Amagers fadlagrede Double Black Mash serie

I fredags satte jeg mig sammen med en flok kammerater for at smage på Amagers Double Black Mash, som er en dobbeltmæsket Imperial Stout.

Den har siden lanceringen været en af Danmarks absolut bedste stouts og er i år for første gang kommet både i 75cl flasker og i 3 forskellige fadlagringer.

Vi smagte alle fire i denne rækkefølge:

Amager Double Black Mash 2020

(🍺🍺🍺🍺🍺 ud af 6)

Vi startede med den ikke-fadlagrede version, som jo på ingen måde skuffede. Masser af potent alkohol, ristede malte, lakrids og chokolade i ekstremt velafmålt balance.

Man kan måske sige, at den virker en smule pebret, når man skal op i 150,- for de 75cl, når en 50cl tidligere år er gået for cirka 75,-.

Amager Double Black Mash 2020 BA Cedar

(🍺🍺🍺🍺 ud af 6)

Versionen på cedar-træ var helt klart den version, som skubbede øllen allermest i en anden retning end originalen. Her er der masser af træ, hvid peber og spiciness, som slet ikke er at finde i originalen.

Det endte med at blive ret omsonst at tage billeder af hver øl; de så 100% ens ud…

Der er helt klart masser af karakter og det er faktisk ret vildt, at fadlagringen kan trække øllen så langt i en anden retning end originalen. Men det fungerer alligevel ikke helt. Cedartræ fungerer sublimt til humlede øl (i det hele taget til lyse øl), men her forstyrrer det altså mere end det forstærker.

Amager Double Black Mash 2020 BA Cherry Mead

(🍺🍺🍺🍺🍺+ ud af 6)

Denne version er lagret på fade, der tidligere har indeholdt Copenhagen Mead Companys Kirsebærmjød. Jeg havde frygtet, at der ikke var så meget karakter fra fadet, da det skulle tage smag fra en mindre potent spiritus.

Men her blev jeg gjort til skamme. Der var masser af fed sødme og faktisk en del honning til stede. Helt klart noget, der tilføjer spændende dimensioner til den oprindelige øl. Og så er der faktisk også en masse kirsebær tilbage, som giver en elegant syrlighed, som faktisk gør den her version til den klart mest drikkelige; farligt drikkelig, faktisk.

Amager Double Black Mash 2020 Bourbon

(🍺🍺🍺🍺🍺🍺 ud af 6)

Så slutter vi hvor Amager i høj grad tager originalen og så lægger på i de samme smagsnuancer. Faktisk blev vi enige om, at Amager ikke lagde til, men i stedet gangede op.

Bourbon-fadlagringen er ramt fuldstændig spot-on. Den er blød, har masser af vanille, elegant tørhed fra egetræ og så er alle originalens nuancer bare ganget op i en fantastisk “sipable” øl til ildstedet. En helt fantastisk øl, som Amager har begået!

Det er absolut en sjov serie at smage, men det er også en rimelig stor udskrivning at lægge de 700,-, som 4 flasker koster. Vores blev nydt i Beershoppen (og købt der) og de har vist stadig nogle sæt tilbage. Det ser også ud til, at KØL har nogle tilbage.

Er Belgien på vej mod en ny æra?

Alt er selvfølgelig oppe i luften på grund af COVID-19, men der er bestemt også tendenser i ølverdenen, som formentlig stadig er gældende efter alt åbner op igen.

Et af dem er et overraskende comeback til toppen af proppen for belgisk mikrobryg. Lidt overraskende for mig dukkede der tre nye belgiske bryggerier op på listen over de ti bedste nye bryggerier i verden i 2019 på Ratebeer.

Et af dem er La Source fra Bruxelles, hvorfra jeg har været så heldig at købe en flaske Belgisk IPA hos Belgiuminabox.

La Source Epervier

🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6)

Epervier er flot klar gylden, med livlig karbonering, men skummet holder fint.

Duften springer mig i møde med lækker humle, appelsin, blodappelsin, æbler og grapefrugt. Øllen har flot fylde og har en ganske fed mundfulde.

Smagen har blodappelsin, svag fyrrenåle og masser af fede, fugtige estere. Slutter med en lang, vedholdende bitterhed. 

Tager mange af de bedste ting ved en blonde og en IPA. Ganske enkelt et strålende første bekendtskab.

