Strålende juleøl fra Åben

I går fredag lancerede Åben to af deres i alt tre julebryg. Det gjorde de sammen med en stor skare af kunder til deres åbent hus arrangement.

Igen i år byder Philip og Johannes på juleøl, der måske ikke lige passer i de almindelige kasser for juleøl.

De har gentaget deres virkelig gode Double IPA (Bryg 62) og har lavet en black IPA som en form for Winter Warmer.

Samtidig er der en sidste juleøl på vej med enebær.

Bryg 62 (Double IPA)

Jeg roste denne rød-gyldne Double IPA rigtig meget sidste år, og nu har Åben heldigvis valgt at gentage kunststykket.

Der er dejlig duft af jordbær, fersken og passionsfrugt. Smagen er lige så balanceret som sidste år, måske en tand sødere i midten end jeg husker den.

Bitterheden er dog ikke til at tage fejl af. Humlerne byder ind med fyrrenåle, citrusfrugter, bergamotte og fersken.

Stadig lækker 😊.

Åben Bryg 62 får (stadig) 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Let Winter Come (Black IPA)

Åbens nye sorte IPA har en dyb kastanjebrun farve med et stort cremet beige skum.

Der er dejlig duft af kaffe, chokolade og let ristet malt. Oveni er der fine aromaer af citrus og fyrrenåle.

Det er et rigtigt godt eksempel på stilen med en fin ristet maltbalance med chokolade og mild kaffe og så en ganske markant humlebitterhed med citrus, fyrrenåle og fersken-noter.

Absolut en dejlig tilføjelse til Åbens portefølje, som åbner sig endnu mere op med en smule varme i glasset.

Åben Let Winter Come får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Cryo In The Rye med Bad Seed Brewing

Lige som en ekstra aber dabei havde Åben også deres samarbejdsbryg med Bad Seed Brewing på hanerne. Det er en New England IPA med rug og cirka 70% cryo-humle (et ekstremt koncentreret humle-pulver).

Al den humle skinner gevaldigt igennem i udseende og duft, hvor der er masser af multi-juice. Der er fersken, passionsfrugt, papaya, melon og kiwi. Smagen har en lækker krydret fornemmelse fra rugen og en dejlig smag af humle.

Jeg kunne måske savne, at en smule mere af humlen var brugt til bitterhed, da den ender med at fremstå en smule for sød. Men bestemt ikke dårlig.

Åben/Bad Seed Cryo In The Rye får 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Musicon Mikrobryggeri er klar til at erobre Danmark fra Roskilde

I den sydlige del af Roskilde – blandt kontorbygninger og gammel industri – har jeg sat Musicon Mikrobryggeri stævne.

Et bryggeri med fødderne solidt plantet i Roskilde, men med både evner og ambitioner, der rækker langt ud over Danmarks 10. største by.

Som en promenaderestaurant på den røde løber til RagnaRock

Omkring 15 minutters gang sydpå fra Banegården render jeg ind i Musicon, som er et nyligt udviklet område af Roskilde med museet RagnaRock i centrum. Der går en bred, rød sti op til museet langs de gamle banelegemer. På den anden side af stien ligger Musicon Mikrobryggeri mellem andre containerbygninger som en promenaderestaurant på den røde løber til RagnaRock.

Jeg tog en snak med Jonas og Peter, som begge er ejereen, hvor Peter tager sig af brygningen og Jonas af salgsarbejdet.

Peter gik frem og tilbage mellem snakken og brygningen af årets julebryg; en American Brown Ale, så de fleste svar er fra Jonas.

Under snakken fik jeg smagt rigtig god pilsner, lækker schwarzbier og en dejlig berliner weisse med mango. Men jeg vil dog fremhæve fornøjelsen af en helt frisk Rød Løber (American Pale Ale), som virkelig smagte fortrinligt.

Hvordan er jeres historie?

Jonas: Vi er selv ejere af bygning og bryggerier og lejer grunden af kommunen. Og vi har bygget det hele selv. Og så arbejder vi begge fuld tid i det her projekt.

For fem måneder siden startede vi op her med vores eget udstyr, men vi havde siden maj 2017 selv brygget vores øl hos andre bryggerier.

Så historien er lidt af det samme som andre bryggerier og også lidt sin egen.

Hvad er der med det her område?

