Øllets Dag 2018 i Kolding – behageligt men med potentiale for forbedring

Øllets Dag startede for cirka 25 mennesker allerede fredag aften, da Beershoppen holdte opvarmningssmagning med fantastisk polsk øl sammen med Ninkasira fra København.

Beershoppen er desværre ikke at finde på Øllets Dag i Kolding, da de foretrækker Humletorvet i Fredericia; og det er et stort tab for Koldings Øllets Dag.

Jeg vil nedenfor trække et par overskrifter om mine oplevelser på dagen.

Tiltrækning (reklame/skiltning)

Positivt:

  • Dert var lidt af et scoop for City Kolding at få kokken Claus Holm til at lave mad et par timer. Jeg er sikker på, at det trak kunder til, som måske ikke lige ville være kommet ellers.
  • Der var fint med reklame i lokalavisen, men det er altid svært at vurdere, hvor langt det ‘når’.
  • Skiltningen på standene var god ligesom sidste år og gav kunderne et godt overblik over udvalget på standen. Meget professionelt og meget overskueligt for kunderne.

Udviklingspotentiale:

  • Hvis man kom ned til byen uden at vide, at det var Øllets Dag, så var det faktisk heller ikke nemt at blive klar over. Tidligere har der hængt bannere over gågaderne, som viste at det var Øllets Dag; dem burde man nok genoverveje. De kunne måske endda suppleres med anvisning af, hvilke stande man begiver sig imod?
  • Der var også en masse posts på Facebook, men jeg så dem i hvert fald selv kun inde i de ‘sædvanlige’ ølrelaterede grupper (og i Kolding-gruppen). Måske skulle Ølentusiasterne overveje lige at lægge lidt penge i en Facebook-kampagne, som har potentiale til at nå andre målgrupper end lige de gængse ølentusiaster.
Mad og øl

Positivt:

  • Jeg har allerede nævnt Claus Holm, men også på andre steder havde madudvalget oppet sig. Fx kunne man i AL Passagen få lækre gourmet hotdogs.
  • De kokkestuderende fra Hansenberg var igen et absolut højdepunkt. For 50,- fik man 4 ‘hapsere’ som alle var en lille ret. Det fungerede mere strømlignet med betaling i år og der var også mere at vælge imellem.

Udviklingspotentiale:

  • Det er måske et problem med sin egen succes, men måske kunne Hansenberg placeres to steder i stedet for ét? Så spreder man tiltrækningskraften ud på to steder?
  • Det er lidt ærgerligt, at eleverne ikke er udfordret på, at deres retter skal have øl i. Det kunne være fedt at gå rundt til hver madstand og se, hvilken øl der var i hvilken ret. Det vil også give eleverne en konkret udfordring samt lære både dem og kunderne om sammenspillet mellem øl og mad.

  • Man kunne godt håbe at have caféer og restauranter mere med på idéen. Altså at de stod udenfor og tilbød en frokost, som passede til øl og til at gå rundt med i gaderne.
Øllet

Positivt:

  • Udvalget af spansk øl var fremragende, Sesma og La Pirata fik vidst vist koldingenserne, at spanierne kan lave virkelig gode øl.
  • Den canadiske stand var endnu bedre. Torbens seneste rejse til Québec havde bragt en masse fremragende øl med sig. Blandt andre Dieu de Ciel; også på fad. Desværre var det lidt skjult for kunderne, at der inde på baren var 4 haner, der også var med i poletsystemet på Øllets Dag.