Jeg har tidligere smagt en håndfuld øl fra Atrium, som holder meget højt niveau og har øl fra DOK stående klar i kælderen.

Faktisk rimeligt vildt, at 9 ud af de 10 bedste nye bryggerier er europæiske.

Også Siphon og L’ermitage er nyere bryggerier, som følger den her nye tradition om at tage belgiske stilarter og give dem en ny, global karakter. Med andre ord; klassisk belgisk og så alligevel overhovedet ikke.

Så Belgien er ikke længere (kun) en lang række af Dubbel og Tripel uden de store forskelligheder, men høj kvalitet inde for en lang række moderne og traditionelle stilarter.

Den nye bølge af bryggerier videreudvikler og slår følge til Het Nest, de la Senne, Alvinne, t’Verzet og Brussels Beer Project, som nu i efterhånden 5-10 år har forfinet, udviklet og genopfundet belgisk brygkunst.

Der sker noget godt ovre vestpå

For lidt tid siden læste jeg om et nystartet bryggeri nord for Esbjerg, der hedder West Brew.

Ofte kendetegnes mindre provinsbryggerier ved, at de kan præstere en pilsner (sjældent god), en hvedeøl (hvor de aldrig helt kan bestemme sig for, om det skal være en hefe eller en wit) og en version af Brown ale/red ale/engelsk IPA.

Og så sælger de det meste på deres navn, placering og lokalkendskab.

West Brew er noget helt andet.

Først og fremmest er der fokus på fadlagring fra bryggeriets begyndelse.

Hos Vinspecialisten (Daustrand) i Hvide Sande var jeg heldig at kunne indkøbe to forskellige bryg fra West Brew.

Winter Warmer, 10,0%

(🍺🍺🍺🍺+ ud af 6)

West Brews Winter Warmer lander på 10% og har spenderet 3 måneder på fad.

Udseendet er virkelig med øllen, som har en flot dyb ravfarve, der måske er en anelse mudret. Lille, blivende cremet hvidt skum (men det er også svært at bibeholde skum på øl med mange procent som endda også er fadlagret).

Duften er sød, maltet, vinøs, fed karamel, vanille og svag chokolade.

Smagen er lækker, ganske sød (men ikke for meget), karamel, egetræ. Der er lidt lakrids i bunden, som udvides lidt som den varmer.

Den ender måske med at være lige en snert for vinøs måske, men den ret tørre afslutning og cremede fornemmelse redder det næsten. 

Strong Ale, 11.5%

(🍺🍺🍺🍺🍺 ud af 6)

Strong Alen (som velsagtens er en Barley Wine) har været 16 dage på fad.

Ligesom Winter Warmer er den flot med en dyb, brun farve uden det store skum.

Duften er sød, toasted karamel, vinøs, svag eg, let jordbær og hasselnød.

Den er lækkert fed og cremet og det passer rigtig godt til den søde og vinøse smag, domineret af lækker karamel og let tørhed med vanillenoter fra fadet. Der er en mild sukret fornemmelse (som fra fx Muscovado-sukker), let æble-fornemmelse. Ingen af de to ting trækker ned. Afslutningen er passende vinøs og bliver hængende en evighed.

Brown Deer, 5.3%

(🍺🍺🍺🍺+ ud af 6)

De to ovenstående var meget kraftige øl, så jeg var glad for at kunne købe en mere afdæmpet øl hos Byens Vinhandel i Esbjerg.

Ud fra etiketten er det ikke tydelig, om Brown Deer er fadlagret. Men det gør egentlig ikke noget, for det er en topklasse Brown Ale. Her er der igen tale om en vinder i skønhedskonkurrencen; flot kastanjebrun med et stort, cremet skum, som sætter sig tykt på glasset.

Duften er sød, let ristet, godt med hasselnød, chokolade, mild græsset humle.

Øllen er fed og cremet; især for de 5,3%. Der er masser af god mælket chokolade, fin let ristet hed og lækker, hængende bitterhed. Let engelsk lakrids i afslutningen, som forstærkes som den varmer op.

Det er altså ret fedt, at Tommy forsøger at stable noget på benene, der tydeligvis har et kæmpe ambitionsniveau. Der er stadig forbedringspotentiale, men det er en virkelig stærk start.