Jonas: Det er ikke sådan, at vi bliver hjulpet mere på vej af kommunen ved at ligge i Musicon. Her er man selv sin egen lykkes smed.

Men området som sådan har et stort kundepotentiale. Der ligger mange virksomheder, der skal bygges omkring 1000 boliger og så er der et fantastisk kollegialt iværksættermiljø herude.

Det er både her i containerstriben, hvor vi altid hjælper med at skaffe hinanden kunder og også bredere omkring. Fx kommer der to fyre en dag, helt uopfordret med den fedeste four-pack i træ, som de ‘lige har lavet’. Den har vi naturligvis bestilt så mange af som vi kunne!

Så der er helt klart stærke, kreative kræfter i fællesskabet herude.

Hvordan er jeres udstyr?

Peter: Vi har 600 liters kapacitet og har så 9 tanke med styring og køling. Vi brygger omkring 2-3 gange om ugen.

Vores udstyr er købt nyt i Kina som et komplet setup. Med god grund tog jeg derover inden levering for at inspicere; og rette… 😊. Så nu spiller det bare!

Hvordan adskiller I jer fra andre bryggerier?

Jonas: Først er fremmest har vi et bryggeri, som er godt til undergærede øl og så prøver vi at være en smule mere traditionelle.

Vi forsøger at tale til vores kundegrundlag. Nogen vil have nyt, nyt nyt og når de så trækker deres venner med, så kan de godt være lidt “lost”. Så er det godt at kunne tilbyde et frisk pilsner eller en schwarzbier. Men vi har også kunder, der udelukkende sværger til Berliner Weisse!

Det er generelt en blandet skare af kunder vi har, som nok er cirka 25% unge, 25% ældre og 50% kontorfolk fra de omkringliggende virksomheder.

Hvad er målet for Musicon Mikrobryggeri?

Jonas: Først og fremmest vil vi meget gerne trække Roskilde hertil. Derfor laver vi en masse events og specielle produkter. Vi tilbyder fx virksomheder at få egenudviklet deres egne øl, vi laver julefrokost og fredagsbar.

Og i går havde vi stor succes med vores første stand-up onsdag med fuldt hus med 50-60 siddende gæster!

Så det hele er mest en markedsføringopgave nu. For at kunderne skal lære os at kende, så skal vi ikke kum trække dem til. Vi skal også på hanerne i alle byens barer; vi skal være byens øl!

Dernæst skal vi arbejde på at komme på de københavnske ølbarer, men de er forstpåeligt nok ret kræsne. Men det skal nok lykkes.

Vores primære ambition er at slå vores navn fast her i Roskilde og være på alles læber her, og det arbejder vi benhårdt på. Når det er en realitet, så må vi se, om vi skal udbrede konceptet til andre steder forankring. Det ville være rigtig fedt! 

Nyt mikrobryggeri ved Roskilde: Himmelev Bryghus; og der er desværre problemer i farvandet

Da jeg for nylig var i Roskilde, var jeg naturligvis forbi Holte Vinlager. Helt sikkert det bedste udvalg i byen med blandt andet et stort udvalg fra Det Lille Bryggeri.

Det er nu ikke Det Lille Bryggeri, som jeg vil skrive om her, men derimod en overraskelse på Holte Vinlagers hylder; Himmelev Bryghus.

Himmelev Bryghus sendte sine første øl på markedet i august i år, så det er meget nyt. På hylderne i Holte Vinlager var der tre forskellige øl, og jeg anskaffede deres Wit.

Bryggeriet er startet af to lokale ildsjæle og har en ganske lille kapacitet på 200-300 liter.

Wieds Wit er en virkelig utrolig flot øl. Den står knivskarpt i glasset med en let mudret gul farve og så et skum, der er virkelig cremet og bare bliver hængende; også efter jeg har drukket af den.

Men desværre holder de helt positive takter lidt op der. Duften har tydelig karakter af fenoler, sådan en gennemtrængende plastic eller gummi-agtig aroma. Der er dog stadig sødlig hvede og koriander i baggrunden.

Fylden er fin og har den rigtige lidt grainy fornemmelse som en witbier skal have.

Desværre hænger den fenoliske infektion ved i smagen. Men den er mindre markant end i duften. Det gør dog, at jeg kan få en fornemmelse af den øl, som ligger underneden.

