Nyt dansk bryggeri med lækker Imperial Stout

Krampus Beer er en rimelig ny spiller på det danske marked og jeg var ikke sen til at lægge deres Imperial Stout i kurven da jeg gæstede Kvickly Middelfart.

Dåsen har en meget stilsikkert design med den lidt uhyggelige, fordrejede spøgelsesskikkelse på fronten.

Øllen er brygget hos Okkara på Færørerne, som siden 2011 igen har måtte brygge stærke øl efter mange år underlagt lovgivning, der satte grænsen ved maksimalt 5,8%.

Krampus Beer Imperial Stout 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6)

Det er en helt fløjlsblød, ugennemsigtig væske, som lander i glasset og opbygger et stabilt, cremet beige skumhoved.

Duften er dejlig med masser af sød malt, chokolade, tjære og ristet malt samt lidt muskatnød, der måske kommer fra kaffen. Den er også en smule vinøs, men ingenting i forhold til de 12%, som den lyder på.

Smagen er ligeså overraskende blid, ganske sød uden det bliver for meget. Der er mild tjære, let ristet, mælket chokolade, lidt kaffe og blidt vinøs.

En absolut solid og anbefalelsesværdig øl.

To Øl lancerer igen deres Mr. serie – med noget mere succes end sidste år

Sidste år var jeg ikke synderligt imponeret over To Øls Mr. Serie, men jeg havde hørt godt om dette års versioner, så jeg købte mig et sæt på To Øls webshop.

Og jeg blev på ingen måde skuffet; især Pale Alen med jasminblomster (Mr. White) var fantastisk.

Så skynd jer ind på To Øls hjemmeside og bestil et sæt (man kan jo altid supplere dem ved at se Reservoir Dogs samtidig 😉). Det er der også i 33cl flasker.

Mr. Pink 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6)

Imperial IPA med vandmelon og granatæble

Den er måske ikke ligefrem pink i udseende, men den er pink i smagen. Duft og smaghar fin syrlig melon, let granatæble og ganske meget fed grapefrugt. Der er også fin fed maltethed balanceret af solid bitterhed. Lækker klassisk DIPA med et frugt-twist.

Mr. Blonde 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6)

Gose med agurk, lime og peber

Helt klar gylden gul med et stort, blivende cremet hvidt skum. Duften har skarp frisk lime, sødlig agurk, let humle. Mellem karbonering, flot tør og ganske fed cremet fylde.

Smagen har malt, zesty syrlighed, ganske fin agurk med den sprøde fornemmelse, lime skræl. Fin juicy humle. Ikke meget peber, men det giver måske lidt balance. Strålende.

Mr. Brown 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6)

Imperial brown ale med saltlakrids

Super flot klar mørk gylden, stort cremet beige skum. Duften har enormt meget saltkaramel, mild kaffe, vanilla, søde hasselnødder. Medium karbonering, flot tør og ret cremet fylde.

Smagen har sød malt, masser af karamel, elegant saltet, blid kaffe, vanille. Rimelig vild; ganske enkelt flydende karamel.

Mr. White 🍺🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6)

Pale ale med jasminblomster

Mørk gylden, mellem hvidt tæt skum med bobler øverst. Duften har masser af blomster, citron, bergamotte, melon. Mellem karbonering, flot fed og ret cremet fylde.

Smagen er lækker, fed malt, godt bid, blodappelsin, bergamotte, fin blomstret fornemmelse. Faktisk ret bitter. Virkelig lækker.

Mr. Orange 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6)

Session famhouse IPA m/brett

Klar gul gylden med et stort, cremet hvidt skum. Duften har nektarin, appelsin, læder fra Instant Crush, let græs. Medium karbonering, fin let og ganske tør fylde.

Smagen er skarp, bitter, let funk, ganske meget læder, bergamotte, appelsin, citrus. Floral finish. Hvidvin og ret bitter. God.

Mr. Blue 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6)

Imperial solbær stout

Helt kulsort med et mellem, fedt, cremet dybt brunt skum. Duften har solid ristet malt, mørk chokolade, klare noter af solbær, let kaffe. Medium carbonation, fed oliet og ganske tør fylde.

Smagen er syrlig, masser af fed solbær, dyb dyb mørk chokolade. Som fyldte chokolader. Let kaffe. Ganske fin bitter finish med let varme. Meget balanceret, men mere sur end stout. Flere af de ristede toner kommer frem når den varmer op. Bliver måske a bit much til sidst

Åben mere end fordobler deres udvalg

I løbet af december lancerede Åben tre nye øl, så deres udvalg nu er mere end fordoblet og er på fem i alt.

