Øluniverset var igen en hyggelig oplevelse

Igen i år stod jeg klar ved åbningen af ølunivers i Bygningen i Vejle. Sidste år var den lille ølfestival en positiv overraskelse, så det var spændende at se, om arrangørerne kunne holde niveau.

Øllet

Der var måske ikke så mange af de helt smarte bryggerier til stede i Vejle, men udvalget var faktisk ganske fornuftigt.

Selv om kvaliteten var hit-and-miss, så var mange gået i gang med New England IPAs, men det var faktisk kun Åben, Amager og Trzech Kumpli, der formåede at lave noget, man ønskede at drikke igen.

Åbens lækre samarbejdsbryg med Flying Couch

Amager brillierede desuden med frisk Wookie IPA og Pink Farts and Unicorns.

Der var desværre ikke særligt meget surt øl, hvor kun Vestslesvigsk Bryghus var til stede. Deres Ubesmittet Stikkelsbær var rigtig god med masser af skarp, lækker stikkelsbær og en god mælkesyre undertone.

Ubesmittet stikkelsbær – lidt som en Berliner Weisse propfyldt med stikkelsbær

Deres Ribs var også god, men Blomme faldt helt igennem og var praktisk talt udrikkelig. Udover dem, var det intet surt at nyde eller til at rense ganen.

Der var dog andet at fremhæve. Brew42 fra Aarhus havde en lækker belgisk blonde med samt deres strålende Bourbon Baltic Porter. Og så havde de deres old ale med, men denne gang lagret på træfade fra Cold Hand Winery. Absolut lækker Calvados og karamel aperitif!

Jumfrubelgieren øverst og den meget lækre A Soft Exit forneden

Aarhus Bryghus fremhæver jeg sjældent for noget positivt, men de præsenterede en ny øl; Aarhus Fortæller. Det er en klassisk belgisk Saison, men den sad bare lige i skabet. God bitterhed, fin balanceret sødme og begrænset mængde estere.

Også Jacobsen imponerede med deres månedens øl på Bryggerens Hane. Ibsen har lavet Midday Mild som en skarp kopi af de bedste indenfor stilen. Skarp, masser af chokolade, lav maltet bitterhed og flot fylde.

Strålende mild fra Morten Ibsens hånd

Beershoppen i Kolding havde, udover den førnævnte Åben på fad, også en masse polsk øl med. Der stod blandt andet en Barley Wine med rønnebær fra Browar Kormoran. Fuldfed, vinøs og med en virkelig elegant urtet, lidt skarp bitterhed, som sikkert kommer en del fra rønnebærrene.

Ualmindelig velbalanceret polsk Barley Wine

Også det relativt nye Bang og Harbo var til stede på festivalen. Jeg har tidligere rost deres ganske fremragende Brown Ale. Jeg var meget imponeret over deres Imperial Stout; Sort Soma, men til gengæld ret skuffet over deres alt for søde schwarzbier og en tysk Hefe-weizen, der bare ramte ret meget ved siden af skiven.

Den strålende Sort Soma i forgrunden og den lige så skuffende Dark Vader bagerst

Men den største overraskelse kom faktisk ved en tilfældighed. Vi havde Hornbeer Carribean Rumstout i glasset (fordi det bare er en fremragende øl). Så gik vi forbi Amager og fik en Hr. Frederiksen. At smage disse to nyklassikere indenfor Imperial Stouts ved siden af hinanden var en absolut åbenbaring over hvor harmonisk og fremragende Carribean Rumstout er. Seriøst overrasket over Hr. Frederiksens svage farve (mørkebrun, kedeligt hvid-grå skum) og dens alt for sukkersøde smag.

Hornbeer Carribean Rumstout og Amager Hr. Frederiksen

Musikken

Der var igen en integreret del af festivalen og formåede at trække kunder ind i de rum, hvor der blev spillet. Den store scene var fornuftigt blevet gjort mindre og musikken virkede en smule lavere end sidste år. Det var stadig svært at høre noget ved standene, men det gik dog alligevel.

Oplevelsen

I det hele taget er Øluniverset en dejlig, uprætentiøs ølfestival. Der er højt til loftet (bogstaveligt talt) og selv om kvaliteten ikke er i absolut top hele vejen rundt, så er der rigeligt godt øl til de 8 timer, vi tilbragte i Bygningen.

Musikken er forfriskende mere end den er forstyrrende, der er glade ansigter overalt og det virker til, at festivalen formår at ramme en bred skare af meget forskellige publikummer.

Hvis ikke man er til ølfestival for at smage det nyeste af det nye eller det bedste af det bedste, så kan jeg kun anbefale Øluniverset (igen!).

