Øllets Dag 2018 i Kolding – behageligt men med potentiale for forbedring

Øllets Dag startede for cirka 25 mennesker allerede fredag aften, da Beershoppen holdte opvarmningssmagning med fantastisk polsk øl sammen med Ninkasira fra København.

Beershoppen er desværre ikke at finde på Øllets Dag i Kolding, da de foretrækker Humletorvet i Fredericia; og det er et stort tab for Koldings Øllets Dag.

Jeg vil nedenfor trække et par overskrifter om mine oplevelser på dagen.

Tiltrækning (reklame/skiltning)

Positivt:

  • Dert var lidt af et scoop for City Kolding at få kokken Claus Holm til at lave mad et par timer. Jeg er sikker på, at det trak kunder til, som måske ikke lige ville være kommet ellers.
  • Der var fint med reklame i lokalavisen, men det er altid svært at vurdere, hvor langt det ‘når’.
  • Skiltningen på standene var god ligesom sidste år og gav kunderne et godt overblik over udvalget på standen. Meget professionelt og meget overskueligt for kunderne.

Udviklingspotentiale:

  • Hvis man kom ned til byen uden at vide, at det var Øllets Dag, så var det faktisk heller ikke nemt at blive klar over. Tidligere har der hængt bannere over gågaderne, som viste at det var Øllets Dag; dem burde man nok genoverveje. De kunne måske endda suppleres med anvisning af, hvilke stande man begiver sig imod?
  • Der var også en masse posts på Facebook, men jeg så dem i hvert fald selv kun inde i de ‘sædvanlige’ ølrelaterede grupper (og i Kolding-gruppen). Måske skulle Ølentusiasterne overveje lige at lægge lidt penge i en Facebook-kampagne, som har potentiale til at nå andre målgrupper end lige de gængse ølentusiaster.
Mad og øl

Positivt:

  • Jeg har allerede nævnt Claus Holm, men også på andre steder havde madudvalget oppet sig. Fx kunne man i AL Passagen få lækre gourmet hotdogs.
  • De kokkestuderende fra Hansenberg var igen et absolut højdepunkt. For 50,- fik man 4 ‘hapsere’ som alle var en lille ret. Det fungerede mere strømlignet med betaling i år og der var også mere at vælge imellem.

Udviklingspotentiale:

  • Det er måske et problem med sin egen succes, men måske kunne Hansenberg placeres to steder i stedet for ét? Så spreder man tiltrækningskraften ud på to steder?
  • Det er lidt ærgerligt, at eleverne ikke er udfordret på, at deres retter skal have øl i. Det kunne være fedt at gå rundt til hver madstand og se, hvilken øl der var i hvilken ret. Det vil også give eleverne en konkret udfordring samt lære både dem og kunderne om sammenspillet mellem øl og mad.

  • Man kunne godt håbe at have caféer og restauranter mere med på idéen. Altså at de stod udenfor og tilbød en frokost, som passede til øl og til at gå rundt med i gaderne.
Øllet

Positivt:

  • Udvalget af spansk øl var fremragende, Sesma og La Pirata fik vidst vist koldingenserne, at spanierne kan lave virkelig gode øl.
  • Den canadiske stand var endnu bedre. Torbens seneste rejse til Québec havde bragt en masse fremragende øl med sig. Blandt andre Dieu de Ciel; også på fad. Desværre var det lidt skjult for kunderne, at der inde på baren var 4 haner, der også var med i poletsystemet på Øllets Dag.

Udviklingspotentiale:

  • Mængden og kvaliteten af det danske øl, der blev serveret var slet ikke imponerende. Den Københavnske stand havde en del dejligt øl, men var lagt helt ned i bunden af Søndergade. Den/de danske stande på Akseltorv gjorde ikke meget for at vise kvaliteten og diversiteten i dansk mikrobryg.
  • Der var lige som sidste år en udfordring med, at meget øl var på flasker uden afkøling. Der var heldigvis ikke så meget sol på i år, men der bør nok findes en afkølingsløsning.
  • Det var ikke ved alle stande, at vidensniveauet blandt udskænkerne var lige højt. Det er sikkert okay hos hr. og fru Danmark, men jeg oplevede kun én stand, hvor kunderne fx blev vejledt i hvilken rækkefølge, de burde smage standens øl i (den spanske).
  • Den engelske stand var en stor skuffelse med kun ganske middelmådig cider. Her var ellers en mulighed for at introducere flere af den nye bølge af engelske bryggerier, til cask øl og også gerne engelsk cider; men så måske lidt flere regulære cidere og lidt færre med frugt tilsat.

