Der er æbler i gære på Østfyn

Forleden var jeg forbi Øksendrup Cider syd for Nyborg og besøge Ditte og Sigurd, som står bag det nye cideri.

Den langsomme start

Indtil videre har Øksendrup lanceret en enkelt demi-sec cider, som er lavet på æbler fra Lolland og brygget på cideriet på Fejø (Fejø Cider). Den kan I læse mere om sidst i dette blog-indlæg 😊.

For det er en lang proces at starte et komplet cideri op. Det hele startede med, at de gamle, krogede æbletræer i haven gav et stort udbytte.

Vi startede ud med at lave cider på æblerne i haven og det var en stor succes. Det var det, der plantede kimen til der, hvor vi er nu.

Sigurd

Det var oplevelserne med hjemmebrygget cider og muligheden for at købe et stykke land skråt overfor deres hus, som virkelig satte det hele i gang.

At lave cider adskiller sig fx fra at brygge øl ved, at man ligesom kun har ét skud i bøssen hvert år. Selv om vi eksperimenterer med sammensætningen af æbler, så er det ikke bare sådan at gentage forsøget.

Sigurd

Så det var vigtigt, at Øksendrup Cider skulle baseres på rigtige cideræbler.

På det indkøbte stykke land står der derfor nu 400 æbletræer af engelsk og fransk afstamning; alle sammen med deciderede cideræbler. Både Ditte og Sigurd (Sigurd er halvt englænder) har en forkærlighed for cidere lavet på rigtige cideræbler og tror ikke helt på cidere af de rent danske æbler.

Men det er ikke utænkeligt, at vi supplerer æblelunden med et par danske sorter på et senere tidspunkt.

Ditte

Beplantningen af æblelunden har også lært de to musikere en del om at drive en naturlig produktion. Så de har moret sig og kæmpet med at sætte rådyrhegn op, lære om jordbunden, finde den rette flis til at sikre den rette svampevækst og også tænke i muligheder for at tiltrække naturbier (fx med kløver i græsset).

Så der er mange ting, der skal tænkes ind, før man kan blive selvforsynende.

Crowdfunding til nyt cideri

Sigurd og Ditte ville rigtig gerne have deres eget cideri og prøvede at skaffe kapital til det via crowdfunding på Kickstarter. Og det var der mange, der syntes var en god idé. Allerede 14 dage inden dealine var alle de nødvendige investeringer i hus og planerne for cideriet kunne begynde.

Så nu bliver der bygget et 82 kvadratemeter cideri bag huset, som giver Ditte og Sigurd mulighed for at producere mellem 6.000 og 10.000 liter cider om året når det når fuld produktion.

Vi håber på, at vi kan tilbyde et produkt til næste år, men det bliver nok igen med andre æbler end vores egne. Men der er mange plantager her omkring og vi kan også få æbler fra Lolland igen.

Sigurd
Sigurd klipper et par podekviste til mig

Besøget sluttede med en ekstra gave til undertegnede, da Sigurd tilbød mig et par podekviste af deres franske Bedan og deres engelske Dabinett æbler. Jeg takkede naturligvis ja med det samme og kvistene er allerede sat på mit 60 år gamle Belle de Boskoop træ i haven.

Øksendrup Cider Demi-Sec 2017 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6)

Cideren er flot med masser af bobler, der dovent svømmer op og bryder overfladen. Duften er sød af overmoden æble med mild frisk syre og lidt undertoner af kanel og kandiseret æble.

Karboneringen er perfekt afstemt, flot fed fylde og stadig livlig.

Smagen er elegant, balanceret, ganske sød, røde æbler, igen en undertone af kanel og vanille. Der er tilstrækkelig syre til at skabe balance, men det er dog stadig en cider til den søde side, men absolut strålende.

Cider i forårssolen

Et cideri (næsten) i baghaven

Facebook er en gang imellem en god ting 😉. Her opdagede jeg, at der her i Seest for nyligt er åbnet et cideri; Wichmann æblecider.

Cideriet ligger lige ned til Hylkedalen og har en del træer i æblelunden. Jeg er sikker på, at jeg vender tilbage til Wichmann, når træerne blomstrer og solen skinner!

Jeg købte mig tre forskellige flasker cider med, som jeg skulle dele med gode venner nytårsaften; og cider er et dejligt alternativ eller supplement til champagnen!