Årets første store opkøb gør London Pride japansk

Som flere medier og blogs har kommenteret, så har japanske Asahi (verdens syvende-største bryggerikoncern) opkøbt Fullers i London for den nette sum af £250 millioner.

Købet omfatter den komplette brygforretning inklusiv det originale, traditionsbundne Griffin Brewery i Chiswick ned mod Themsen. Det er derfor også bryggeriet Dark Star Brewing, cideriet Cornish Orchards og distributionsfirmaet Nectar Imports (som passende nok distribuerer Asahi Dry).

Lav indtjening på brygning

Selv om vi alle kender Fullers som bryggeri, så lå kun 10% af omsætningen i ølproduktion. Resten ligger i drift af pubs og hoteller, som altså ikke er solgt fra.

Og det er virkelig en uhyrligt høj pris.

They have decided to cash in their chips. It could be that they felt they were not big enough to compete with the AB InBevs of this world, as well as some of the more esoteric craft bitters, but the obvious reason is that it is a crazy price.

– Mark Brumby, analytiker til The Guardian

Ikke bare et spørgsmål om øl

Og den forhøjede pris får de bange anelser helt frem. Griffin Brewery ligger i et område, hvor kvadratmeterprisen måles i meget store tal. Faktisk vurderes det, at grunden i sig selv kan være over £100 millioner værd.

Asahi har dog udtalt, at aftalen binder dem til at brygge på Griffin Brewery, men historien melder ikke noget om hvor længe, og om de skal benytte alle kvadratmeter til bryggeri.

Based on the agreement, we will continue to brew beers at the Griffin brewery in Chiswick. It is and always has been the home of London Pride.

– Talsmand fra Asahi fra The Guardian

– Udklip af London fra Google Maps (Griffin Brewery markeret med rød)

Fullers startede deres brygning på Griffin Brewery i 1845, men der har været bryggeri-aktivitet på adressen i over 350 år. Men fredning er ikke bare noget man får i Storbritannien og det lader til, at bevaring af bryggeriet skal bero på aftalen og/eller japanske pengemænds gode tro (som formentlig ligger på et lille sted).

Bryggeriets ene væg prydes endda af verdens ældste blåregn, som kan dateres tilbage til 1816. Igen ikke noget, der er fredet officielt.

En ny retning for endnu en af de store?

Om ikke andet, så markerer købet et skift i Asahis opkøbsstrategi, som tidligere har fokuseret på ‘Premium’ brands.

Det kom tydeligst til udtryk, da de i begyndelsen af 2017 gik ind og opkøbte en håndfuld europæiske bryggerier fra SABmiller for £6.1 milliard. Det var bryggerier med fokus på pilsnerbryg (blandt andre tjekkiske Urquell, ungarske Dreher og polske Tyskie). Året inden købte de italienske Peroni og hollandske Grolsch. Alle øl, som smagsmæssigt er i nogenlunde samme profil.

Fullers repræsenterer et helt andet niveau af smagsnuancer. Og det er interessant at se, om Asahi ender med at udvande brandet eller er i stand til at fastholde eller måske forbedre kvaliteten.

Men jeg tvivler og frygter for Fullers Vintage, London Porter, 1845 og andre af Fullers strålende engelske ales. Pressematerialet fokuserer i hvert fald på, at Asahi har købt London Pride og ikke Fullers. Så mon ikke en masse brands under Fullers bliver standset og langt større fokus bliver på større produktion af Pride med bredere distribution?

Bicycle Brewing; høj kvalitet på lille anlæg

Lige inden jul havde jeg glæden af at besøge det relativt nye Bicycle Brewing i centrum af Østerbro.

Bryggeriet består af et lille udskænkningssted og så selve bryggeriet inde bagved. Og der er virkelig tale om optimal pladsudnyttelse!

Bicycle Brewing er startet af amerikanske Alex og hans kone Kristina.

Bryggeriet er rigtigt nok lille og pladsen trang, men Bicycle Brewings udstyr er absolut højeste kvalitet. Bryganlægget er 200 liter og al lagrings- og gæringsudstyr er fuld- eller halvautomatisk fra SS Brewtech, der også leverer udstyr til fx Rogue og Trillium.

Øllene er ikke umiddelbart beregnet som store, ekstreme eksperimenter, men i stedet gedigne, stilsikre og letdrikkelige versioner. Og det er lige, hvad de er.

Man får helt sikkert lyst til at drikke en ekstra, da brygkvaliteten er rigtig høj; især for de øltyper, som var på hanen.

Som noget ganske nyt er det nu også også muligt at købe flasker med sig hjem.

