Solid og selvsikker start fra 3 Crates Brewing i Klitmøller

Jeg var forleden så heldig at få mulighed for at smage en flok øl fra endnu et nyt dansk bryggeri: 3 Crates Brewing fra Klitmøller.

Min kammerat René havde skaffet 6 forskellige fra bryggeriet, der hører til i en sandwichrestaurant og faktisk kun sælger produkterne på stedet.

Og det er absolut en solid begyndelse for bryggeriet.

3 Crates Unusual Uniforms Saison

Det er en flot klar og blegt gul øl med et fint, cremet hvidt skumhoved. Der er græsset humle i duften, papaya, lidt hyldeblomst og frisk citrus.

Ganske livlig fylde og en fin, cremet fylde.

I smagen er der en svagt grynet fornemmelse, let vinøsitet. Det er ellers en ganske ren maltprofil ud over ovenstående og øllen har en solid citrusset bitterhed.

Desværre virker den lidt skarp i alkoholen, hvilket trækker lidt ned (se mere om det længere nede).

🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

3 Crates Aspiration Pale Ale

Her har vi et lidt mere mudret udtryk, igen med et fint, cremet hvidt skum.

Næsen møder frisk citrusfrugt, appelsin, grape og fin, balancerende malt.

Lidt højt karboneret og livlig, men med en dejlig cremet fornemmelse.

Smagen er behageligt humledomineret med appelsin og citron og samtidig balanceret af havre og en generelt ren maltsammensætning. Absolut lækker.

🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

3 Crates Buses Session IPA

Session IPA har altid været en lidt skæv størrelse, men jeg tænker den som mere bitter end American Pale Ale, mere kompleks i malten end en Golden Ale og naturligvis lavere i alkohol end en IPA.

3 Crates’ version er gullig orange med et lille, cremet hvidt hoved på. Der er lidt gær i duften, men ellers fin humle med fersken, grape og appelsin.

Kulsyren er fin og giver plads til at øllen opleves som tør og cremet.

Der er en lidt mudret maltfornemmelse i smagen, fersken, og abrokikosnoter fra humlen og så desværre en ret gennemtrængende alkoholfornemmelse – af det, som kaldes fusel alkohol. Det er oftest et resultat af, at øllen har gæret ved for høj temperatur.

Afslutningen har dog den rette, skarpe bitterhed.

🍺🍺🍺 (ud af 6).

3 Crates Waiting Wars Oatmeal Stout

Denne lækre havrestout er mørkebrun til sort i glasset med et ganske lille beige skumhoved på toppen.

Duften er først chokolade og havre, men har også en del kaffe og frisk citrusset humle.

Mellem karbonering og en fin tør cremethed. Lige som ølstilen skal have.

Smagen er ren kaffe-mums! Ristede maltnoter og chokolade forsøger at balancere, men det føles lidt som når man lige tager det sidste fra en frisk kande mokka.

… og det fungerer fremragende 😃.

🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

3 Crates Yesterday’s Yells Imperial Stout

Imperial stouten er faktisk ikke specielt sort, men snarere mahogni-brun i glasset. Skummet er tæt, beige og bliver hængende.

Der er dejlig chokolade i duften suppleret af frisk grøn hasselnød og en mild frugtet brombærnote (som er meget normal ved lang mæskning af hårdt brændte malte).

Der er en behagelig, tilbageholdt kulsyre og en meget fin cremet fylde – især når den er på beskedne 8,7%.

Smagen er lækker med godt med ristet malt, chokolade og kaffe. Der hænger en fin, maltet (måske lidt skarp) bitterhed tilbage længe efter slurken.

Igen er der lidt indikation på fusel alkohol, men det betyder ikke nær så meget som i de lettere øl.

🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

3 Crates Brewing Adam Avec Quadruple

Farven er flot brunlig ravfarvet med lidt cremet skum på toppen. Der er karamel, vinøsitet, blommer og rosiner i duften.

Der er en god fed fylde at finde og en passende tørhed også.

Der er fin karamel som base i smagen, en del stenfrugt, vinøsitet, koriander og en lille strejf af chokolade. Ganske fin.

🍺🍺🍺🍺+

Hvad gør man hvis man får en øl, der tydeligvis er dårlig?

For lidt tid siden fik jeg købt et par flasker Bluestone øl fra Wales i min lokale SuperBrugs.

De så spændende ud og havde et prisleje, som gjorde, at jeg tænkte de var et skud værd.

