En historie om vilje, kvalitet, vedholdenhed. Historien om Sierra Nevada

Vi kender nok alle sammen Sierra Nevada Pale Ale i de små buttede flasker med den farverige lysegrønne etiket.

I begyndelsen af mine øl-år var den en markør indenfor stilarten, men er dog sidenhen overhalet mange gange. Tror dog nok stadigvæk, at den og Torpedo IPA er de bedste øl, som du kan hive ned fra hylden i Føtex.

Ken Grossman er manden bag bryggeriet og han har skrevet en selvbiografi om ham selv og hans bryggeri.

Om bogen

Det er først og fremmest en god bog om at overleve mod alle odds. Og om en hvis grad af fandenivoldskhed.

Det er tydeligt fra begyndelsen, at bogen er selvbiografisk og ikke journalistisk og kan på den måde ikke direkte sammenlignes med Josh Noels mesterværk “Barrel-aged Stout and selling out” om Goose Island.

I stedet får man sider, der oser af entrepreneurship og gåpåmod og som ikke er bange for at nørde i teknik og udstyr.

Det kan måske godt være, at den spacer lidt ud i enkelte passager om teknikken og især om låneforhold og amerikanske arbejdsmarkedskræfter. Men det er heldigvis ikke så tit. Måske er det fordi, at det ikke interesserer forfatteren helt så meget, som når han fx nørder smagsstabilitet i et fremragende afsnit til sidst i bogen.

Man får også et indblik i, hvordan mikrobryggerierne har hjulpet hinanden; med Sierra Nevada forrest til at tilbyde hjælp. Det er absolut inspirerende. En altruisme, som Good Beer Hunting også fanger strålende her: https://www.goodbeerhunting.com/blog/2019/2/25/a-story-of-resilience-sierra-nevada-brewing-company-in-chico-california.

Selve narrativet springer dog lidt i tid og det ender desværre med at hakke lidt i bogens flow.

Ken Grossman bag på bogens ‘sleeve’

Og uden at nævne det, så viser Sierra Nevada sig som skoleeksemplet på, hvordan man driver en glocal virksomhed. Også længe inden det begreb blev fortærsket af en masse management konsulenter.

Om øllen i glasset

Torpedo IPA er Sierra Nevadas West Coast IPA

Til anmeldelsen af bogen havde jeg taget en tur i Føtex, hvor jeg købte mig en Torpedo IPA, som nok havde et halvt år på bagen.

Om det er Grossmans fokus på smagsstabilitet eller det bare lige var den rette øl til det rette øjeblik ved jeg ikke.

Men Torpedo IPA smagte strålende, flot fed maltprofil med en let karamel i bunden. Der er græs og grapefrugt fra humlen. Og så er den lækkert cremet og helt tilpas tør.

Bitterheden er markant, men stikker aldrig af fra malten. Grapefrugt, citronskræl og fyrrenåle giver en lækker afslutning.

Meget solid.

Sierra Nevada Torpedo IPA får 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Mere lokal cider

Jeg var for nylig igen forbi Wichmanns Cideri her i Seest.

NB! Den 17. august holder Beershoppen cidersmagning, hvor 2-3 cidere fra Wichmanns vil indgå.

Ud over at smage et fint udvalg af deres cidere fik jeg mulighed for at gå en tur blandt deres æbletræer og se på bistaderne.

Til trods for den relativt sene nattefrost, som vi har haft i år, ser det heldigvis ud til, at de fleste træer i æblelunden bærer godt med frugt.

Indendørs igen smagte vi på 5 cidere i alle varianter. Der var søde, der var tørre, der var lette og der var tunge. Alle var gode, men det virkede tydeligt, at en relativt nylig mulighed for at degorgere ciderne har givet endnu et kvalitetsløft. Det var i hvert fald den degorgerede cider (38d), der står klarest i hukommelsen.

Jeg købte mig en anden degorgeret cider med hjem, som faktisk var den samme cider som den 38d, jeg smagte hos Wichmanns. 38d er gæret med vingær og 43d er gæret med cidergær.

Wichmanns Cider 43d

Cider 43d var noget tørrere end jeg husker 38d. Der var gode bobler, masser af grøn æble og på grund af tørheden ikke helt så meget fedme, som 38d havde. Cidergæren havde tydeligvis gnasket på nogle sukkerarter, som vingæren ikke ønskede at spise.