Generelt er det rigtig gode, velbryggede cidere. Jeg har dog vendt tilbage til Wichmann om at reducere headspace (hvor meget plads der er til luft/co2), da flaskerne skød propperne af fuld knald (nu var det jo nytår, men det var på grænsen til at være farligt!)

Wichmann Cider #43: Den mindst imponerende af de tre cidere. Sød med en undertone af mint og vingummi.
Wichmann Cider #43: 🍺🍺🍺+ (ud af 6)

Cideren er lavet med 50% Filipa og 50% Jonagold æbler og er gylden med et lille, blivende white skum på.

Duften har syrlig æble, undertoner af pebermynte og noter af mere overmoden frugt.

Den er livlig, men selve cideren er ikke karboneret for meget og det giver plads til en fint olieret mundfylde 😃.

Smagen er ret sød, masser af grøn æble, igen en strejf af pebermynte. Generelt er den ret sød og man sidder lidt tilbage med fornemmelsen af æblevingummi fra Eldorado-posen fra Haribo

Wichmann Cider #19: Den bedste af de tre cidere. Den mindst søde og rigtig frisk.
Wichmann Cider #19: 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6)

Æblesaften til denne cider har været opkoncentreret ved at frysedestillere, så der er mere sødme end ved at bruge mosten frisk.

Cideren er gylden med en svag haze og et stort, boblende hvidt skum på toppen. Duften er domineret af røde efterårsæbler, en smule hindbær og syrlig æbleskræl.

Boblerne er velbalancerede og giver en god fornemmelse med en fin olieret mundfylde.

Smagen er sød, især i begyndelsen. Den får skarpere, syrligere noter når den varmer op og opnår en virkelig fin balance mellem sødme, syrlighed og drikbarhed.

Wichmann Cider #39: Den “fedeste” af de tre cidere med en dejlig underlæggende syrlighed.
Wichmann Cider #39: 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6)

Cider 39 er lavet på 50% Filipa og 50% andre blandede æbler. Den er igen gylden, men lidt mere over mod det gule end de andre to. Skummen er også lidt mere cremet.

Duften er markant med ganske meget overmoden æble, en mild sødme og en fin, citrus-agtig syrlighed.

Den er livlig, men ikke overkarboneret og har en fin, oliet fornemmelse.

Smagen bæres af søde æbler, en svagt strejf af vanille og en blid citronsyre note. Der er en dejlig, lang eftersmag.

Det kunne være interessant at se, hvordan #39 kunne blive, hvis den fik lov til at ligge på fx Bourbon fade? 😏🍏

Nytårstalen 2018: Vi ser frem mod 2019

Hvor vores blog awards fra december så tilbage på 2018, så vil jeg her prøve at forudse, hvad der vil ske indenfor øllets verden i 2019.

Ølmarkedet

Vi kommer helt sikkert til at se flere konkurser, nedlukninger og overtagelser fra halvstore og store bryggerier. Dertil er der simpelthen for mange middelmådige bryggerier i Danmark til at kunne undgå.

De store spillere vil satse endnu mere på ‘pseudo-craft’, som er et klart tveægget sværd. På den ene side kan hr og fru Danmark pludselig få Bourbon fadlagret imperial stout i Føtex, som uden tvivl vil skabe mere interesse for specialøl som helhed. Desværre er det jo bekostning af en mikrobrygget Imperial stout, som meget muligt er bedre, men i hvert fald støtter innovation, forskellighed og entrepreneurship.

Så bliver det også spændende med ret store mikrobrygspillere i Danmark. Her tænker jeg i høj grad på To Øl, som rykker produktionen til Slagelse og med al sandsynlighed får større afsætning i Danmark. Er det første skridt mod Det Fri Øls målsætning at få mikrobryg ind på restauranter og barer og kæmpe mod de stores eksklusivaftaler? Altså at kunne spille et stort mikrobryggeri på banen, som også på distribution kan konkurrere med de store?

Til sidst så tror jeg, at flere bryggerier indser, at der er forskellige kategorier af mikrobryggeri og de kategorier kræver forskellig markedsføring, salg, distribution og diversitet i produkterne. Og at flere af bryggerierne erkender, at de hører til i en af disse kategorier (fx multinational, national, lokal, brewpub, delt produktportefølje) og arbejder strategisk derfra.

Og at det er i skiftet mellem kategorier, at man ikke ‘bare’ tager springet.