Kampen mellem de moderne pilsnere

Jeg har tidligere smagt to af de nye (moderne) pilsnere, der er kommet fra de danske mikrobryggerier. Og nu er jeg så heldig at kunne sammenligne to igen.

Slowburn Brewing Coop Octopils

Octopils er en såkaldt italiensk pilsner efter forbilledet Tipopils fra Birrificio Italiano.

Slowburns homage er næsten helt klar gylden med et stort, cremet hvid skumkrone.

Duften er fantastisk, masser af græs, floral. Maltprofilen er skarp og vidner om, at Slowburn har super godt styr på deres mæskning og bruger rigtig god malt. Humlen er ekstremt græsset.

Der er en solid bitterhed som får en lille kant af noget citrus-syrlighed, som balancerer det hele til næsten perfektion.

Slowburn Octopils får 🍺🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Broaden & Build Frisk

Broaden and Build ude på Refshaleøen i København er en rimelig ny spiller og specialiserer sig i øl, der egner sig godt til mad.

Pilsneren er lidt mere mudret og lidt mere gul end gylden. Der er et flot, blivende cremet hvidt skum på toppen.

Duften er mildere end Octopils, men der er god fed malt og en let græsset fornemmelse.

Smagen er dejlig, den er langt mere fed i fornemmelsen end Slowburns, som er klart mere frisk og legetil (pun intended).

Det er en virkelig lækker øl, der minder lidt om en frisk Zwickel.

Broaden and Build Frisk får 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Sammenligning

Om craft pilsnere som ølstil helt brager igennem som mange gerne vil have, kan jeg godt være i tvivl om. Men kvaliteten er virkelig høj og det vidner om, at bryggerierne har styr på det.

Jeg tror pilsnere kan have svært ved at “vinde” over en frisk dåse IPA, når man står i butikken. Men på en bar ville jeg ikke tøve med at vælge en af disse to eller fx Neu fra Bad Seed som min første pint.

En game-changer indenfor alkoholfri øl

Ølmarkedet er i endnu en forandringsfase. I 2019 er salget af alkoholfri øl steget ekstremt og det er et lukrativt marked både for de store og de små spillere.

Fødevarewatch har rapporteret at det samlede salg af øl mellem 0,0% og 0,5% er steget med hele 31,6% i 2018 og det er i hvert fald ikke gået tilbage i 2019. Albani vurderer fx, at markedet er steget med yderligere 25% i år.

I 2014 blev loven ændret så en alkoholfri øl ikke kun måtte indeholde 0,1% alkohol men i stedet komme op på 0,5%. Det gav ikke kun mulighed for at give meget mere smag til øllene, men det gav også muligheden for rent faktisk at brygge de alkoholdfrie øl og ikke kun ved at bruge komplekse kemiske teknologier som dampdistillering eller omvendt osmose.

Og de alkoholfri øl er i høj grad også blevet bedre. To Øl, Mikkeller og Svaneke har lanceret efterhånden flere alkoholfri øl, som smager ganske udmærket.

Men netop Mikkeller lancerede for ½ års tid siden en øl, der for mig ændrer billedet fuldstændigt. Som en del af deres Science serie med Mikkellers egen gær, så kom Limbo Series: Raspberry på gaden.

Det er en syrlig øl i stil med lambic med masser af hindbær og på sølle 0,3%. Det imponerende ved den er, at den faktisk kan sætte kryds ved samtlige de bokse, som gør en øl til en god øl.

  1. Den har et flot udseende med et stabilt skum, der fint klæber til glasset.
  2. Den har en perfekt afstemt duft af malt, syrlige hindbær og generelt behagelig sødme bagved.
  3. Den har en imponerende fylde for sin alkoholprocent
  4. Den er ikke så sød som mange alkoholfri øl har tendens til at være. Det er som om brugen af Mikkellensis gæren sammen med hindbærene giver den helt perfekte balance.

I min optik er der ingen tvivl. Den her alkoholfri øl ville jeg tage ned fra hylden til indkøbskurven selv om jeg ikke ledte efter en alkoholfri øl. Den smager simpelthen så godt i sig selv.

Imponerende arbejde fra Mikkeller og også godt at se, at den første lidt skuffende øl med Mikkellensis ikke var en indikator for, hvad det kan blive til.

Dejlig øltur i det nye og det gamle Prag

I begyndelsen af december var jeg så heldig at skulle til konference i Prag med arbejdet. Det betød naturligvis nogle besøg hos både det velkendte og det helt nye på den tjekkiske ølscene.