Der var en god, hængende eftersmag, hvor der blev spillet ind med en smule pære, lidt stikkelsbær og grønne jordbær.

Alt i alt et dejligt glas cider.

Kender I det…?

Kender I det, når man har bestilt en øl på en udenlandsk webshop (www.bieresgourmet.be) for at opdage, at den er tæt på genial og så tænke: “hvorfor købte jeg kun 2 flasker?”

Kender I så det, at selvsamme øl pludselig står på hylden hos Kvickly Middelfart og Beershoppen? Nogle gange kan man være heldig!

Sådan er det med De Rankes seneste øl, en fuldstændig tidstypisk moderne Belgisk IPA. Lav på gærkarakter, høj i bitterhed og solidt maltet.

De Ranke Franc Belge 🍺🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6)

Franc Belge er flot mørk gylden med et mindt ligeså flot, blivende cremet hvidt skum.

Duften er solid med malt der både føles skarp og fuldfed. Der er Digestive kiks, dejlige noter af melon, fyrrenåle, citrus, appelsin. Der gemmer sig en meget mild esternote (grøn æble, biprodukt fra gæring) til allersidst.

Smagen domineres af en sublim kalket bitterhed der dækkes perfekt af den dejlige, søde malt. Der er også melon og frisk karamel og det heler slutter med fyrrenåle og mere bitterhed.

Det er absolut fremragende!

Amager Taproom i en ny markedssituation

I sidste uge var jeg forbi Amager Bryghus’ nye Taproom, der er placeret helt perfekt ved Nørreport Station (læs mere om det til sidst).

Simon Hartvig Daugaard fantastiske tegninger præger også smagebrættet

Jeg havde håbet på, at jeg kunne have mødtes med Henrik Papsø, som jeg kender tilbage fra vores fælles Ratebeer dage. Henrik er nu kommunikationsansvarlig hos Amager. Det kunne desværre ikke lade sig gi’ sig.

I stedet fik jeg stillet et par spørgsmål på skrift, som jeg vil bringe her uredigeret, da de blandt andet peger på en trend, som jeg også har observeret andre steder; at gode, udenlandske kvalitetsøl til lavere priser presser danske bryggerier væk fra fadølshanerne og ned på færre hyldemeter.

Hvorfor en bar? Er der ikke meget risiko og en overordentlig stærk konkurrence i København? 

Jamen, det er netop konkurrencesituationen, der gør, at vi nu åbner vores egen bar. Adskillige af vore tidligere bedste barkunder, har lukket hanerne for Amager-øl, fordi de nu selv ejer bryggerier, hvis øl de primært skal sælge hos sig selv. Så vi var blevet lidt trætte af, at vi ikke kunne henvise kunder og venner til en bar i København, hvor vi med sikkerhed kunne sige, at de kunne finde øl fra Amager Bryghus. Paradoksalt var det nemmere at finde Amager på fad i Oslo, Helsinki eller Barcelona end i København. Det er der nu ændret på.

Amager Taproom er rummelig og hyggelig

Vi er stadig gode venner i den danske ølbranche, men i stigende grad er vi også konkurrenter. Danmark er oversvømmet af bryggerier, som kæmper mere og mere desperat for en lille bid af markedet, som slet ikke vokser i samme takt som produktionskapaciteten. Ja hele verden er oversvømmet af øl, hvorfor meget når de københavnske barer til priser, der efterhånden er presset ned. Og i København mærker vi meget til billigt øl fra især det tidligere Østeuropa – ofte af rigtig god kvalitet.

Og så er der jo hele Royal Unibrews nye satsning på markedet – men det er en hel historie for sig.

Det undrer mig at hverken presse, bloggere eller DØE tilsyneladende er klar over den markant forandrede markedssituation, som har udviklet sig i løbet af de seneste 1½ år – det er i hvert fald ikke noget, der omtales. Overhovedet.


Risikerer I ikke, at de andre barer vil have mindre Amager på hanerne?

Det er naturligvis en mulig konsekvens, jo. Men med vores egen bar, vil vi stadig kunne sælge markant mere fadøl i København, end vi nogensinde har gjort tidligere. Men vi har dog ikke registret at nogle etablerede barkunder er stået af.


Er det et udtryk for, at I satser mere på det danske marked?

