En dejlig ølfestival

I sidste uge var der Ølfestival i København traditionen tro i Lokomotivværkstedet.

Jeg deltog lørdag og var så heldig at dele oplevelsen med Anders fra Ousen om øl og Niels Kristian fra A Word on Beers (og Christina).

Og ud over det gode selskab, så er der faktisk næsten kun gode ting at sige om festivalen.

Eneste to ‘aber dabeier’ var akustikken i Lokomotivværkstedet, som aldrig har været god og så var jeg faktisk ret skuffet over det jeg fik på håndbryggerstanden desværre.

Mange danske bryggerier

De seneste par år har ølfestivalen lidt under, at de fleste mindre bryggerier ikke rigtig har deltaget i festivalen. Om de ikke helt har kunnet formålet, rentabiliteten eller potentialet kan jeg jo kun gisne om.

Men i år var det helt anderledes. En lang række af de bedste danske bryggerier var til stede eller tilbage; Amager Bryghus, To Øl, Ugly Duck, Herslev, Djævlebryg, Braw, Åben, Fanø og mange flere.

Der var masser af strålende humle hos Amager

Det var ikke kun mange, det var også mange gode. Jeg kan fremhæve et utroligt højt bundniveau hos Fanø Bryghus (nøj, hvor er Red Wedding god!) Og Herslev (den Hoppy Pils er simpelthen for vild!)

Mange sure

Før i tiden blev man mødt af en del middelmådige brown ales, classic og ikke specielt raffinerede pale ales.

Ikke i år (der var dog eksempler på ovenstående) for udvalget var bredere og kvaliteten højere end jeg har oplevet den før.

Og så var der faktisk en del sure øl på programmet. Det har der aldrig været i nær samme omfang tidligere.

Braw Bear Snack Attack mod Åben

Der var mange virkeligt gode Berliner Weisse og jeg fik fremragende fra en lang række bryggerier, som tydeligvis har taget denne, lidt ‘nemme’ sur-øls-stilart til sig.

Blåbær- og hindbær Berliner Weisse fra Musicon

La Debauché

En sen tilføjelse til festivalguiden (og derfor ikke med i mine anbefalinger) var det svenske importfirma Premium Beers.

Og de havde en perlerække af spanske og franske bryggerier med; ikke mindst La Debauché, som jeg tidligere har kåret til årets udenlandske bryggeri.

Passende rystende kameraføring til øllets navn

De beviste til fulde, at den titel ikke var ufortjent og vi fik mange øl på ekstremt højt niveau på den stand. Deres 10% kriek, mango-Berliner Weisse med Tabasco, 14% imperial stout med hindbær der gled ned som sodavand og passionsfrugt Berliner Weisse af øverste skuffe.

I løbet af lørdagen var rygtet gået godt rundt i hallen og der begyndte at være ret travlt hos Premium Beers Swedens stand

Men det var faktisk lige en ‘hemmelig’ øl fra La Debauché, der stjal billedet. Imperial Stouten Thai Cargo brygget på ris med kokosnød, lime, galangarod, gurkemeje, citrongræs og grønne peberkorn smagte af noget, jeg aldrig har smagt før! Og det fungerede helt sublimt!

De nye

Old Hat Brewing var en af de nye på Upcoming standen

Der var en del godt fra de nye bryggerier, både med egne stande og på det nye Upcoming område. Jeg fik rigtig god blåbær Berliner Weisse fra Lyngbeer, fin IPA fra Old Hat Brewing og en fin NZ version af NEIPA double IPA fra Agile Brewing.

Også Bad Seed præsenterede fine øl hos Det Belgiske Hus (efter de selv havde været nødt til at melde afbud). Jeg fik rigtig fin humle og en dejlig, klassisk tysk pilsner.

Fedt med mjød

Og slutteligt var det faktisk ret fedt, at festivalen havde invitetet Petersen og Sønner med, som specialiserer sig i gourmet-mjød.

Prisvindende mjød fra Petersen og Sønner

Og selv om det ikke lige var alle fem slags, som jeg var lige vild med, så gav den vinøse honningvin bare noget afveksling.

Hvad skal jeg smage på Ølfestivalen?

Den 23.-25. maj afholder Danske Ølentusiaster igen deres årlige Ølfestival i Lokomotivværkstedet i København. Jeg var ikke med sidste år, men deltager denne gang om lørdagen.

Og forberedelse er ofte en god ting, så jeg har da allerede kigget lidt på udstillerne og på de øl, de indtil videre har skrevet i programmet.