Den byder på godt bid fra hveden, lidt koriander, roser og en smule hyldeblomst.

Så jeg tror faktisk, at grundopskriften er en rigtig god wit, men der skal simpelthen styr på kvaliteten.

Fenolisk infektion havde vi selv problemer med, da jeg var i Kolding Bryglaug og fejlen kommer oftest ved, at urten (øllet efter kogning) ikke er kølet tilstrækkeligt ned inden man tilsætter gæren. Alternativt kan det ske ved, at gæren begynder at arbejde med rester af klorbaserede rensningsmidler; men det får bare mere karakter af smagen af plastre.

Så desværre er det ikke noget godt første indtryk af Himmelev Bryghus, men potentialet er der; det er bare ærgerligt, at produktet alligevel ender på hylderne.

Himmelev Bryghus Wieds Wit får 🍺🍺 (ud af 6).

Bad Seed Brewing er endelig kommet på flaske

Det er faktisk aldrig lykkedes mig at smage noget fra danske Bad Seed Brewing mens det stadig var et kontraktbryggeri i det københavnske.

Nu er Bad Seed i mellemtiden fået etableret sig i de gamle Landkær sodavandsfabrikker sydøst for Aalborg og med sig har Fredrik taget et par fyldte træfade.

De to øl er nu kommet på flaske og jeg har købt dem i Beershoppen i Kolding.

Odessey and Oracle

Hvad kan gå galt når vi har fat i en fadlagret saison med Brett? Faktisk ikke så lidt…

Første indtryk er godt med en lidt mørk farve med et lille, cremet hvidt skum på toppen.

Duften er først ret lækker med rigtig meget funk, brett, lædernoter, god maltkarakter og spicy træ-noter.

Den er ikke synderlig livlig og har en ekstremt  tør og let oliet fylde.

Så det ydre og duften er rigtig fint.

Desværre har smagen fået alt for meget karakter af træfadet og er helt vildt tør. Den får desuden nogle ret skarpe smagsnuancer af terpentin og så der hvor læder-fornemmelsen fra Brett går over til smagen af cykelstyrs-bånd eller plastre.

Bag disse smage gemmer der sig nok en helt igennem fin saison med pære, funk, roser og god bid i malten.

De 15 måneder på fadet er tydeligvis alt for lang tid.

Bad Seed Odessey and Oracle får 🍺🍺 (ud af 6).

Barrel Aged Good Morning Vietnam

Jeg har som skrevet ovenfor aldrig fået smagt den originale, men har fra pålidelige kilder fået at vide, at det er en absolut fremragende kaffestout.

Den fadlagrede version har hygget som på whiskeyfade fra Stauning og har en flot dyb sort farve med et fint, blivende cremet beige skum.

Duften domineres af sødlig træ, tør kaffe og en smule kakao. Rigtig blød og lækker.

Passende til ølstilen, så er den ikke ligefrem livlig, hvilket giver en strålende  fløjlsblød cremet fylde.

Smagen er lige så blød og lækker med god chokolade i bunden, kaffe på spidsen og blid egetræ til at bløde det hele godt op. Der er whisky, men modsat saisonen er fadlagringen velbalanceret og noget nær perfekt. Der er en let vinøs fornemmelse i afslutningen, som lukker oplevelsen godt af.

Bad Seed Barrel Aged Good Morning Vietnam får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Insight Brewing; an old friend in brewing

(Only English version this time).

During my trip to Las Vegas in early summer I had made an arrangement with Ilan Klages-Mundt, who I had met on a brewing day at Fanø Bryghus quite a while ago.

At that time, Ilan was new to brewing, had been biking around Europe and was embarking on a tour of work at various European breweries.

Ilan was also past Kolding Bryglaug and brewed with us.

The arrangement was that Ilan would send me a collection of beer from his new brewery; Insight Brewing Company.

“Photo by Aaron Davidson, courtesy The Growler Magazine”

And on the second-to-last morning a nice  box was waiting for me at my hotel!

In the box was a selection of Insight beers of which I’ll give the low-down on two.

Rowdy Uncle

A Moscow Mule Style Ale? Knowing nothing about what that is, I turned to Google. Apparently, a Moscow Mule is a vodka-based drink with lime and ginger. So this is a beer imitating the cocktail.