Amager Bryghus er i den situation, at vi gennem årene har udviklet markeder i op mod 35 lande. Vi er ikke ”store” overhovedet nogetsteds, men vi er mindre sårbare end andre bryggerier, med færre kunder, færre markeder. Og vi er lykkelige for, at vi ikke er et nystartet bryggeri, der skal prøve at etablere sig på markedet, for det er uhyre svært i dag.

Vi er ofte blevet skudt i skoene, at vi er svære at finde vest for Valby Bakke, men vi har jo solgt til alle dem, som gerne ville føre os – i hvert fald i specialhandelen. Men vi kan jo ikke tvinge os ind på hylderne! Men i løbet af det seneste år, har vi vundet en del priser, som har givet en del omtale. Med den i baghånden har vi målrettet forsøgt at få nye kunder primært i byer, hvor vi ikke har været før. Det er lykkedes nogle steder, men selv for ”Årets Bryggeri” er det svært, fordi alle butikker er overrendt af sælgere fra efterhånden selv ret små bryggerier, så ingen byder dig jublende velkommen, bare fordi du kommer med ”Årets ølnyhed” i bagagen.


På Taproomet fik jeg mig et smagebræt fordelt med god IPA, Årets Ølnyhed og den bedste sure øl, som jeg indtil nu har smagt fra Amager.

En god blanding og Batch 1000 på fad 😍

Taproomet er et fint sted, hvor der virker til at være god plads. Og ifølge bartenderen virkede det til, at de tiltrak et lidt ældre (og mindre nørdet) publikum end de andre barer i København.

Øllet var friskt og lækkert, som de fleste gange var New England IPA’erne lidt til den søde side (selv om Talents and Legends med Gamma Brewing var rigtig god). Og Danmarks bedste old-school IPA; Batch 1000 er jo bare fantastiske. Ganz Besonders, som er en hindbær Berliner Weisse var behageligt sur og med masser af frugt.

Og det er som skrevet før ellers ikke der, Amager har excelleret. På de sorte, stærke øl har de derimod altid været fantastiske. Og netop Året Ølnyhed, Black Nordic Skies, stod knivskarpt i glasset. Masser af kaffe, let tjære, fine ristede malte, let vinøs og bare super drikkelig.

Et besøg syd for Svendborg

Sidste år åbnede Svendborgsund Bryghus i et gammelt autoværksted lige efter broen fra Svendborg til Tåsinge. Bryggeriet er startet af Bo Abelgren Ehlers og hans kone Susanne. Bo lukkede kort tid før opstarten af Svendborgsund bryggeriet Abelgren og Ramvad.

Vi har fundet en god placering, måske er vi lidt svære at se, men folk skal jo også tilbage.

Bo Abelgren Ehlers

Det er et lille intimt bryggeri, der ligger lige på hovedvejen til alle sommerhusene på Langeland. Bryggeriet har kapacitet til at lave 4 x 625 liter, men Bo gør også brug af sit andet bryggerjob og laver en del af øllene på kontrakt hos Midtfyns Bryghus.

Bo brygger cirka hver 14. dag i Svendborgsund, men butikken (som Susanne står for) har åbent de fleste af ugens dage.

Jeg vil godt prøve lidt mere, når jeg brygger her hos os selv. Fx er jeg i gang med at få lavet en cider.

Bo

Bryggeriprojektet (og Bos anden stilling på Midtfyns) har gjort, at Susanne er stoppet som sygeplejerske og nu har helliget sig butikken og bryggeriet på fuld tid.

Det er her vi hører hjemme. Skolen ligger lige derovre, vi har et hus her nede, som vi er ved at restaurere. Det er bare det helt rigtige for os.

Bo

Som I måske så på det første billede, så er den ene ydervæg på bryggeriet præget af en stor graffititegning. Den har etiketdesigneren stået for sammen med nogle venner.

De kom sådan set bare en weekend med beskeden om, at jeg skulle give øl og mad. Og hvis maleriet skulle være gratis, så bestemte de motivet. Jeg var noget nervøs for, at det endte med noget vulgært. Men jeg er meget tilfreds og vi regner med at lave et nyt hvert år.

Bo

Svendborgsund laver også lækre limonader, som faldt i absolut god smag herhjemme.

Jeg fik også en håndfuld af Bos øl med hjem og har nedenfor givet en lille vurdering af dem.

Svendborgsund #1 Imperial Stout 🍺🍺🍺🍺🍺

Bo var så flink at finde den første af hans specialbryg frem til mig, som er en egetræslagret Imperial Stout.