Strålende IPA fra Sibeeria

Det er efterhånden en del år siden jeg var i Prag og det eneste sted jeg var genganger var til en afsluttende frokost på klosterbryggeriet Pivovar Sv. Norbert og den lidt fjollede oplevelse på Dúm. Ellers var alt nye oplevelser og alle sammen i absolut topklasse. Jeg går dem igennem her nedenfor i den rækkefølge jeg besøgte dem, så der er ikke nogen rangorden.

Zlý časy (Hard times)

Lidt uden for midtbyen men faktisk ret tæt på mit hotel ligger den dobbelte bar Zlý časy. Fokus her er på tjekkisk mikrobryg og uden at være helt sikker, så er der lige omkring 20 haner fordelt på de to etager. I kælderbaren er der også et absolut godkendt køleskab med en hel del lambic, masser af tjekkisk øl og en god håndfuld internationale top-bryggerier.

Indgangsdøren sprudler ikke ligefrem

Servicen er måske ikke den bedste, som man kommer til at opleve i Prag og virker lidt forhastet; især overfor turister som os. Men man kan ikke sige, at kvaliteten skranter.

Tmavé fra Řeporyje (lidt for meget DMS), Světlý Ležák fra Clock (fremragende) og solbær berliner weisse fra Clock (god)

Restaurace U Šumavy

Den første aften efter konferencen gik vi på denne klassiske tjekkiske resturant for at spise. Det er altid fantastisk (og noget mere eller mindre samtlige danske restauranter kan lære noget af) når det første man møder er et fadølsanlæg med 10 haner. Og det her er altså en restaurant; ikke en bar.

Det er ikke hver dag man ser sådan en ølliste på en restaurant (og ja, Kout var netop blevet udsolgt ?)

Øllene er i strålende form og fungerer sublimt til den lidt tunge, tjekkiske cuisine, som også smager fremragende.

En klar anbefaling, hvis man leder efter noget rigtigt autentisk tjekkisk.

En lidt sød Pšenice (tjekkisk hvedeøl) blev det også til

U Tří růží (De tre roser)

En helt ny oplevelse for mig er denne brewpub placeret inde i de fantastiske, smalle og snoede veje i Prags gamle by. Der var fem forskellige øl på hanerne og et par af dem var også tilgængelige på flasker.

Alle øl står simpelthen så skarpt i glasset og den strålende jule-Wiener er ingen undtagelse

Der var the usual suspects i en virkelig fremragende Svetlý pilsner og en næsten lige så god Tmavé. Men der var også en belgisk inspireret klosterøl og en strålende jule-classic. Deres Red ale var dog lige lidt for spids og ubalanceret for mig.

Helt sikkert et sted jeg vil vende tilbage til.

Bagvæggen var prydet af et ret fantastisk vægmaleri, som virkede til at være taget lige ud af Ole Lund Kirkegaards tegninger

Craft House

Helt klart en mere moderne ølbar i stil med dem, som man efterhånden ser så mange af i København. I baren er der 25 haner med øl fra det meste af Europa, men ligesom hos de fleste andre barer og restauranter i Prag, så er der fokus på de tjekkiske mikrobryggerier.

Alle øl er nemme at overskue på den elektroniske tavle

Jeg får her nydt mere europæiske stilarter og begiver mig for første gang på turen ikke rigtig ind på Tmavé eller andre tjekkiske områder.

I stedet starter jeg turen rundt i ølkortet med det, der viser sig at være turens absolutte ølmæssige højdepunkt: Zichovec Saison 18° Red Wine Barrel Aged. Et udsøgt mesterværk på 8,5%, hvor malten, bitterheden, gæren og fadlagringen går op i en så høj enhed, at jeg faktisk bliver lidt forbløffet. For lige præcis Saison er ikke lige det, som jeg vil forbinde med Tjekkiet ej heller faglagring.

Men det viser nok bare ret præcist, hvor langt de tjekkiske mikrobryggerier er kommet de seneste par år.

En absolut nydelse

Ossegg

I den lidt mere mondæne del af Prag (det virker det i hvert fald som om) ligger brewpubben Ossegg. Det er faktisk ikke en brewpub, da øllene laves på et klosterbryggeri i Osek-regionen nord for Prag, men det er kun deres øl, som serveres her.

