen meget drikkelig, men mangler måske lidt på duften.

(Red.: Har netop læst på Facebook, at Bicycle Brewing har oppet humlen og bitterheden lidt på denne opskrift).

Short John Porter 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6)

Strålende fedme for stilen. Chokolade, lakrids, blidt ristet. Minder om de bedste dark milds, jeg har fået. Instantly drinkable.

Nytårstalen 2018: Vi ser frem mod 2019

Hvor vores blog awards fra december så tilbage på 2018, så vil jeg her prøve at forudse, hvad der vil ske indenfor øllets verden i 2019.

Ølmarkedet

Vi kommer helt sikkert til at se flere konkurser, nedlukninger og overtagelser fra halvstore og store bryggerier. Dertil er der simpelthen for mange middelmådige bryggerier i Danmark til at kunne undgå.

De store spillere vil satse endnu mere på ‘pseudo-craft’, som er et klart tveægget sværd. På den ene side kan hr og fru Danmark pludselig få Bourbon fadlagret imperial stout i Føtex, som uden tvivl vil skabe mere interesse for specialøl som helhed. Desværre er det jo bekostning af en mikrobrygget Imperial stout, som meget muligt er bedre, men i hvert fald støtter innovation, forskellighed og entrepreneurship.

Så bliver det også spændende med ret store mikrobrygspillere i Danmark. Her tænker jeg i høj grad på To Øl, som rykker produktionen til Slagelse og med al sandsynlighed får større afsætning i Danmark. Er det første skridt mod Det Fri Øls målsætning at få mikrobryg ind på restauranter og barer og kæmpe mod de stores eksklusivaftaler? Altså at kunne spille et stort mikrobryggeri på banen, som også på distribution kan konkurrere med de store?

Til sidst så tror jeg, at flere bryggerier indser, at der er forskellige kategorier af mikrobryggeri og de kategorier kræver forskellig markedsføring, salg, distribution og diversitet i produkterne. Og at flere af bryggerierne erkender, at de hører til i en af disse kategorier (fx multinational, national, lokal, brewpub, delt produktportefølje) og arbejder strategisk derfra.

Og at det er i skiftet mellem kategorier, at man ikke ‘bare’ tager springet.

Ølstile

Flere bryggere og bloggere har allerede været ude at sige, at 2019 bliver pilsnerens år. Og det håber jeg virkelig også! Der er kommet meget mere styr på kvaliteten hos mange bryggerier. Fx er en af Bad Seeds første øl en tysk pilsner.

Så tror jeg også at der bliver mere plads på hylderne til gose. Det er friskt og lækkert, og To Øl har bevist, at stilen passer godt til Ny Nordisk og dets ingredienser.

Sidst tror jeg, at Brut IPA kommer mere frem. Højt karboneret, bitter og frisk i humleduften, så lyder det også meget tiltalende. Dog har jeg kun fået én øl af stilen, som har været noget værd – og den var ikke dansk…

Diverse

Som en sidste forudsigelse så ser jeg bedre kvalitet (både på arrangement og hvad der kommer i glasset) hos lokale og mindre ølfestivaller. Der kommer flere rundt om i landet (Øluniverset, Øl-marked, Nordic Brew Festival) og det kan muligvis få Danske Ølentusiaster til at oppe sig lidt på den store festival.

Og så tror jeg faktisk at dansk cider bliver meget større i 2019. Der kommer flere ciderier, distributionen bliver bedre og det samme gør kvaliteten.

Beer Blog Awards 2018: Årets Danske Bryggeri

2018 har været et år, hvor jeg blandt andet er blevet bekræftet i, at det danske ølmarked i høj grad ikke har konsolideret sig. Der dukker hele tiden nye bryggerier op og der er langt imellem snapsene. Men heldigvis er der nogle virkeligt gode bryggerier imellem stadigvæk.

I 2019 har jeg store forventninger til Bad Seed Brewing og naturligvis til de bryggerier jeg nævner herunder.

For der har været fire bryggerier som har skilt sig positivt ud i 2018. AleFarm, Amager Bryghus, To Øl og Åben.

Alefarm

AleFarm er endelig blevet bredt tilgængeligt, har imponeret stort med deres saison’er og generelt fået skabt sig et ret fedt brandt. De mange IPA’er som de har sendt på markedet på dåser har været rigtig gode, men der har på de humlede øl måske manglet en smule wow-faktor.

Til gengæld markerede deres saison med Stevnskirsebær; Nordic Grape, sig som formentlig den bedste øl nogensinde brygget i et dansk bryggeri. Og deres andre saison’er er nok nogle af de bedste, som er lavet i Danmark. Det er spændende at se, om opbruddet i AleFarm har betydning for kvaliteten af fx saison’erne.