Ølstile

Flere bryggere og bloggere har allerede været ude at sige, at 2019 bliver pilsnerens år. Og det håber jeg virkelig også! Der er kommet meget mere styr på kvaliteten hos mange bryggerier. Fx er en af Bad Seeds første øl en tysk pilsner.

Så tror jeg også at der bliver mere plads på hylderne til gose. Det er friskt og lækkert, og To Øl har bevist, at stilen passer godt til Ny Nordisk og dets ingredienser.

Sidst tror jeg, at Brut IPA kommer mere frem. Højt karboneret, bitter og frisk i humleduften, så lyder det også meget tiltalende. Dog har jeg kun fået én øl af stilen, som har været noget værd – og den var ikke dansk…

Diverse

Som en sidste forudsigelse så ser jeg bedre kvalitet (både på arrangement og hvad der kommer i glasset) hos lokale og mindre ølfestivaller. Der kommer flere rundt om i landet (Øluniverset, Øl-marked, Nordic Brew Festival) og det kan muligvis få Danske Ølentusiaster til at oppe sig lidt på den store festival.

Og så tror jeg faktisk at dansk cider bliver meget større i 2019. Der kommer flere ciderier, distributionen bliver bedre og det samme gør kvaliteten.

Øllets Dag 2018 i Kolding – behageligt men med potentiale for forbedring

Øllets Dag startede for cirka 25 mennesker allerede fredag aften, da Beershoppen holdte opvarmningssmagning med fantastisk polsk øl sammen med Ninkasira fra København.

Beershoppen er desværre ikke at finde på Øllets Dag i Kolding, da de foretrækker Humletorvet i Fredericia; og det er et stort tab for Koldings Øllets Dag.

Jeg vil nedenfor trække et par overskrifter om mine oplevelser på dagen.

Tiltrækning (reklame/skiltning)

Positivt:

  • Dert var lidt af et scoop for City Kolding at få kokken Claus Holm til at lave mad et par timer. Jeg er sikker på, at det trak kunder til, som måske ikke lige ville være kommet ellers.
  • Der var fint med reklame i lokalavisen, men det er altid svært at vurdere, hvor langt det ‘når’.
  • Skiltningen på standene var god ligesom sidste år og gav kunderne et godt overblik over udvalget på standen. Meget professionelt og meget overskueligt for kunderne.

Udviklingspotentiale:

  • Hvis man kom ned til byen uden at vide, at det var Øllets Dag, så var det faktisk heller ikke nemt at blive klar over. Tidligere har der hængt bannere over gågaderne, som viste at det var Øllets Dag; dem burde man nok genoverveje. De kunne måske endda suppleres med anvisning af, hvilke stande man begiver sig imod?
  • Der var også en masse posts på Facebook, men jeg så dem i hvert fald selv kun inde i de ‘sædvanlige’ ølrelaterede grupper (og i Kolding-gruppen). Måske skulle Ølentusiasterne overveje lige at lægge lidt penge i en Facebook-kampagne, som har potentiale til at nå andre målgrupper end lige de gængse ølentusiaster.
Mad og øl

Positivt:

  • Jeg har allerede nævnt Claus Holm, men også på andre steder havde madudvalget oppet sig. Fx kunne man i AL Passagen få lækre gourmet hotdogs.
  • De kokkestuderende fra Hansenberg var igen et absolut højdepunkt. For 50,- fik man 4 ‘hapsere’ som alle var en lille ret. Det fungerede mere strømlignet med betaling i år og der var også mere at vælge imellem.

Udviklingspotentiale:

  • Det er måske et problem med sin egen succes, men måske kunne Hansenberg placeres to steder i stedet for ét? Så spreder man tiltrækningskraften ud på to steder?
  • Det er lidt ærgerligt, at eleverne ikke er udfordret på, at deres retter skal have øl i. Det kunne være fedt at gå rundt til hver madstand og se, hvilken øl der var i hvilken ret. Det vil også give eleverne en konkret udfordring samt lære både dem og kunderne om sammenspillet mellem øl og mad.

  • Man kunne godt håbe at have caféer og restauranter mere med på idéen. Altså at de stod udenfor og tilbød en frokost, som passede til øl og til at gå rundt med i gaderne.
Øllet

Positivt:

  • Udvalget af spansk øl var fremragende, Sesma og La Pirata fik vidst vist koldingenserne, at spanierne kan lave virkelig gode øl.
  • Den canadiske stand var endnu bedre. Torbens seneste rejse til Québec havde bragt en masse fremragende øl med sig. Blandt andre Dieu de Ciel; også på fad. Desværre var det lidt skjult for kunderne, at der inde på baren var 4 haner, der også var med i poletsystemet på Øllets Dag.

