Christiansfeld Bryghus: Endnu et bryghus, der skal undgås

I efteråret 2017 startede Christiansfeld Bryghus op uden den store fanfare.

Lokalsprøjten havde dog fanget historien om, at en franskmand kom til byen og ville lægge evner til byens eget bryggeri.

I dag var jeg forbi Donslund Vine, som (så vidt jeg ved) er eneforhandler af øllene.

Jeg købte en classic og en pale ale (begge batch 003(?)).

Labelarbejdet er fint, der er noget klassisk landligt over dem med et fint logo fra bryggeriet, så alt ser egentlig meget fint ud (udefra).

I kan læse anmeldelser af øllene nedenfor. Bare vid, at jeg ikke er glad.

Det er foruroligende, at man som brygger ønsker at sende det her på gaden. Det er utroligt, at det åbenbart er blevet udsolgt(!?).

Personligt er jeg da irriteret over at have spildt 80 kroner på noget værre bras.

Men hvad værre er, så fortæller bryggeren i artiklen ovenfor, at han vil lave øl, der identificeres med Christiansfeld. Det er dælme heller ikke god reklame for den fine by. Kan man som kommune mon gå ind og kræve navneændring af en producent, hvis dennes dårlige produkter smitter negativt af på byen som brand(?).

Du bør i hvert fald selv undgå dem for enhver pris!

Christiansfeld Classic

Mudret ravfarvet med et mellem fizzy off-white colaskum. Ligner på ingen måde en Classic (og nej, jeg har ikke hældt gæren med, glasset kan ikke holde hele flaskens indhold).

Wow! Duften har virkeligt skarpe toner af fenoler, lidt ligesom malingsfortynder. Skarpt, så det kriller i næsehårene. Der er også en del meget modne røde æbler i duften. Altså MEGET modne.

“Øllen”, som jeg vel retteligt stadig bør kalde den, er livlig, tynd og virkelig tør.

Smagen har lidt malt, men er ellers super tør, fyldt med fenoler, der smager af plastic, jern og rådne æbler.

Det er simpelthen gruopvækkende dårlig kvalitet. Der er muligvis ikke en infektion noget sted, men den er så propfyldt med  bryg- og gæringsfejl, at den sikkert godt kunne gemme sig deri.

Christiansfeld Bryghus Classic får (0) (ud af 6). Og det meste forsvandt denne vej:

Humlemans APA

Øllen er okay mudret orange med en stor, blivende hvidt skumkrone.

Aroma har igen masser af fenoler, grænsende til brændt plastic. Lidt appelsinskal også. Ikke nær så forfærdelig i duften som den anden.

Medium karbonering, let oliet fylde.

Der er ingen rigtig karakter fra malten men bare smag af kraftig plastic fra fenolerne, iblandet lidt skarp fusel alkohol.

Ingen egentlig humlesmag eller bitterhed – i hvert fald ikke fra humlen, men i stedet en lidt underlig og skarp enebær-agtig urtet eftersmag.

Den var drikkelig nok til flere slurke end den anden, men så heller ikke mere. Vasken fik resten.

Christiansfeld Bryghus Humleman APA får 🍺 (ud af 6).

Et univers af øl

I lørdags (den 10. marts 2018) slog Vejle dørene op til en helt ny ølfestival – Øluniverset.

Festivalen er arrangeret af folkene bag Hop Bottle Brewery og tilbød noget nyt ved at kombinere ølfestival med live blues-musik.

Stedet

Øluniverset blev afholdt i Bygningen, som normalt bliver brugt til koncerthus. Udstillerne var fordelt over to etager og der var faktisk fint med sidde- og ståpladser; også da der var flest besøgende.

Det var et rigtigt hyggeligt sted, hvor man nemt kunne komme rundt, men hvor der også var rolige hjørner. Så et rigtigt lækkert sted, der passede godt til konceptet.

Øllene/Udstillerne

Der var 17 stande til festivalen, så det var ikke overvældende i kvantitet.