Og hvilke øl! Ligesom hos flere af de andre bryggerier, så har Ossegg en stribe klassiske tjekkiske stilarter men også en ganske fantastisk New England IPA på hanerne.

Den meget moderne facade på Ossegg

Servicen er fåmælt, men det er vist heller ikke de stærkeste engelskkundskaber, som dagens bartender har. Derimod er den hurtig (det er i det hele tage imponerende, hvor gode tjenere/bartendere i Tjekkiet er til at spotte, at du har et tomt glas).

Glassene er ret gennemførte

BeerGeek Pivoteka / Bottle Shop

En af de få ølbutikker i Prag (i hvert fald som jeg kender til). Der er et rigtigt flot udvalg af både amerikanske, engelske og andre europæiske øl fra alle de store bryggerier. Desuden er der naturligvis et ret omfattende udvalg af tjekkisk øl.

Faktisk lykkedes det mig at finde to tjekkiske bryggerier, som har øl på dåse (hvilket er rart, når de skal transporteres hjem i en flyvemaskine).

Og så har de da naturligvis en smule udskænkning på stedet, hvor det lykkedes os at få de sidste dråber af deres tre-liters bag-in-box Oud Beersel Kriekenlambiek. Hold da op et lækkert spark at nyde mens man “browser”.

Ublandet lambic direkte fra bag-in-box… ikke så dårligt mens man kigger på indkøb

Vinohradský pivovar

Turens absolutte ølmæssige og madmæssige højdepunkt. Et stykke ude i Prags østlige bydel ligger det lille bryggeri Vinohradský. Bygningen er helt fantastisk indefor med en samlet førsteetage under et flot, hvælvet loft.

Pilsnere i absolut verdensklasse

Det var tydeligt, at stedet var frekventeret af de lokale, men også at det var et sted, som turister med en hvis sans for øl også søgte mod.

Vi var nødsaget til at vente en god times tid før vi kunne få et bord, da underetagen var booket og mængden af siddepladser derfor var begrænset.

Der var også Weizenbock og Imperial Stout på menuen

Men hvad gør det, når man så kan stå og nyde de bedste øl, der blev serveret på hele turen. Deres pilsnere er helt fantastiske, masser af malt og den helt rigtige skud humle. De glider simpelthen ned i et faretruende tilfredsstillende tempo. Også deres amerikansk inspirerede øl er i den absolutte topklasse med både en American Pale Ale og en New England IPA på programmet.

Da vi fik et bord viste maden sig at være i samme strålende kvalitet med udsøgt vildsvin i hybensauce med de bedste knedlíkem (dumplings) vi fik på hele turen.

Strålende mad

Malý/Velký

Placeret strålende lige midt imellem midtbyen og hotellet, blev denne lille perle til det primære go-to sted for mig. Belligende i kælderen lidt gemt efter en snørklet passage møder man ind til 8 haner af dugfrisk øl og fire køleskabe med internationalt og tjekkisk øl fra øverste skuffe.

Pilsner og New England IPA i harmoni

På hanerne er der alle stilarter, lige fra de klassiske tjekkiske til de mere moderne som fx New England IPAs; også fra tjekkiske bryggerier. Køleskabene holder Cloudwater, To Øl, Stone med mange flere samt et solidt udvalg af tjekkiske mikrobryggerier.

Servicen er rigtig god, meget venlig og imødekommende og baren bærer i det hele taget dejligt præg af at være ganske uhøjtidelig. Priserne er også i den absolut fine ende; faktisk koster de fleste øl fra køleskabet mindre end de gør hos BeerGeek Pivoteka. Desuden har de intet imod, at man køber flasker/dåser med sig ud af baren.

Den dejligt rodede tapliste

NU Beer Bar

Igen en lidt mere moderne ølbar med mulighed for at spise. Vi fik en burgermenu, som ikke helt levede op til burgeroplevelsen fra to dage forinden, hvor vi havde besøgt Black Bettys Bar and Grill (som ikke var noget at skrive om for øllet, men nøj, nogle gode burgere).