Og så var det nok lidt uheldigt, at Browar Golem var forbi den engelske pub samme dag uden officielt at være en del af Øllets Dag. De forsvandt lidt i mængden. Heldigvis var de så rigeligt i stand til at få en god dag og aften ud af det 😉🍻.

Og hvordan var øllet så?

Mest imponerende var Dieu du Ciel! Dernière Volonté Brettanomyces. En fantastisk øl uden Brett, men med Brett tilsat, så var den en forbløffende forfriskende Orval på steroider. Strålende.

Også udmærkelser til New England Imperial IPA fra svenske O/O Brewing, dejlig barleywine fra spanske La Pirata, vanille imperial stout fra Sesma fra Spanien og også blond alen Aquarelle fra Dieu du Ciel, som var suret op med mælkesyrebakterier.

Så der var bestemt mange dejlige ting i glassene.

Åben investerer i mere tid og i mere udstyr

Selv om produktionen er stilnet lidt af hos Åben hen over sommeren betyder det ikke, at Philip og Johannes har ligget på den lade siden.

Faktisk går Philip fuld tid i bryggeriet fra den 1. august:

“Det har nu nok hele tiden været over 37 timer, men det her har simpelthen været den bedste beslutning. Nu behøver jeg ikke stresse over at skulle jonglere kravene fra to jobs”, fortæller Philip.

Også selve organisationen har fået en ændring, hvor bruggeriets designer nu er indtrådt som bryggeriets tredje ejer. Samtidig leder bryggeriet efter en studiejobber til at hjælpe med meget af det praktiske, blandt andet med regnskab, afgifter og lignende.

Og ambitionerne rækker allerede længere. Der er netop investeret i tappesystem, som kan fylde seks flasker ad gangen uden berøring af mennesker:

“Man renser først seks flasker og så ordner systemet både påfyldning og kapslerne. Den bliver en kæmpe time-saver. Og jeg slipper for at få en dårlig skulder!” smiler Philip.

Philip har også været i Ungarn hen over sommeren for at finde de helt rigtige koniske gærtanke som skal kunne give produktionen et ekstra nøk. De bliver formentlig indkøbt, leveret og installeret i midten af efteråret.

Der er også nok at tage fat i:

“Vi er simpelthen bagud på bryg 61; der kan vi ikke helt følge med. Vi vil også gerne prøve at brygge saisonen igen og få lidt mere styr på gæringen” (red.: Sunday Morning Saison var ikke gæret helt færdig inden flaskning, så der endte med flasker med lidt for meget krudt i. Åben har tilbagekaldt alle flasker).

Lige nu står en belgisk brown ale og gærer færdig og så er Mother IPA netop brygget igen med en skvis ekstra bitterhed.

1420: En belgisk oase, der blev en til en fodboldfest i København

På en aften, der bød på ottendedelsfinaler i det netop overståede VM i fodbold befandt jeg mig på et af de nyeste ølsteder i København, nemlig 1420.

Baren ligger godt skjult i kælderen på Griffenfeltsgade næsten oppe ved Nørrebrogade.

Indvendigt var der gjort klar til det store brag mellem Belgien og Japan og jeg havde da også i sinde at nyde kampen sammen med mine øl.

Bag baren dominerer Dennis Vansant, en stor, jovial fyr med en kæmpe viden og de vildeste kontakter i hans hjemland; Belgien. Via de kontakter er det lykkedes ham at opbygge et ølkort, som de fleste barer i verden vil være misundelige på.

Selv om 1420 er ny, så er Dennis kendt i det københavnske barmiljø. Han stod for at åbne Koelschip; baren med sure øl, der ligger sammen med Mikkeller and Friends i Stefansgafde. Han har dog brudt med Koelschip og valgt at starte sit eget over ‘creative differences’.