Den er ikke helt sort, men meget tæt på. Skummet er flot, tæt og bliver hængende ganske længe.

Duften domineres af ristede malte, hasselnød, svag kaffe, lidt tjære og mild vanille fra egetræet.

Øllen har en dejlig fylde, virker på samme tid let og cremet.

Smagen har masser af ristet malt, saltlakrids (næsten helt klistret af det), mørk chokolade. Flot tørhed fra egetræet.

Afslutningen er tør, ganske bitter og kun blidt vinøs. Absolut ikke en pastry stout, det her er mere old-school, rå men balanceret tjære. Skjuler de 10% flot. Nice.

Sol over sundet 🍺🍺🍺🍺

Sol over Sundet er Bos forsøg på at lave Danmarks bedste øl med hyldeblomst. Og den er i hvert fald betydeligt bedre end flagskibet fra Ørbæk.

Hos Svendborgsund er hyldeblomsterne plukket selv og givet en fin aroma af hyldeblomst og også lidt humle. Der er en ret god fylde. Smagen er blid, sødlig malt, ganske fin balanceret bitter. Faktisk en ret lækker, ukompliceret øl.

Pale Ale 🍺🍺🍺🍺

Pale Alen har en flot klar gylden farve med et stort hvidt skum. Duften er sødlig med citrus humle og let fersken. Også en god maltbalance. Smagen er rigtig fin smag med balanceret tørhed, igen citrus, bergamotte og let grapefrugt.

Fin og instantly drinkable. Og så var flasken endda ikke videre frisk.

Sundbajeren (pilsner) 🍺🍺🍺🍺+

Bo forklarede mig, at han havde haft svært ved helt at ramme den rigtige balance på sin pilsner, men efterhånden var blevet godt tilfreds; og det kan jeg godt forstå at han er.

Pilsneren er flot klar gylden med et lille cremet skum, der ikke rigtig hænger ved. Duften er mild, sød malt, lidt brød, fint græsset fornemmelse fra humlen. Mellem karbonering og en fin tør og ganske cremet fylde. Smagen har brød, kiks, grahamsmel. Fin, let bitter græsset, piney afslutning. Yderst drikkelig. Er måske en tand for sød i centrum. Men rigtig fin.

Lækre danske pilsnere i “year of the pilsner”

Jeppe Jarnit-Bjergsø fra Evil Twin Brewing har erklæret, at 2019 er “pilsnerens år”. Året hvor mikrobryggerierne har fået så meget styr på kvaliteten, at de kan brygge skarpe, bitre, elegante og karakterfyldte pilsnere på niveau med de bedste tyske og tjekkiske bryggerier.

Så lad os starte med at se, hvordan to af Danmarks fremmeligste bryggerier klarer den udfordring.

Flying Couch Pilsner 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6)

Bryggerne fra Nordvest har sammen med deres stilskifte og overgang til dåser kreeret en ny tysk-inspireret pilsner.

Den er brygget med Hallertau Mittelfrüh og Perle som er klassiske tyske humler.

Duften har dejlig græs og en rigtig fin skarp maltprofil. Der er også noter af pære og fyrrenåle. Karboneringen er blid, som giver øllen en god, cremet fornemmelse.

Smagen er faktisk lidt til den søde side med samme gode maltprofil, som får lidt sprød brødskorpe blandet med humlens noter af græs og fyrrenåle.

Bitterheden har en let mineralsk karakter og rammer flot bagerst i ganen til sidst. En absolut lækker pilsner.

Alefarm/Bad Seed Infinite Hest 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6)

Pilsneren med det underfundige engelsk-danske ordspil er lidt mere et twist på de traditionelle stilarter. Her er brugt havre og der er måske sneget lidt amerikansk humle ind her også.

Øllen er flot klar gylden med et stort cremet skum på toppen. Duften er domineret af god, skarp malt og havren skinner faktisk ikke overvældende meget igennem. Humle er ligesom hos Flying Couch primært græsset med fyrrenåle, men her sniger der sig lidt citrus ind også.

Der bydes på en fin, mellem karbonering og en flot tør og ret cremet fylde.

Smagen er lækker, og her træder havren virkelig i karakter og blander sig godt med bygmalten. Den er skarp med noter af brød og grahamskiks. Solid bitterhed med en fin frisk humle-karakter, der minder lidt om når en øl er wet hopped (tørhumlet med humle, der ikke er blevet tørret). Strålende.

