Øllets Dag i Kolding blev reddet af kokkeelever og dejligt vejr

I lørdags løb Øllets Dag af stablen i hele landet. Jeg deltog endnu en gang lokalt i Kolding, som de seneste to år har oppet sig betragteligt fra et par spege år inden da.

2019 bød på tema om Danmark (og Dannebrog) og derfor var standene rundt om i midtbyen delt op i regioner med repræsentation fra 3-4 bryggerier indenfor hver.

Det er generelt fint med en form for tema, da det giver de besøgende noget kendt og holdbart at referere til, når de bevæger sig omkring. Det betød nok desværre også, at når koncentrationen mellem Nordjylland og København er nogenlunde 1:1, så er kvaliteten hos nordjyderne altså bare ikke på samme niveau. Jeg kunne i hvert fald sagtens fordoble den københavnske stand med bedre øl end den nordjyske kunne mønstre.

Men det gav dog også en mulighed for at smage et enkelt nyt bryggeri fra Aarø. Jeg fik smagt deres pilsner (fint maltet, skarp i humleprofilen, ingen fejl at spore selv om den nok var i Zwckel-territorie i forhold til klarheden) og deres forårsbryg (grynet, kedelig og uinspireret).

Aarø Brygs ganske fine bud på en pilsner

Så var der anden fart over feltet hos Hansenberg, som ligesom de seneste to år reddede dagen med deres spændende, velsmagende street food. For 100 kroner kunne man få 6 hapsere og det var rigeligt til at mætte. Måske var de fleste af retterne lidt mere “safe” i år, men hvad gør det, når det smager så godt.

Kommunikationen om Øllets Dag lød på, at elever fra Hansenberg tilberedte mad med øl, men det var bestemt ikke tydeligt hvilke, der var brugt og om det overhovedet var tilfældet. Jeg kunne godt ønske mig, at det var en tydelig ting ved hver ret (fx at flasken stod ved standen).

Men hvad med øllet generelt? Jo, der var bestemt noget at fremhæve. Ebeltofts Wildflower var fantastisk som altid, Amagers sorte samarbejdsbryg med Voodoo Brewing; Black Rituals og så den bedste øl på dagen To Øl Gose to Hollywood.

2 x Amager: Black Rituals og Bastard Princess

Men der er altså bare en udfordring ved at servere flaskeøl udenfor over 6 timer uden køleskabe? Selv om dagen ikke ligefrem var varm, så begyndte de fleste øl at blive noget dovne og kedelige hen ad eftermiddagen; især de humlede. Det skal der altså findes en løsning på.

Hov! Glemte lige, at Õllenaut fra Estland (pga. Dannebrog 😉) var absolut fremragende. Der var mange øl, man kunne smage og her kom man vidt omkring i smagspaletten. Også respekt til YNWA for at have både AleSmith Speedway Stout og To Øl Gose to Sønderjysk Kaffebord på hanerne.

Og vejret var endnu en redningsmand. Lidt køligt men med solskin det meste af dagen var det bedre end man kunne have håbet på efter ugens evindelige regnskyl.

Men det helt store issue ved måden, Øllets Dag kører på er, at formålet med dagen er at lære ikke-nørdede borgere om specialøllets verden. Jeg blev bedt om at køre listen af bryggerier igennem tidligt i processen med beskeden om, at det skal være noget for alle. Både smags- og prismæssigt. Jeg er helt og holdent med på det sidste punkt. Øllene skal passe ind i en prisstruktur ift. poletter og de færreste vil af med 6 poletter for at smage Penyllan.

Men smagsmæssigt, så går man meget hurtigt på kompromis. Så skal man hellere fokusere på de bryggerier, hvor man ved, at bundniveauet er højt (To Øl, Amager, Ebeltoft, Herslev, Ugly Duck, Hornbeer m.fl.) frem for at partout presse bryggerier ind for at passe ind i temaet (Odden Bryg, Løkken?).