På 1420 er der 8 haner, hvor størstedelen er handpumps, der serverer den fineste, friskeste lambic i Danmark. Håndpumperne formår at give lambic’erne en fantastisk cremet fornemmelse, der bare gør dem ekstremt let-drikkelige.

Men stedet er også andet end lambic på hanerne. Ølkortet er som sagt helt fabelagtigt og Dennis fortæller mig også, at der er mere og bedre nede i kælderen end der står på listen!

Jeg falder dog straks over, at de har nok det bredeste udvalg af Alvinne, som jeg har set i Danmark. Alvinne er et lille bryggeri i Zwevegem nær Kortrijk i det sydlige Belgien.

De laver noget af det bedste sure øl i Belgien, hvor det ikke er lambic. De er enormt dygtige til fadlagring og frugttilsætninger.

Og det er netop frugten, som jeg tager fat i. Sour’ire de Mortagne er i forvejen en sur quadruppel, som jeg denne gang nyder med kirsebær tilsat. En enormt flot dyb-rød øl med et lækkert pink skum på toppen. Den er virkelig kompleks; og sur. En fantastisk opstart inden fodboldkampen!

Under kampen bliver baren fyldt helt op, og mulighederne for ‘cellar runs’ forsvinder samtidig. Men det bliver oplevelsen ikke ringere af. For 1420 har nemlig De Ranke Simplex på fad.

Simplex er i princippet en belgisk blonde med bare 4.5% alkohol, som De Ranke har formået at få til at føles fuldstændig som en frisk pilsner. Masser af bid i malten og med en elegant og markant bitterhed. Karakteristika som gør den ideel til forfriskende fodbold-drik og som der da også røg et par pints ned af i løbet af aftenen 😏.

Og aftenen sluttede jo også perfekt med, at Belgien jo som bekendt vandt den ret vilde kamp med 3-2 efter at have været bagud 0-2!

Øl i Vegas, del 3: Brewpubs

Mit sidste indlæg om min tur til Las Vegas handler om de forskellige brewpubs, som jeg fik besøgt i byen.

Hop Nuts Brewing

Mit første brewpub-besøg var til Hop Nuts Brewing i Arts District, som er et moderne Vesterbro-agtigt miljø omkring 4 kilometer nord for The Strip.

Man skal gennem et noget “run-down” område inden man kommer dertil, men så virker Arts District hyggeligt med små caféer, genbrugsbutikker og forskellige håndværkstiltag.

Hop Nuts Brewing er et rimeligt lille sted med et fint udvalg af husets egne bryg på tavlen samt 5 gæstehaner.

Sidstnævnte havde høj kvalitet da jeg besøgte med blandt andet Stone og Modern Times.

Betjeningen var venlig på en noget stille aften og jeg fik mulighed for at smage mig gennem det meste på hanen samt en fremragende pilsner fra Stone.

Højdepunktet fra bryggeriet selv var deres klassiske Imperial IPA – Green Mamba. En dejlig fed øl med høj bitterhed, masser af citrus og blodappelsin.

Også deres porter – Harry Porter – var lækker og balanceret med masser af hasselnød og kakao.

I det hele taget var niveauet fint uden dog at imponere gevaldigt. Og måske var de ellers velbryggede øl lige lovlig traditionelle uden så meget spræl. Men det er nu også rart nok ind imellem.

Hop Nuts Brewing får 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Chicago Brewing Company

Inde i et af Downtown Las Vegas’  kasinoer fra begyndelsen af Vegas’ storhedstid; Four Queens fra 1966, åbnede brewpubben Chicago Brewing Company en filial i 2004.

Det er en rimelig lille bar, der også serverer lidt mad. Jeg skulle dog bare gerne have et lille smagebræt af deres egne øl.

Der var så ikke rigtig noget, der hed et lille smagebræt… jeg fik pænt 9 forskellige øl af egen produktion serveret til bare $10 (60 DKK).

Jeg havde ikke de store forventninger, men blev positivt overrasket over et par af deres øl.