The beer is hazy pale yellow with a small, staying creamy white head. Aroma has citrus, quite a bit of zesty ginger and sweet malts.

Carbonation is soft and it has a fine dry and fairly creamy mouthfeel.

Flavour has sweet sugary malts, white pepper, light chili and a heavy dose of sweet/hot ginger. Lingering heavy hot and bitter finish with some lime peel.

It surely is a very interesting concept and I suspect that it mimics the cocktail nicely. But overall, it is a good thing that I like ginger 😉.

Insight Brewing Rowdy Uncle gets: 🍺🍺🍺+ (of 6).

In the halls of the Sunken City

A saison with Sauvignon Blanc grapes really can’t go wrong as a concept. And this is a fine beer as expected.

It pours hazy yellow with a small, staying, frothy white head.

Aroma has sweet malts, slightly bready bite to it and grapes aplenty with a soft tartness to it.

Medium to low carbonation with quite fat and oily mouthfeel. Flavour has fine malts, good grape notes, an underlying fruity tartness and a refreshing bitterness. It is quite white wine-ish.

In the Halls of the Sunken City gets: 🍺🍺🍺🍺 (of 6).


I also did a written interview with Ilan:

Can you tell me how Insight came about? Who are you (all) and how did you raise the funds?

Insight began as a thought back in 2007 after having tasted the ‘best beer in the world,’ the coveted Westvleteren 12. I tasted this beer in Denmark, of all places, and after that experience, I returned to the states and started reading text books, talking to brewers, and started home brewing.

My college professors at the time saw this passion I had for beer and asked me to apply for a fellowship through IBM that would pay for a graduate to travel around the world studying their passion for a year. I figured I had this locked up, as beer played such an important part in human history, so I took about a year and a half contacting breweries, farms, and festivals around the world in an effort to pull together this ‘year of beer.’

Once I had it all organized, I wrote my essays for the fellowship, became a finalist, and then lost. This hit hard for about an hour, before I realized that I was going to go on this trip regardless.

Ilan at Kolding Bryglaug 2013

I reached out to all of the breweries and asked if I could have a place to stay and a meal if I promised to work harder, and luckily they all said yes.

So in 2010 and 2011, I traveled to England, Japan, and Denmark brewing beer at the Fuller’s Brewery in England, Kiuchi Brewery in Japan, and Fano and Sogaard’s breweries in Denmark. I called the trip Bike for Beer and did a longer bike trip through Belgium and France afterwards visiting breweries and wineries before returning to the states to open up a business. Key parts of this trip: I left with $3,400 and returned with $91!! Scary!

Back in the states, I started business planning and met two partners along the way that also wanted to start a brewery. We met a lot of people with money, but they wanted too much of the business, so we ended up getting friends and family on board for much smaller increments and paired that with an SBA loan from the bank as well as a personal loan from the building owner to help cover renovations.

Early renovation at Insight, image from their Facebook page

The last part to come into place was our brand. We got lucky and were picked by a local marketing agency to be a company they would develop a brand for ‘for free’ so they could have creative freedom and enter their work into competitions.

They liked the story of world beer travel and developed what is now the Insight brand, which is a mythical brewmaster that travels the world always in search of the world’s finest beers. Our tagline is ‘We Craft Legends,’ and we actually travel around the world in real life to work with breweries to develop new recipes and ideas, all while bringing back local legends from each place to turn into our beer names.

For example, Troll Way was actually developed during my time in Denmark, and the Troll was derived from Scandinavian folklore.

Ilan brewing at Kolding Bryglaug in 2013

How large are you now?

40 employees. Distribution in most of Minnesota, only. Still growing double digits in the state and will stay put as long as that trend continues.

Company volume produced in 2018 are expected to be ~9,000 bbls.

Are you planning on a Danish distribution?

Should we? What package type and what beers do you think would do well in Denmark? (I suggested Viel Viel Mehr 😉).

What’s up with the ‘drinks-beers’? Is that a global trend, you’re following or is it more local? (We’ve mostly seen the G&T versions here). And are they selling well?

We are the only supplier in Minnesota brewing these styles of beers, and we’ve had a very successful go at them for two years, now.

As cocktails continue to gain popularity, this is our way of brewing unique flavors and competing in a different industry.

Which beer are you most proud of?