Jeg købte en Saison og en klassisk britisk red ale.

Da jeg smagte den ret middelmådige saison fik jeg helt klart fornemmelsen af, at der var en mild infektion i øllet. Den var dog stadig drikkelig.

Red alen derimod havde full-blown infektion. Sure bær, våd hund og skarp acetone og æblecidereddike noter. Komplet udrikkelig.

Og hvad gør man så som forbruger?

Er det den sælgende butiks ansvar at undskylde, kompensere og viderekommunikere problemet? Ikke ifølge købeloven, for der er et køb en handel, som der ikke umiddelbart kan fortrydes.

Men så vidt jeg husker fra mine år i butik (inden jeg fyldte 20!), så kan butikken vælge at tro på kunden, yde en ekstra service og kompensere. Men det er ikke noget, de SKAL gøre. Ikke ifølge købeloven. Coop skriver også selv, at de gerne vil have, at man kontakter dem med en reklamation.

SuperBrugsen i Kolding C, som jeg havde handlet hos, var dog ikke sene til at skrive tilbage til mig på Facebook, at jeg ville få en behørig erstatning for min dårlige oplevelse. Da jeg så stod i butikken, fik jeg en gratis Rochefort 10 i hånden. God service!

De fortalte mig også, at de går videre til distributøren eller producenten; men kun hvis de får flere henvendelser. Det er jo sådan set fair nok.

Men hvad er så min pligt som forbruger? Og som selvbestaltet øl-“ekspert”?

Butikken går altså kun videre med problemerne, hvis der altså kommer mere end én klage. Men det er jo hverken alle, der ved, hvordan en infektion smager eller som har tid eller lyst til at klage. Så det er nok kun i meget grelle tilfælde, at et kvalitetsproblem reelt set kommer tilbage til bryggeriet.

Skal jeg så kontakte både butikken og bryggeriet?

I dette tilfælde gjorde jeg det faktisk. Bluestone vendte venligt tilbage med en undskyldning og en mulig forklaring på problemet i deres flaskelinje – uden dog som sådan at erkende et reelt problem.

Igen er de heller ikke forpligtet til noget som helst, men ville faktisk også gerne kompensere mig. Det er jo dejligt, men var ikke min egentlige intention. Jeg ville faktisk helst hjælpe dem med at lave bedre øl.

Jeg har tidligere oplevet bryggerier, der ikke har været nær så imødekommende, når man har kritiseret deres kvalitet. Så det er rart, når bryggeriet som minimum tager henvendelsen til efterretning.

Efter den her oplevelse vil jeg i hvert fald gøre en dyd ud af at orientere både den sælgende butik og bryggeriet i de tilfælde, hvor jeg har drukket en øl med tydelig infektion.

For hvis ikke jeg gør det, hvem gør så? Og hvis ikke bryggeriet får det at vide, så kan de blive ved med at sende dårlige øl på markedet, som måske kunne være undgået.

(Hvis du henvender dig til et bryggeri i denne situation, så husk enten batchnummer eller sidste holdbarhedsdato, så de kan identificere den pågældende produktion).

Er nordirsk øl noget værd?

I det forgangne efterår holdt Torben Mathews og pubben You’ll Never Walk Alone en række smagninger med øl fra Nordirland.

Ikke ligefrem et land, hvor der er kommet meget øl fra, men jeg var heldig at kunne anskaffe mig et udvalg af de øl, som var med på smagningerne.

Størstedelen af øllene er af den humlede slags med et par pilsnere, lidt traditionelt britisk og nogle mørke typer imellem.

Niveauet var generelt middel til lidt over middel og jeg vil her lige nævne et par af højdepunkterne:

Whitewater Hen, Cock & Pigeon Rock

Øllen er klassisk britisk maltdomineret red ale. Den er en flot bordeaux med et fint, blivende, cremet hvidt skum. Lækker maltet duft med let ristede noter, karamel samt græs og jord-agtige toner fra humlen.

Den har fin tørhed og en ganske behagelig fylde.

Smagen er domineret af ristet caramel, Digestive kiks, et lille hint af chokolade. Fin græsset humle med gode fyrrenåle noter.

Et fint glas klassisk britisk ale.

Whitewater Hen, Cock & Pigeon Rock får 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Heaney Dry Irish Stout

Stouten er dejligt ugennemsigtig sort med et flot, cremet beige skumhoved.

Der er behagelig chokolade i duften, koblet med hasselnød, et strejf af lakrids og blid, ristet malt.