Og hvad sker der med at bruge dagen til at lære fra sig om øllet? Det er en dag, hvor borgere, der måske sjældent får kontakt med specialøl rent faktisk deltager og viser en interesse for produktet. Så skal sætningen “har I hvedeøl?” ikke svares med “nej, men vi har en anden pigeøl!”. Det skal svares med “nej, desværre, men hvad er det, du så godt kan lide ved hvedeøl?”. Og så hjælpe den stakkel kvinde med at spore sig ind på, hvad det egentlig er, som hun kan lide. Lade hende smage en sip af en belgisk blonde for at undersøge om det er esterne og karakterne fra gæren, eller smage en lys bock, hvis det er sødmen, hun går efter.

Jeg kunne faktisk godt ønske mig (og jeg ved godt, at Øllets Dag er båret af flot arbejde fra en masse frivillige), at hvis man skal holde sig til et fast tema, så skal det også være faste øl på programmet. Så fast faktisk, at man ugen inden Øllets Dag kan samle alle, der skal stå i standene og gennemgå øllene (og smage en del af dem) for faktisk at vide noget om det, de serverer. Det kunne være fedt, hvis kvinden fra seneste afsnit ud over kyndig hjælp kunne blive henvist til stand X, som rent faktisk har en (eller flere) øl med hvede.

For Øllets Dag er faktisk ikke til mig. Jeg kan sagtens læse op på deltagende bryggerier og vælge til og fra ud fra egen viden. Øllets Dag skal, som jeg lærte om overskrifter på mediehøjskolen, ‘ægge og vække’.

Temaet for næste år kunne måske endda bare være fordomme (og punktering heraf) på alle stande 😊. Standen med “pige-øl” skal have alle mulige øl, produceret, markedsført, ideudviklet af alle de seje kvinder i specialølsbranchen. “Jeg kan ikke lide mørk øl” skal servere pivfrisk Tmavé fra fad, black IPA og søde dobbelbocks. “Det smager jo ikke af øl” kan kombinere Gose, lambic og fadlagringer. “Tjener, der er en frugt i min øl!”… ah, jeg kunne blive ved.

Øllets Dag 2018 i Kolding – behageligt men med potentiale for forbedring

Øllets Dag startede for cirka 25 mennesker allerede fredag aften, da Beershoppen holdte opvarmningssmagning med fantastisk polsk øl sammen med Ninkasira fra København.

Beershoppen er desværre ikke at finde på Øllets Dag i Kolding, da de foretrækker Humletorvet i Fredericia; og det er et stort tab for Koldings Øllets Dag.

Jeg vil nedenfor trække et par overskrifter om mine oplevelser på dagen.

Tiltrækning (reklame/skiltning)

Positivt:

  • Dert var lidt af et scoop for City Kolding at få kokken Claus Holm til at lave mad et par timer. Jeg er sikker på, at det trak kunder til, som måske ikke lige ville være kommet ellers.
  • Der var fint med reklame i lokalavisen, men det er altid svært at vurdere, hvor langt det ‘når’.
  • Skiltningen på standene var god ligesom sidste år og gav kunderne et godt overblik over udvalget på standen. Meget professionelt og meget overskueligt for kunderne.

Udviklingspotentiale:

  • Hvis man kom ned til byen uden at vide, at det var Øllets Dag, så var det faktisk heller ikke nemt at blive klar over. Tidligere har der hængt bannere over gågaderne, som viste at det var Øllets Dag; dem burde man nok genoverveje. De kunne måske endda suppleres med anvisning af, hvilke stande man begiver sig imod?
  • Der var også en masse posts på Facebook, men jeg så dem i hvert fald selv kun inde i de ‘sædvanlige’ ølrelaterede grupper (og i Kolding-gruppen). Måske skulle Ølentusiasterne overveje lige at lægge lidt penge i en Facebook-kampagne, som har potentiale til at nå andre målgrupper end lige de gængse ølentusiaster.
Mad og øl

Positivt:

  • Jeg har allerede nævnt Claus Holm, men også på andre steder havde madudvalget oppet sig. Fx kunne man i AL Passagen få lækre gourmet hotdogs.
  • De kokkestuderende fra Hansenberg var igen et absolut højdepunkt. For 50,- fik man 4 ‘hapsere’ som alle var en lille ret. Det fungerede mere strømlignet med betaling i år og der var også mere at vælge imellem.