Til gengæld blev jeg overrasket over at en del af standene havde øl med, som var helt nye (eller sjældne i hvert fald):

  • Randers Bryghus havde en blanding med af Emporer of California og Midnight Oil
  • Ugly Duck havde deres dejlige Tribeca Blueberry Sour med
  • Munkebo Mikrobryg havde den frysedestillerede Gleipner med

… og Jacobsen havde både deres nye Copenhagen IPA og lidt surt kiwi-øl fra Brooklyn med.

Og der var også andre gode bekendtskaber. Den lokale Beershoppen havde et stort udvalg af britiske øl med samt frisk Åben på fad. Ninkasira havde fremragende polske bryg, især en rigtig frisk og lækker Juicy Delight fra Rockmill.

Men der var også rimeligt nyt som Hyldals og Vestslesvigsk Bryghus. Og gamle, solide kendinge som Amager Bryghus, Hornbeer og Ugly Duck.

Faktisk synes jeg at niveauet var noget højere end forventet, så det kan arrangørerne godt få ros for.

Både Milk the Duck og Højsaison havde fundet vej til Ugly Ducks stand.

Maden

Ja, faktisk var der ikke noget mad på festivalen. Men det gjorde faktisk heller ingenting.

Inde i selve Bygningen var der en lille bistro, der serverede sandwich og tarteletter til ganske rimelige priser. Perfekt til frokosten.

Til aften gik vi en kort tur (i snevejret), da der kun er 7-800 meter til Vejles gågade fra Bygningen. Og rent faktisk var der flere steder lige uden for Bygningen, hvor man kunne spise (og mange benyttede sig af det).

Så hvorfor stable et madkoncept på benene, når placeringen sørger for at det er fuldstændig uproblematisk for gæsterne!

Arrangementet

Det var et virkelig godt arrangement, som var stablet på benene. Det er ikke en high-end ølfestival, men det tvivler jeg i høj grad også på var meningen.

Det var lækkert med musikken og det gav festivalen et endnu mere uhøjtideligt udtryk. Dog var det lidt synd for musikerne i det lille lokale, hvor de næsten ikke kunne overdøve gæsternes snakken – faktisk tror jeg at der var mange, der slet ikke opdagede, at der var musik i det lokale.

Standene var fint fordelt i forhold til plads til at komme omkring og var også trukket rimeligt tilbage fra den store scene. Det var måske lidt svært at gøre sig forståelig med fagter, når musikken var på sit højeste.

Som en sidste ting kunne man måske godt ønske et lille rabatsystem på poletterne ligesom ved andre festivaller. Altså fx 5 for 50, 11 for 100 eller lignende. Det er nok bare fordi jeg er jyde, men jeg ville synes om, at gæster der gerne vil smage mere får det hele en lille smule billigere. Ved køb af større mængder poletter ad gangen skal poletstanden heller ikke forstyrres så ofte, hvilket effektiviserer (en smule).

Men alt i alt var Øluniverset en rigtig positiv oplevelse, som jeg er sikker på, jeg vil vende tilbage til, når den forhåbentlig vender tilbage næste år!

Hvad gør man hvis man får en øl, der tydeligvis er dårlig?

For lidt tid siden fik jeg købt et par flasker Bluestone øl fra Wales i min lokale SuperBrugs.

De så spændende ud og havde et prisleje, som gjorde, at jeg tænkte de var et skud værd.

Jeg købte en Saison og en klassisk britisk red ale.

Da jeg smagte den ret middelmådige saison fik jeg helt klart fornemmelsen af, at der var en mild infektion i øllet. Den var dog stadig drikkelig.

Red alen derimod havde full-blown infektion. Sure bær, våd hund og skarp acetone og æblecidereddike noter. Komplet udrikkelig.

Og hvad gør man så som forbruger?

Er det den sælgende butiks ansvar at undskylde, kompensere og viderekommunikere problemet? Ikke ifølge købeloven, for der er et køb en handel, som der ikke umiddelbart kan fortrydes.