Udviklingspotentiale:

  • Mængden og kvaliteten af det danske øl, der blev serveret var slet ikke imponerende. Den Københavnske stand havde en del dejligt øl, men var lagt helt ned i bunden af Søndergade. Den/de danske stande på Akseltorv gjorde ikke meget for at vise kvaliteten og diversiteten i dansk mikrobryg.
  • Der var lige som sidste år en udfordring med, at meget øl var på flasker uden afkøling. Der var heldigvis ikke så meget sol på i år, men der bør nok findes en afkølingsløsning.
  • Det var ikke ved alle stande, at vidensniveauet blandt udskænkerne var lige højt. Det er sikkert okay hos hr. og fru Danmark, men jeg oplevede kun én stand, hvor kunderne fx blev vejledt i hvilken rækkefølge, de burde smage standens øl i (den spanske).
  • Den engelske stand var en stor skuffelse med kun ganske middelmådig cider. Her var ellers en mulighed for at introducere flere af den nye bølge af engelske bryggerier, til cask øl og også gerne engelsk cider; men så måske lidt flere regulære cidere og lidt færre med frugt tilsat.

Og så var det nok lidt uheldigt, at Browar Golem var forbi den engelske pub samme dag uden officielt at være en del af Øllets Dag. De forsvandt lidt i mængden. Heldigvis var de så rigeligt i stand til at få en god dag og aften ud af det 😉🍻.

Og hvordan var øllet så?

Mest imponerende var Dieu du Ciel! Dernière Volonté Brettanomyces. En fantastisk øl uden Brett, men med Brett tilsat, så var den en forbløffende forfriskende Orval på steroider. Strålende.

Også udmærkelser til New England Imperial IPA fra svenske O/O Brewing, dejlig barleywine fra spanske La Pirata, vanille imperial stout fra Sesma fra Spanien og også blond alen Aquarelle fra Dieu du Ciel, som var suret op med mælkesyrebakterier.

Så der var bestemt mange dejlige ting i glassene.

Decideret Cider

Jeg fik for efterhånden noget tid siden købt mig en Decideret Cider #1 hos Kihoskh i København.

Decideret er et af de nye københavnske ciderier, som lægger sig i slipstrømmen bag Æblerov og producerer vildgæret cider på overskudsæbler.

Det er en dejlig tanke, at vi kan få benyttet flere af vores frugter på den måde og det giver bestemt også en bestemt karakter til de cidere, som bruger den slags æbler.

Cider #1 er lidt bleg gul med et skum, der hurtigt forsvinder. Duften er en smule til den søde side. Lidt sukker og overmoden, fed æble. Der er også en lille fornemmelse af svovl (som godt kan minde lidt om prut 😊).

Cideren er livlig og føles en smule tynd. Smagen er blid og faktisk ikke specielt sød men til gengæld byder den ind med en fin, zesty syrlighed.

Den er fin, men skal være glad for sin zesty syrlighed for ellers var der ikke så meget at hente. Det er slet ikke på niveau med de seneste, men okay.

Decideret Cider #1 får 🍺🍺🍺 (ud af 6).

Ebeltoft Gårdbryggeri Cidre

I min jagt på de bedste danske cidere, skal turen naturligvis også gå til Ebeltoft Gårdbryggeri.

Bryggeriet har de seneste par år genopfundet sig selv som et af de absolut bedste humle-fokuserede bryggerier i landet. Men det er ikke alt, hvad de kan.

Deres Saison er lækker, men især Le Sacre, som er en farmhouse saison er helt sublim i Danmark.

Jeg håber Cidre kopierer en del fra Le Sacre.

Cidre (Demi-sec) er mørk gylden med masser af bobler, der glædeligt konkurrerer om først at bryde overfladen.

Duften er fed, masser af moden æble, træ, Brett, mild svovl, let melon.

Der er godt med brus i, fylden er let og drikkelig og afslutningen er dejligt tør.

Smagen er elegant, stadig fin æblesødme tilbage med lidt pære og melon. Der er en dejlig skarp syrlig note til at begynde med, og så er afslutningen virkelig godt tør. Der er fornemmelser af de tørreste hvidvine og masser af fadlagrings-træ-noter (uden at cideren har set skyggen af et træfad).

Ebeltoft Cidre Demi-Sec er virkelig lækker; og formår at bringe en del ‘farmhouse’ ed sig. Den får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Kan tyskere lave cider?

Da jeg for noget tid siden besøgte CITTI i Flensborg, fandt jeg noget så sjældent som en tysk cider fra en lille producent.

