Den nye version af single hop øl

Single hop øl, altså øl, der kun har én type humle, har været omkring længe.

Flere bryggerier, blandt andre Mikkeller, har endda lavet single hop serier. Det er den samme grundøl med hver sin humle. Så man har mulighed for at smage, hvilken forskel der er på en øl med amerikanske Amarillo og den New Zealandske Nelson Sauvin humle.

Netop Mikkeller har nu taget single hop konceptet endnu længere. De har lanceret deres Hop Terroir serie, hvor jeg var heldig at skaffe mig to med Amarillo.

Og nu tænker du måske “samme grundøl med samme humle?” Og ja, begge øl var single hopped med Amarillo. Den ene humle var dog fra Idaho og den anden fra Washington.

Så det er altså det terroir (jordbunden, vejret, errigeringen) som betyder noget. Ikke hvilken sort, humlen har.

Og betød det så noget? Jeg smagte dem ved siden af hinanden og jeg kan definitivt fastslå, at ja, det betød en del!

Begge øl var mudret mørk gul med et stort, men lidt kortvarigt skum.

I Idaho versionen er duften præget af havre, grape, let abrikos og frisk citrusfrugt.

Smagen har dejlig frisk humle, ganske fin bitterhed. Her skinner havren alligevel en del igennem. Humlen er primært citrus men også med noter af petroleum (det er altså ikke negativt 😊).

Der er dog noget mere punch på Washington versionen. Mere bergamotte, citrus, let græs og mere “dank”, som det hedder (duften kan nok bedst beskrives som ‘fedtede citrusfrugter’).

Smagen er virkelig lækker, meget friske humlenoter, grapefruit, fersken og bergamotte. Igen er bitterheden god og faktisk mere fremtrædende end i Idaho.

Humlen virker ganske enkelt til at være udnyttet betydeligt bedre, være friskere og langt mere aromatisk i Washington versionen.

Mikkeller Hop Terroir Amarillo Idaho får 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Mikkeller Hop Terroir Amarillo Washington får 🍺🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Carlsberg som altruistisk og ansvarsfuld?

Bureaubiz bragte i dag et interview med Carlsbergs globale marketingchef Rasmus Bendtsen, hvor han ikke har meget til overs for de øvrige kæmpe bryggerikoncerner og til gengæld roser mikrobryggerierne.

Fra hans synspunkt har mikrobryggerierne genskabt fokus på øllets historie og ikke, hvad det i markedsfæringsmæssig forstand skal betyde, at du drikker en bestemt øl.

Og det kan han bestemt også have ret i. Men selv om mikrobryggerierne er i mindre skala, så arbejder de bevidst eller ubevidst også meget med at skabe image. Det er ikke kun at drikke en lækker, innovativ frugt-IPA, men det er også at drikke netop en Amager, Mikkeller, 3 Floyds eller en Omnipollo.

Han fremhæver i sine svar, at Carlsbergs cyklende Mads Mikkelsen-reklame er antitesen til de øvrige gigantbryggeriers motorsport-sponsorater. Og ja, Carlsbergs kampagne adskiller sig da også i tempo og stil, men handler stadigvæk udelukkende om positionering for at tjene penge. I min optik virker de heller ikke, som om de taler særligt meget om øllen.

Og så kan jeg ikke undgå at tænke, at en del simpelthen ikke stoler på reklamen efter at de forfærdelige Somersby reklamer har tegnet et rosenrødt billede af originalitet og tradition i samme omgang.

Til gengæld lyder det super interessant med vinklen om at lave grundforskning indenfor brygning og omfavnelsen af, at (mikrobryg)branchen længe har vundet hævd på at være yderst venskabelig og med kort afstand til inspiration og hjælp.

Det håber jeg virkelig, at branchen får meget mere indblik i.