Og lige så stilsikre som øllene er, lige så skarpt er logo, markedsføringsmateriale, manillamærker på flaskerne, coasters og tegningen af brygsystemet på bagvæggen.

Jeg smagte en amber lager, en ipa og en porter. IPA’en var på 6.2%, mens de andre lå på under 5%.

Touring Amber Lager 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6)

Flot klar amber, lækker skarp malt i duft, earhty humle, svag karamel, bready. En absolut drikkelig lager uden den mindste form for usikkerhed eller fejl.

Handlebar IPA 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6)

Frisk, igen flot crisp malt, lidt petroleum, citrus, svag pine. God, blivende bitterhed. Igen meget drikkelig, men mangler måske lidt på duften.

(Red.: Har netop læst på Facebook, at Bicycle Brewing har oppet humlen og bitterheden lidt på denne opskrift).

Short John Porter 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6)

Strålende fedme for stilen. Chokolade, lakrids, blidt ristet. Minder om de bedste dark milds, jeg har fået. Instantly drinkable.

Nytårstalen 2018: Vi ser frem mod 2019

Hvor vores blog awards fra december så tilbage på 2018, så vil jeg her prøve at forudse, hvad der vil ske indenfor øllets verden i 2019.

Ølmarkedet

Vi kommer helt sikkert til at se flere konkurser, nedlukninger og overtagelser fra halvstore og store bryggerier. Dertil er der simpelthen for mange middelmådige bryggerier i Danmark til at kunne undgå.

De store spillere vil satse endnu mere på ‘pseudo-craft’, som er et klart tveægget sværd. På den ene side kan hr og fru Danmark pludselig få Bourbon fadlagret imperial stout i Føtex, som uden tvivl vil skabe mere interesse for specialøl som helhed. Desværre er det jo bekostning af en mikrobrygget Imperial stout, som meget muligt er bedre, men i hvert fald støtter innovation, forskellighed og entrepreneurship.

Så bliver det også spændende med ret store mikrobrygspillere i Danmark. Her tænker jeg i høj grad på To Øl, som rykker produktionen til Slagelse og med al sandsynlighed får større afsætning i Danmark. Er det første skridt mod Det Fri Øls målsætning at få mikrobryg ind på restauranter og barer og kæmpe mod de stores eksklusivaftaler? Altså at kunne spille et stort mikrobryggeri på banen, som også på distribution kan konkurrere med de store?

Til sidst så tror jeg, at flere bryggerier indser, at der er forskellige kategorier af mikrobryggeri og de kategorier kræver forskellig markedsføring, salg, distribution og diversitet i produkterne. Og at flere af bryggerierne erkender, at de hører til i en af disse kategorier (fx multinational, national, lokal, brewpub, delt produktportefølje) og arbejder strategisk derfra.

Og at det er i skiftet mellem kategorier, at man ikke ‘bare’ tager springet.

Ølstile

Flere bryggere og bloggere har allerede været ude at sige, at 2019 bliver pilsnerens år. Og det håber jeg virkelig også! Der er kommet meget mere styr på kvaliteten hos mange bryggerier. Fx er en af Bad Seeds første øl en tysk pilsner.

Så tror jeg også at der bliver mere plads på hylderne til gose. Det er friskt og lækkert, og To Øl har bevist, at stilen passer godt til Ny Nordisk og dets ingredienser.

Sidst tror jeg, at Brut IPA kommer mere frem. Højt karboneret, bitter og frisk i humleduften, så lyder det også meget tiltalende. Dog har jeg kun fået én øl af stilen, som har været noget værd – og den var ikke dansk…

Diverse

Som en sidste forudsigelse så ser jeg bedre kvalitet (både på arrangement og hvad der kommer i glasset) hos lokale og mindre ølfestivaller. Der kommer flere rundt om i landet (Øluniverset, Øl-marked, Nordic Brew Festival) og det kan muligvis få Danske Ølentusiaster til at oppe sig lidt på den store festival.

Og så tror jeg faktisk at dansk cider bliver meget større i 2019. Der kommer flere ciderier, distributionen bliver bedre og det samme gør kvaliteten.

Beer Blog Awards 2018: Årets Danske Bryggeri

2018 har været et år, hvor jeg blandt andet er blevet bekræftet i, at det danske ølmarked i høj grad ikke har konsolideret sig. Der dukker hele tiden nye bryggerier op og der er langt imellem snapsene. Men heldigvis er der nogle virkeligt gode bryggerier imellem stadigvæk.

I 2019 har jeg store forventninger til Bad Seed Brewing og naturligvis til de bryggerier jeg nævner herunder.