Barley Wine og status på Indslev

Forleden var jeg på besøg hos Indslev Bryggeri. Årsagen var for at smage på den 13,1% Barley Wine, som vi i Kolding Bryglaug havde brygget med Ugly Duck for efterhånden 15 måneder siden.

For meget tid på træfad

Barley Winen blev overført til 8 forskellige træfade med det formål at blive blended sammen til én variant. Enkelte fade har egenhændigt været serveret på Ølfestivallen (som hhv. Montezumas Revenge og Montezumas Pipe), så der er 6 fade tilbage. Desværre har forskellige årsager (blandt andet konkursen) gjort, at øllen ganske enkelt har stået for længe på fadene.

Brygmester Torben Steenholdt og jeg fik smagt på de tre tilbageværende versioner og var enige om, at versionen på Bruichladdich fad faktisk var ret lækker stadigvæk og nok med fordel kunne flaskes alene.

Rødvin og Jack Daniels var ret skarpe og vil kræve at blive blended med andre øl (eller et friskt bryg af Barley Winen).

Tre nye sure på vej

Torben fortæller også, at Ugly Duck inden længe lancerer tre nye sure øl, blandt andet en Flandersk rød og en Golden Sour.

Nye sure øl vil så efterfølgende komme i et rimelig roligt, men fastlagt lanceringstempo.

Livet efter konkursen

Der blev også tid til at snakke lidt om, hvordan det hele var gået efter at Vestfyen overtog Indslev efter konkursen.

Alt Indslev og Ugly Duck bliver stadig brygget her hos os. Så vi har stadig fuld kontrol over opskrifter og produktionen.

Torben Steenholdt

Torben fortæller videre, at den største forskel i produktionen er, at Indslev nu er underlagt Vestfyns ISO certificering, så alt indkøb skal gå via dem. Så lidt af spontaniteten er blevet sat lidt i snor.

Der er kommet styr på en masse praktik. Vi er foran med labels, flasker og den slags, så vi ikke skal vente på en af processerne.

Og så er der sket meget på selve bryggeriet. Kælderen er gravet ud og endnu mere vigtigt, så er kælderloftet sikret, da det var i virkelig skidt stand.

Så der er bestemt sket gode ting siden overtagelsen.

Torben Steenholdt

Og oprydningen kommer kærkomment, da bryggeriet snart skal flytte alle deres fade fra lageret overfor bryggeriet.

Fuzz Impala 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6)

Jeg fik en flaske med af Ugly Ducks seneste New England IPA; Fuzz Impala, som bliver fast i sortimentet og skal brygges hele året.

Øllen er dejlig blød og lækker med masser af eksotisk frugt i duften, en masse ananas, lidt fersken og grapefrugt.

Ananas går igen i smagen, som måske bliver en anelse for sød og så virker det lidt som om, at den mangler en smule havre for at give den det helt rigtige bid.

Den er dejligt bitter til sidst og absolut en fin øl, bare ikke en af de bedste NE-IPA.

Øluniverset var igen en hyggelig oplevelse

Igen i år stod jeg klar ved åbningen af ølunivers i Bygningen i Vejle. Sidste år var den lille ølfestival en positiv overraskelse, så det var spændende at se, om arrangørerne kunne holde niveau.

Øllet

Der var måske ikke så mange af de helt smarte bryggerier til stede i Vejle, men udvalget var faktisk ganske fornuftigt.

Selv om kvaliteten var hit-and-miss, så var mange gået i gang med New England IPAs, men det var faktisk kun Åben, Amager og Trzech Kumpli, der formåede at lave noget, man ønskede at drikke igen.

Åbens lækre samarbejdsbryg med Flying Couch

Amager brillierede desuden med frisk Wookie IPA og Pink Farts and Unicorns.

Der var desværre ikke særligt meget surt øl, hvor kun Vestslesvigsk Bryghus var til stede. Deres Ubesmittet Stikkelsbær var rigtig god med masser af skarp, lækker stikkelsbær og en god mælkesyre undertone.

Ubesmittet stikkelsbær – lidt som en Berliner Weisse propfyldt med stikkelsbær

Deres Ribs var også god, men Blomme faldt helt igennem og var praktisk talt udrikkelig. Udover dem, var det intet surt at nyde eller til at rense ganen.

Der var dog andet at fremhæve. Brew42 fra Aarhus havde en lækker belgisk blonde med samt deres strålende Bourbon Baltic Porter. Og så havde de deres old ale med, men denne gang lagret på træfade fra Cold Hand Winery. Absolut lækker Calvados og karamel aperitif!