India pale lager

En India Pale Lager er i princippet en IPA forklædt som pilsner eller måske er det snarere omvendt.

Åbens humlede pilsner er dejlig frisk, med masser af frugtethed fra humlen. Der er citrus, den her fine note af petroleum, som Mosaic-humlen giver og en rigtig fin, tiltagende bitterhed til sidst.

Ligesom andre IPL’er, så fremstår den let og drikkelig, men der er desværre lidt udfordring i forhold til at have en lille kant af gærsmag. Det trækker ned i min optik.

Om det er gærsmag fra flasken eller det er et biprodukt af en ikke helt effektiv gæring er svært at sige. Det håber jeg, at Philip og Johannes vil arbejde på at forbedre i 2018.

Åben Pale Style Lager (bryg 65) får 🍺🍺🍺🍺

session IPA

En session IPA er en IPA med lavere alkohol end normalt og Åbens version er virkelig vellykket.

Der er solid bitterhed, masser af “drinkability” og dejlig eksotisk frugt. Man skal nok godt kunne lide bitterhed (men det kan jeg jo godt 🙋).

Åben Session IPA (bryg 63) får 🍺🍺🍺🍺🍺

frokostøl

Efter egen udmelding, så skal Åbens frokostøl primært bruges til at supplere, når kunder lejer fadølsanlæg og et fad frisk, lækker IPA. Det er altså til de gæster, som “ikke lige kan lide IPA”.

Øllen er rødlig med en del karamelsmag. Den er rimeligt sød med lidt hasselnød og mild frugtethed fra diverse estere fra gæringen.

Den hænger ikke helt godt sammen, så jeg håber, at Åben vil arbejde på en anden øl til at supplere IPA’erne fremover.

Åben Frokostøl (bryg 64) får 🍺🍺+

Brasiliansk øl?! Godt og skidt

Det er ikke ofte, at jeg har brasilianske øl på menuen.

Men You’ll Never Walk Alone Beer Import (og mere specifikt Torben Mathews) var i foråret i Brasilien for at finde spændende bryggerier at importere til Danmark.

Øllene er også netop købt to-go fra You’ll Never Walk Alone. Og jeg ved faktisk ikke, om de fås andre steder.

Rio de Colônia er den første øl og den er fra 2cabeças, som tidligere har lavet et samarbejdsbryg hos Amager Bryghus. Denne gang har de samarbejdet med Freigeist Bierkultur om en stout med salt (Flor de Sal) og brasiliansk kirsebær (Pitanga).

Øllen er ret flot i glasset, selv om den nok er mere mørkebrun end egentlig sort. Flot café latte skum. Duften er rimelig typisk stout, let ristet malt, svag lakrids, lidt chokolade. Og så en anden klassisk duft – brombær – som kan komme enten fra det ristene malt eller fra de tilsatte kirsebær. Smagen er dog lidt let og virkelig tør, som i næsten asketør. Ikke meget salt eller for den sags skyld kirsebær, der skinner igennem. Den ender med faktisk at blive så skarp, at den bliver svær at drikke færdig, endsige at nyde.

Rio de Colônia får 🍺🍺 (ud af 6)

Den anden øl er 1000 IBU fra Invicta, som måske har kopieret Mikkellers idé fra øllen med samme navn. Navnet kommer af, at øllen når 1000 I teoretisk bitterhed – det skal vel at mærke ses i forhold til, at mennesket kan smage bitterhedsnuancer op til 110 IBU!

Øllen er mudret rav-farvet brun (egentlig ikke ligefrem køn) med et lille cremet skum på toppen. Duften er heftig fed humle, masser af harpiks, abrikos, let urter (rosmarin). Der er begrænset liv i øllen, men den er tilsvarende dejlig fed. Smagen starter sødlig, igen harpiks, grape, igen urter – næsten hen mod hamp. Så skifter den over til en seriøs, heftig bitterhed, som jeg sjældent har smagt. Super tør og ekstremt lang afslutning; den sidder simpelthen i ganen og fortsætter bitterheden.

Det er virkelig ikke en øl for alle, men det er altid et spændende eksperiment at gå all-in 😉. Og så kan jeg jo godt lide bitterhed.

Invicta 1000 IBU får 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6)

NB: 2cabeças får rent faktisk brygget deres øl hos Invicta.