Men så vidt jeg husker fra mine år i butik (inden jeg fyldte 20!), så kan butikken vælge at tro på kunden, yde en ekstra service og kompensere. Men det er ikke noget, de SKAL gøre. Ikke ifølge købeloven. Coop skriver også selv, at de gerne vil have, at man kontakter dem med en reklamation.

SuperBrugsen i Kolding C, som jeg havde handlet hos, var dog ikke sene til at skrive tilbage til mig på Facebook, at jeg ville få en behørig erstatning for min dårlige oplevelse. Da jeg så stod i butikken, fik jeg en gratis Rochefort 10 i hånden. God service!

De fortalte mig også, at de går videre til distributøren eller producenten; men kun hvis de får flere henvendelser. Det er jo sådan set fair nok.

Men hvad er så min pligt som forbruger? Og som selvbestaltet øl-“ekspert”?

Butikken går altså kun videre med problemerne, hvis der altså kommer mere end én klage. Men det er jo hverken alle, der ved, hvordan en infektion smager eller som har tid eller lyst til at klage. Så det er nok kun i meget grelle tilfælde, at et kvalitetsproblem reelt set kommer tilbage til bryggeriet.

Skal jeg så kontakte både butikken og bryggeriet?

I dette tilfælde gjorde jeg det faktisk. Bluestone vendte venligt tilbage med en undskyldning og en mulig forklaring på problemet i deres flaskelinje – uden dog som sådan at erkende et reelt problem.

Igen er de heller ikke forpligtet til noget som helst, men ville faktisk også gerne kompensere mig. Det er jo dejligt, men var ikke min egentlige intention. Jeg ville faktisk helst hjælpe dem med at lave bedre øl.

Jeg har tidligere oplevet bryggerier, der ikke har været nær så imødekommende, når man har kritiseret deres kvalitet. Så det er rart, når bryggeriet som minimum tager henvendelsen til efterretning.

Efter den her oplevelse vil jeg i hvert fald gøre en dyd ud af at orientere både den sælgende butik og bryggeriet i de tilfælde, hvor jeg har drukket en øl med tydelig infektion.

For hvis ikke jeg gør det, hvem gør så? Og hvis ikke bryggeriet får det at vide, så kan de blive ved med at sende dårlige øl på markedet, som måske kunne være undgået.

(Hvis du henvender dig til et bryggeri i denne situation, så husk enten batchnummer eller sidste holdbarhedsdato, så de kan identificere den pågældende produktion).

Den nye version af single hop øl

Single hop øl, altså øl, der kun har én type humle, har været omkring længe.

Flere bryggerier, blandt andre Mikkeller, har endda lavet single hop serier. Det er den samme grundøl med hver sin humle. Så man har mulighed for at smage, hvilken forskel der er på en øl med amerikanske Amarillo og den New Zealandske Nelson Sauvin humle.

Netop Mikkeller har nu taget single hop konceptet endnu længere. De har lanceret deres Hop Terroir serie, hvor jeg var heldig at skaffe mig to med Amarillo.

Og nu tænker du måske “samme grundøl med samme humle?” Og ja, begge øl var single hopped med Amarillo. Den ene humle var dog fra Idaho og den anden fra Washington.

Så det er altså det terroir (jordbunden, vejret, errigeringen) som betyder noget. Ikke hvilken sort, humlen har.

Og betød det så noget? Jeg smagte dem ved siden af hinanden og jeg kan definitivt fastslå, at ja, det betød en del!

Begge øl var mudret mørk gul med et stort, men lidt kortvarigt skum.

I Idaho versionen er duften præget af havre, grape, let abrikos og frisk citrusfrugt.

Smagen har dejlig frisk humle, ganske fin bitterhed. Her skinner havren alligevel en del igennem. Humlen er primært citrus men også med noter af petroleum (det er altså ikke negativt 😊).

