Bøgedal: Et bryggeri i balance

Der er en vis ro over, at komme op til Bøgedal ved Vejle Ådal.

Eller faktisk er det ikke ro som sådan, det er rolighed. For det er et faktum med det samme og hver eneste gang man besøger, at roen er tilvalgt og ønsket.

Den smukke gamle firlængede gård danner rammen for Bøgedals unikke, gammeldags bryganlæg. Fyret med træ, kogt i gruekedel, ude i stalden og uden pumper noget sted. Det er en lille bryg-version af Den Gamle By. Men det er der allerede skrevet meget om andetsteds.

Jeg er primært kommet til Bøgedal for at snakke om, hvordan det går og høre om deres seneste projekt med sure øl.

Jeg starter ude i bryggeriet sammen med Casper, som er i fuld gang med dagens bryg.

Går det godt med bryggeriet?

– Det går rigtig godt, ja. Der er naturligvis altid udfordringer når vi fx begynder at eksportere til lande som Taiwan og til Hong Kong. eller når brandmyndighederne gerne vil have, at vi skal reguleres ligesom alle de andre bryggerier. Bryggerier som ikke lige har været ude at finde autentiske trædøre og ikke ligefrem brygger i en gammel kostald. Men vi finder da løsninger på det.

– Vi får lavet en masse af det, der er sjovt. Vi leger nu med sure øl og har længe arbejdet med fadlagring. Så brygger vi også 5 til 9 bryg årligt på gamle kornsorter. Og det er en langsom proces. Jeg kender en “korn-nørd” på Fyn, som får 100 korn fra Nordisk Genbank i en aluminiumspose. Dem sår han så og efter 4. sæson er der nok til, at vi kan få nogle sække til såning.

Da Casper pludselig bliver nødt til at hjælpe med at køre 6 paller øl til netop Taiwan op til en lastbil ved hovedvejen, trækker jeg sammen med Gitte ind i varmen, får en kop kaffe og får en dybere snak om tingenes tilstand på Bøgedal. Jeg starter med at stille hende det samme spørgsmål:

Går det godt med bryggeriet?

– Det går rigtig godt, synes jeg. Men der er nok helt sikkert nogen, der vil sige, at det kunne gå endnu bedre. Vi har eksisteret i 13 år nu og ja, vi har da forbedret og udvidet, men vi er vokset så langsomt, at det er lige før kollegerne griner af det.

Er det bevidst?

– Ja, det er helt klart bevidst. Vi vil gerne have tid og vil ikke have travlt. Der skal være tid i dagligdagen til familien og også tid til at nyde. Det er bare dejligt at vide, at vi ikke er blevet overhalet af vores virksomhed.

– Man skal spørge sig selv, hvad det er man vil med livet. Og så tage svaret alvorligt! Og vi vil nyde og vi vil sanse! Muligheden for fordybelse forsvinder simpelthen, når man pludselig er en stor virksomhed. Vi formår at leve af det, og vi formår at overraske os selv.

– Det er virkelig gået op for mig, at det er i sansningen, det hele ligger gemt. Øl er bare et produkt af livet.

Det virker til, at I eksperimenterer mere?

– Sansning handler om at fornemme nuancer og jeg synes, det er vildt fedt, når jeg ikke ved, hvad der sker.

– Vi er begyndt på at dyrke vores egen humle, men al den regn har gjort, at er praktisk talt ikke er noget udbytte i år. 

– Man kan ikke købe sig til den malt, vi kan lave selv. Den giver en slags “grund-fond”, så øllene er meget svære at ødelægge. Så vi er blevet mere modige. Men også mere sikre.

Er det også derfor I er startet på sure øl? 

– Vores sure øl startede vi på sammen med Josh fra Copenhagen Food Lab, som var frivillig her. Han vidste ikke rigtig noget om øl, men forstod sig rigtig godt på fermentering.

– Så vores sure øl er ikke som de fleste andre sure øl. Men det kommer nok ikke bag på dig! Den har traditionen med sig ved at være baseret på en oldgammel surdej fra gården, har det lokale med ved at være opformeret med bær fra gården.

– Og til den næste portion har vi noget af vores sorte havre med i udregningen. så også vores sure øl er umiskendeligt Bøgedal.