Der er en fin cremet fylde også set i forhold til alkoholprocenten på beskedne 4.3%.

Smagen er ret elegant og velbalanceret med ristet malt, chokolade og lakrids. Den rundes fint af med en god gang kakao-bitterhed.

Heaney Irish Dry Stout får 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Lacada Salamander Series: Eldersauer

Noget så unikt som en sur øl fra Nordirland.

Fin gul farve i glasset med et lille, blivende cremet hvidt skumhoved. Aromaen er domineret af mælkesyre, hyldeblomst, skarp syrlig citron og lidt let humle.

Fylden er fin og let cremet og tørrer godt ud.

Smagen er ret syrlig, domineret af frugtet citronsyre noter men holdt i skak af de mere fede noter af mælkesyre. Der er også god maltbalance.

Hyldeblomsten er ikke specielt mærkbar i smagen. Til gengæld slutter smagen med en ganske markant bitterhed, så hænger godt ved.

Langt bedre end jeg havde frygtet. Lacada Eldersauer får 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Ratebeer.com sender en kæmpe hæder til lille Kolding!

Verdens største ølsite, www.ratebeer.com, kårer hvert år det bedste inden for øllets verden.

Titler som verdens bedste bryggeri, bedste nye bryggeri og verdens bedste øl bliver kåret i bedste Oscars-stil.

Men også de bedste steder for øl bliver kåret. Og på listen over verdens bedste steder at købe og nyde øl, optræder vores egen lokale Beershoppen i Kongebrogade.

Det er altså ret imponerende af en butik, der kun har åbent fredag og lørdag og som drives i fritiden af Henrik Feldthaus.

“Hold da op! Det kan jeg da ikke få armene ned over”, er Henriks første reaktion. “Det er da ret vildt at være med på den liste!”

Beershoppen er i Danmark i selskab med Mikkeller & Friends Bottle Shop, Voldby Købmandsgaard og Kihoskh som de bedste ølbutikker.

Specialøl, der er lige over grænsen?

Nu bor jeg relativt tæt på den dansk-tyske grænse, men det er nu ikke fordi jeg særligt ofte drager sydpå for at handle ind. Jeg er jo heller ikke videre interesseret i slagtilbud på Slots Pilsner eller en skovlfuld intetsigende Newcastle Brown Ale.

Så er der overhovedet noget at komme efter syd for grænsen? (Og her snakker jeg i Flensborg-området, for man kan sagtens finde fremragende mikrobryg i fx Hamborg).

Der er ikke noget af interesse i de store danske discountkæder. Så jeg stak næsen mod CITTI, som før i tiden har haft et udmærket øludvalg, men som de seneste gange jeg har besøgt dem, faktisk har skuffet lidt.

Det gjorde de ikke denne gang! Fordelt på fire områder kunne de præsentere et sted med 8 og 9 hyldemeter med mikrobryg og en ordentlig ladfuld godt, gedigent tysk lager- og hvedeøl.

Først og fremmest kunne de tilbyde et område med forskellige små tyske bryggerier, som fx Kehrwieder, BRLO, Crew Republic, Klüvers og Stone Berlin samt et lille udvalg udenlandske fra Lervig, Beavertown og Chimay.


Og det til absolut fair priser under €3 flasken/dåsen.

På fronterne af den hyldesektion havde CITTI en udstilling af det relativt nye Insel Brauerei (som også kan fås i Danmark) og en blandet udstilling med Maisels (til €1 flasken!), gaveæsker og Braufactum.

Netop Braufactum er et kombineret import- og produktionsfirma, som har et køleskab fyldt med de øl, som de importerer (blandt andet Mikkeller og strålende amerikanske øl fra Firestone Walker) og deres egne, ganske udmærkede bryg. Hvis du et heldig, kan du sikkert stadig finde deres ganske fine Saison Solera i din lokale Fakta.

CITTI havde et udmærket udvalg af deres øl, men jeg savnede nogle af de mere specielle. Fx laver de selv nogle fadlagringseksperimenter og Firestone har nogle fantastiske Imperial Stouts, som ikke var at finde.

Som skrevet før har CITTI også rigtig mange mere traditionelle tyske øl fra fx Schneider, Beck’s, Franziskaner, Paulaner og mange flere.

Hylderne med øl slutter med et stort udvalg fra Haus der 131 Bière, som er en samling “eksotiske” øl med alle mulige underlige ingredienser og navne, så man skal tro, de er fra Egypten, Kina og andre mere “specielle” lande.