De havde en klassisk West Coast IPA på; Hardway, som ganske enkelt var i sublim tilstand, ekstremt let drikkelig og velbrygget. Også deres stout (Sundowner) og deres red ale (Ramblin’ Reck) var rigtig fine.

Et af deres sæsonøl var en belgisk tripel, som faktisk også faldt rimeligt ud.

Resten var der dog ikke så meget at skrive hjem om…

Chicago Brewing Company får 🍺🍺🍺 (ud af 6).

Triple 7 Brewing

Forlader man Fremont Street og går en smule længere nordpå kommer man til Main Street Station Hotel and Casino.

Her har Triple 7 Restaurant and Brewery til huse.

Der var ret godt fyldt på dagen, både ved bordene og ved baren. Øllene var dog ikke den store oplevelse desværre…

Faktisk var der kun én øl fra mit smagebræt af 5 smagsprøver, som jeg ville overveje at smage igen. Og det var endda også kun en, som Triple 7 havde brygget sammen med et andet Vegas bryggeri; Big Dog Brewing Company.

Set i nutidens bryggeriverden så var det pudsigt nok også den eneste New England IPA jeg fik på hele turen til Las Vegas. Humlejuice har ikke rigtig fundet vej til ørkenen endnu.

Triple 7 Brewing får 🍺🍺 (ud af 6).

Banger Brewing Company

Inde på den travle Fremont Street – lige ved siden af noget så amerikansk som The Heart Attack Grill, hvor man kan få burgere med mere eller mindre en halv ko i, ligger Banger Brewing lidt gemt tilbage.

Lige så flashy som alting er i Vegas, lige så tilbageholdent og roligt virkede Banger.

Også her serverede de med glæde et smagebræt (eller to 😉).

Betjeningen var venlig og ret kompetent og det var egentlig det eneste ølsted, hvor jeg havde en fornemmelse af, at der kom turister (både indlands og udenlands).

Kvaliteten hos Banger var ligesom deres udtryk stille og roligt, men ført med sikker hånd – både hvad angår brygningen, serveringen og eksperimenteringen.

Jeg fik lutter gode øl serveret og kan fremhæve min første oplevelse med en kaffe-kölsch.

Der blev også budt på jalapeño-hvede samt den fantastisk navngivne Bloodsport: Et potent mix af Bangers Van Damme og Crafthaus’ Jean Claude inklusiv en masse blodappelsin.

Deres single-hop pale ale med Eukanot var nok den, som stod allerbedst. Noter af peber og harpiks blandt en masse “dank” humle med blodappelsin og bergamotte i centrum. Strålende.

Banger Brewing Company får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Solid og selvsikker start fra 3 Crates Brewing i Klitmøller

Jeg var forleden så heldig at få mulighed for at smage en flok øl fra endnu et nyt dansk bryggeri: 3 Crates Brewing fra Klitmøller.

Min kammerat René havde skaffet 6 forskellige fra bryggeriet, der hører til i en sandwichrestaurant og faktisk kun sælger produkterne på stedet.

Og det er absolut en solid begyndelse for bryggeriet.

3 Crates Unusual Uniforms Saison

Det er en flot klar og blegt gul øl med et fint, cremet hvidt skumhoved. Der er græsset humle i duften, papaya, lidt hyldeblomst og frisk citrus.

Ganske livlig fylde og en fin, cremet fylde.

I smagen er der en svagt grynet fornemmelse, let vinøsitet. Det er ellers en ganske ren maltprofil ud over ovenstående og øllen har en solid citrusset bitterhed.

Desværre virker den lidt skarp i alkoholen, hvilket trækker lidt ned (se mere om det længere nede).

🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

3 Crates Aspiration Pale Ale

Her har vi et lidt mere mudret udtryk, igen med et fint, cremet hvidt skum.

Næsen møder frisk citrusfrugt, appelsin, grape og fin, balancerende malt.

Lidt højt karboneret og livlig, men med en dejlig cremet fornemmelse.

Smagen er behageligt humledomineret med appelsin og citron og samtidig balanceret af havre og en generelt ren maltsammensætning. Absolut lækker.

🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

3 Crates Buses Session IPA

Session IPA har altid været en lidt skæv størrelse, men jeg tænker den som mere bitter end American Pale Ale, mere kompleks i malten end en Golden Ale og naturligvis lavere i alkohol end en IPA.