Kunne du tænke dig at være en del af ovenstående, så lovede jeg Gitte at skrive, at de fra 1. marts 2018 sørger en brygger/alt-mulig-mand til 4 dage om ugen. Send en mail for at høre nærmere.

Og husk, at Bøgedal har julemarked den 9. December 2018.


Et urimeligt pantsystem?

Sammenslutningen Det Fri Øl meldte i torsdags ud, at Dansk Retursystem ønsker at hæve gebyret på ikke-genanvendeligt glasemballage.

De små bryggerier er tvunget til betale stigningen i gebyr på 33 procent. Modsat de store bryggerier har vi ikke mulighed for og råd til at vælge andre typer emballage, fx genopfyldelige flasker og dåser, og dermed slippe for gebyrstigningen.

– Tore Jørgensen, Herslev Bryghus og formand for Det Fri Øl.

Det er en sag, der i dag bliver sendt til minister Esben Lunde Larsen og som bliver bragt i Fødevarewatch, hvor også Danske Ølentusiaster melder ud.

Jeg har taget en snak med Dansk Retursystem om deres side af sagen, da Dansk Retursystem i forvejen er mere eller mindre udskældt i mikrobrygkredse og udlægget fra Det Fri Øl bestemt også virkede som et ret ensidigt angreb.

Dansk Retursystem er ejet af bryggerierne (primært de store), er reguleret af Miljøministeriet og har repræsentanter i bestyrelsen fra dagligvarebutikkerne. Og problemet er, at mange af de siddende bryggerier afgjort vil nyde bedre af den samlede gebyrnedsættelse, end mikrobryggerierne vil*. Og det er det, som har sat sindene i kog (og bragt konspirationsteoretikerne frem).

Hvorfor er det, at I hæver gebyrerne? 

– Faktisk sænker vi gebyrerne samlet set. Gebyrerne falder primært på plastic- og aluminiumsemballage, mens glas er en sværere størrelse. Og vi regulerer gebyrerne, så de svarer til de faktiske omkostninger ved hver enkelt emballagetype, samt værdien af indtægterne fra materialerne, når de sælges til genanvendelse, svarer kommunikationsansvarlig Hanne Luke.

Hvorfor er glas mere problematisk? 

– Vi har kunnet effektivisere rigtig meget i indsamling og genanvendelse af fx plastic og aluminium, da det kan knuses direkte i butikken og derved kan vi transportere meget mere. Det er straks sværere med flasker, som ikke kan knuses ude i butikkerne, og hvor vi skal overholde regler om sikkerhed i forhold til glasskår, høreværn og de samtidig er tungere og fylder meget mere end plast.

Hvorfor er det så ikke alle flasker, der kommer til at stige i gebyr? 

– Gebyrstigningen gælder alle engangsflasker. De almindelige genopfyldelige 33cl flasker kører i et system helt uden om os. Her indhenter bryggerierne selv, renser og genpåfylder.


Så argumentet er, at udgiften til pant hos mikrobryggerierne svarer til den udgift, som Dansk Retursystem som nonprofit virksomhed bruger på at genanvende emballagen. Altså en mere fair fordeling af udgifterne end tidligere.

Så spiller Det Fri Øl fallit i deres argumenter om, at gebyrændringen er konkurrenceforvridende? Kunne de ikke “bare” skifte til at lave øl på dåser eller på 33cl?

Konkurrenceforvridningen er nok ikke så meget på grund gebyrændringen. Den er nok mere en dråbe, der har fået ølglasset til at skumme over. Der har længe været utilfredshed med Dansk Retursystem og deres måde at forvalte virksomhed på – især fra importører og små producenter. Lige præcis dem, der ikke føler sig hørt, når Dansk Retursystem med store bryggerier i ryggen melder ændringer ud.

For et lille bryggeri kan ikke “bare” lægge 300.000 til et dåseanlæg. Og et lille bryggeri, der distribueres til hele landet, kan ikke selv stå for afhentning af 33cl flasker. Det er praktisk umuligt.

Så det er nok ikke det sidste, vi hører til denne sag.

* De store bryggerier har også brands, der har øl på ikke-genanvendelige flasker, som naturligvis også vil blive ramt af stigende gebyr.