Elbler fra Hamburg er startet i 2012 og er Tysklands første lille ciderproducent.

Jeg købte en flaske af deres Flut, som jeg skriver lidt om nedenfor. Anmeldelsen kommer lidt i forlængelse af mit indlæg om cider og terroir.

Flut står rigtig flot i glasset, skummet bruser fint og forsvinder hurtigt. Duften er umiddelbart ret sød. Der er lidt noter af æble-vingummi og friske grønne æbler.

Cideren er ret fed og oliet i sin fylde. Det er ret imponerende for de 5%.

Smagen er mindre sød end duften, men fornemmelsen er stadig meget fed og oliet.

Der er ikke nogle deciderede trænoter eller egentlig tørhed, men den formår også ikke at blive for sød.

Afslutningen er fint let bitter og mildt syrlig.

Den kan ikke helt sammenlignes med franske, engelske eller for den sags skyld danske cidere. Og den er heller ikke tæt på de søde alko-pops cidere som Somersby. Den er faktisk helt sin egen lige midt imellem de forskellige stilarter.

Elbler Flut får 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

En crowdfundet ciderrevolution

I oktober sidste år dukkede der en crowdfunding mulighed op på Coop Crowdfunding for “ægte dansk cider”.

Jeg har smagt på resultatet og taget en snak med Kristoffer, som er den ene af de to bagmænd (den anden hedder Paw).

Vurderingen af de absolut fremragende cidere (for der viste sig at være to) kan I læse længere nede.

Hvordan kom crowdfundingen med COOP på plads? 

“Det var lidt af en tilfældighed, at aftalen med COOP kom i stand.

Vi var ude at lave en cidersmagning for deres digitale bureau, og de spurgte,
om vi ikke havde lyst til at lave et projekt på den crowfundingplatform, de netop havde udviklet.

Herfra kom vi i kontakt med de rette personer, hvilket senere resulterede i Crowdfundingen.

Vi er i dialog med Coop om at begynde at sælge nogle af ciderne igennem dem.”

Hvor meget indflydelse havde I på processen med ciderne?

“Vi har haft stor indflydelse på ciderprocessen. Vi havde selv brygget
hjemme på kollegiet og fundet frem til hvilke æblesorter, vi gerne ville
bruge.

Vi har under hele forløbet været i tæt dialog med Damien (ciderproducenten), og forsklaret hvilken smagsprofil vi ville opnå, og dermed hvor meget restsukker og alkohol vi ville have i cideren.”

Hvad er planerne fremadrettet?

“Nu skal vi rigtigt ud til folket.

Første runde crowdfunding handlede primært om at få testet om folk kunne lide, det ciderudtryk vi søgte.

Det har vi på alle måder fået bekræftet, så nu handler det om, at nå ud til flere folk og forhåbentlig også flere butikker. Vi planlægger derfor også at lave en ny crowdfunding, så vi kan få lavet endnu mere cider.”


Som skrevet tidligere, så fik jeg mulighed for at smage to cidere, for drengene havde også lavet en version på halvt franske cideræbler og halvt danske æbler.

100% Danske æbler (5,5%)

Cideren er bleg i farven, især set ved siden af den franske. Den er også lidt mere klar.

Duften er sødlig af dejlig æble. Der er endda noter af pære, lidt egetræ og honningmelon.

Mellem karbonering og en rigtig fin fylde. Smagen byder på sødt æble, igen lidt pære og melon og en balanceret tørhed, som dog godt kunne have været mere udtalt.

Der er en gennemgået markant (men balanceret) frugtet syrlighed, som virkelig fungerer godt.

Ciderevrevolution Danske Æbler får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Danske/franske æbler (4,5%)

Cideren er flot strågul og ret meget karboneret, så proppen flyver.

Der er meget æble i duften, som ikke er så sød som den danske, men mere en fed og lidt overmoden fornemmelse.

Den er livlig men formår at beholde en fin fylde.

Smagen er balanceret med sødlig fed æble, egetræ og en svag svovlnote.