Durst har tidligere lavet en top 10, hvor jeg kan være enig i mange observationer; dog er jeg absolut uenig i hans førsteplads. At AB-InBev deltager er et markant bevis på, at Danmark er et spændende marked for pseudo-craft (opkøbte mærker gemt bag et kæmpe konglomerat af pengeglade rigmænd uden anden tanke end profit). Ligegyldigt hvad de medbringer vil jeg undgå dem som pesten, ligesom Jacobsen og Schiøtz vil (de er bare mindre versioner af samme spil).

Jeg har også (modsat Durst) haft lejlighed til at kigge festivalguiden igennem (den er ikke komplet, men giver et godt billede af udvalget).

Så min top 10 er i stedet:

Nr. 1: Åben

Jeg kan ikke lade være med at være lokalpatriotisk. Især når det lokale er så ualmindeligt godt, som det, Philip kreerer.

Berliner Weisse, Imperial Stouts og naturligvis IPA’er af allerhøjeste skuffe venter alle, der tager forbi Åbens stand.

Og det kan da godt være, at jeg bare kan køre ud til det nordlige Kolding, men det skal ikke afholde mig fra at kigge forbi Philip og Co.

Nr. 2: Det Belgiske Hus

For to år siden gav Det Belgiske Hus en masterclass i stand på ølfestival.

Øllet var friskt, det var eksklusivt og alt blev serveret med glæde og entusiasme jhs rigeligt personale. Og med deres bagkatalog, så kan det ikke blive andet end godt!

Og mon der gemmer sig en De La Senne på fad et sted?

Nr. 3: Broaden and Build

Kvaliteten fra Dry and Bitter kombineret med opfindsomheden fra Noma? What’s not to like? Tidligere kok hos Noma; Matt Orlando og Søren Parker-Wagner (Fermentoren og Dry and Bitter) har teamet op om det nye restaurantbryggeri på Refshaleøen.

Nytænkning i højeste potens sammen med dejlig øl. Jeg skal i hvert fald prøve det!

Nr. 4: Upcoming

På en række små stande har Danske Ølentusiaster gjort plads til helt små og (ret) nye bryggerier på den danske scene. Det ene har fået sin egen plads på min liste (nr. 5), men selve initiativet skal have stor ros (selv om det virkede til at komme lidt sent i gang).

På Upcoming skal jeg som minimum smage CPH Brewhouse, Old Hat Brewing og Beard Brew som vil være helt nyt for mig.

Nr. 5: Bad Seed

Fredrik er ganske enkelt bare en enestående dygtig brygger. Lige på nær et lidt fejlslagent saison-fadlagrings-eksperiment, så er alt fra Bad Seed bare godt.

Og så tilbyder Bad Seed faktisk en del indenfor pilsnere, som jeg også har smagt på tidligere. Så jeg glæder mig til at smage, hvad der kan gå hen og blive deciderede nyklassiskere.

Nr. 6: Kvickly Allerød

For nogle år siden beklagede jeg mig over, at der ikke længere var så mange bryggerier på festivalen og der i stedet var mange distributører. Det gør dog ikke noget, at Kvickly Allerød stadigvæk deltager med et ret vildt katalog af lækkerheder, de allerede har meldt ud. Især rækken af de ‘nye’ britiske IPA-bryggerier vil trække mig i deres retning.

Nr. 7: Herodes/Håndbryggerne

Tidligere har mine ølfestivaler ofte handlet om at rate nye øl på www.ratebeer.com, men det er jeg efterhånden stoppet med. Og jeg er sikker på, at jeg til mange ølfestivaler er gået glip af en del godt fra håndbryggerstanden. Så der skal jeg forbi i år. Også i år er det ikke-kommercielle bryggeri Herodes er med; og udvalget af interessante øl er allerede højt.

Nr. 8: To Øl CPH

To Øl har i flere år været i absolut topklasse i Danmark. Bundniveauet på en lang række ølstile er ganske enkelt bare utroligt højt.

Der er allerede Berliner Weisse og fadlagret Imperial Stout på tapetet og mon ikke, der også kommer en Gose eller to? To Øl formår virkelig at lave strålende øl indenfor alle stilarter, så der skal helt sikkert nydes en øl eller to ved standen.

Nr. 9: Mjødbryggeriet Petersen & Sønner

Mjød er lidt en overset drik i Danmark; mest af alt fordi det meste danske mjød er klistret, stærkt og sødt uden de store nuancer. Men der er indenfor de seneste 5 år sket et skifte ligesom ved cider, hvor flere udfordrer ovenstående og producerer strålende, interessant mjød.

Petersen & Sønner har jeg ikke haft glæden af at smage før, men deres mjød har et rigtigt godt rygte, som jeg helt sikkert skal forsøge at få bekræftet!