Åben

Det nye lokale bryggeri har taget hele Kolding og opland med storm. De brygger øl af høj kvalitet, har en god historie at fortælle og er generelt nogle enormt omgængelige fyre. Det har været fedt at se dem begive sig videre fra deres stilsikre IPA’er til både Saison og Imperial Stout. Med en smule mere konsistens på flaskeøllene (det virker allerede bedre med deres nye flaskefylder), så står Åben stærkt for 2019.

Amager Bryghus

Danmarks egne store positive mikrobryggerisucces fortsætter i 2018 hvor de slap i 2017. Enormt stilsikre indenfor næsten enhver stilart (det sure øl og barleywines er stadig ikke forcen) og med et kollektivt legesygt sind, så formår Amager konstant at både forny og bestå.

Deres Amagerkanske samarbejdsbryg var bedre i år end i 2017, men flere er måske mere kuriositeter end fremtidige sællerter. Det samme kan man sige om deres månedlige eksperimentøl, som ikke har været helt skarpe i år.

Årets bryggeri 2018: To Øl (igen)

Det kan virke letkøbt, at min titel som Årets Bryggeri igen skal gå til To Øl, men de har formået at excellere i en sådan grad, at de ikke er til at komme udenom.

Mine venner fra Ratebeer-miljøet vil vide, at efterhånden som man kommer godt op i rutinen og i total antal ratings, så dukker der ikke længere så mange 4+ ratings op.

To Øl har (af alle bryggerier) været min absolutte topscorer på 4+ ratings med ikke færre end ni (ja, ni!).

Og det er alt fra at bekræfte, at de er Danmarks (måske Europas? måske verdens?) bedste til at brygge Gose, så har de også kultiveret en fantastisk Brett-streng, formår at ramme perfekte Imperial Stouts, IPA’er og barleywines i et væk.

Næste år bliver et spændende kapitel i To Øls liv, hvor de rykker produktionen til Danmark i Beauvais’ tidligere fabrikker. Jeg glæder mig til at følge dem tæt!

Beer Blog Awards 2018: Årets udenlandske bryggeri

Så er det igen tid til at se tilbage på 2018 og sammen med mine blogkolleger finde det bedste af det bedste inden for øllets verden.

  • Årets udenlandske bryggeri – Brasserie De La Senne
  • Årets øloplevelse
  • Årets ølbar
  • Årets nye øl
  • Årets danske bryggeri

Første skridt er at se lidt ud over vores egen næsetip og rette blikket mod det store udland. Sidste år gik titlen til det franske bryggeri La Debauché med en opfordring til diverse importører. Desværre er La Debauché stadig ikke at finde i danske butikker, men opfordringen står stadig ved.

I 2018 har jeg fået mange danske øl og ikke rigtig fået en koncentreret mængde af øl fra ét specifikt udenlandsk bryggeri. Der er dog stadig et bryggeri, der skiller sig markant ud.

Brasserie De la Senne er Årets Udenlandske Bryggeri 2018

Jeg kan simpelthen ikke finde et argument imod, at De La Senne skal være det bedste udenlandske bryggeri i 2018. Alle de øl, som jeg har fået fra det (indtil videre) lille Bruxelles bryggeri har været helt fænomenale.

De La Senne brygger fantastiske saisoner og er muligvis det eneste belgiske bryggeri ud over De Ranke, som har formået at skabe en ægte stilart ud af humlede øl med belgisk karakter. Deres Brussels Calling, der skifter humle ud hvert år er et perfekt supplement til deres altid geniale belgiske pale ale; Taras Boulba.

“I rate saison” er en sublim nyfortolknig af/genfortolkning af/homage til saisonstilarten, brygget i samarbejde med den britiske ølekspert Melissa Cole

Det Belgiske Hus har anstrengt sig på at få en del De La Senne til Danmark og har blandt andet haft succes med at få fat i flere af de fadlagrede versioner.

Der er i høj grad en fornemmelse af, at med De La Senne går man aldrig galt i byen. Men ikke nok med det, så gemmer der sig faktisk en oplevelse i hvert eneste glas, man smager. Det er altså ikke bare højt bundniveau, det er ekstremt højt bundniveau. Faktisk er bundniveauet højere end de fleste bryggeriers topniveau.

I 2019 får De La Senne færdiggjort deres meget store nye bryggeri, som forhåbentlig betyder, at deres øl bliver endnu mere udbredt. Jeg håber selvfølgelig samtidig at en større produktion ikke går ud over kvaliteten, opfindsomheden, legelysten og den samtidige respekt for håndværket, som De La Senne konstant viser.