Ciderrevolution Danske/Franske Æbler får 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Sydfynsk cider fra Far & Søn

Jeg har været så heldig at få købt to forskellige flasker cider fra Kunstbryggeriet Far & Søn i Svendborg.

Jeg har ikke altid været imponeret over deres øl, som enten har manglet det sidste eller har haft snerten af begyndende infektion.

Det problem har ingen af ciderne.

Far & Søn Tør Cider

Det er en flot, klar gylden væske i glasset med masser af bobler, der stormer op mod overfladen.

Duften er behagelig, masser af grønne æbler, roser og en smule træ.

Den har dog desværre en lidt halvflad fornemmelse, faktisk virker det lidt som om den ikke helt ved, om den skal være still eller sparkling.

Smagen er mild, måske nærmest anonym? Der er en syrlig kant, lidt tørhed og en mild æblesødme.

Den fornærmer ikke nogen, men den er måske også lidt, ja, kedelig.

Kunstbryggeriet Far & Søn Tør Cider får 🍺🍺🍺 (ud af 6).

Far & Søn Farmhouse Cider

Ligeså flot som den tørre cider, denne gang formår den dog at holde en tynd skumkrone på toppen.

Dejlig duft af modne æbler, en svag tone af mælkesyre, lidt svovl og lidt “funk”.

Her er der lidt mere liv, lidt mere fylde og lidt mere smag. Syrligheden er tydeligere, den fremstår faktisk også mere tør… æblerne skinner igennem og giver smag og let sødme.

Et rigtig fint glas cider.

Kunstbryggeriet Far & Søn Farmhouse Cider får 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Mit ciderprojekt 2017

Det er efterhånden noget tid siden, at jeg bryggede ølølhjemme hjemme i køkkenet. Mit hjemmebryganlæg blev først udskiftet med Kolding Bryglaug og sidenhen helt sat på standby pga. familieforøgelser.

Men i 2016 fik jeg indkøbt en æblekværn og -presse og fik lavet min første cider.

Den blev ganske fin, men der var et rimeligt forbedringspotentiale. Så i 2017 gik jeg i gang igen.

2017 cideren er cirka 98% Belle de Boskoop og resten Discovery. De blev kværnet og stod et døgns tid i en gærspand og satte sig.

Æblerne blev efterfølgende presset og mosten hældt på gærspand, hvortil jeg spædede op med lidt vand og tilsatte cidergær.

Æblemost er ekstremt forgærbart, det vil sige, at det gærer utroligt godt og ikke rigtig efterlader nogle sukkerstoffer. Så der kom hurtigt gang i gæringen, og alle sukkerstoffer bliver til alkohol.

Jeg kom ned i en vægtfylde på 996, hvilket er meget lavt. Og det betød en alkoholprocent på omkring de 6%.

Ligesom det første år ville jeg forsøge mig med at tørhumle cideren; det vil sige at tilføje humle efter den primære gæring for at give lidt kant til især duften. 2016 cideren fik den engelske Bramling X men 2017 fik femdobbelt portion af New Zealandsk Pacific Gem. Ikke nok med det, så tilføjede jeg cedertræ til gæringen.

Jeg havde lavet min 2016 cider som en still cider (dvs. næsten uden brus), men jeg ville meget gerne have min 2017 til at være mere livlig.

I øl tilsætter man normalt 4-5 gram sukker per liter ved flaskning for at danne kulsyre. Jeg tog chancen og tilsatte 10 gram til cideren.

Udfordringen ved min 2016 cider var imidlertid også, at den endte med en masse proteinrest i bunden af flaskerne. Faktisk op mod 4 cm i hver flaske.

Jeg har ikke mulighed for at lave degorgering (som er den traditionelle metode til at fjerne proteinrest fra cidere), så jeg måtte ty til mere lavpraktiske løsninger.

Jeg sørgede for at være ekstremt grundig i min omstikning (hvor jeg flytter fra primær gæring til sekundær gæring). Der skulle intet snask med!

Cideren blev omstukket igen inden flaskning og blev efterfølgende stillet så koldt som muligt.