Udviklingspotentiale:

  • Det er måske et problem med sin egen succes, men måske kunne Hansenberg placeres to steder i stedet for ét? Så spreder man tiltrækningskraften ud på to steder?
  • Det er lidt ærgerligt, at eleverne ikke er udfordret på, at deres retter skal have øl i. Det kunne være fedt at gå rundt til hver madstand og se, hvilken øl der var i hvilken ret. Det vil også give eleverne en konkret udfordring samt lære både dem og kunderne om sammenspillet mellem øl og mad.

  • Man kunne godt håbe at have caféer og restauranter mere med på idéen. Altså at de stod udenfor og tilbød en frokost, som passede til øl og til at gå rundt med i gaderne.
Øllet

Positivt:

  • Udvalget af spansk øl var fremragende, Sesma og La Pirata fik vidst vist koldingenserne, at spanierne kan lave virkelig gode øl.
  • Den canadiske stand var endnu bedre. Torbens seneste rejse til Québec havde bragt en masse fremragende øl med sig. Blandt andre Dieu de Ciel; også på fad. Desværre var det lidt skjult for kunderne, at der inde på baren var 4 haner, der også var med i poletsystemet på Øllets Dag.

Udviklingspotentiale:

  • Mængden og kvaliteten af det danske øl, der blev serveret var slet ikke imponerende. Den Københavnske stand havde en del dejligt øl, men var lagt helt ned i bunden af Søndergade. Den/de danske stande på Akseltorv gjorde ikke meget for at vise kvaliteten og diversiteten i dansk mikrobryg.
  • Der var lige som sidste år en udfordring med, at meget øl var på flasker uden afkøling. Der var heldigvis ikke så meget sol på i år, men der bør nok findes en afkølingsløsning.
  • Det var ikke ved alle stande, at vidensniveauet blandt udskænkerne var lige højt. Det er sikkert okay hos hr. og fru Danmark, men jeg oplevede kun én stand, hvor kunderne fx blev vejledt i hvilken rækkefølge, de burde smage standens øl i (den spanske).
  • Den engelske stand var en stor skuffelse med kun ganske middelmådig cider. Her var ellers en mulighed for at introducere flere af den nye bølge af engelske bryggerier, til cask øl og også gerne engelsk cider; men så måske lidt flere regulære cidere og lidt færre med frugt tilsat.

Og så var det nok lidt uheldigt, at Browar Golem var forbi den engelske pub samme dag uden officielt at være en del af Øllets Dag. De forsvandt lidt i mængden. Heldigvis var de så rigeligt i stand til at få en god dag og aften ud af det 😉🍻.

Og hvordan var øllet så?

Mest imponerende var Dieu du Ciel! Dernière Volonté Brettanomyces. En fantastisk øl uden Brett, men med Brett tilsat, så var den en forbløffende forfriskende Orval på steroider. Strålende.

Også udmærkelser til New England Imperial IPA fra svenske O/O Brewing, dejlig barleywine fra spanske La Pirata, vanille imperial stout fra Sesma fra Spanien og også blond alen Aquarelle fra Dieu du Ciel, som var suret op med mælkesyrebakterier.

Så der var bestemt mange dejlige ting i glassene.

Øl i Vegas, del 2: Barer og restauranter

På min netop overståede tur til Las Vegas fik jeg også besøgt en håndfuld barer og restauranter med fokus på det gode øl.

Atomic Liquors

Las Vegas’ ældste udskænkningssted med alkoholbevilling nummer 1. Det er baren, hvor Rat Pack hang ud, der er en stol i baren, som er reserveret til Barbara Streisand og i det hele taget oser det af “det gamle Vegas”. Det er også her, at der er optaget scener til både Casino og The Hangover.