“Magic Tafel” er et moderne ‘take’ på den lette saisonstilart kendt som Table Beer eller Grisette. Fremragende humlet og usandsynligt letdrikkelig.

Poppels Bryggeri

Også Poppels Bryggeri fortjener en positiv bemærkning. Jeg har fået en håndfuld nye øl i de charmerende små, buttede flasker og hver gang har kvaliteten været fremragende.

Bryggeriet brygger primært humlede øl eller mørke øl; begge dele noget de excellerer i.

Anchor Christmas Ale er tilbage i Danmark

Der er flere øl, jeg kan nævne, som var dem, der gav mig interessen for mikrobryg. En af de øl, der fik mig hooked var helt klart Anchor Christmas Ale.

Brygget årligt med en lidt tweaked opskrift hvert år, er Anchor nu nået til 44. årgang af den elegante, krydrede American Ale.

Anchor er det første mikrobryggeri i den nye bølge af amerikanske bryggerier og blev i 2017 overtaget af japanske Sapporo.

Anchor Brewing Christmas Ale 2018 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6)

Brygget er flot, dyb brun med et flot, blivende cremet gulligt skum.

Der er masser af sødme i duften, karamel og peberkage. Jeg husker det som om, at der var meget kanel i duft og smag, men det er umiddelbart ikke så markant i denne årgang.

Den har en blød, lækker fylde med fin karbonering.

Mindre kanel end jeg husker, mindre markant i det hele taget.

Smagen er behageligt balanceret, føles på samme måde let som en steam beer og fed som en belgisk strong ale. Der er i hvert fald ingen spor af de 6.9%.

Afslutningen har lidt peber, blide noter af nelliker og fed karamel.

Det er generelt en øl med strålende balance, masser af jul uden at det kammer over. Måske jeg husker den som en anelse bedre end den reelt er, men den kan stadig sagtens anbefales.

Købt i Beershoppen i Kolding til 40,-.

Strålende juleøl fra Åben

I går fredag lancerede Åben to af deres i alt tre julebryg. Det gjorde de sammen med en stor skare af kunder til deres åbent hus arrangement.

Igen i år byder Philip og Johannes på juleøl, der måske ikke lige passer i de almindelige kasser for juleøl.

De har gentaget deres virkelig gode Double IPA (Bryg 62) og har lavet en black IPA som en form for Winter Warmer.

Samtidig er der en sidste juleøl på vej med enebær.

Bryg 62 (Double IPA)

Jeg roste denne rød-gyldne Double IPA rigtig meget sidste år, og nu har Åben heldigvis valgt at gentage kunststykket.

Der er dejlig duft af jordbær, fersken og passionsfrugt. Smagen er lige så balanceret som sidste år, måske en tand sødere i midten end jeg husker den.

Bitterheden er dog ikke til at tage fejl af. Humlerne byder ind med fyrrenåle, citrusfrugter, bergamotte og fersken.

Stadig lækker 😊.

Åben Bryg 62 får (stadig) 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Let Winter Come (Black IPA)

Åbens nye sorte IPA har en dyb kastanjebrun farve med et stort cremet beige skum.

Der er dejlig duft af kaffe, chokolade og let ristet malt. Oveni er der fine aromaer af citrus og fyrrenåle.

Det er et rigtigt godt eksempel på stilen med en fin ristet maltbalance med chokolade og mild kaffe og så en ganske markant humlebitterhed med citrus, fyrrenåle og fersken-noter.

Absolut en dejlig tilføjelse til Åbens portefølje, som åbner sig endnu mere op med en smule varme i glasset.

Åben Let Winter Come får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Cryo In The Rye med Bad Seed Brewing

Lige som en ekstra aber dabei havde Åben også deres samarbejdsbryg med Bad Seed Brewing på hanerne. Det er en New England IPA med rug og cirka 70% cryo-humle (et ekstremt koncentreret humle-pulver).

Al den humle skinner gevaldigt igennem i udseende og duft, hvor der er masser af multi-juice. Der er fersken, passionsfrugt, papaya, melon og kiwi. Smagen har en lækker krydret fornemmelse fra rugen og en dejlig smag af humle.

Jeg kunne måske savne, at en smule mere af humlen var brugt til bitterhed, da den ender med at fremstå en smule for sød. Men bestemt ikke dårlig.