Sandheden er dog, at de fleste af øllene er brygget i enten Tyskland eller Belgien. Det er generelt bedst at undgå at købe noget fra de hylder.

Jeg kom i hvert fald tilbage over grænsen med både en god oplevelse og et par six-packs med blandet tysk øl (og endda en tysk mikrobryg cider!)

Bøgedal: Et bryggeri i balance

Der er en vis ro over, at komme op til Bøgedal ved Vejle Ådal.

Eller faktisk er det ikke ro som sådan, det er rolighed. For det er et faktum med det samme og hver eneste gang man besøger, at roen er tilvalgt og ønsket.

Den smukke gamle firlængede gård danner rammen for Bøgedals unikke, gammeldags bryganlæg. Fyret med træ, kogt i gruekedel, ude i stalden og uden pumper noget sted. Det er en lille bryg-version af Den Gamle By. Men det er der allerede skrevet meget om andetsteds.

Jeg er primært kommet til Bøgedal for at snakke om, hvordan det går og høre om deres seneste projekt med sure øl.

Jeg starter ude i bryggeriet sammen med Casper, som er i fuld gang med dagens bryg.

Går det godt med bryggeriet?

– Det går rigtig godt, ja. Der er naturligvis altid udfordringer når vi fx begynder at eksportere til lande som Taiwan og til Hong Kong. eller når brandmyndighederne gerne vil have, at vi skal reguleres ligesom alle de andre bryggerier. Bryggerier som ikke lige har været ude at finde autentiske trædøre og ikke ligefrem brygger i en gammel kostald. Men vi finder da løsninger på det.

– Vi får lavet en masse af det, der er sjovt. Vi leger nu med sure øl og har længe arbejdet med fadlagring. Så brygger vi også 5 til 9 bryg årligt på gamle kornsorter. Og det er en langsom proces. Jeg kender en “korn-nørd” på Fyn, som får 100 korn fra Nordisk Genbank i en aluminiumspose. Dem sår han så og efter 4. sæson er der nok til, at vi kan få nogle sække til såning.

Da Casper pludselig bliver nødt til at hjælpe med at køre 6 paller øl til netop Taiwan op til en lastbil ved hovedvejen, trækker jeg sammen med Gitte ind i varmen, får en kop kaffe og får en dybere snak om tingenes tilstand på Bøgedal. Jeg starter med at stille hende det samme spørgsmål:

Går det godt med bryggeriet?

– Det går rigtig godt, synes jeg. Men der er nok helt sikkert nogen, der vil sige, at det kunne gå endnu bedre. Vi har eksisteret i 13 år nu og ja, vi har da forbedret og udvidet, men vi er vokset så langsomt, at det er lige før kollegerne griner af det.

Er det bevidst?

– Ja, det er helt klart bevidst. Vi vil gerne have tid og vil ikke have travlt. Der skal være tid i dagligdagen til familien og også tid til at nyde. Det er bare dejligt at vide, at vi ikke er blevet overhalet af vores virksomhed.

– Man skal spørge sig selv, hvad det er man vil med livet. Og så tage svaret alvorligt! Og vi vil nyde og vi vil sanse! Muligheden for fordybelse forsvinder simpelthen, når man pludselig er en stor virksomhed. Vi formår at leve af det, og vi formår at overraske os selv.

– Det er virkelig gået op for mig, at det er i sansningen, det hele ligger gemt. Øl er bare et produkt af livet.

Det virker til, at I eksperimenterer mere?

– Sansning handler om at fornemme nuancer og jeg synes, det er vildt fedt, når jeg ikke ved, hvad der sker.

– Vi er begyndt på at dyrke vores egen humle, men al den regn har gjort, at er praktisk talt ikke er noget udbytte i år. 

– Man kan ikke købe sig til den malt, vi kan lave selv. Den giver en slags “grund-fond”, så øllene er meget svære at ødelægge. Så vi er blevet mere modige. Men også mere sikre.

Er det også derfor I er startet på sure øl? 

– Vores sure øl startede vi på sammen med Josh fra Copenhagen Food Lab, som var frivillig her. Han vidste ikke rigtig noget om øl, men forstod sig rigtig godt på fermentering.

– Så vores sure øl er ikke som de fleste andre sure øl. Men det kommer nok ikke bag på dig! Den har traditionen med sig ved at være baseret på en oldgammel surdej fra gården, har det lokale med ved at være opformeret med bær fra gården.