Og den er faktisk endt ud som ret lækker.

Den er tør, vinøs og har masser af lækker peber fra cedertræet.

Den har stadig nogle udfordringer i klarheden, mem jeg har sidenhen erfaret at man faktisk skal

Der mangler helt klart noget på klarheden, som jeg skal arbejde på næste år. Jeg har sidenhen fundet ud af, at man kan få meget mere klarhed (og sødme) ved at lave en ‘hat’. Det bliver helt sikkert noget, som jeg skal prøve næste år!

Horn Cider

I forlængelse af mit indlæg om den danske cider: O Cider, where art thou!? har jeg været så heldig at få min fingre i to forskellige cidere fra Horn Cider fra Låsby i Midtjylland.

Hos Mahlers Vinhandel i Aarhus købte jeg en Ydun cider årgang 2014.

Jeg smagte Idun ved siden af min egen cider fra sidste år (det er min cider til højre på billedet). Min cider er lavet udelukkende på Belle de Boskoop ligesom Idun er (som også har Bramley i – og honning).

Idun er flot gylden. Duften er dejlig med frisk grøn æble og en klat honning. Cideren er ganske livlig med en fin tør og ganske olieret mundfylde. Smagen har faktisk en del sødme, honningen skinner en del igennem, let pære. Der er en smule syrlighed og en god tørhed. Men den er godt nok ret sød.

Idun fra Horn Cider får 🍺🍺🍺 (ud af 6).

Min egen cider er mit første forsøg og er gæret helt ud, så der er virkelig meget tørhed. Den er ikke noget mesterværk, men der er en frisk jordethed over den og en del frisk syrlighed. Den har udviklet sig meget positivt gennem det seneste års lagring. Så det er helt sikkert noget, der skal forsøges igen. Faktisk var den en bedre cider end den fra Horn Cider.

Den anden cider, jeg fik prøvet fra Horn Cider var deres nye Å cider, som var på fad hos Mikkeller Bar i Viktoriagade i København.

Jeg smagte cideren sammen med en Dobbelt IPA fra Stigberget og en Bourbon Barrel-aged Imperial Stout fra Modern Times fra San Diego.

Og den vigtigste pointe her er, at cideren helt klart var bedre end de to øl og også klart var den, som jeg ville bestille en ekstra af.

Å cideren til højre vandt klart over dobbelt IPA og Imperial Stout

Å cideren er strågul med en lidt grønlig nuance. Der er dejlig sød grøn æble i duften med en smule pære og en let mælkesyre note. Cideren er livlig og har en dejlig tør og ganske fed fornemmelse.

Smagen er især lækker med en dejlig skarp syrlighed i begyndelsen ligesom skrællen på grønne æbler, der ikke helt er modne endnu. Der er en god sødme i midten, hvor der er lidt pære-noter med. Afslutningen er fuldfed med en virkelig forfriskende syrlighed.

Den minder mig mere om de spanske cidere i sit syrlig indtryk, men har mere liv end de normalt har. En virkelig lækker cider.

Horn Cider Å Cider får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6)

O Cider, where art thou!?

Jeg mødtes med en flok gode venner til en fødselsdagssmagning for et par weekender siden. Der var (naturligvis) en del øl i køleskabet, men der havde også sneget sig et par cidere ind med øllene.

Først smagte vi en tør (sec) cider fra Ebeltoft Gårdbryggeri. Brygget I 2013 af DR’s “Bonderøven” i samarbejde med bryggeriet. Til trods for dens alder viste cideren sig frisk, virkelig tør og med et godt strejf af både træ og frisk æble.

Dernæst faldt valget på en cider fra Bellot, der er et relativt nyt cideri i Danmark. Flasken var fra Beershoppen i Kolding. Cideriet ligger lidt utraditionelt for fransk cider hverken i Normandiet eller Bretagne, som ellers er de mest kendte ciderområder i landet. I stedet ligger Bellot i Champagne-Ardennes (i den sydlige del).