3 Crates’ version er gullig orange med et lille, cremet hvidt hoved på. Der er lidt gær i duften, men ellers fin humle med fersken, grape og appelsin.

Kulsyren er fin og giver plads til at øllen opleves som tør og cremet.

Der er en lidt mudret maltfornemmelse i smagen, fersken, og abrokikosnoter fra humlen og så desværre en ret gennemtrængende alkoholfornemmelse – af det, som kaldes fusel alkohol. Det er oftest et resultat af, at øllen har gæret ved for høj temperatur.

Afslutningen har dog den rette, skarpe bitterhed.

🍺🍺🍺 (ud af 6).

3 Crates Waiting Wars Oatmeal Stout

Denne lækre havrestout er mørkebrun til sort i glasset med et ganske lille beige skumhoved på toppen.

Duften er først chokolade og havre, men har også en del kaffe og frisk citrusset humle.

Mellem karbonering og en fin tør cremethed. Lige som ølstilen skal have.

Smagen er ren kaffe-mums! Ristede maltnoter og chokolade forsøger at balancere, men det føles lidt som når man lige tager det sidste fra en frisk kande mokka.

… og det fungerer fremragende 😃.

🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

3 Crates Yesterday’s Yells Imperial Stout

Imperial stouten er faktisk ikke specielt sort, men snarere mahogni-brun i glasset. Skummet er tæt, beige og bliver hængende.

Der er dejlig chokolade i duften suppleret af frisk grøn hasselnød og en mild frugtet brombærnote (som er meget normal ved lang mæskning af hårdt brændte malte).

Der er en behagelig, tilbageholdt kulsyre og en meget fin cremet fylde – især når den er på beskedne 8,7%.

Smagen er lækker med godt med ristet malt, chokolade og kaffe. Der hænger en fin, maltet (måske lidt skarp) bitterhed tilbage længe efter slurken.

Igen er der lidt indikation på fusel alkohol, men det betyder ikke nær så meget som i de lettere øl.

🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

3 Crates Brewing Adam Avec Quadruple

Farven er flot brunlig ravfarvet med lidt cremet skum på toppen. Der er karamel, vinøsitet, blommer og rosiner i duften.

Der er en god fed fylde at finde og en passende tørhed også.

Der er fin karamel som base i smagen, en del stenfrugt, vinøsitet, koriander og en lille strejf af chokolade. Ganske fin.

🍺🍺🍺🍺+

Hvad gør man hvis man får en øl, der tydeligvis er dårlig?

For lidt tid siden fik jeg købt et par flasker Bluestone øl fra Wales i min lokale SuperBrugs.

De så spændende ud og havde et prisleje, som gjorde, at jeg tænkte de var et skud værd.

Jeg købte en Saison og en klassisk britisk red ale.

Da jeg smagte den ret middelmådige saison fik jeg helt klart fornemmelsen af, at der var en mild infektion i øllet. Den var dog stadig drikkelig.

Red alen derimod havde full-blown infektion. Sure bær, våd hund og skarp acetone og æblecidereddike noter. Komplet udrikkelig.

Og hvad gør man så som forbruger?

Er det den sælgende butiks ansvar at undskylde, kompensere og viderekommunikere problemet? Ikke ifølge købeloven, for der er et køb en handel, som der ikke umiddelbart kan fortrydes.

Men så vidt jeg husker fra mine år i butik (inden jeg fyldte 20!), så kan butikken vælge at tro på kunden, yde en ekstra service og kompensere. Men det er ikke noget, de SKAL gøre. Ikke ifølge købeloven. Coop skriver også selv, at de gerne vil have, at man kontakter dem med en reklamation.

SuperBrugsen i Kolding C, som jeg havde handlet hos, var dog ikke sene til at skrive tilbage til mig på Facebook, at jeg ville få en behørig erstatning for min dårlige oplevelse. Da jeg så stod i butikken, fik jeg en gratis Rochefort 10 i hånden. God service!

De fortalte mig også, at de går videre til distributøren eller producenten; men kun hvis de får flere henvendelser. Det er jo sådan set fair nok.