For der har været fire bryggerier som har skilt sig positivt ud i 2018. AleFarm, Amager Bryghus, To Øl og Åben.

Alefarm

AleFarm er endelig blevet bredt tilgængeligt, har imponeret stort med deres saison’er og generelt fået skabt sig et ret fedt brandt. De mange IPA’er som de har sendt på markedet på dåser har været rigtig gode, men der har på de humlede øl måske manglet en smule wow-faktor.

Til gengæld markerede deres saison med Stevnskirsebær; Nordic Grape, sig som formentlig den bedste øl nogensinde brygget i et dansk bryggeri. Og deres andre saison’er er nok nogle af de bedste, som er lavet i Danmark. Det er spændende at se, om opbruddet i AleFarm har betydning for kvaliteten af fx saison’erne.

Åben

Det nye lokale bryggeri har taget hele Kolding og opland med storm. De brygger øl af høj kvalitet, har en god historie at fortælle og er generelt nogle enormt omgængelige fyre. Det har været fedt at se dem begive sig videre fra deres stilsikre IPA’er til både Saison og Imperial Stout. Med en smule mere konsistens på flaskeøllene (det virker allerede bedre med deres nye flaskefylder), så står Åben stærkt for 2019.

Amager Bryghus

Danmarks egne store positive mikrobryggerisucces fortsætter i 2018 hvor de slap i 2017. Enormt stilsikre indenfor næsten enhver stilart (det sure øl og barleywines er stadig ikke forcen) og med et kollektivt legesygt sind, så formår Amager konstant at både forny og bestå.

Deres Amagerkanske samarbejdsbryg var bedre i år end i 2017, men flere er måske mere kuriositeter end fremtidige sællerter. Det samme kan man sige om deres månedlige eksperimentøl, som ikke har været helt skarpe i år.

Årets bryggeri 2018: To Øl (igen)

Det kan virke letkøbt, at min titel som Årets Bryggeri igen skal gå til To Øl, men de har formået at excellere i en sådan grad, at de ikke er til at komme udenom.

Mine venner fra Ratebeer-miljøet vil vide, at efterhånden som man kommer godt op i rutinen og i total antal ratings, så dukker der ikke længere så mange 4+ ratings op.

To Øl har (af alle bryggerier) været min absolutte topscorer på 4+ ratings med ikke færre end ni (ja, ni!).

Og det er alt fra at bekræfte, at de er Danmarks (måske Europas? måske verdens?) bedste til at brygge Gose, så har de også kultiveret en fantastisk Brett-streng, formår at ramme perfekte Imperial Stouts, IPA’er og barleywines i et væk.

Næste år bliver et spændende kapitel i To Øls liv, hvor de rykker produktionen til Danmark i Beauvais’ tidligere fabrikker. Jeg glæder mig til at følge dem tæt!

Insight Brewing; an old friend in brewing

(Only English version this time).

During my trip to Las Vegas in early summer I had made an arrangement with Ilan Klages-Mundt, who I had met on a brewing day at Fanø Bryghus quite a while ago.

At that time, Ilan was new to brewing, had been biking around Europe and was embarking on a tour of work at various European breweries.

Ilan was also past Kolding Bryglaug and brewed with us.

The arrangement was that Ilan would send me a collection of beer from his new brewery; Insight Brewing Company.

“Photo by Aaron Davidson, courtesy The Growler Magazine”

And on the second-to-last morning a nice  box was waiting for me at my hotel!

In the box was a selection of Insight beers of which I’ll give the low-down on two.

Rowdy Uncle

A Moscow Mule Style Ale? Knowing nothing about what that is, I turned to Google. Apparently, a Moscow Mule is a vodka-based drink with lime and ginger. So this is a beer imitating the cocktail.

The beer is hazy pale yellow with a small, staying creamy white head. Aroma has citrus, quite a bit of zesty ginger and sweet malts.

Carbonation is soft and it has a fine dry and fairly creamy mouthfeel.

Flavour has sweet sugary malts, white pepper, light chili and a heavy dose of sweet/hot ginger. Lingering heavy hot and bitter finish with some lime peel.

It surely is a very interesting concept and I suspect that it mimics the cocktail nicely. But overall, it is a good thing that I like ginger 😉.

Insight Brewing Rowdy Uncle gets: 🍺🍺🍺+ (of 6).

In the halls of the Sunken City

A saison with Sauvignon Blanc grapes really can’t go wrong as a concept. And this is a fine beer as expected.

It pours hazy yellow with a small, staying, frothy white head.

Aroma has sweet malts, slightly bready bite to it and grapes aplenty with a soft tartness to it.