Atomic ligger i den østlige del af Downtown Las Vegas, som er cirka 8 kilometer nord for The Strip. Heldigvis kører der bus mellem The Strip og Downtown nærmest konstant.

Jeg startede med kolleger på The Kitchen at Atomic, som er bygget i et gammelt autoværksted ved siden af baren.

Maden var rigtig god, frisk og vellavet. Men jeg vil dog lige nævne det ølkort, som man kan vælge fra.

Et forsigtigt bud er på 100+ flasker af absolut højeste kvalitet. Vi fik en strålende flaske Jolly Pumpkin Forgotten Tales of the Last Gypsy (series 2, vol 1) til maden. Lækkert med masser af skarp syrlig citron, friske grønne druer og generel super-balanceret syrlighed.

Efter maden skulle jeg naturligvis også lige se baren med ovenstående klassiske indtryk. Og smage lidt lækkert fra de 20 haner i baren.

Det blev til et smagebræt (som alle barerne, som jeg var på, er gode til at have på menuen) med strålende øl fra blandt andet Cascade Brewing og Revision.

Atomic Liquors får 🍺🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Three Sheets Craft Beer Bar

Ret godt skjult i Arts District (omkring 5 kilometer nord for The Strip) ligger en ret ny ølbar.

Det tog mig noget tid at finde den, men indenfor blev jeg ikke skuffet. En moderne hipsterbar med fokus på fadøl.

Det var muligt at få et bræt med smagsprøver, hvilket jeg benyttede mig af.

Skærmen med fadøllene var desværre bygget, så den skrev masser af informationer om øllen, så der kunne kun stå 5-8 haner ad gangen. Så når man skulle prøve at overskue udvalget, så skulle jeg vente på, at skærmen cyklede igennem alle hanerne. Det var lidt irriterende.

Baren var hyggeligt og den virkede til at tiltrække de lokale og personalet var venlig og imødekommende. Priserne var også absolut overkommelige. Helt sikkert et sted, jeg kan anbefale.

Three Sheets får 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Tacos and Beer

Anbefalet af bartenderen på Three Sheets, Tacos and Beer byder på absolut højeste kvalitet af begge.

Restauranten ligger små 2 kilometer øst for The Strip og var faktisk slet ikke et sted, jeg havde fundet hjemmefra.

Jeg bestilte mig først lidt hjemmelavede tacos med lækker dyppelse og så enchiladas til hovedretten. De kom med den helt rigtige grad af hot-ness og med fremragende sorte bønner til.

Og ikke nok med at maden var strålende, så var stedets fad- og flaskesortiment helt fantastisk.

Også her bød de på et smagebræt med op til 6 forskellige øl på. Og ikke nok med det, så kørte de den helt ud præsentationsmæssigt. Flot skænket i glas med stedets logo og så skrevet på brættet hvilke øl, der var hvilke.

Simpelt, elegant og yderst publikumsvenligt.

Og vi var heller ikke ude i, at en eller anden øl på kortet ikke kunne smages, næh… så kostede det glas da bare en ekstra dollar.

Nachos til forret, enchiladas til hovedret og 12 smagsprøver af blandt andet Firestone Walker, the Bruery, Left Hand og Pfriem endte i bare $60 (360 DKK). Koblet med venlig og ret hurtig service, så er Tacos and Beer klart en anbefaling hver.

Det var desværre på turens sidste dag, at jeg tog herhen; ellers ville det ikke have været den eneste gang. Og vender jeg nogensinde tilbage, så vil det her være mit første stop!

Tacos and Beer får 🍺🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Eureka

Eureka er en ret nystartet gourmet-burgerrestaurant inklusiv bar. Jeg fik ikke spist på restauranten, men fik lidt at drikke fra det imponerende ølkort.

Restauranten ligger i Downtown lidt tættere på midtbyens mylder end Atomic, men alligevel rimeligt roligt.

Jeg fik en plade med smagsprøver og fik lejlighed til at smage et par Hop Nuts øl, som jeg ikke fik hos Hop Nuts (mere om det senere).