Udviklingspotentiale:

  • Mængden og kvaliteten af det danske øl, der blev serveret var slet ikke imponerende. Den Københavnske stand havde en del dejligt øl, men var lagt helt ned i bunden af Søndergade. Den/de danske stande på Akseltorv gjorde ikke meget for at vise kvaliteten og diversiteten i dansk mikrobryg.
  • Der var lige som sidste år en udfordring med, at meget øl var på flasker uden afkøling. Der var heldigvis ikke så meget sol på i år, men der bør nok findes en afkølingsløsning.
  • Det var ikke ved alle stande, at vidensniveauet blandt udskænkerne var lige højt. Det er sikkert okay hos hr. og fru Danmark, men jeg oplevede kun én stand, hvor kunderne fx blev vejledt i hvilken rækkefølge, de burde smage standens øl i (den spanske).
  • Den engelske stand var en stor skuffelse med kun ganske middelmådig cider. Her var ellers en mulighed for at introducere flere af den nye bølge af engelske bryggerier, til cask øl og også gerne engelsk cider; men så måske lidt flere regulære cidere og lidt færre med frugt tilsat.

Og så var det nok lidt uheldigt, at Browar Golem var forbi den engelske pub samme dag uden officielt at være en del af Øllets Dag. De forsvandt lidt i mængden. Heldigvis var de så rigeligt i stand til at få en god dag og aften ud af det 😉🍻.

Og hvordan var øllet så?

Mest imponerende var Dieu du Ciel! Dernière Volonté Brettanomyces. En fantastisk øl uden Brett, men med Brett tilsat, så var den en forbløffende forfriskende Orval på steroider. Strålende.

Også udmærkelser til New England Imperial IPA fra svenske O/O Brewing, dejlig barleywine fra spanske La Pirata, vanille imperial stout fra Sesma fra Spanien og også blond alen Aquarelle fra Dieu du Ciel, som var suret op med mælkesyrebakterier.

Så der var bestemt mange dejlige ting i glassene.

Decideret Cider

Jeg fik for efterhånden noget tid siden købt mig en Decideret Cider #1 hos Kihoskh i København.

Decideret er et af de nye københavnske ciderier, som lægger sig i slipstrømmen bag Æblerov og producerer vildgæret cider på overskudsæbler.

Det er en dejlig tanke, at vi kan få benyttet flere af vores frugter på den måde og det giver bestemt også en bestemt karakter til de cidere, som bruger den slags æbler.

Cider #1 er lidt bleg gul med et skum, der hurtigt forsvinder. Duften er en smule til den søde side. Lidt sukker og overmoden, fed æble. Der er også en lille fornemmelse af svovl (som godt kan minde lidt om prut 😊).

Cideren er livlig og føles en smule tynd. Smagen er blid og faktisk ikke specielt sød men til gengæld byder den ind med en fin, zesty syrlighed.

Den er fin, men skal være glad for sin zesty syrlighed for ellers var der ikke så meget at hente. Det er slet ikke på niveau med de seneste, men okay.

Decideret Cider #1 får 🍺🍺🍺 (ud af 6).

Ebeltoft Gårdbryggeri Cidre

I min jagt på de bedste danske cidere, skal turen naturligvis også gå til Ebeltoft Gårdbryggeri.

Bryggeriet har de seneste par år genopfundet sig selv som et af de absolut bedste humle-fokuserede bryggerier i landet. Men det er ikke alt, hvad de kan.

Deres Saison er lækker, men især Le Sacre, som er en farmhouse saison er helt sublim i Danmark.

Jeg håber Cidre kopierer en del fra Le Sacre.

Cidre (Demi-sec) er mørk gylden med masser af bobler, der glædeligt konkurrerer om først at bryde overfladen.

Duften er fed, masser af moden æble, træ, Brett, mild svovl, let melon.

Der er godt med brus i, fylden er let og drikkelig og afslutningen er dejligt tør.

Smagen er elegant, stadig fin æblesødme tilbage med lidt pære og melon. Der er en dejlig skarp syrlig note til at begynde med, og så er afslutningen virkelig godt tør. Der er fornemmelser af de tørreste hvidvine og masser af fadlagrings-træ-noter (uden at cideren har set skyggen af et træfad).