Medium to low carbonation with quite fat and oily mouthfeel. Flavour has fine malts, good grape notes, an underlying fruity tartness and a refreshing bitterness. It is quite white wine-ish.

In the Halls of the Sunken City gets: 🍺🍺🍺🍺 (of 6).


I also did a written interview with Ilan:

Can you tell me how Insight came about? Who are you (all) and how did you raise the funds?

Insight began as a thought back in 2007 after having tasted the ‘best beer in the world,’ the coveted Westvleteren 12. I tasted this beer in Denmark, of all places, and after that experience, I returned to the states and started reading text books, talking to brewers, and started home brewing.

My college professors at the time saw this passion I had for beer and asked me to apply for a fellowship through IBM that would pay for a graduate to travel around the world studying their passion for a year. I figured I had this locked up, as beer played such an important part in human history, so I took about a year and a half contacting breweries, farms, and festivals around the world in an effort to pull together this ‘year of beer.’

Once I had it all organized, I wrote my essays for the fellowship, became a finalist, and then lost. This hit hard for about an hour, before I realized that I was going to go on this trip regardless.

Ilan at Kolding Bryglaug 2013

I reached out to all of the breweries and asked if I could have a place to stay and a meal if I promised to work harder, and luckily they all said yes.

So in 2010 and 2011, I traveled to England, Japan, and Denmark brewing beer at the Fuller’s Brewery in England, Kiuchi Brewery in Japan, and Fano and Sogaard’s breweries in Denmark. I called the trip Bike for Beer and did a longer bike trip through Belgium and France afterwards visiting breweries and wineries before returning to the states to open up a business. Key parts of this trip: I left with $3,400 and returned with $91!! Scary!

Back in the states, I started business planning and met two partners along the way that also wanted to start a brewery. We met a lot of people with money, but they wanted too much of the business, so we ended up getting friends and family on board for much smaller increments and paired that with an SBA loan from the bank as well as a personal loan from the building owner to help cover renovations.

Early renovation at Insight, image from their Facebook page

The last part to come into place was our brand. We got lucky and were picked by a local marketing agency to be a company they would develop a brand for ‘for free’ so they could have creative freedom and enter their work into competitions.

They liked the story of world beer travel and developed what is now the Insight brand, which is a mythical brewmaster that travels the world always in search of the world’s finest beers. Our tagline is ‘We Craft Legends,’ and we actually travel around the world in real life to work with breweries to develop new recipes and ideas, all while bringing back local legends from each place to turn into our beer names.

For example, Troll Way was actually developed during my time in Denmark, and the Troll was derived from Scandinavian folklore.

Ilan brewing at Kolding Bryglaug in 2013

How large are you now?

40 employees. Distribution in most of Minnesota, only. Still growing double digits in the state and will stay put as long as that trend continues.

Company volume produced in 2018 are expected to be ~9,000 bbls.

Are you planning on a Danish distribution?

Should we? What package type and what beers do you think would do well in Denmark? (I suggested Viel Viel Mehr 😉).

What’s up with the ‘drinks-beers’? Is that a global trend, you’re following or is it more local? (We’ve mostly seen the G&T versions here). And are they selling well?

We are the only supplier in Minnesota brewing these styles of beers, and we’ve had a very successful go at them for two years, now.

As cocktails continue to gain popularity, this is our way of brewing unique flavors and competing in a different industry.

Which beer are you most proud of?

Troll Way. Troll Way has been our #1 seller for most of the life of the business and continues growing at massive rates.

It’s a solid, balanced American IPA that stays refreshing while still packing a solid hop punch.

Øllets Dag 2018 i Kolding – behageligt men med potentiale for forbedring

Øllets Dag startede for cirka 25 mennesker allerede fredag aften, da Beershoppen holdte opvarmningssmagning med fantastisk polsk øl sammen med Ninkasira fra København.

Beershoppen er desværre ikke at finde på Øllets Dag i Kolding, da de foretrækker Humletorvet i Fredericia; og det er et stort tab for Koldings Øllets Dag.

Jeg vil nedenfor trække et par overskrifter om mine oplevelser på dagen.

Tiltrækning (reklame/skiltning)

Positivt:

  • Dert var lidt af et scoop for City Kolding at få kokken Claus Holm til at lave mad et par timer. Jeg er sikker på, at det trak kunder til, som måske ikke lige ville være kommet ellers.
  • Der var fint med reklame i lokalavisen, men det er altid svært at vurdere, hvor langt det ‘når’.
  • Skiltningen på standene var god ligesom sidste år og gav kunderne et godt overblik over udvalget på standen. Meget professionelt og meget overskueligt for kunderne.