Bellot cideren bar tydelig præg af langt mere sødme end den danske. Faktisk meget lig mange andre danske cidere (fx dem fra Ørbæk). For at lave så søde cidere skal der enten nogle helt specielle cideræbler til, som ikke gærer helt ud eller gæringen skal stoppes inden den er færdig. Bellot cideren smagte klart som det sidste – og det virker nogle gange lidt ufuldendt.

Jeg foretrækker klart cidere, hvor gæren sammen med fx lagring på træ gør den tør (som Normanniske cidere) eller syrlig (som Asturiske cidere).

Og det kan undre mig, at et land som Danmark med sine relativt store æbleproduktion ikke har en mere markant produktion af cidere. Er det fordi alle anser cidere som alkopops ligesom Somersby? Eller fordi de færreste helt forstår nuancerne nok til at lægge over 100,- for en cider some Ebeltofts eller dem fra fx Dupont?

I Danmark har vi Fejø æblet, som er fremragende til cider-produktion. Fejø cider laver selv ret gode cidere, hvor æblet klart giver en unik (dansk) karakter.

Men mon ikke vi har mange andre æbler, der kan bruges?

Faktisk viser det sig allerede, at der er en del “i gære”. En række producenter er i gang med at skabe en ny forståelse for cider, blandt andet ved at fokusere på at bruge nedfaldsæbler eller æbler, der ikke er “kønne” nok til at sælge. Det er lige i tidens ånd med at undgå madspild.

Det er producenter som Æblerov, Holm Cider og Decideret Cider. Og netop de tre producenter har forsøgt at skabe mere fokus på cider ved at afholde den første ciderfestival i Danmark den 26. august i år.

Jeg har talt med Cornelius fra Decideret Cider om festivalen:

Havde I mange besøgende? 

Vi havde omkring en 800-900 besøgende på dagen og vejen delte mange smagsprøver ud. Hvor mange er svært at sige. Hvis vi antager 800 personer, der hver får gennemsnitlig to smagsprøver hos de 24 producenter, så bliver det 38400 smagsprøver. Mine matematiske evner er begrænsede, så jeg ved ikke, om det holder stik. Så har alle deltagere ikke smagt hos alle producenter, så siger vi 30.000 smagsprøver, er det nok ikke helt galt.

Havde I flest danske gæster eller var de mere internationale? 

Det er min opfattelse, at det hovedsageligt var danskere, der var gæster, men qua festivalens centrale placering, kom mange udlændinge også forbi – dog uden at smage, der man skulle have billet til smagningerne.

Oplever I en stigende interesse for dansk cider? 

Vi oplever helt bestemt en stigende interesse for både dansk og udenlandsk cider. Og det er både fra restaurationer, barer og almindelige mennesker.

Vender ciderfestivalen tilbage til næste år?

Vi gentager med 99,9 % sandsynlighed festivalen igen næste år.

Se en video fra festivalen her.


Et andet cideri, som prøver at skabe den danske cider kultur er HORN Cider. Kristoffer fra HORN Cider fortæller også om, hvordan de forsøger at skabe en unik karakter i deres cidere:

Benytter I udelukkende danske madæbler til jeres cider? 

Vi benytter kun danske æbler! Alt vores grundvin er fremstillet på 1/3 Belle de Boskoop 1/3 Bramley og 1/3 søde spiseæbler i en god blanding.

På hjemmesiden står der, at I gærer naturligt. Arbejder I så med temperaturstyring?

Vi kan ikke præcist kontrollere temperaturen,  når vi gærer fordi vores produktion foregår i gamle staldbygninger uden opvarmning. Vi forsøger at gære så koldt som overhovedet muligt og presser og gærer derfor stort set kun i december, januar og februar.

Oplever I en stigende efterspørgsel? 

Ja, vi oplever en dejlig stor efterspørgsel på vores produkter.


Jeg vil prøve at høre flere ciderproducenter om det – og også nogle bryggerier om, hvorfor de ikke forfølger cider som produktområde.

Så der kommer helt sikkert mere om cidere senere.