Men hvad er så min pligt som forbruger? Og som selvbestaltet øl-“ekspert”?

Butikken går altså kun videre med problemerne, hvis der altså kommer mere end én klage. Men det er jo hverken alle, der ved, hvordan en infektion smager eller som har tid eller lyst til at klage. Så det er nok kun i meget grelle tilfælde, at et kvalitetsproblem reelt set kommer tilbage til bryggeriet.

Skal jeg så kontakte både butikken og bryggeriet?

I dette tilfælde gjorde jeg det faktisk. Bluestone vendte venligt tilbage med en undskyldning og en mulig forklaring på problemet i deres flaskelinje – uden dog som sådan at erkende et reelt problem.

Igen er de heller ikke forpligtet til noget som helst, men ville faktisk også gerne kompensere mig. Det er jo dejligt, men var ikke min egentlige intention. Jeg ville faktisk helst hjælpe dem med at lave bedre øl.

Jeg har tidligere oplevet bryggerier, der ikke har været nær så imødekommende, når man har kritiseret deres kvalitet. Så det er rart, når bryggeriet som minimum tager henvendelsen til efterretning.

Efter den her oplevelse vil jeg i hvert fald gøre en dyd ud af at orientere både den sælgende butik og bryggeriet i de tilfælde, hvor jeg har drukket en øl med tydelig infektion.

For hvis ikke jeg gør det, hvem gør så? Og hvis ikke bryggeriet får det at vide, så kan de blive ved med at sende dårlige øl på markedet, som måske kunne være undgået.

(Hvis du henvender dig til et bryggeri i denne situation, så husk enten batchnummer eller sidste holdbarhedsdato, så de kan identificere den pågældende produktion).

Er nordirsk øl noget værd?

I det forgangne efterår holdt Torben Mathews og pubben You’ll Never Walk Alone en række smagninger med øl fra Nordirland.

Ikke ligefrem et land, hvor der er kommet meget øl fra, men jeg var heldig at kunne anskaffe mig et udvalg af de øl, som var med på smagningerne.

Størstedelen af øllene er af den humlede slags med et par pilsnere, lidt traditionelt britisk og nogle mørke typer imellem.

Niveauet var generelt middel til lidt over middel og jeg vil her lige nævne et par af højdepunkterne:

Whitewater Hen, Cock & Pigeon Rock

Øllen er klassisk britisk maltdomineret red ale. Den er en flot bordeaux med et fint, blivende, cremet hvidt skum. Lækker maltet duft med let ristede noter, karamel samt græs og jord-agtige toner fra humlen.

Den har fin tørhed og en ganske behagelig fylde.

Smagen er domineret af ristet caramel, Digestive kiks, et lille hint af chokolade. Fin græsset humle med gode fyrrenåle noter.

Et fint glas klassisk britisk ale.

Whitewater Hen, Cock & Pigeon Rock får 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Heaney Dry Irish Stout

Stouten er dejligt ugennemsigtig sort med et flot, cremet beige skumhoved.

Der er behagelig chokolade i duften, koblet med hasselnød, et strejf af lakrids og blid, ristet malt.

Der er en fin cremet fylde også set i forhold til alkoholprocenten på beskedne 4.3%.

Smagen er ret elegant og velbalanceret med ristet malt, chokolade og lakrids. Den rundes fint af med en god gang kakao-bitterhed.

Heaney Irish Dry Stout får 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Lacada Salamander Series: Eldersauer

Noget så unikt som en sur øl fra Nordirland.

Fin gul farve i glasset med et lille, blivende cremet hvidt skumhoved. Aromaen er domineret af mælkesyre, hyldeblomst, skarp syrlig citron og lidt let humle.

Fylden er fin og let cremet og tørrer godt ud.

Smagen er ret syrlig, domineret af frugtet citronsyre noter men holdt i skak af de mere fede noter af mælkesyre. Der er også god maltbalance.

Hyldeblomsten er ikke specielt mærkbar i smagen. Til gengæld slutter smagen med en ganske markant bitterhed, så hænger godt ved.

Langt bedre end jeg havde frygtet. Lacada Eldersauer får 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Ratebeer.com sender en kæmpe hæder til lille Kolding!