Der er dog noget mere punch på Washington versionen. Mere bergamotte, citrus, let græs og mere “dank”, som det hedder (duften kan nok bedst beskrives som ‘fedtede citrusfrugter’).

Smagen er virkelig lækker, meget friske humlenoter, grapefruit, fersken og bergamotte. Igen er bitterheden god og faktisk mere fremtrædende end i Idaho.

Humlen virker ganske enkelt til at være udnyttet betydeligt bedre, være friskere og langt mere aromatisk i Washington versionen.

Mikkeller Hop Terroir Amarillo Idaho får 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Mikkeller Hop Terroir Amarillo Washington får 🍺🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Boxbeers.dk: Service som en køretime med en blind kørelærer…

Ja, det var så åbenbart ikke slut med fortællingen om Boxbeers.dk…

Efter jeg prøvede at få kontakt til Boxbeers.dk via deres kontaktformular (som åbenbart ikke virkede den weekend) og mails, så skrev Jacob til mig på Facebook på det indlæg, jeg havde lavet tidligere.

Han lovede guld og grønne skove, at jeg nok skulle få de to øl, som jeg havde betalt for men ikke modtaget og lovede endda også en erstatning for den øl, som ikke var den samme, som den jeg modtog.

Siden da har jeg ikke set noget til øl. Jeg har ikke hørt noget tilbage på Facebook eller på den mail, som jeg har sendt.

Det er snart ved at være pænt irriterende.

Undskyldninger om travlhed og at de “har så stort et udvalg, at der kan ske fejl” godtager jeg simpelthen ikke. Har man ikke styr på sit lager eller dem, der skal tage øl ned fra hylderne, så må man simpelthen ændre sin forretningsmodel eller opgradere sin organisation til, at den kan stå mål med ambitionerne.

Jeg kan på ingen måde anbefale kunder at handle hos Boxbeers.dk, når det rent faktisk lader til kun at virke at skrive blog-indlæg om det.

Mon jeg nogensinde får mine øl?

 

Beer Here: Rynkedyr

Rynkedyr fra Beer Here er en øl med lidt historie. Fx efteraber labelen tydeligt den tørstige Tuborgmand og har samtidig elefanten med (Ronkedor = vrissen han-elefant, der lever adskilt fra flokken, da der er kommet en stærkere, mere dominerende han til flokken).

Ronkedor var nemlig også den tidligere brygmester på Thisted Bryghus Peter Clemmesens prestigeprojekt.

Og samme Clemmesen har haft en finger med i denne variant, brygget sammen med Christian Skovdal fra Beer Here hos Okkara på Færøerne.

Øllen har blandt andet ligget med karameliserede lavasten under lagringen; brugen af lavasten har længe været et projekt på Thisted Bryghus.

Øllen er dyb sort med let brune kanter og et super-flot cremet beige skum.

Duften er sød med dememera sukker, chokolade, peber og hasselnødder.

Den er ganske livlig og føles først fint cremet. Men så bliver den ganske tør og mister faktisk en del fylde.

Smagen har kakao, chokolade og en let ristethed. Der er også lidt valnødde-agtig bitterhed. Den er også virkelig tør og bitter i afslutningen og der er ingen tegn på den relativt høje alkoholprocent (10,4%).

Den bliver lidt for rå og ubalanceret, måske på grund af den lidt tynde krop, men det gør den samtidig ganske let drikkelig.

Beer Here Rynkedyr får 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Købt hos Kvickly i Middelfart til 43,-

Julekalendere med øl

De seneste år er markedet for julekalendere til voksne boomet i mindst ligeså stor grad som markedet for julekalendere til børn.

Lakrids, rom, whisky, sminke, karameller og luksuschokolade, der bare venter på at blive åbnet dag efter dag.

Jeg har i et par år været så heldig at blive begavet med Beershoppens julekalender (altid en god ting ved at have fødselsdag i november).

Den har altid været en positiv oplevelse, både fordi jeg selv har kunnet fremsætte et par ønsker og fordi Henrik fra butikken kender mine præferencer.