Nr. 10: Boblere (Gamma, Fanø Bryghus, Musicon)

Den sidste plads går lige til et par stykker, som var tæt på at komme i top 9. Gamma laver strålende humlede øl og Big Doink er med i guiden, så det er i sig selv nok til at komme på listen.

Fanø virker til at være tilbage i topform og det bliver især spændende at smage deres Red Wedding i både en 2018 og 2019 udgave.

Musicon besøgte jeg sidste år og smagte også flere nye øl til Copenhagen Beer Festival; og niveauet er altså bare virkeligt højt. Jeg glæder mig til Berliner Weisse med blåbær og Imperial Stout på 14%.

Og på den måde ja, så blev det vist til en top 12 🙂.

Og her er der ikke engang plads til AleFarm, Amager, Det Lille Bryggeri, Herslev, Dry and Bitter og mange af de andre, som naturligvis også er et besøg værd.

Copenhagen Beer Festival

Jeg var i weekenden inviteret med til Copenhagen Beer Festival sammen med den bedre halvdel. Festivalen var tidligere kaldt Øl-marked og der er tilsvarende arrangementer i Odense og Århus.

Christian Valentin som arrangerer festivalen havde tilbudt os adgang til en valgfri festival og jeg valgte den københavnske grundet det spændende udvalg af bryggerier (og også inden, jeg vidste, at en togtur til København tog 3,5 time grundet sporarbejde).

Dobbelt-op på baltisk porter

Selve festivalen foregik i en gammel lagerhal ved KPH for enden af Søndre Boulevard. Det var en god, rå setting og det var absolut godkendt, at det var gjort plads udenfor.

I det hele taget var det et rigtigt hyggeligt alternativ til Ølentusiasternes store festival i maj.

Der var rift om pladserne i solen

Praktisk

Vi var heldige at møde Beavertown som den første stand, da de havde taget nogle ret fine glas med, som vi kunne købe for 25,- stykket. Ellers var man nødsaget til at få hældt op i plastickrus eller i de metalkopper, som man fik ved indgangen. Det virkede ikke helt, og det vil være en klar forbedring, hvis der kunne være rigtige glas næste gang.

Og de lidt ukurante glas gav også en anden udfordring. At udstillerne ikke selv var helt klar over størrelser på samples, som varierede mellem 15cl og helt op til 40cl. Enkelte udstillere solgte samples fra flaske/dåse mens andre kun solgte hele flasker.

Under alle omstændigheder var det meget svært at nå at nyde og smage mange forskellige øl, når man fik så meget af hver. Det er som sådan ikke noget negativt ved det, men det blev en meget anderledes oplevelse end fx Ølentusiasternes festival eller Øluniverset.

Betalingsmetoderne var også ret forvirrende, da man skulle betale ved hver stand med Mobilepay, kontant eller kreditkort. Og med priser, der fluktuerede mindst lige så meget som sample størrelserne. Der er en grund til, at de fleste festivaler bruger poletter; det virker ganske enkelt bare.

Og så var det lidt synd, at det ikke var alle de annoncerede bryggerier, som var dukket op.

Øllene

De bryggerier som var til stede havde dog bragt rigtig gode eksempler med på deres varer.

Der var dejlig frisk humlejuice fra Flying Couch, fine østeuropæiske IPA’er og portere og cider fra Decideret. Der var også lejlighed til at smage min første IPA med den nye hybede Sabro-humle. Der var også et glædeligt gensyn med Musicon fra Roskilde.

Et eksempel på, at portionerne blev en kende til den store side

Franske Debauché var for første gang i Danmark og det kan jeg endda tage en gran af æren for. For de blev inviteret på basis af min kåring af dem som Årets Bryggeri i 2017.

De havde også masser af lækkert med, blandt andet en helt ny sort IPA og som ofte er en sjældenhed på festivaler; en strålende, funky, sur og frugtet kirsebær Sour Ale.

Franske Debauché var inviteret på basis af min kåring af dem som Årets Bryggeri i 2017

Og så var der også mulighed for at sammenligne baltiske portere. Vi fik en 7th Anniversary Porter på Bourbon fade fra polske Widawa sammen med Hjort Beers Alexander.

Jeg troede på forhånd, at Hjort ikke ville have den store chance i en direkte sammenligning, men begge holdt rigtigt højt niveau.

Widawas er fed og cremet med masser af vanille, hvor Alexander er blød og lækker med en del mere tørhed og bitterhed. Begge to ganske fremragende eksempler på stilarten.