Verdens største ølsite, www.ratebeer.com, kårer hvert år det bedste inden for øllets verden.

Titler som verdens bedste bryggeri, bedste nye bryggeri og verdens bedste øl bliver kåret i bedste Oscars-stil.

Men også de bedste steder for øl bliver kåret. Og på listen over verdens bedste steder at købe og nyde øl, optræder vores egen lokale Beershoppen i Kongebrogade.

Det er altså ret imponerende af en butik, der kun har åbent fredag og lørdag og som drives i fritiden af Henrik Feldthaus.

“Hold da op! Det kan jeg da ikke få armene ned over”, er Henriks første reaktion. “Det er da ret vildt at være med på den liste!”

Beershoppen er i Danmark i selskab med Mikkeller & Friends Bottle Shop, Voldby Købmandsgaard og Kihoskh som de bedste ølbutikker.

Specialøl, der er lige over grænsen?

Nu bor jeg relativt tæt på den dansk-tyske grænse, men det er nu ikke fordi jeg særligt ofte drager sydpå for at handle ind. Jeg er jo heller ikke videre interesseret i slagtilbud på Slots Pilsner eller en skovlfuld intetsigende Newcastle Brown Ale.

Så er der overhovedet noget at komme efter syd for grænsen? (Og her snakker jeg i Flensborg-området, for man kan sagtens finde fremragende mikrobryg i fx Hamborg).

Der er ikke noget af interesse i de store danske discountkæder. Så jeg stak næsen mod CITTI, som før i tiden har haft et udmærket øludvalg, men som de seneste gange jeg har besøgt dem, faktisk har skuffet lidt.

Det gjorde de ikke denne gang! Fordelt på fire områder kunne de præsentere et sted med 8 og 9 hyldemeter med mikrobryg og en ordentlig ladfuld godt, gedigent tysk lager- og hvedeøl.

Først og fremmest kunne de tilbyde et område med forskellige små tyske bryggerier, som fx Kehrwieder, BRLO, Crew Republic, Klüvers og Stone Berlin samt et lille udvalg udenlandske fra Lervig, Beavertown og Chimay.


Og det til absolut fair priser under €3 flasken/dåsen.

På fronterne af den hyldesektion havde CITTI en udstilling af det relativt nye Insel Brauerei (som også kan fås i Danmark) og en blandet udstilling med Maisels (til €1 flasken!), gaveæsker og Braufactum.

Netop Braufactum er et kombineret import- og produktionsfirma, som har et køleskab fyldt med de øl, som de importerer (blandt andet Mikkeller og strålende amerikanske øl fra Firestone Walker) og deres egne, ganske udmærkede bryg. Hvis du et heldig, kan du sikkert stadig finde deres ganske fine Saison Solera i din lokale Fakta.

CITTI havde et udmærket udvalg af deres øl, men jeg savnede nogle af de mere specielle. Fx laver de selv nogle fadlagringseksperimenter og Firestone har nogle fantastiske Imperial Stouts, som ikke var at finde.

Som skrevet før har CITTI også rigtig mange mere traditionelle tyske øl fra fx Schneider, Beck’s, Franziskaner, Paulaner og mange flere.

Hylderne med øl slutter med et stort udvalg fra Haus der 131 Bière, som er en samling “eksotiske” øl med alle mulige underlige ingredienser og navne, så man skal tro, de er fra Egypten, Kina og andre mere “specielle” lande.

Sandheden er dog, at de fleste af øllene er brygget i enten Tyskland eller Belgien. Det er generelt bedst at undgå at købe noget fra de hylder.

Jeg kom i hvert fald tilbage over grænsen med både en god oplevelse og et par six-packs med blandet tysk øl (og endda en tysk mikrobryg cider!)

Bøgedal: Et bryggeri i balance

Der er en vis ro over, at komme op til Bøgedal ved Vejle Ådal.

Eller faktisk er det ikke ro som sådan, det er rolighed. For det er et faktum med det samme og hver eneste gang man besøger, at roen er tilvalgt og ønsket.