Jumfrubelgieren øverst og den meget lækre A Soft Exit forneden

Aarhus Bryghus fremhæver jeg sjældent for noget positivt, men de præsenterede en ny øl; Aarhus Fortæller. Det er en klassisk belgisk Saison, men den sad bare lige i skabet. God bitterhed, fin balanceret sødme og begrænset mængde estere.

Også Jacobsen imponerede med deres månedens øl på Bryggerens Hane. Ibsen har lavet Midday Mild som en skarp kopi af de bedste indenfor stilen. Skarp, masser af chokolade, lav maltet bitterhed og flot fylde.

Strålende mild fra Morten Ibsens hånd

Beershoppen i Kolding havde, udover den førnævnte Åben på fad, også en masse polsk øl med. Der stod blandt andet en Barley Wine med rønnebær fra Browar Kormoran. Fuldfed, vinøs og med en virkelig elegant urtet, lidt skarp bitterhed, som sikkert kommer en del fra rønnebærrene.

Ualmindelig velbalanceret polsk Barley Wine

Også det relativt nye Bang og Harbo var til stede på festivalen. Jeg har tidligere rost deres ganske fremragende Brown Ale. Jeg var meget imponeret over deres Imperial Stout; Sort Soma, men til gengæld ret skuffet over deres alt for søde schwarzbier og en tysk Hefe-weizen, der bare ramte ret meget ved siden af skiven.

Den strålende Sort Soma i forgrunden og den lige så skuffende Dark Vader bagerst

Men den største overraskelse kom faktisk ved en tilfældighed. Vi havde Hornbeer Carribean Rumstout i glasset (fordi det bare er en fremragende øl). Så gik vi forbi Amager og fik en Hr. Frederiksen. At smage disse to nyklassikere indenfor Imperial Stouts ved siden af hinanden var en absolut åbenbaring over hvor harmonisk og fremragende Carribean Rumstout er. Seriøst overrasket over Hr. Frederiksens svage farve (mørkebrun, kedeligt hvid-grå skum) og dens alt for sukkersøde smag.

Hornbeer Carribean Rumstout og Amager Hr. Frederiksen

Musikken

Der var igen en integreret del af festivalen og formåede at trække kunder ind i de rum, hvor der blev spillet. Den store scene var fornuftigt blevet gjort mindre og musikken virkede en smule lavere end sidste år. Det var stadig svært at høre noget ved standene, men det gik dog alligevel.

Oplevelsen

I det hele taget er Øluniverset en dejlig, uprætentiøs ølfestival. Der er højt til loftet (bogstaveligt talt) og selv om kvaliteten ikke er i absolut top hele vejen rundt, så er der rigeligt godt øl til de 8 timer, vi tilbragte i Bygningen.

Musikken er forfriskende mere end den er forstyrrende, der er glade ansigter overalt og det virker til, at festivalen formår at ramme en bred skare af meget forskellige publikummer.

Hvis ikke man er til ølfestival for at smage det nyeste af det nye eller det bedste af det bedste, så kan jeg kun anbefale Øluniverset (igen!).

Årets første store opkøb gør London Pride japansk

Som flere medier og blogs har kommenteret, så har japanske Asahi (verdens syvende-største bryggerikoncern) opkøbt Fullers i London for den nette sum af £250 millioner.

Købet omfatter den komplette brygforretning inklusiv det originale, traditionsbundne Griffin Brewery i Chiswick ned mod Themsen. Det er derfor også bryggeriet Dark Star Brewing, cideriet Cornish Orchards og distributionsfirmaet Nectar Imports (som passende nok distribuerer Asahi Dry).

Lav indtjening på brygning

Selv om vi alle kender Fullers som bryggeri, så lå kun 10% af omsætningen i ølproduktion. Resten ligger i drift af pubs og hoteller, som altså ikke er solgt fra.

Og det er virkelig en uhyrligt høj pris.

They have decided to cash in their chips. It could be that they felt they were not big enough to compete with the AB InBevs of this world, as well as some of the more esoteric craft bitters, but the obvious reason is that it is a crazy price.

– Mark Brumby, analytiker til The Guardian

Ikke bare et spørgsmål om øl

Og den forhøjede pris får de bange anelser helt frem. Griffin Brewery ligger i et område, hvor kvadratmeterprisen måles i meget store tal. Faktisk vurderes det, at grunden i sig selv kan være over £100 millioner værd.