Udviklingspotentiale:

  • Hvis man kom ned til byen uden at vide, at det var Øllets Dag, så var det faktisk heller ikke nemt at blive klar over. Tidligere har der hængt bannere over gågaderne, som viste at det var Øllets Dag; dem burde man nok genoverveje. De kunne måske endda suppleres med anvisning af, hvilke stande man begiver sig imod?
  • Der var også en masse posts på Facebook, men jeg så dem i hvert fald selv kun inde i de ‘sædvanlige’ ølrelaterede grupper (og i Kolding-gruppen). Måske skulle Ølentusiasterne overveje lige at lægge lidt penge i en Facebook-kampagne, som har potentiale til at nå andre målgrupper end lige de gængse ølentusiaster.
Mad og øl

Positivt:

  • Jeg har allerede nævnt Claus Holm, men også på andre steder havde madudvalget oppet sig. Fx kunne man i AL Passagen få lækre gourmet hotdogs.
  • De kokkestuderende fra Hansenberg var igen et absolut højdepunkt. For 50,- fik man 4 ‘hapsere’ som alle var en lille ret. Det fungerede mere strømlignet med betaling i år og der var også mere at vælge imellem.

Udviklingspotentiale:

  • Det er måske et problem med sin egen succes, men måske kunne Hansenberg placeres to steder i stedet for ét? Så spreder man tiltrækningskraften ud på to steder?
  • Det er lidt ærgerligt, at eleverne ikke er udfordret på, at deres retter skal have øl i. Det kunne være fedt at gå rundt til hver madstand og se, hvilken øl der var i hvilken ret. Det vil også give eleverne en konkret udfordring samt lære både dem og kunderne om sammenspillet mellem øl og mad.

  • Man kunne godt håbe at have caféer og restauranter mere med på idéen. Altså at de stod udenfor og tilbød en frokost, som passede til øl og til at gå rundt med i gaderne.
Øllet

Positivt:

  • Udvalget af spansk øl var fremragende, Sesma og La Pirata fik vidst vist koldingenserne, at spanierne kan lave virkelig gode øl.
  • Den canadiske stand var endnu bedre. Torbens seneste rejse til Québec havde bragt en masse fremragende øl med sig. Blandt andre Dieu de Ciel; også på fad. Desværre var det lidt skjult for kunderne, at der inde på baren var 4 haner, der også var med i poletsystemet på Øllets Dag.

Udviklingspotentiale:

  • Mængden og kvaliteten af det danske øl, der blev serveret var slet ikke imponerende. Den Københavnske stand havde en del dejligt øl, men var lagt helt ned i bunden af Søndergade. Den/de danske stande på Akseltorv gjorde ikke meget for at vise kvaliteten og diversiteten i dansk mikrobryg.
  • Der var lige som sidste år en udfordring med, at meget øl var på flasker uden afkøling. Der var heldigvis ikke så meget sol på i år, men der bør nok findes en afkølingsløsning.
  • Det var ikke ved alle stande, at vidensniveauet blandt udskænkerne var lige højt. Det er sikkert okay hos hr. og fru Danmark, men jeg oplevede kun én stand, hvor kunderne fx blev vejledt i hvilken rækkefølge, de burde smage standens øl i (den spanske).
  • Den engelske stand var en stor skuffelse med kun ganske middelmådig cider. Her var ellers en mulighed for at introducere flere af den nye bølge af engelske bryggerier, til cask øl og også gerne engelsk cider; men så måske lidt flere regulære cidere og lidt færre med frugt tilsat.

Og så var det nok lidt uheldigt, at Browar Golem var forbi den engelske pub samme dag uden officielt at være en del af Øllets Dag. De forsvandt lidt i mængden. Heldigvis var de så rigeligt i stand til at få en god dag og aften ud af det 😉🍻.

Og hvordan var øllet så?

Mest imponerende var Dieu du Ciel! Dernière Volonté Brettanomyces. En fantastisk øl uden Brett, men med Brett tilsat, så var den en forbløffende forfriskende Orval på steroider. Strålende.

Også udmærkelser til New England Imperial IPA fra svenske O/O Brewing, dejlig barleywine fra spanske La Pirata, vanille imperial stout fra Sesma fra Spanien og også blond alen Aquarelle fra Dieu du Ciel, som var suret op med mælkesyrebakterier.

Så der var bestemt mange dejlige ting i glassene.

Åben investerer i mere tid og i mere udstyr

Selv om produktionen er stilnet lidt af hos Åben hen over sommeren betyder det ikke, at Philip og Johannes har ligget på den lade siden.