Ebeltoft Cidre Demi-Sec er virkelig lækker; og formår at bringe en del ‘farmhouse’ ed sig. Den får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Kan tyskere lave cider?

Da jeg for noget tid siden besøgte CITTI i Flensborg, fandt jeg noget så sjældent som en tysk cider fra en lille producent.

Elbler fra Hamburg er startet i 2012 og er Tysklands første lille ciderproducent.

Jeg købte en flaske af deres Flut, som jeg skriver lidt om nedenfor. Anmeldelsen kommer lidt i forlængelse af mit indlæg om cider og terroir.

Flut står rigtig flot i glasset, skummet bruser fint og forsvinder hurtigt. Duften er umiddelbart ret sød. Der er lidt noter af æble-vingummi og friske grønne æbler.

Cideren er ret fed og oliet i sin fylde. Det er ret imponerende for de 5%.

Smagen er mindre sød end duften, men fornemmelsen er stadig meget fed og oliet.

Der er ikke nogle deciderede trænoter eller egentlig tørhed, men den formår også ikke at blive for sød.

Afslutningen er fint let bitter og mildt syrlig.

Den kan ikke helt sammenlignes med franske, engelske eller for den sags skyld danske cidere. Og den er heller ikke tæt på de søde alko-pops cidere som Somersby. Den er faktisk helt sin egen lige midt imellem de forskellige stilarter.

Elbler Flut får 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

En crowdfundet ciderrevolution

I oktober sidste år dukkede der en crowdfunding mulighed op på Coop Crowdfunding for “ægte dansk cider”.

Jeg har smagt på resultatet og taget en snak med Kristoffer, som er den ene af de to bagmænd (den anden hedder Paw).

Vurderingen af de absolut fremragende cidere (for der viste sig at være to) kan I læse længere nede.

Hvordan kom crowdfundingen med COOP på plads? 

“Det var lidt af en tilfældighed, at aftalen med COOP kom i stand.

Vi var ude at lave en cidersmagning for deres digitale bureau, og de spurgte,
om vi ikke havde lyst til at lave et projekt på den crowfundingplatform, de netop havde udviklet.

Herfra kom vi i kontakt med de rette personer, hvilket senere resulterede i Crowdfundingen.

Vi er i dialog med Coop om at begynde at sælge nogle af ciderne igennem dem.”

Hvor meget indflydelse havde I på processen med ciderne?

“Vi har haft stor indflydelse på ciderprocessen. Vi havde selv brygget
hjemme på kollegiet og fundet frem til hvilke æblesorter, vi gerne ville
bruge.

Vi har under hele forløbet været i tæt dialog med Damien (ciderproducenten), og forsklaret hvilken smagsprofil vi ville opnå, og dermed hvor meget restsukker og alkohol vi ville have i cideren.”

Hvad er planerne fremadrettet?

“Nu skal vi rigtigt ud til folket.

Første runde crowdfunding handlede primært om at få testet om folk kunne lide, det ciderudtryk vi søgte.

Det har vi på alle måder fået bekræftet, så nu handler det om, at nå ud til flere folk og forhåbentlig også flere butikker. Vi planlægger derfor også at lave en ny crowdfunding, så vi kan få lavet endnu mere cider.”


Som skrevet tidligere, så fik jeg mulighed for at smage to cidere, for drengene havde også lavet en version på halvt franske cideræbler og halvt danske æbler.

100% Danske æbler (5,5%)

Cideren er bleg i farven, især set ved siden af den franske. Den er også lidt mere klar.

Duften er sødlig af dejlig æble. Der er endda noter af pære, lidt egetræ og honningmelon.

Mellem karbonering og en rigtig fin fylde. Smagen byder på sødt æble, igen lidt pære og melon og en balanceret tørhed, som dog godt kunne have været mere udtalt.

Der er en gennemgået markant (men balanceret) frugtet syrlighed, som virkelig fungerer godt.

Ciderevrevolution Danske Æbler får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Danske/franske æbler (4,5%)

Cideren er flot strågul og ret meget karboneret, så proppen flyver.

Der er meget æble i duften, som ikke er så sød som den danske, men mere en fed og lidt overmoden fornemmelse.

Den er livlig men formår at beholde en fin fylde.

Smagen er balanceret med sødlig fed æble, egetræ og en svag svovlnote.

Ciderrevolution Danske/Franske Æbler får 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Sydfynsk cider fra Far & Søn

Jeg har været så heldig at få købt to forskellige flasker cider fra Kunstbryggeriet Far & Søn i Svendborg.