Den kommer igen i år med 24 øl på 33 cl, pakket fint ind, nummereret og sat i en trækasse. Pris på 775,- (hvis du ikke er interesseret i trækassen, så bliver det 725,-).

For et par år siden lancerede To Øl deres egen julekalender og den kommer også i år. Jeg ved dog endnu ikke, hvad prisen ender på.

Andre bryggerier forsøger også at springe på vognen, men når vi snakker Refsvindinge (400,-) og Skagen Bryghus (799,-), så bliver det nok en ret hård december at komme igennem.
Der er også en med blandede øl fra 6 danske bryggerier til salg hos Maggies. Den koster 599,- med fri fragt. Men at dømme ud fra det indhold, der står beskrevet på hjemmesiden, så er den i høj grad ikke pengene værd. 

Heldigvis er der andre, der ligesom Beershoppen og To Øl gør lidt mere ud af det.

Boxbeers.dk er nok dem, der (ud fra prisen) går allermest all-in på konceptet. For 999,- får man til gengæld 24 øl, der svinger fra 33cl til 75cl fra hele deres kæmpe sortiment.

Også hos humledrik.dk er de oppe i det prislejde (995,-), og de tilbyder også en løsning, hvor man primært får lyse eller mørke øl eller blanding deraf.

Også Ølhandleren i Hørning har en som koster 748,- med fri fragt.

Bestofbeers i Aalborg har en julekalender på programmet til 695,- med fri fragt.

FLASK i Aarhus har også netop lanceret deres julekalender til 800,-.

Ud fra diverse links ser det også ud til, at Kihoskh i København tidligere har haft en julekalender, men deres hjemmeside melder ikke noget om det pt.

Historien om øl julekalenderen kan vel spores tilbage til første gang Thisted Bryghus pakkede en kasse blandede bolsjer ind i en papkasse og satte numre på. Og den kan man få endnu (300-400,-) (uden at vide det, tror/håber jeg, at indholdet er blevet mere forskelligartet end i begyndelsen).

Mikkeller Bar Aarhus: Et hyggeligt sted, men med rimelig kedelig Voodoo

I den forgangne uge har jeg været på kursus i Aarhus og udnyttede lidt ventetid inden toget til et hurtigt besøg hos Mikkeller Bar i Jægergårdsgade.

Det er mit første besøg i baren, som egentlig minder om Mikkeller Bar i Viktoriagade (København). Rolig, lille og med samme New Yorker/Københavner indretning. Jeg forestiller mig også, at den lider lidt af at være ret crowded på travle dage.

De havde tidligere på ugen haft besøg af Voodoo Brewing Company fra Pennsylvania og deres navn var stadig på halvdelen af hanerne.

Jeg smagte et par forskellige og de var ærligt talt rimeligt kedelige. Det er fedt, at Danmark får smagsprøver af de mange nye bryggerier, men så er det jo heller ikke underligt, at det ikke er alle sammen, der er geniale.

Jeg smagte mig på ingen måde gennem alle i udvalget, så der kan da sagtens være positive overraskelser imellem. Bare ikke i dem, som jeg fik i glasset. De var nok mest det, man vil kalde “average”.

Og når enkelte koster 65,- for 20cl, så føler jeg lidt, at jeg kunne få meget bedre, mere lokalt og til billigere penge.

Mikkeller San Diego Big Hazy

Mikkeller er uden sammenligning den store succeshistorie i den moderne danske ølrevolution.

Med aktiviteter rundt om i hele verden er de også klart Danmarks største mikrobryggeri (lidt af en selvmodsigelse). Men faktisk har Mikkeller ikke selv ejet eget brygværk indtil Warpigs brewpubben åbnede i Kødbyen i København i 2015.

I 2017 åbnede Mikkeller Brewing San Diego så også, hvor Mikkeller brygger øl på Alesmiths gamle anlæg og producerer en lang række nye produkter (jeg er faktisk i tvivl om, hvorvidt der overhovedet har været nogle gengangere iblandt).