Faktisk går Philip fuld tid i bryggeriet fra den 1. august:

“Det har nu nok hele tiden været over 37 timer, men det her har simpelthen været den bedste beslutning. Nu behøver jeg ikke stresse over at skulle jonglere kravene fra to jobs”, fortæller Philip.

Også selve organisationen har fået en ændring, hvor bruggeriets designer nu er indtrådt som bryggeriets tredje ejer. Samtidig leder bryggeriet efter en studiejobber til at hjælpe med meget af det praktiske, blandt andet med regnskab, afgifter og lignende.

Og ambitionerne rækker allerede længere. Der er netop investeret i tappesystem, som kan fylde seks flasker ad gangen uden berøring af mennesker:

“Man renser først seks flasker og så ordner systemet både påfyldning og kapslerne. Den bliver en kæmpe time-saver. Og jeg slipper for at få en dårlig skulder!” smiler Philip.

Philip har også været i Ungarn hen over sommeren for at finde de helt rigtige koniske gærtanke som skal kunne give produktionen et ekstra nøk. De bliver formentlig indkøbt, leveret og installeret i midten af efteråret.

Der er også nok at tage fat i:

“Vi er simpelthen bagud på bryg 61; der kan vi ikke helt følge med. Vi vil også gerne prøve at brygge saisonen igen og få lidt mere styr på gæringen” (red.: Sunday Morning Saison var ikke gæret helt færdig inden flaskning, så der endte med flasker med lidt for meget krudt i. Åben har tilbagekaldt alle flasker).

Lige nu står en belgisk brown ale og gærer færdig og så er Mother IPA netop brygget igen med en skvis ekstra bitterhed.

1420: En belgisk oase, der blev en til en fodboldfest i København

På en aften, der bød på ottendedelsfinaler i det netop overståede VM i fodbold befandt jeg mig på et af de nyeste ølsteder i København, nemlig 1420.

Baren ligger godt skjult i kælderen på Griffenfeltsgade næsten oppe ved Nørrebrogade.

Indvendigt var der gjort klar til det store brag mellem Belgien og Japan og jeg havde da også i sinde at nyde kampen sammen med mine øl.

Bag baren dominerer Dennis Vansant, en stor, jovial fyr med en kæmpe viden og de vildeste kontakter i hans hjemland; Belgien. Via de kontakter er det lykkedes ham at opbygge et ølkort, som de fleste barer i verden vil være misundelige på.

Selv om 1420 er ny, så er Dennis kendt i det københavnske barmiljø. Han stod for at åbne Koelschip; baren med sure øl, der ligger sammen med Mikkeller and Friends i Stefansgafde. Han har dog brudt med Koelschip og valgt at starte sit eget over ‘creative differences’.

På 1420 er der 8 haner, hvor størstedelen er handpumps, der serverer den fineste, friskeste lambic i Danmark. Håndpumperne formår at give lambic’erne en fantastisk cremet fornemmelse, der bare gør dem ekstremt let-drikkelige.

Men stedet er også andet end lambic på hanerne. Ølkortet er som sagt helt fabelagtigt og Dennis fortæller mig også, at der er mere og bedre nede i kælderen end der står på listen!

Jeg falder dog straks over, at de har nok det bredeste udvalg af Alvinne, som jeg har set i Danmark. Alvinne er et lille bryggeri i Zwevegem nær Kortrijk i det sydlige Belgien.

De laver noget af det bedste sure øl i Belgien, hvor det ikke er lambic. De er enormt dygtige til fadlagring og frugttilsætninger.

Og det er netop frugten, som jeg tager fat i. Sour’ire de Mortagne er i forvejen en sur quadruppel, som jeg denne gang nyder med kirsebær tilsat. En enormt flot dyb-rød øl med et lækkert pink skum på toppen. Den er virkelig kompleks; og sur. En fantastisk opstart inden fodboldkampen!

Under kampen bliver baren fyldt helt op, og mulighederne for ‘cellar runs’ forsvinder samtidig. Men det bliver oplevelsen ikke ringere af. For 1420 har nemlig De Ranke Simplex på fad.

Simplex er i princippet en belgisk blonde med bare 4.5% alkohol, som De Ranke har formået at få til at føles fuldstændig som en frisk pilsner. Masser af bid i malten og med en elegant og markant bitterhed. Karakteristika som gør den ideel til forfriskende fodbold-drik og som der da også røg et par pints ned af i løbet af aftenen 😏.

Og aftenen sluttede jo også perfekt med, at Belgien jo som bekendt vandt den ret vilde kamp med 3-2 efter at have været bagud 0-2!

Øl i Vegas, del 3: Brewpubs

Mit sidste indlæg om min tur til Las Vegas handler om de forskellige brewpubs, som jeg fik besøgt i byen.