Jeg har ikke altid været imponeret over deres øl, som enten har manglet det sidste eller har haft snerten af begyndende infektion.

Det problem har ingen af ciderne.

Far & Søn Tør Cider

Det er en flot, klar gylden væske i glasset med masser af bobler, der stormer op mod overfladen.

Duften er behagelig, masser af grønne æbler, roser og en smule træ.

Den har dog desværre en lidt halvflad fornemmelse, faktisk virker det lidt som om den ikke helt ved, om den skal være still eller sparkling.

Smagen er mild, måske nærmest anonym? Der er en syrlig kant, lidt tørhed og en mild æblesødme.

Den fornærmer ikke nogen, men den er måske også lidt, ja, kedelig.

Kunstbryggeriet Far & Søn Tør Cider får 🍺🍺🍺 (ud af 6).

Far & Søn Farmhouse Cider

Ligeså flot som den tørre cider, denne gang formår den dog at holde en tynd skumkrone på toppen.

Dejlig duft af modne æbler, en svag tone af mælkesyre, lidt svovl og lidt “funk”.

Her er der lidt mere liv, lidt mere fylde og lidt mere smag. Syrligheden er tydeligere, den fremstår faktisk også mere tør… æblerne skinner igennem og giver smag og let sødme.

Et rigtig fint glas cider.

Kunstbryggeriet Far & Søn Farmhouse Cider får 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Mit ciderprojekt 2017

Det er efterhånden noget tid siden, at jeg bryggede ølølhjemme hjemme i køkkenet. Mit hjemmebryganlæg blev først udskiftet med Kolding Bryglaug og sidenhen helt sat på standby pga. familieforøgelser.

Men i 2016 fik jeg indkøbt en æblekværn og -presse og fik lavet min første cider.

Den blev ganske fin, men der var et rimeligt forbedringspotentiale. Så i 2017 gik jeg i gang igen.

2017 cideren er cirka 98% Belle de Boskoop og resten Discovery. De blev kværnet og stod et døgns tid i en gærspand og satte sig.

Æblerne blev efterfølgende presset og mosten hældt på gærspand, hvortil jeg spædede op med lidt vand og tilsatte cidergær.

Æblemost er ekstremt forgærbart, det vil sige, at det gærer utroligt godt og ikke rigtig efterlader nogle sukkerstoffer. Så der kom hurtigt gang i gæringen, og alle sukkerstoffer bliver til alkohol.

Jeg kom ned i en vægtfylde på 996, hvilket er meget lavt. Og det betød en alkoholprocent på omkring de 6%.

Ligesom det første år ville jeg forsøge mig med at tørhumle cideren; det vil sige at tilføje humle efter den primære gæring for at give lidt kant til især duften. 2016 cideren fik den engelske Bramling X men 2017 fik femdobbelt portion af New Zealandsk Pacific Gem. Ikke nok med det, så tilføjede jeg cedertræ til gæringen.

Jeg havde lavet min 2016 cider som en still cider (dvs. næsten uden brus), men jeg ville meget gerne have min 2017 til at være mere livlig.

I øl tilsætter man normalt 4-5 gram sukker per liter ved flaskning for at danne kulsyre. Jeg tog chancen og tilsatte 10 gram til cideren.

Udfordringen ved min 2016 cider var imidlertid også, at den endte med en masse proteinrest i bunden af flaskerne. Faktisk op mod 4 cm i hver flaske.

Jeg har ikke mulighed for at lave degorgering (som er den traditionelle metode til at fjerne proteinrest fra cidere), så jeg måtte ty til mere lavpraktiske løsninger.

Jeg sørgede for at være ekstremt grundig i min omstikning (hvor jeg flytter fra primær gæring til sekundær gæring). Der skulle intet snask med!

Cideren blev omstukket igen inden flaskning og blev efterfølgende stillet så koldt som muligt.

Og den er faktisk endt ud som ret lækker.

Den er tør, vinøs og har masser af lækker peber fra cedertræet.

Den har stadig nogle udfordringer i klarheden, mem jeg har sidenhen erfaret at man faktisk skal

Der mangler helt klart noget på klarheden, som jeg skal arbejde på næste år. Jeg har sidenhen fundet ud af, at man kan få meget mere klarhed (og sødme) ved at lave en ‘hat’. Det bliver helt sikkert noget, som jeg skal prøve næste år!