Troll Way. Troll Way has been our #1 seller for most of the life of the business and continues growing at massive rates.

It’s a solid, balanced American IPA that stays refreshing while still packing a solid hop punch.

Nyt prisvindende mikrobryg fra Aalborg; Hjort Beer

For efterhånden noget tid siden fik jeg nys om et nyt dansk bryggeri fra Aalborg.

Hjort Beer med Carsten Hjort Bjerre i spidsen startede op i 2017 efter, at Carsten havde vundet både en guld- og en sølvmedalje til DM i håndbryg.

Hjort Beer er et nomadebryggeri som får brygget deres opskrifter på andre bryggerier med overskudskapacitet. Og at dømme ud fra de fire første øl på markedet, så er samarbejdspartnerne valgt godt (som indtil videre er ReCraft i Polen).

Jeg skal for god ordens skyld sige, at de fire øl er doneret til mig.

Wiener Walzer

Noget så utraditionelt i den danske mikrobryg-scene, så er det en wiener; eller en ‘classic’.

Det er også den øl, som gav Carsten hans guldmedalje ved DM i håndbryg.

Den er flot med et stort cremet hvidt skum, der klistrer til glasset og bliver der længe. Øllen er kopper mod brun og lader boblerne søge hastigt mod overfladen. Duften er præget af karamel, crystalmalt og en smule græs.

Mellem karbonering med en fin og let cremet fornemmelse. Smagen er sødlig, masser af malt, let toasted karamel og lidt hasselnød. Bitterheden er lav, men der er lidt græs til sidst for at balancere.

Spændende start på Hjort og når det er sjældent at se en mikrobrygget Classic, så er det endnu sjældnere at smage en god, mikrobrygget Classic.

Wiener Walzer får 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Brown Bella

Brown Bella er en belgisk dubbel og den har da den rigtige dybe brune farve med lidt røde kanter og et flot cremet beige skum, der bliver hængende.

Duften har malt, mørk sukker og let mælket chokolade.

Mellem karbonering, lidt tynd men fin tør fylde.

Smagen er fin, måske lidt svag og tilbageholden. Der er lidt svag gær, chokolade, rosiner og igen en lidt mælket note. Fylden bliver dog bedre efterhånden som øllen varmer lidt op.

Måske mere brown ale end dubbel, men der kommer også lidt flere noter fra gæren efterhånden.

Brown Bella får 🍺🍺🍺 (ud af 6).

Amarillo

Amarillo er en klassisk westcoast IPA med en flot, lidt hazy orange farve med et stort, cremet hvidt skum.

Duften har malt, brød, lidt kiks, græs, citrus, fersken og lidt gær i baggrunden.

Mellem karbonering, fin tør og lidt cremet fylde.

Smagen har en fin maltet baggrund, lidt skarp bitterhed der bliver en smule kalket og ellers noter af græs og fersken. Alkoholen balancerer fint.

Lidt ‘uneven’, men et fint glas øl.

Amarillo får 🍺🍺🍺+

Orange

Orange er Hjorts bud på en tysk weissbier, dog med et twist af appelsin. Øllen er mørk, let mudret orange med et mellem, cremet off-white skum.

Aroma har gær, hvede, appelsin og græs.

Mellem karbonering, fin cremet fylde og en let grainy fornemmelse, der passer godt til stilen.

Smagen er fin, ret meget appelsin, hvedesødme, let syrlighed fra appelsinen. Ganske fin gær karakter med en smule banan og æble. Ganske kraftig bitterhed med græs og fyrrenåle.

Faktisk en ret lækker hefe.

Orange får 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6). 3.5

Øllets Dag 2018 i Kolding – behageligt men med potentiale for forbedring

Øllets Dag startede for cirka 25 mennesker allerede fredag aften, da Beershoppen holdte opvarmningssmagning med fantastisk polsk øl sammen med Ninkasira fra København.

Beershoppen er desværre ikke at finde på Øllets Dag i Kolding, da de foretrækker Humletorvet i Fredericia; og det er et stort tab for Koldings Øllets Dag.

Jeg vil nedenfor trække et par overskrifter om mine oplevelser på dagen.