Der var også en lækker Berliner Weisse fra det lokale Joseph James. Det var også det eneste sted, jeg fandt et andet lokalt bryggeri; Able Baker med en lækker IPA.

Da jeg havde aftalt at skulle spise på Atomic den aften, så fik jeg ikke mulighed for at prøve maden. Men baren var bestemt også fin i sig selv.

Eureka får 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Black Tap i Venetian

Bare to minutters gang fra mit hotell blev jeg overrasket over Black Tap. En moderne burger- og drinksbar, der viste sig at have et solidt udvalg af fadøl.

Baren ligger som en del af kasinoet Venetian (ja, noget med plagiat af italiensk arkitektur, gondoler og kanaler…).

Jeg havde virkelig ikke forventet den store oplevelse, og da jeg fik en smagsprøve i et glas, som tydeligvis var skyllet i postevand (og derfor smagte af klor), så steg forventningerne ikke.

Alligevel bestilte jeg en pint af 21st Amendments Blood Orange IPA, og magen til friskhed, kvalitet i ophældning og renlighed i hanerne skal man altså lede længe efter.

Den var så skarp, at jeg sad lidt og måbede den næste halve time mens jeg nød den.

Jeg kom ikke retur igen, men det var nu mest fordi jeg udforskede de andre muligheder og fordi der altid var fyldt på Black Tap.

Black Tap får 🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Public House i Venetian

Også inde i Venitian kasinoet ligger Public House. Det tog mig som sagt bare to minutter fra hotellet, men så 10 minutter at finde noget som helst inde i de vilde labyrinter, der er Las Vegas’ kasinoer. Bygget til at få dig til at bevæge dig forbi flest mulige spillemuligheder gør det ikke nemt at gå efter noget bestemt.

Der var et ret fint udvalg på både flaske og fad. Det var dog ret underligt at have bryggeri-håndtag på fadølshanerne, som ikke svarede til hvad, der var i dem. Meget forvirrende.

Listen over øl befandt sig også kun på én iPad og når baren konstant var fuld, så var den ikke ligefrem nem at få fat i.

Betjeningen var lidt forhastet, men venlig. Priserne var i den høje ende, men okay.

Hvis man ikke gider gå væk fra The Strip, så er den (og Black Tap) et besøg værd.

Public House får 🍺🍺+ (ud af 6).

Canadisk smagning på You’ll Never Walk Alone

I onsdags var jeg (og den bedre halvdel) til Canadisk smagning hos You’ll Never Walk Alone i Kolding.

Jeg har ikke tænkt mig at skrive et langt indlæg med gennemgang af hele smagningen, men vil lidt bruge det til at reklamere for Canadisk Ølfestival på pubben i Maj og Juni.

Smagning var klassisk Torben Mathews med skæve anekdoter om sprog, canadiere, øl og meget andet. Øllene var suppleret af fin (og tung) traditionel canadisk mad.

Det var lækkert, at Torben har fået fat på både Dieu de Ciel og Les Trois Mousquetaires, som er fantastiske bryggerier. Især sidstnævntes Altbier var en oplevelse på dagen.

Men der var også nye og absolut godkendte bekendtskaber fra Nickel Brook, Flying Monkeys og Collective Arts.

I Maj og Juni kommer der endnu flere canadiske øl på pubben, som absolut bliver spændende, når man ser på, hvad der var med på smagningen.

Øl og pizza på Københavns seneste ølbar; Dudes

Under min seneste tur til København var der tid og mulighed for at besøge den helt nyåbnede ølbar Dudes.

Dudes ligger ikke langt fra Warpigs, Kihoskh og Mikkeller på Vesterbros Torv og er en kombineret ølbar og pizzarestaurant.

Der flyder godt øl fra de 24 haner, hvor de små Københavnske bryggerier er godt repræsenteret.

Der er dejligt meget Bad Seed, Flying Couch, People Like Us, Dry and Bitter, Gamma og BRAW. Alt sammen serveret i gode glas ved fin temperatur.

Der er fem pizzaer på menuen og den jeg fik serveret var ganske fremragende.

