Hvad gør man hvis man får en øl, der tydeligvis er dårlig?

For lidt tid siden fik jeg købt et par flasker Bluestone øl fra Wales i min lokale SuperBrugs.

De så spændende ud og havde et prisleje, som gjorde, at jeg tænkte de var et skud værd.

Jeg købte en Saison og en klassisk britisk red ale.

Da jeg smagte den ret middelmådige saison fik jeg helt klart fornemmelsen af, at der var en mild infektion i øllet. Den var dog stadig drikkelig.

Red alen derimod havde full-blown infektion. Sure bær, våd hund og skarp acetone og æblecidereddike noter. Komplet udrikkelig.

Og hvad gør man så som forbruger?

Er det den sælgende butiks ansvar at undskylde, kompensere og viderekommunikere problemet? Ikke ifølge købeloven, for der er et køb en handel, som der ikke umiddelbart kan fortrydes.

Men så vidt jeg husker fra mine år i butik (inden jeg fyldte 20!), så kan butikken vælge at tro på kunden, yde en ekstra service og kompensere. Men det er ikke noget, de SKAL gøre. Ikke ifølge købeloven. Coop skriver også selv, at de gerne vil have, at man kontakter dem med en reklamation.

SuperBrugsen i Kolding C, som jeg havde handlet hos, var dog ikke sene til at skrive tilbage til mig på Facebook, at jeg ville få en behørig erstatning for min dårlige oplevelse. Da jeg så stod i butikken, fik jeg en gratis Rochefort 10 i hånden. God service!

De fortalte mig også, at de går videre til distributøren eller producenten; men kun hvis de får flere henvendelser. Det er jo sådan set fair nok.

Men hvad er så min pligt som forbruger? Og som selvbestaltet øl-“ekspert”?

Butikken går altså kun videre med problemerne, hvis der altså kommer mere end én klage. Men det er jo hverken alle, der ved, hvordan en infektion smager eller som har tid eller lyst til at klage. Så det er nok kun i meget grelle tilfælde, at et kvalitetsproblem reelt set kommer tilbage til bryggeriet.

Skal jeg så kontakte både butikken og bryggeriet?

I dette tilfælde gjorde jeg det faktisk. Bluestone vendte venligt tilbage med en undskyldning og en mulig forklaring på problemet i deres flaskelinje – uden dog som sådan at erkende et reelt problem.

Igen er de heller ikke forpligtet til noget som helst, men ville faktisk også gerne kompensere mig. Det er jo dejligt, men var ikke min egentlige intention. Jeg ville faktisk helst hjælpe dem med at lave bedre øl.

Jeg har tidligere oplevet bryggerier, der ikke har været nær så imødekommende, når man har kritiseret deres kvalitet. Så det er rart, når bryggeriet som minimum tager henvendelsen til efterretning.

Efter den her oplevelse vil jeg i hvert fald gøre en dyd ud af at orientere både den sælgende butik og bryggeriet i de tilfælde, hvor jeg har drukket en øl med tydelig infektion.

For hvis ikke jeg gør det, hvem gør så? Og hvis ikke bryggeriet får det at vide, så kan de blive ved med at sende dårlige øl på markedet, som måske kunne være undgået.

(Hvis du henvender dig til et bryggeri i denne situation, så husk enten batchnummer eller sidste holdbarhedsdato, så de kan identificere den pågældende produktion).

Et urimeligt pantsystem?

Sammenslutningen Det Fri Øl meldte i torsdags ud, at Dansk Retursystem ønsker at hæve gebyret på ikke-genanvendeligt glasemballage.

De små bryggerier er tvunget til betale stigningen i gebyr på 33 procent. Modsat de store bryggerier har vi ikke mulighed for og råd til at vælge andre typer emballage, fx genopfyldelige flasker og dåser, og dermed slippe for gebyrstigningen.

– Tore Jørgensen, Herslev Bryghus og formand for Det Fri Øl.

Det er en sag, der i dag bliver sendt til minister Esben Lunde Larsen og som bliver bragt i Fødevarewatch, hvor også Danske Ølentusiaster melder ud.

Jeg har taget en snak med Dansk Retursystem om deres side af sagen, da Dansk Retursystem i forvejen er mere eller mindre udskældt i mikrobrygkredse og udlægget fra Det Fri Øl bestemt også virkede som et ret ensidigt angreb.

Dansk Retursystem er ejet af bryggerierne (primært de store), er reguleret af Miljøministeriet og har repræsentanter i bestyrelsen fra dagligvarebutikkerne. Og problemet er, at mange af de siddende bryggerier afgjort vil nyde bedre af den samlede gebyrnedsættelse, end mikrobryggerierne vil*. Og det er det, som har sat sindene i kog (og bragt konspirationsteoretikerne frem).

Hvorfor er det, at I hæver gebyrerne? 

– Faktisk sænker vi gebyrerne samlet set. Gebyrerne falder primært på plastic- og aluminiumsemballage, mens glas er en sværere størrelse. Og vi regulerer gebyrerne, så de svarer til de faktiske omkostninger ved hver enkelt emballagetype, samt værdien af indtægterne fra materialerne, når de sælges til genanvendelse, svarer kommunikationsansvarlig Hanne Luke.

Hvorfor er glas mere problematisk? 

– Vi har kunnet effektivisere rigtig meget i indsamling og genanvendelse af fx plastic og aluminium, da det kan knuses direkte i butikken og derved kan vi transportere meget mere. Det er straks sværere med flasker, som ikke kan knuses ude i butikkerne, og hvor vi skal overholde regler om sikkerhed i forhold til glasskår, høreværn og de samtidig er tungere og fylder meget mere end plast.

Hvorfor er det så ikke alle flasker, der kommer til at stige i gebyr? 

– Gebyrstigningen gælder alle engangsflasker. De almindelige genopfyldelige 33cl flasker kører i et system helt uden om os. Her indhenter bryggerierne selv, renser og genpåfylder.


Så argumentet er, at udgiften til pant hos mikrobryggerierne svarer til den udgift, som Dansk Retursystem som nonprofit virksomhed bruger på at genanvende emballagen. Altså en mere fair fordeling af udgifterne end tidligere.

Så spiller Det Fri Øl fallit i deres argumenter om, at gebyrændringen er konkurrenceforvridende? Kunne de ikke “bare” skifte til at lave øl på dåser eller på 33cl?

Konkurrenceforvridningen er nok ikke så meget på grund gebyrændringen. Den er nok mere en dråbe, der har fået ølglasset til at skumme over. Der har længe været utilfredshed med Dansk Retursystem og deres måde at forvalte virksomhed på – især fra importører og små producenter. Lige præcis dem, der ikke føler sig hørt, når Dansk Retursystem med store bryggerier i ryggen melder ændringer ud.

For et lille bryggeri kan ikke “bare” lægge 300.000 til et dåseanlæg. Og et lille bryggeri, der distribueres til hele landet, kan ikke selv stå for afhentning af 33cl flasker. Det er praktisk umuligt.

Så det er nok ikke det sidste, vi hører til denne sag.

* De store bryggerier har også brands, der har øl på ikke-genanvendelige flasker, som naturligvis også vil blive ramt af stigende gebyr.