– Og til den næste portion har vi noget af vores sorte havre med i udregningen. så også vores sure øl er umiskendeligt Bøgedal.


Kunne du tænke dig at være en del af ovenstående, så lovede jeg Gitte at skrive, at de fra 1. marts 2018 sørger en brygger/alt-mulig-mand til 4 dage om ugen. Send en mail for at høre nærmere.

Og husk, at Bøgedal har julemarked den 9. December 2018.


Et urimeligt pantsystem?

Sammenslutningen Det Fri Øl meldte i torsdags ud, at Dansk Retursystem ønsker at hæve gebyret på ikke-genanvendeligt glasemballage.

De små bryggerier er tvunget til betale stigningen i gebyr på 33 procent. Modsat de store bryggerier har vi ikke mulighed for og råd til at vælge andre typer emballage, fx genopfyldelige flasker og dåser, og dermed slippe for gebyrstigningen.

– Tore Jørgensen, Herslev Bryghus og formand for Det Fri Øl.

Det er en sag, der i dag bliver sendt til minister Esben Lunde Larsen og som bliver bragt i Fødevarewatch, hvor også Danske Ølentusiaster melder ud.

Jeg har taget en snak med Dansk Retursystem om deres side af sagen, da Dansk Retursystem i forvejen er mere eller mindre udskældt i mikrobrygkredse og udlægget fra Det Fri Øl bestemt også virkede som et ret ensidigt angreb.

Dansk Retursystem er ejet af bryggerierne (primært de store), er reguleret af Miljøministeriet og har repræsentanter i bestyrelsen fra dagligvarebutikkerne. Og problemet er, at mange af de siddende bryggerier afgjort vil nyde bedre af den samlede gebyrnedsættelse, end mikrobryggerierne vil*. Og det er det, som har sat sindene i kog (og bragt konspirationsteoretikerne frem).

Hvorfor er det, at I hæver gebyrerne? 

– Faktisk sænker vi gebyrerne samlet set. Gebyrerne falder primært på plastic- og aluminiumsemballage, mens glas er en sværere størrelse. Og vi regulerer gebyrerne, så de svarer til de faktiske omkostninger ved hver enkelt emballagetype, samt værdien af indtægterne fra materialerne, når de sælges til genanvendelse, svarer kommunikationsansvarlig Hanne Luke.

Hvorfor er glas mere problematisk? 

– Vi har kunnet effektivisere rigtig meget i indsamling og genanvendelse af fx plastic og aluminium, da det kan knuses direkte i butikken og derved kan vi transportere meget mere. Det er straks sværere med flasker, som ikke kan knuses ude i butikkerne, og hvor vi skal overholde regler om sikkerhed i forhold til glasskår, høreværn og de samtidig er tungere og fylder meget mere end plast.

Hvorfor er det så ikke alle flasker, der kommer til at stige i gebyr? 

– Gebyrstigningen gælder alle engangsflasker. De almindelige genopfyldelige 33cl flasker kører i et system helt uden om os. Her indhenter bryggerierne selv, renser og genpåfylder.


Så argumentet er, at udgiften til pant hos mikrobryggerierne svarer til den udgift, som Dansk Retursystem som nonprofit virksomhed bruger på at genanvende emballagen. Altså en mere fair fordeling af udgifterne end tidligere.

Så spiller Det Fri Øl fallit i deres argumenter om, at gebyrændringen er konkurrenceforvridende? Kunne de ikke “bare” skifte til at lave øl på dåser eller på 33cl?

Konkurrenceforvridningen er nok ikke så meget på grund gebyrændringen. Den er nok mere en dråbe, der har fået ølglasset til at skumme over. Der har længe været utilfredshed med Dansk Retursystem og deres måde at forvalte virksomhed på – især fra importører og små producenter. Lige præcis dem, der ikke føler sig hørt, når Dansk Retursystem med store bryggerier i ryggen melder ændringer ud.

For et lille bryggeri kan ikke “bare” lægge 300.000 til et dåseanlæg. Og et lille bryggeri, der distribueres til hele landet, kan ikke selv stå for afhentning af 33cl flasker. Det er praktisk umuligt.

Så det er nok ikke det sidste, vi hører til denne sag.

* De store bryggerier har også brands, der har øl på ikke-genanvendelige flasker, som naturligvis også vil blive ramt af stigende gebyr.