Deres egen øl og en strålende Tmavé fra Továrna

Øllet derimod var strålende og der var meget at vælge imellem, blandt andet deres egen pilsner, som var virkelig god. Vi købte øl til maden og købte efterfølgende et smagebræt med seks smagsprøver hver. Øllene var generelt gode, men det var nok også her, at jeg fik flest skuffende oplevelser desværre, da enkelte af øllene var decideret kedelige eller havde brugt for gammel humle. Ærgerligt.

Man kan bruge muffinsforme til mange ting…

Pivovarský dům

Det er jo egentlig ikke den store nydelse at tage ind på Dům, men det er så meget anderledes end resten af Tjekkiet kan tilbyde. Det er ret turistet, men heller ikke overrendt og så er det bare sjovt at se sin kollega famle rundt i de underlige smage, som bryggerne kommer op med.

Det næsten lidt for systematiske smagebræt

Denne gang var en pilsner med vanille et absolut lavpunkt mens brændenældeøllen var lige så fin som den plejer og deres almindelige Tmavé var ganske hæderlig.

Tag hertil, hvis du skal udfordres lidt på skøre smage frem for gode smage.

Pivovar Strahov / Sv. Norbert

Faktisk var vi oppe ved klostret øverst på bakken bag Prags slot allerede en af de første dage på turen. Desværre var der lukket på grund af et privat arrangement. Så slukørede og med tunge skridt (der er langt derop; og det er virkelig opad) svor vi at vende tilbage.

Og det kryds fik vi så sat til frokost den sidste dag inden flyveturen hjem. Og det var lige så godt som det plejer. Jeg har faktisk besøgt Strahov hver gang jeg har været i Prag.

Der var fem øl på kortet; blandt andet en blød og lækker Christmas Doppelbock og en frugtet og frisk New England IPA. De var alle fremragende uden den mindste snert af fejl eller rysten på hånden hos bryggerne.

Tjekkiets (verdens?) bedste Tmavé

Men det er i min optik nok Tjekkiets bedste Tmavé, som bliver serveret på Strahov. Den er så elegant, skarp, bitter, blød og fantastisk som den plejer at være. Den føles ligesom en god belønning for at have travet hele vejen herop.

En god pulled beef burger med hjemmelavet pickle-mayo sluttede turen af

Beer Blog Awards 2019: Årets danske bryggeri

Modsat flere af de tidligere kåringer, så er kåringen af Årets Danske Bryggeri egentlig lidt en no-brainer.

For selv om man stadig kan diskutere validiteten i, at 197 personer udvælger Årets Bryggeri for 2019 i Danske Ølentusiaster, så har de 197 personer alligevel ret (nu er jeg jo bare én, der vælger her, så lad os måske bare lade være med at diskutere validitet…. ?)

Så der er ingen tvivl om, at Åben er Årets Danske Bryggeri 2019. De seneste to år har de ligget på shortlisten, men nu er de klatret det sidste stykke op af rangstigen og kan nu pryde sig med titlen hos mig (og Danske Ølentustiaster og sikkert en god del af de andre bloggere…).

(billede lånt fra Åbens hjemmeside)

Og det er ikke sådan, at Amager, To Øl, Gamma, Flying Couch, Ebeltoft, Bad Seed med mange flere gør det dårligere end tidligere år. Åben har bare formået at ekspandere på produktionsmængde, tilstedeværelse, social media presence og gæstfrihed uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Åben til Øluniverset

Faktisk er bryggeriet overordnet kvalitet faktisk steget efter ansættelsen af Rick, da der er kommet mere styr på de øl, som ikke er humlecentrerede. Og det er fedt at se, at kvaliteten og endnu vigtigere, bevidstheden om vigtigheden af kvalitet, skinner igennem på alle fronter. Alt andet lige uden at skære ned på venlighed, imødekommenhed og smil.

Jeg er stolt over, at Kolding kan præsentere sig med et bryggeri, der efter bare 2½ års eksistens ikke alene imponerer i Danmark, men faktisk har overhalet en masse bryggerier indenom og nu må betragtes som en top-10 spiller i Danmark.

Hatten af for arbejdsindsatsen, Philip, hatten af for kvaliteten! Og skål i mange, dejlige Åben-dråber i 2020! Og håber på at alle de efterhånden mange projekter når godt i mål!

Beer Blog Awards 2019: Årets ølnyhed

Hele 2019 har faktisk været et helt nyt ølår for mig; ikke bare i kalenderen, men også fordi jeg er stoppet med at anmelde øl på ratebeer.com. Jeg voksede på en eller anden måde fra det, samtidig med at jeg blev lidt irriteret på mig selv over den evindelige jagt på noget nyt, nyt, nyt.