Tiltrækning (reklame/skiltning)

Positivt:

  • Dert var lidt af et scoop for City Kolding at få kokken Claus Holm til at lave mad et par timer. Jeg er sikker på, at det trak kunder til, som måske ikke lige ville være kommet ellers.
  • Der var fint med reklame i lokalavisen, men det er altid svært at vurdere, hvor langt det ‘når’.
  • Skiltningen på standene var god ligesom sidste år og gav kunderne et godt overblik over udvalget på standen. Meget professionelt og meget overskueligt for kunderne.

Udviklingspotentiale:

  • Hvis man kom ned til byen uden at vide, at det var Øllets Dag, så var det faktisk heller ikke nemt at blive klar over. Tidligere har der hængt bannere over gågaderne, som viste at det var Øllets Dag; dem burde man nok genoverveje. De kunne måske endda suppleres med anvisning af, hvilke stande man begiver sig imod?
  • Der var også en masse posts på Facebook, men jeg så dem i hvert fald selv kun inde i de ‘sædvanlige’ ølrelaterede grupper (og i Kolding-gruppen). Måske skulle Ølentusiasterne overveje lige at lægge lidt penge i en Facebook-kampagne, som har potentiale til at nå andre målgrupper end lige de gængse ølentusiaster.
Mad og øl

Positivt:

  • Jeg har allerede nævnt Claus Holm, men også på andre steder havde madudvalget oppet sig. Fx kunne man i AL Passagen få lækre gourmet hotdogs.
  • De kokkestuderende fra Hansenberg var igen et absolut højdepunkt. For 50,- fik man 4 ‘hapsere’ som alle var en lille ret. Det fungerede mere strømlignet med betaling i år og der var også mere at vælge imellem.

Udviklingspotentiale:

  • Det er måske et problem med sin egen succes, men måske kunne Hansenberg placeres to steder i stedet for ét? Så spreder man tiltrækningskraften ud på to steder?
  • Det er lidt ærgerligt, at eleverne ikke er udfordret på, at deres retter skal have øl i. Det kunne være fedt at gå rundt til hver madstand og se, hvilken øl der var i hvilken ret. Det vil også give eleverne en konkret udfordring samt lære både dem og kunderne om sammenspillet mellem øl og mad.

  • Man kunne godt håbe at have caféer og restauranter mere med på idéen. Altså at de stod udenfor og tilbød en frokost, som passede til øl og til at gå rundt med i gaderne.
Øllet

Positivt:

  • Udvalget af spansk øl var fremragende, Sesma og La Pirata fik vidst vist koldingenserne, at spanierne kan lave virkelig gode øl.
  • Den canadiske stand var endnu bedre. Torbens seneste rejse til Québec havde bragt en masse fremragende øl med sig. Blandt andre Dieu de Ciel; også på fad. Desværre var det lidt skjult for kunderne, at der inde på baren var 4 haner, der også var med i poletsystemet på Øllets Dag.

Udviklingspotentiale:

  • Mængden og kvaliteten af det danske øl, der blev serveret var slet ikke imponerende. Den Københavnske stand havde en del dejligt øl, men var lagt helt ned i bunden af Søndergade. Den/de danske stande på Akseltorv gjorde ikke meget for at vise kvaliteten og diversiteten i dansk mikrobryg.
  • Der var lige som sidste år en udfordring med, at meget øl var på flasker uden afkøling. Der var heldigvis ikke så meget sol på i år, men der bør nok findes en afkølingsløsning.
  • Det var ikke ved alle stande, at vidensniveauet blandt udskænkerne var lige højt. Det er sikkert okay hos hr. og fru Danmark, men jeg oplevede kun én stand, hvor kunderne fx blev vejledt i hvilken rækkefølge, de burde smage standens øl i (den spanske).
  • Den engelske stand var en stor skuffelse med kun ganske middelmådig cider. Her var ellers en mulighed for at introducere flere af den nye bølge af engelske bryggerier, til cask øl og også gerne engelsk cider; men så måske lidt flere regulære cidere og lidt færre med frugt tilsat.

Og så var det nok lidt uheldigt, at Browar Golem var forbi den engelske pub samme dag uden officielt at være en del af Øllets Dag. De forsvandt lidt i mængden. Heldigvis var de så rigeligt i stand til at få en god dag og aften ud af det 😉🍻.

Og hvordan var øllet så?

Mest imponerende var Dieu du Ciel! Dernière Volonté Brettanomyces. En fantastisk øl uden Brett, men med Brett tilsat, så var den en forbløffende forfriskende Orval på steroider. Strålende.