De har siden begyndelsen lavet ugentlige releases af deres dåser (oppe på 48 forskellige siden 12. Januar 2017). Og Big Hazy er en af dem.

Billede fra Mikkellers Facebook side

Som en Imperial IPA i New England stilen adskiller Big Hazy sig nok mest ved at være brygget med Lupulin-pulver. Lupulin er det stof som udvindes fra humlen og giver det sin bitterhed. Hvis man tager en humlekogle og gnider den i hænderne, kan man tydeligt se det fine gule pulver, som sidder ved bladenes rod.

Lupulin-pulver har flere fordele for bryggerne:

  • De er mere sikre på, hvor meget bitterstof de reelt set får ud af humlen
  • Færre bladdele i brygget betyder også mere produceret øl, da øllen ikke bliver suget op i det grønne (og det betyder faktisk en del når der er så meget humle i de her øl)
  • Men vigtigst af alt, især fordi lupulin-pulver primært bruges til tørhumling, så fylder det simpelthen meget mindre – så der kan humles ekstra meget! 
Foto fra KENT FALLS BREWING

Øllen er mudret gul med et lille cremet hvidt skum på toppen. Duften har helt klart den her klistrede, fede humleduft, når man hælder øllen op. Den tager lidt af i glasset, men det er nu heller ikke helt unormalt.

Duften præges af harpiks, fyrrenåle, grapefrugt, ferskner og clementiner. Den har en fin grynet fornemmelse (sikkert på grund af havregryn), men virker bestemt ikke tung for sine 10.1%. Faktisk er det ret imponerende, hvor let den glider ned.

Smagen er blid med en god maltet balance og masser af multijuice fra ananas, fersken, grapefrugt og fyrrenåle. Smagen bliver aldrig decideret bitter, men eftersmagen hænger ved som dengang en brygger (Ryan!) lokkede mig til at smage på humleekstrakt. Det var bare bittert, det er det her ikke; det har smagen af humle.

Det giver øllen en blidhed og bløde, som gør den virkelig drikkelig. Det eneste jeg mangler (og det er virkelig småting), er måske en skvis på fylde og en skvis på bitterheden. Men ellers topklasse.

Big Hazy fra Mikkeller San Diego får 🍺🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6)

Købt fra Mikkeller Bottle Shop Aarhus for 75 kroner.

En smagning i Grauballe

I går eftermiddags skulle jeg holde en smagning for Grauballe Bryghus i… Ja, Grauballe ☺️.

Det var en del af byfesten og det er altid dejligt at komme ud til folk og snakke om de øl, der bliver smagt og om øl generelt.

Det er også til smagninger som disse at man som inkarneret ølnørd (gen)opdager, at der stadig er langt til, at Hr og Fru Danmark tager en Berliner Weisse med slåenbær eller en New England IPA ud af køleskabet en lørdag aften.

De smagte på fire øl fra Grauballe Bryghus:

  • Grilløl
  • Hvede
  • Nørrebryg
  • Enebær Stout

Alle fire er fine øl, men de er nok alle lidt “ukomplicerede” for mine smagsløg. I forsamlingen på cirka 20 faldt alle øllene i alles smag – og det er en god ting.

Hvis vi kan få nogle af disse smagere til at vælge Grauballe over Harboe næste gang, så synes jeg, at et lille slag er vundet. Vi får dem nok ikke til at drikke Amager, To Øl, Mikkeller, Dry and Bitter eller Ugly Duck lige med det samme.

Vi skal heller ikke presse nogen ud i noget. Ønsket om bedre øl skal nok komme for den del af dem, der ønsker at komme dertil. Og smagninger som disse kan hjælpe på rette vej.

Og forresten er hvedeøllen fra Grauballe en ganske fin hvedeøl, som ganske få i Danmark laver specielt godt (Indslev undtaget)…