Den smukke gamle firlængede gård danner rammen for Bøgedals unikke, gammeldags bryganlæg. Fyret med træ, kogt i gruekedel, ude i stalden og uden pumper noget sted. Det er en lille bryg-version af Den Gamle By. Men det er der allerede skrevet meget om andetsteds.

Jeg er primært kommet til Bøgedal for at snakke om, hvordan det går og høre om deres seneste projekt med sure øl.

Jeg starter ude i bryggeriet sammen med Casper, som er i fuld gang med dagens bryg.

Går det godt med bryggeriet?

– Det går rigtig godt, ja. Der er naturligvis altid udfordringer når vi fx begynder at eksportere til lande som Taiwan og til Hong Kong. eller når brandmyndighederne gerne vil have, at vi skal reguleres ligesom alle de andre bryggerier. Bryggerier som ikke lige har været ude at finde autentiske trædøre og ikke ligefrem brygger i en gammel kostald. Men vi finder da løsninger på det.

– Vi får lavet en masse af det, der er sjovt. Vi leger nu med sure øl og har længe arbejdet med fadlagring. Så brygger vi også 5 til 9 bryg årligt på gamle kornsorter. Og det er en langsom proces. Jeg kender en “korn-nørd” på Fyn, som får 100 korn fra Nordisk Genbank i en aluminiumspose. Dem sår han så og efter 4. sæson er der nok til, at vi kan få nogle sække til såning.

Da Casper pludselig bliver nødt til at hjælpe med at køre 6 paller øl til netop Taiwan op til en lastbil ved hovedvejen, trækker jeg sammen med Gitte ind i varmen, får en kop kaffe og får en dybere snak om tingenes tilstand på Bøgedal. Jeg starter med at stille hende det samme spørgsmål:

Går det godt med bryggeriet?

– Det går rigtig godt, synes jeg. Men der er nok helt sikkert nogen, der vil sige, at det kunne gå endnu bedre. Vi har eksisteret i 13 år nu og ja, vi har da forbedret og udvidet, men vi er vokset så langsomt, at det er lige før kollegerne griner af det.

Er det bevidst?

– Ja, det er helt klart bevidst. Vi vil gerne have tid og vil ikke have travlt. Der skal være tid i dagligdagen til familien og også tid til at nyde. Det er bare dejligt at vide, at vi ikke er blevet overhalet af vores virksomhed.

– Man skal spørge sig selv, hvad det er man vil med livet. Og så tage svaret alvorligt! Og vi vil nyde og vi vil sanse! Muligheden for fordybelse forsvinder simpelthen, når man pludselig er en stor virksomhed. Vi formår at leve af det, og vi formår at overraske os selv.

– Det er virkelig gået op for mig, at det er i sansningen, det hele ligger gemt. Øl er bare et produkt af livet.

Det virker til, at I eksperimenterer mere?

– Sansning handler om at fornemme nuancer og jeg synes, det er vildt fedt, når jeg ikke ved, hvad der sker.

– Vi er begyndt på at dyrke vores egen humle, men al den regn har gjort, at er praktisk talt ikke er noget udbytte i år. 

– Man kan ikke købe sig til den malt, vi kan lave selv. Den giver en slags “grund-fond”, så øllene er meget svære at ødelægge. Så vi er blevet mere modige. Men også mere sikre.

Er det også derfor I er startet på sure øl? 

– Vores sure øl startede vi på sammen med Josh fra Copenhagen Food Lab, som var frivillig her. Han vidste ikke rigtig noget om øl, men forstod sig rigtig godt på fermentering.

– Så vores sure øl er ikke som de fleste andre sure øl. Men det kommer nok ikke bag på dig! Den har traditionen med sig ved at være baseret på en oldgammel surdej fra gården, har det lokale med ved at være opformeret med bær fra gården.

– Og til den næste portion har vi noget af vores sorte havre med i udregningen. så også vores sure øl er umiskendeligt Bøgedal.


Kunne du tænke dig at være en del af ovenstående, så lovede jeg Gitte at skrive, at de fra 1. marts 2018 sørger en brygger/alt-mulig-mand til 4 dage om ugen. Send en mail for at høre nærmere.

Og husk, at Bøgedal har julemarked den 9. December 2018.