Også udmærkelser til New England Imperial IPA fra svenske O/O Brewing, dejlig barleywine fra spanske La Pirata, vanille imperial stout fra Sesma fra Spanien og også blond alen Aquarelle fra Dieu du Ciel, som var suret op med mælkesyrebakterier.

Så der var bestemt mange dejlige ting i glassene.

Anmeldelse: Fullers Imperial IPA

Fullers i London har i mange år formået at brygge virkelig gode øl efter sikre, britiske traditioner.

De er mestrene bag den fantastiske Fullers Vintage-serie, den elegante 1845 og naturligvis den uovertrufne London Porter.

Da jeg så, at de havde kreeret en Imperial IPA var jeg ikke sen til at punge ud.

Beskrivelsen på flasken vidner om, at vi i klassisk Fullers-stil har at gøre med en engelsk fortolkning af Imperial IPA og ikke en amerikansk.

Og sådan er brygget tydeligvis også.

I glasset har den en virkelig flot dyb kastanjefarve, med et superflot, cremet gulligt skum, der bare bliver siddende i evigheder.

Duften minder lidt om klassiske old ales, hvor malten er fed med en let syrlig karakter, suppleret af masser af mørk karamel. Friskheden kommer dog med i humlen, som har klare noter af jordbær og fyrrenåle.

Der er fin balanceret kulsyre, som giver en flot cremet og fed fylde.

Smagen er som forventet maltdomineret med en rigtig fed, vinøs karamelkarakter som centrum. Der er også masser af hasselnød og igen en let astringens til malten. Humlen (og Imperial IPA-karakteren kommer med en lang, vedblivende bitterhed).

Det her er klart på nippet til en old ale eller en barleywine. Og så er det bare et fremragende glas øl.

Fullers Imperial IPA får 🍺🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Flasken er købt for 99,- hos Beershoppen i Kolding.

Åben investerer i mere tid og i mere udstyr

Selv om produktionen er stilnet lidt af hos Åben hen over sommeren betyder det ikke, at Philip og Johannes har ligget på den lade siden.

Faktisk går Philip fuld tid i bryggeriet fra den 1. august:

“Det har nu nok hele tiden været over 37 timer, men det her har simpelthen været den bedste beslutning. Nu behøver jeg ikke stresse over at skulle jonglere kravene fra to jobs”, fortæller Philip.

Også selve organisationen har fået en ændring, hvor bruggeriets designer nu er indtrådt som bryggeriets tredje ejer. Samtidig leder bryggeriet efter en studiejobber til at hjælpe med meget af det praktiske, blandt andet med regnskab, afgifter og lignende.

Og ambitionerne rækker allerede længere. Der er netop investeret i tappesystem, som kan fylde seks flasker ad gangen uden berøring af mennesker:

“Man renser først seks flasker og så ordner systemet både påfyldning og kapslerne. Den bliver en kæmpe time-saver. Og jeg slipper for at få en dårlig skulder!” smiler Philip.

Philip har også været i Ungarn hen over sommeren for at finde de helt rigtige koniske gærtanke som skal kunne give produktionen et ekstra nøk. De bliver formentlig indkøbt, leveret og installeret i midten af efteråret.

Der er også nok at tage fat i:

“Vi er simpelthen bagud på bryg 61; der kan vi ikke helt følge med. Vi vil også gerne prøve at brygge saisonen igen og få lidt mere styr på gæringen” (red.: Sunday Morning Saison var ikke gæret helt færdig inden flaskning, så der endte med flasker med lidt for meget krudt i. Åben har tilbagekaldt alle flasker).

Lige nu står en belgisk brown ale og gærer færdig og så er Mother IPA netop brygget igen med en skvis ekstra bitterhed.

Bøgedal byder på surt

For efterhånden alt for længe siden besøgte jeg det idylliske Bøgedal ved Vejle Ådal for en snak om bryggeriet og også om Bøgedals nye, sure øl.

Jeg var så heldig, at jeg kunne købe et par versioner hjem fra Bøgedal selv og supplere hos Havnens Vin og Tobak inde i Vejle, så jeg havde det komplette sæt af de første fire.

Når vi snakker sure øl fra Bøgedal, så er vi hverken i nærheden af belgisk Gueuze, Berliner Weisse eller Gose. Nej, de er helt deres egne.