Øluniverset var igen en hyggelig oplevelse

Igen i år stod jeg klar ved åbningen af ølunivers i Bygningen i Vejle. Sidste år var den lille ølfestival en positiv overraskelse, så det var spændende at se, om arrangørerne kunne holde niveau.

Øllet

Der var måske ikke så mange af de helt smarte bryggerier til stede i Vejle, men udvalget var faktisk ganske fornuftigt.

Selv om kvaliteten var hit-and-miss, så var mange gået i gang med New England IPAs, men det var faktisk kun Åben, Amager og Trzech Kumpli, der formåede at lave noget, man ønskede at drikke igen.

Åbens lækre samarbejdsbryg med Flying Couch

Amager brillierede desuden med frisk Wookie IPA og Pink Farts and Unicorns.

Der var desværre ikke særligt meget surt øl, hvor kun Vestslesvigsk Bryghus var til stede. Deres Ubesmittet Stikkelsbær var rigtig god med masser af skarp, lækker stikkelsbær og en god mælkesyre undertone.

Ubesmittet stikkelsbær – lidt som en Berliner Weisse propfyldt med stikkelsbær

Deres Ribs var også god, men Blomme faldt helt igennem og var praktisk talt udrikkelig. Udover dem, var det intet surt at nyde eller til at rense ganen.

Der var dog andet at fremhæve. Brew42 fra Aarhus havde en lækker belgisk blonde med samt deres strålende Bourbon Baltic Porter. Og så havde de deres old ale med, men denne gang lagret på træfade fra Cold Hand Winery. Absolut lækker Calvados og karamel aperitif!

Jumfrubelgieren øverst og den meget lækre A Soft Exit forneden

Aarhus Bryghus fremhæver jeg sjældent for noget positivt, men de præsenterede en ny øl; Aarhus Fortæller. Det er en klassisk belgisk Saison, men den sad bare lige i skabet. God bitterhed, fin balanceret sødme og begrænset mængde estere.

Også Jacobsen imponerede med deres månedens øl på Bryggerens Hane. Ibsen har lavet Midday Mild som en skarp kopi af de bedste indenfor stilen. Skarp, masser af chokolade, lav maltet bitterhed og flot fylde.

Strålende mild fra Morten Ibsens hånd

Beershoppen i Kolding havde, udover den førnævnte Åben på fad, også en masse polsk øl med. Der stod blandt andet en Barley Wine med rønnebær fra Browar Kormoran. Fuldfed, vinøs og med en virkelig elegant urtet, lidt skarp bitterhed, som sikkert kommer en del fra rønnebærrene.

Ualmindelig velbalanceret polsk Barley Wine

Også det relativt nye Bang og Harbo var til stede på festivalen. Jeg har tidligere rost deres ganske fremragende Brown Ale. Jeg var meget imponeret over deres Imperial Stout; Sort Soma, men til gengæld ret skuffet over deres alt for søde schwarzbier og en tysk Hefe-weizen, der bare ramte ret meget ved siden af skiven.

Den strålende Sort Soma i forgrunden og den lige så skuffende Dark Vader bagerst

Men den største overraskelse kom faktisk ved en tilfældighed. Vi havde Hornbeer Carribean Rumstout i glasset (fordi det bare er en fremragende øl). Så gik vi forbi Amager og fik en Hr. Frederiksen. At smage disse to nyklassikere indenfor Imperial Stouts ved siden af hinanden var en absolut åbenbaring over hvor harmonisk og fremragende Carribean Rumstout er. Seriøst overrasket over Hr. Frederiksens svage farve (mørkebrun, kedeligt hvid-grå skum) og dens alt for sukkersøde smag.

Hornbeer Carribean Rumstout og Amager Hr. Frederiksen

Musikken

Der var igen en integreret del af festivalen og formåede at trække kunder ind i de rum, hvor der blev spillet. Den store scene var fornuftigt blevet gjort mindre og musikken virkede en smule lavere end sidste år. Det var stadig svært at høre noget ved standene, men det gik dog alligevel.

Oplevelsen

I det hele taget er Øluniverset en dejlig, uprætentiøs ølfestival. Der er højt til loftet (bogstaveligt talt) og selv om kvaliteten ikke er i absolut top hele vejen rundt, så er der rigeligt godt øl til de 8 timer, vi tilbragte i Bygningen.

Musikken er forfriskende mere end den er forstyrrende, der er glade ansigter overalt og det virker til, at festivalen formår at ramme en bred skare af meget forskellige publikummer.

Hvis ikke man er til ølfestival for at smage det nyeste af det nye eller det bedste af det bedste, så kan jeg kun anbefale Øluniverset (igen!).