Asahi har dog udtalt, at aftalen binder dem til at brygge på Griffin Brewery, men historien melder ikke noget om hvor længe, og om de skal benytte alle kvadratmeter til bryggeri.

Based on the agreement, we will continue to brew beers at the Griffin brewery in Chiswick. It is and always has been the home of London Pride.

– Talsmand fra Asahi fra The Guardian

– Udklip af London fra Google Maps (Griffin Brewery markeret med rød)

Fullers startede deres brygning på Griffin Brewery i 1845, men der har været bryggeri-aktivitet på adressen i over 350 år. Men fredning er ikke bare noget man får i Storbritannien og det lader til, at bevaring af bryggeriet skal bero på aftalen og/eller japanske pengemænds gode tro (som formentlig ligger på et lille sted).

Bryggeriets ene væg prydes endda af verdens ældste blåregn, som kan dateres tilbage til 1816. Igen ikke noget, der er fredet officielt.

En ny retning for endnu en af de store?

Om ikke andet, så markerer købet et skift i Asahis opkøbsstrategi, som tidligere har fokuseret på ‘Premium’ brands.

Det kom tydeligst til udtryk, da de i begyndelsen af 2017 gik ind og opkøbte en håndfuld europæiske bryggerier fra SABmiller for £6.1 milliard. Det var bryggerier med fokus på pilsnerbryg (blandt andre tjekkiske Urquell, ungarske Dreher og polske Tyskie). Året inden købte de italienske Peroni og hollandske Grolsch. Alle øl, som smagsmæssigt er i nogenlunde samme profil.

Fullers repræsenterer et helt andet niveau af smagsnuancer. Og det er interessant at se, om Asahi ender med at udvande brandet eller er i stand til at fastholde eller måske forbedre kvaliteten.

Men jeg tvivler og frygter for Fullers Vintage, London Porter, 1845 og andre af Fullers strålende engelske ales. Pressematerialet fokuserer i hvert fald på, at Asahi har købt London Pride og ikke Fullers. Så mon ikke en masse brands under Fullers bliver standset og langt større fokus bliver på større produktion af Pride med bredere distribution?

Bicycle Brewing; høj kvalitet på lille anlæg

Lige inden jul havde jeg glæden af at besøge det relativt nye Bicycle Brewing i centrum af Østerbro.

Bryggeriet består af et lille udskænkningssted og så selve bryggeriet inde bagved. Og der er virkelig tale om optimal pladsudnyttelse!

Bicycle Brewing er startet af amerikanske Alex og hans kone Kristina.

Bryggeriet er rigtigt nok lille og pladsen trang, men Bicycle Brewings udstyr er absolut højeste kvalitet. Bryganlægget er 200 liter og al lagrings- og gæringsudstyr er fuld- eller halvautomatisk fra SS Brewtech, der også leverer udstyr til fx Rogue og Trillium.

Øllene er ikke umiddelbart beregnet som store, ekstreme eksperimenter, men i stedet gedigne, stilsikre og letdrikkelige versioner. Og det er lige, hvad de er.

Man får helt sikkert lyst til at drikke en ekstra, da brygkvaliteten er rigtig høj; især for de øltyper, som var på hanen.

Som noget ganske nyt er det nu også også muligt at købe flasker med sig hjem.

Og lige så stilsikre som øllene er, lige så skarpt er logo, markedsføringsmateriale, manillamærker på flaskerne, coasters og tegningen af brygsystemet på bagvæggen.

Jeg smagte en amber lager, en ipa og en porter. IPA’en var på 6.2%, mens de andre lå på under 5%.

Touring Amber Lager 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6)

Flot klar amber, lækker skarp malt i duft, earhty humle, svag karamel, bready. En absolut drikkelig lager uden den mindste form for usikkerhed eller fejl.

Handlebar IPA 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6)

Frisk, igen flot crisp malt, lidt petroleum, citrus, svag pine. God, blivende bitterhed. Igen meget drikkelig, men mangler måske lidt på duften.

(Red.: Har netop læst på Facebook, at Bicycle Brewing har oppet humlen og bitterheden lidt på denne opskrift).

Short John Porter 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6)

Strålende fedme for stilen. Chokolade, lakrids, blidt ristet. Minder om de bedste dark milds, jeg har fået. Instantly drinkable.