Faktisk er de gæret på frugt, der er fermenteret med gårdens egen, gamle surdejskultur.

Nærmeste stildefinition er nok enten klassiske belgiske farmhouse ales, altså saison’er med vildgærskulturer og fadlagring blandet ind. Nogle af dem minder også om de bedste første versioner af American Sours, hvor frugtsyren ofte dominerer sammen med træ. Men alligevel er Bøgedals eksperimenter helt sine egne.

Bøgedal Sour #1

Ligesom Bøgedals øvrige øl er der ikke meget, der afslører detaljer om brygget, bare et batchnummer, lidt om gæringen og tiden på træ.

#1 er en livlig fætter, der absolut gerne vil ud af flasken. Den er lidt mudret gul i glasset; sikkert fordi karboneringen har hvirvlet lidt gær op.

Duften har en lækker jordet funkiness iblandet rosenblade. Der er masser af citronsyrlighed og en smule petroleum, som sandsynligvis er et biprodukt ved fadlagringen.

Øllen er let perlende, dejlig tør med en god oliet fornemmelse.

Smagen har Bøgedals karakteristiske fede, dej-agtige malt i centrum. Uden om den danser en ganske tilbageholden syrlighed. Der er skræl fra grønne æbler, blodappelsin og en hel del vanille.

Afslutningen får en lækker fed vinøsitet. Giver virkelig lyst til et glas mere.

Bøgedal Sour #1 får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Bøgedal sour #2

Der er også en del aktivitet i Sour #2. Denne gang er vi ovre i en mere dyb orange farve med en lille skumkrone.

Der er en let jordethed til duften sammen med friskbagt brød, apple crumble, appelsinskal og faktisk lidt humle; men det er også den eneste af de sure, som er tørhumlet.

Mundfylden bliver lidt ødelagt af en ret kraftig karbonering, men formår at fremstå let olieret.

Smagen er domineret af egetræ, vanille og byg. Der er en underliggende note af whisky og en mildt harpiks-agtig humletone.

Surheden er meget tilbageholden og minder nok mest om en fadlagret saison eller Biere de Garde. Desværre ødelægger den kraftige kulsyre lidt af oplevelsen.

Bøgedal Sour #2 får 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Bøgedal sour #3

Sour #3 er mere tilbageholden end de to forrige og står flot i glasset som klar gylden med et lille hvidt skumhoved.

Der er duft af æblecider, kirsebærsten, en let svovlnote og en rimelig fremtrædende mælkesyre. Den skiller sig markant ud, både i dens power og er også den første, hvor man kan fornemme, hvor gæren er kommet fra. Her er det fra fermenterede kirsebær og det skinner igennem.

Der er fin karbonering og en meget tør og dejlig cremet fylde.

Smagen er yderst balanceret, let frugtet syrlighed; igen skinner der lidt kirsebær igennem. Den er også mildt bitter og har noter af druer som en tør Riesling.

Den er måske lidt lettere i fornemmelsen end #1, men til gengæld formår den at bringe rigtig mange nuancer ind i det samlede smagsbillede uden at det på noget tidspunkt stikker af.

Afslutningen er dejligt funky og nuanceret syrlig. Det er i høj grad denne, der minder mig mest om lambic.

Bøgedal Sour #3 får 🍺🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Bøgedal sour #4

Også Sour #4 står flot gyldent i glasset med en lille hvid skumkant ovenpå.

Denne gang er det dog ekstremt tydeligt, hvordan gæren er opformeret. Duften er domineret af masser af solbær; eller faktisk helt den samme duft, som bladene på solbærbusken.

Der er også god funk, egetræ, frisk citrusfrugt og fyrrenåle.

Øllen er igen livlig men formår at sikre en god tørhed og cremet fylde.

Blid syrlighed i smagen; svag mælkesyre og god frugtsyre. Der er fin funk og faktisk også lidt bitterhed. Solbærbladene går igen i smagen og får næsten et mynte-aftigt udtryk blandt fine noter af egetræ og vanille.

Afslutningen er fin, tør og let syrlig og faktisk ganske bitter.

Det er klart den, som har mest karakter fra sin gær, men den er måske lidt for afdæmpet.

Bøgedal Sour #4 får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).