Sprød bund, tydeligvis gode råvarer og velbalanceret smag. Også et godt lille twist at give et privat pizzahjul med ud til bordet.

Der var tag-selv chili ved baren og jeg er ikke bange for chili, men når man vælger at have (hvad jeg tror er) Piri-Piri stående, så vil det nok skræmme en del væk.

Som jeg sagde til kok og bartender; kend jeres produkter og skriv hvor stærkt det er, så kunderne kan dosere. Det virkede til, at de lyttede 🙂.

Og så vil jeg slutteligt lige bemærke, at der er noget lækkert ved, at der kørte Semisonic på anlægget mens jeg var der. Closing Time var en fast del af mit iPod Shuffle mix i 90’erne – og det passer dejligt laid back til en gang god pizza og øl.

Det er i hvert fald ikke sidste gang jeg stikker næsen forbi Dudes!

Pizza og øl i topklasse hos Tribeca

I den forgangne uge havde jeg et par overnatninger i København, da jeg var til konference.

Det gav mig mulighed for endelig at komme ud og besøge Tribeca i Nordvest, hvor de sammen med Ugly Duck forsøger at sammenbringe øl og pizza på en helt ny måde.

Med 5C helt til Nørreport Station tog det ikke lang tid at gå den sidste lille kilometer før jeg kunne træde ind i gården ved den fine hvide bygning (som var ved at blive restaureret).

Et flot og ret unikt udvalg

Så snart man træder ind kan man se, at det er et ret stort sted. Jeg går rundt om køkkenet og træder ind ved baren.

Her finder jeg en fin, tydelig oversigt over øl, vin og cocktails på fadanlægget. Et godt og unikt udvalg af Ugly Ducks klassikere, nyeste kreationer og så de specielle fadlagringer.

Tre gange Højsaison

Aftenen blev også min første mulighed for at smage 3 forskellige versioner af Højsaison ved siden af hinanden.

Højsaison var den første øl, som jeg og de andre bryggere fra det hedengangne Kolding Bryglaug, bryggede sammen med Ugly Duck.

Alle de tre øl i mine glas var fra batch 2: Rødvinsfadlagret med Brett, almindelig Højsaison og fadlagret på Chardonnay hvidvinsfade.

Chardonnay-fadlagringen af batch 2 er virkelig blevet god. Fed, rund og lækker. Faktisk er den bedre end batch 1 var som så ung en øl.

Brett-versionen har jeg aldrig før haft lejlighed til at smage. Det var en virkelig lækker eksplosion af fed malt, tør træ, tanniner og masser af Brett. Dejlig tør med noter af æbler, læder og druer. Mums!

Det helt unikke fadølssystem

Ole fra Ugly Duck viste mig omkring og tog mig ind i kølerummet for at se, hvordan Lund Teknik har lavet deres helt specielle system.

Fadøllet kører som normalt, men der står tre trætønder i rummet. I de tre tønder ligger der en tyk slange, som fører ned til øllet i fadet.

I den anden ende sidder et aggregat, som sørger for at blande øllet, der pumpes op fra tønden, med co2, så der kommer karbonering i træfadsøllet.

Og det fungerer fremragende! Der er liv i øllet hele vejen gennem et glas med 40cl. Og niveauet er også rigtig fint.

Pizza med Øcto

Stedet handler dog ikke kun om (lækkert) øl! Det er i høj grad også et “pizza lab”.

Jeg bestilte en pizza med Salsiccia, trøffelsauce og parmesan. Til den fik jeg et glas af Ugly Ducks nye tysk-humlede New England Dobbelt-IPA, Øcto.

Det skulle vise sig at være en dejlig kombination.

Det lidt fede og letrøgede kød samt den fede smag af trøffel passede godt til den høje alkoholprocent og duft og smag af frisk melon fra humlen i øllen.

I det hele taget var det en helstøbt oplevelse at tage forbi Tribeca Ugly Duck – selv om det ikke lige er en adresse, man lige snubler forbi.

Men det er altså rejsen værd!