Hop Nuts Brewing

Mit første brewpub-besøg var til Hop Nuts Brewing i Arts District, som er et moderne Vesterbro-agtigt miljø omkring 4 kilometer nord for The Strip.

Man skal gennem et noget “run-down” område inden man kommer dertil, men så virker Arts District hyggeligt med små caféer, genbrugsbutikker og forskellige håndværkstiltag.

Hop Nuts Brewing er et rimeligt lille sted med et fint udvalg af husets egne bryg på tavlen samt 5 gæstehaner.

Sidstnævnte havde høj kvalitet da jeg besøgte med blandt andet Stone og Modern Times.

Betjeningen var venlig på en noget stille aften og jeg fik mulighed for at smage mig gennem det meste på hanen samt en fremragende pilsner fra Stone.

Højdepunktet fra bryggeriet selv var deres klassiske Imperial IPA – Green Mamba. En dejlig fed øl med høj bitterhed, masser af citrus og blodappelsin.

Også deres porter – Harry Porter – var lækker og balanceret med masser af hasselnød og kakao.

I det hele taget var niveauet fint uden dog at imponere gevaldigt. Og måske var de ellers velbryggede øl lige lovlig traditionelle uden så meget spræl. Men det er nu også rart nok ind imellem.

Hop Nuts Brewing får 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Chicago Brewing Company

Inde i et af Downtown Las Vegas’  kasinoer fra begyndelsen af Vegas’ storhedstid; Four Queens fra 1966, åbnede brewpubben Chicago Brewing Company en filial i 2004.

Det er en rimelig lille bar, der også serverer lidt mad. Jeg skulle dog bare gerne have et lille smagebræt af deres egne øl.

Der var så ikke rigtig noget, der hed et lille smagebræt… jeg fik pænt 9 forskellige øl af egen produktion serveret til bare $10 (60 DKK).

Jeg havde ikke de store forventninger, men blev positivt overrasket over et par af deres øl.

De havde en klassisk West Coast IPA på; Hardway, som ganske enkelt var i sublim tilstand, ekstremt let drikkelig og velbrygget. Også deres stout (Sundowner) og deres red ale (Ramblin’ Reck) var rigtig fine.

Et af deres sæsonøl var en belgisk tripel, som faktisk også faldt rimeligt ud.

Resten var der dog ikke så meget at skrive hjem om…

Chicago Brewing Company får 🍺🍺🍺 (ud af 6).

Triple 7 Brewing

Forlader man Fremont Street og går en smule længere nordpå kommer man til Main Street Station Hotel and Casino.

Her har Triple 7 Restaurant and Brewery til huse.

Der var ret godt fyldt på dagen, både ved bordene og ved baren. Øllene var dog ikke den store oplevelse desværre…

Faktisk var der kun én øl fra mit smagebræt af 5 smagsprøver, som jeg ville overveje at smage igen. Og det var endda også kun en, som Triple 7 havde brygget sammen med et andet Vegas bryggeri; Big Dog Brewing Company.

Set i nutidens bryggeriverden så var det pudsigt nok også den eneste New England IPA jeg fik på hele turen til Las Vegas. Humlejuice har ikke rigtig fundet vej til ørkenen endnu.

Triple 7 Brewing får 🍺🍺 (ud af 6).

Banger Brewing Company

Inde på den travle Fremont Street – lige ved siden af noget så amerikansk som The Heart Attack Grill, hvor man kan få burgere med mere eller mindre en halv ko i, ligger Banger Brewing lidt gemt tilbage.

Lige så flashy som alting er i Vegas, lige så tilbageholdent og roligt virkede Banger.

Også her serverede de med glæde et smagebræt (eller to 😉).

Betjeningen var venlig og ret kompetent og det var egentlig det eneste ølsted, hvor jeg havde en fornemmelse af, at der kom turister (både indlands og udenlands).

Kvaliteten hos Banger var ligesom deres udtryk stille og roligt, men ført med sikker hånd – både hvad angår brygningen, serveringen og eksperimenteringen.

Jeg fik lutter gode øl serveret og kan fremhæve min første oplevelse med en kaffe-kölsch.

Der blev også budt på jalapeño-hvede samt den fantastisk navngivne Bloodsport: Et potent mix af Bangers Van Damme og Crafthaus’ Jean Claude inklusiv en masse blodappelsin.

Deres single-hop pale ale med Eukanot var nok den, som stod allerbedst. Noter af peber og harpiks blandt en masse “dank” humle med blodappelsin og bergamotte i centrum. Strålende.

Banger Brewing Company får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).