Så opgaven med at finde årets ølnyhed har faktisk været ret svær for mig. For jeg har nydt mange gode øl, som både har været nye bekendtskaber og gamle kendinge.

Så i stedet for at pege på en enkelt øl som den, der ligesom ændrede noget for mig, så vil jeg i stedet pege på en positiv tendens i det danske brygger-landskab; at mange danske bryggere faktisk kan brygge strålende surt øl.

Penyllan Nina

Med Ugly Duck, Penyllan og Mikkeller Baghaven i spidsen, så har kvaliteten af det sure øl taget kvantespring det seneste år. Men også Åben, Flying Couch, Amager med flere har kastet sig over fx Berliner Weisse og både Bøgedal og Vestslesvigsk Bryghus har taget deres helt egne tilgange til det sure øl.

Tiergarten fra Ugly Duck

Det har især været forfriskende at se, at selv om Vestfyen har overtaget Indslev (og dermed Ugly Duck), så har de givet brygger Torben Steenholdt frie tøjler til at gøre sine sure eksperimenter helt perfekte; og endda givet mulighed for at foretage kemiske tests, som Indslev ikke selv ville have været i stand til (for eksempel hvor sure øllene reelt er).

Jeg håber at 2020 fortsætter tendensen med eksperimenter ud i saison’er med både almindelig gæring og vildgæring og at der eksperimenteres med rene øl uden frugttilsætninger, som fx Bøgedals sure øl og Ugly Duck Brabant.

Vestslesvigsk Bryghus med deres enormt lækre Ubesmittet Stikkelsbær til Øluniverset 2019

Beer Blog Awards 2019: Årets udenlandske bryggeri

Den første kategori i årets Beer Blog Awards er kåringen af Årets Udenlandske Bryggeri.

Efter et år, hvor jeg har startet hjemmebrygningen op igen, så har jeg måske reduceret mængden af indkøbte øl sådan totalt set.

Men der er alligevel tre bryggerier, som er nødt til at blive nævnt under denne kategori:

Brasserie de la Senne

Det er næsten helt ensformigt for mig, men belgierne fra de la Senne bliver simpelthen bare ved med at holde det mest afsindige bundniveau og har i år endda markeret sig med blandt andet en klassisk britisk porter og en old ale/imperial stout (som begge er fremragende).

Den bedste saison nogensinde…?

De la Senne er og bliver det bryggeri, som altid finder vej til min papirkurv ved nethandel i udlandet.

Vinohradsky Pivovar

Jeg har netop været i Prag og fik her mulighed for at besøge det lille værtshusbryggeri lige øst for byens centrum.

Der var komplet proppet en torsdag aften, men det gjorde egentlig ikke noget at skulle vente lidt over en time på en siddeplads og noget mad.

For når man kunne stå bagerst i lokalet og forkæle sine smagsløg med noget nær perfekt tjekkisk pilsnerøl, som klarer man det meste.

Polotmavý og Svetlý Ležák

Vinohradsky imponerede mig faktisk ikke kun på de tjekkiske stilarter, men lavede nok også turens bedste IPA og en lækker imperial stout.

Og så var maden også toplækker.

Vildsvin og dumplings

Årets udenlandske bryggeri: La Debauché

Det er efterhånden et par år siden, at jeg stiftede bekendtskab med La Debauché første gang. Dengang imponerede de mig nok til at tage netop denne pris.

La Debauché på Copenhagen Beer Festival

Jeg anbefalede dem til arrangørerne for Copenhagen Beer Festival og det lykkedes dem at trække franskmændene til Danmark. Det var igen et fantastisk display af evner ud i nærmest alle hjørner af brygkunsten. Surt, sort, frugt, humlet, funky; La Debauché kan det hele.

Og ikke nok med den oplevelse, så dukkede de pludselig op på årets Ølfestival! Her var de måske endda endnu mere imponerende og især Thai Cargo var en mindblowing oplevelse.

La Debauché imponerer også til Ølfestivalen

Jeg fatter til stadighed ikke, at der ikke er en dansk importør, som er sprunget på La Debauché og at man derfor er nødsaget til (meget modvilligt) at købe deres øl fra en webshop ejet af AB-inBev… kom nu importører!