Åben/Bad Seed Cryo In The Rye får 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Musicon Mikrobryggeri er klar til at erobre Danmark fra Roskilde

I den sydlige del af Roskilde – blandt kontorbygninger og gammel industri – har jeg sat Musicon Mikrobryggeri stævne.

Et bryggeri med fødderne solidt plantet i Roskilde, men med både evner og ambitioner, der rækker langt ud over Danmarks 10. største by.

Som en promenaderestaurant på den røde løber til RagnaRock

Omkring 15 minutters gang sydpå fra Banegården render jeg ind i Musicon, som er et nyligt udviklet område af Roskilde med museet RagnaRock i centrum. Der går en bred, rød sti op til museet langs de gamle banelegemer. På den anden side af stien ligger Musicon Mikrobryggeri mellem andre containerbygninger som en promenaderestaurant på den røde løber til RagnaRock.

Jeg tog en snak med Jonas og Peter, som begge er ejereen, hvor Peter tager sig af brygningen og Jonas af salgsarbejdet.

Peter gik frem og tilbage mellem snakken og brygningen af årets julebryg; en American Brown Ale, så de fleste svar er fra Jonas.

Under snakken fik jeg smagt rigtig god pilsner, lækker schwarzbier og en dejlig berliner weisse med mango. Men jeg vil dog fremhæve fornøjelsen af en helt frisk Rød Løber (American Pale Ale), som virkelig smagte fortrinligt.

Hvordan er jeres historie?

Jonas: Vi er selv ejere af bygning og bryggerier og lejer grunden af kommunen. Og vi har bygget det hele selv. Og så arbejder vi begge fuld tid i det her projekt.

For fem måneder siden startede vi op her med vores eget udstyr, men vi havde siden maj 2017 selv brygget vores øl hos andre bryggerier.

Så historien er lidt af det samme som andre bryggerier og også lidt sin egen.

Hvad er der med det her område?

Jonas: Det er ikke sådan, at vi bliver hjulpet mere på vej af kommunen ved at ligge i Musicon. Her er man selv sin egen lykkes smed.

Men området som sådan har et stort kundepotentiale. Der ligger mange virksomheder, der skal bygges omkring 1000 boliger og så er der et fantastisk kollegialt iværksættermiljø herude.

Det er både her i containerstriben, hvor vi altid hjælper med at skaffe hinanden kunder og også bredere omkring. Fx kommer der to fyre en dag, helt uopfordret med den fedeste four-pack i træ, som de ‘lige har lavet’. Den har vi naturligvis bestilt så mange af som vi kunne!

Så der er helt klart stærke, kreative kræfter i fællesskabet herude.

Hvordan er jeres udstyr?

Peter: Vi har 600 liters kapacitet og har så 9 tanke med styring og køling. Vi brygger omkring 2-3 gange om ugen.

Vores udstyr er købt nyt i Kina som et komplet setup. Med god grund tog jeg derover inden levering for at inspicere; og rette… 😊. Så nu spiller det bare!

Hvordan adskiller I jer fra andre bryggerier?

Jonas: Først er fremmest har vi et bryggeri, som er godt til undergærede øl og så prøver vi at være en smule mere traditionelle.

Vi forsøger at tale til vores kundegrundlag. Nogen vil have nyt, nyt nyt og når de så trækker deres venner med, så kan de godt være lidt “lost”. Så er det godt at kunne tilbyde et frisk pilsner eller en schwarzbier. Men vi har også kunder, der udelukkende sværger til Berliner Weisse!

Det er generelt en blandet skare af kunder vi har, som nok er cirka 25% unge, 25% ældre og 50% kontorfolk fra de omkringliggende virksomheder.

Hvad er målet for Musicon Mikrobryggeri?

Jonas: Først og fremmest vil vi meget gerne trække Roskilde hertil. Derfor laver vi en masse events og specielle produkter. Vi tilbyder fx virksomheder at få egenudviklet deres egne øl, vi laver julefrokost og fredagsbar.

Og i går havde vi stor succes med vores første stand-up onsdag med fuldt hus med 50-60 siddende gæster!

Så det hele er mest en markedsføringopgave nu. For at kunderne skal lære os at kende, så skal vi ikke kum trække dem til. Vi skal også på hanerne i alle byens barer; vi skal være byens øl!

Dernæst skal vi arbejde på at komme på de københavnske ølbarer, men de er forstpåeligt nok ret kræsne. Men det skal nok lykkes.

Vores primære ambition er at slå vores navn fast her i Roskilde og være på alles læber her, og det arbejder vi benhårdt på. Når det er en realitet, så må vi se, om vi skal udbrede konceptet til andre steder forankring. Det ville være rigtig fedt!