Herlig Rowdy Hops i Aarhus

Fredag den 1. November markerede debuten for endnu en regional ølfestival i Danmark. Rowdy Hops er skabt af folkene bag ølbutikken Tidens Farver og havde et klart fokus på kvalitet over kvantitet.

Allerede inden festivalen viste kvalitetsbevidstheden sig med strålende kommunikation via sociale medier; blandt andet med meget skarpe informationer om at hæve 10’ere, som skulle bruges ved standene.

Jeg havde rippet banken for 10’ere inden festivalen

Der var også en fin eksekvering af køen, smilende ansigter og Ridehuset var dejligt rummelig (selv om der var lidt koldt ?).

Og så kommer vi til hovedattraktionen; øllet. Og der var virkelig skruet op til max hos de 27 stande, der hver havde to øl med til hver af de to sessioner.

Jeg kan faktisk ikke fremhæve nok, hvor generelt godt øl, der løb fra hanerne til vores glas – og også til ret fair priser, som med 10’erne i hånden gik fra 10 kroner for 20 cl til 20 kroner for 10 cl.

Så i stedet for at gå mere i dybden, så vil jeg trække en personlig top ti (11) ud af ærmet og knytte et par kommentarer.

Special mention: Frau Gruber Hidden Beauty

Fedt at se en NEIPA primært med New Zealandsk humle. Det gav en klart anderledes oplevelse end normalt, selv om Nelson Sauvin humlen måske ikke helt passede ind.

10. Mikkeller Baghaven Spätale

En virkelig god sur Saison fra Mikkellers surøls-eksperimentarium. Strålende maltbalance under zesty syrlighed. Ekstremt drikkelig.

9. Åben Stolen Berries

Festivalens bedste berliner weisse er som altid sprængfyldt af frisk bær, delikat syrlighed og god maltbalance.

8. Gamma Ghosted

Ghosted og Geeked Up fra Gamma

4 dage gammel double IPA fra humletroldmændene fra Gamma. Superfrisk, juicy og virkelig dejlig.

7. Stone Got Mad Hops IPA

En blogger tager billede af en blogger, der tager et billede af en Stone Got Mad Hops IPA ?

Lidt en overraskelse fra Stone, som er en ren West Coast IPA med Sabro humle. Virkelig tydelig jordbær karakter fra humlen, solid bitterhed og ekstremt drikkelig.

6. Lervig Supersonic

En NEIPA, som allerede var i den absolutte topklasse i forvejen. På Rowdy Hops var den helt frisk, juicy, tilpas bitter og faktisk bare lige i skabet. Der var bare to andre NEIPA’er som nærmede sig det guddommelige…

5. Amundsen og Lervig Even More Cowbells

Som den ene af de to virkeligt vilde NEIPA er dette rent norske samarbejde, som marginalt giver Lervigs egen NEIPA baghjul. Juicy, noget mere bitter (og på den måde endnu mere drikkelig). Yum!

4. Mikkeller Baghaven Ruud Peesch

Ruud Peesch hældes forsigtigt op

En helt genial sur øl fra Refshaleøen. Indtil nu den bedste øl, jeg har smagt fra Ehren Schmidts hånd. Ekstrem meget ferskensmag med masser af balancerede syre-indtryk. Lav på eddikesyre, skarp på frugtsyre. Så tæt på dansk lambic, som vi kommer!

3. De Moersleutel Barcode Purple

Vild fadlagret barley wine

Som en af de sidste øl vi fik på festivalen, så tog denne vilde, hollandske fadlagrede barley wine os med storm. Helt vild balance fra fadlagring på både japanske whiskyfade og portvinsfade; vinøs, blød og kompleks.

2. Cloudwater Five Good Lots

Få øl blev indkøbt flere gange, men Cloudwater brillierede på første session med en NEIPA, som ramte plet på alle parametre. Og den blev købt adskillige gange. Bitter, juicy, frisk, humlet, zesty og mildest talt sublim.

1. Siren Bourbon Turkish

Siren Bourbon Turkish

Den oprindelige Turkish fra Siren er en af de bedste kaffe imperial stouts, der nogensinde er lavet. Lagret på Bourbon fade får denne Turkish Coffee inspirerede øl bare endnu mere karakter og faktisk endnu mere balance. Den var (og er) virkelig bare vild!