Amagers fadlagrede Double Black Mash serie

I fredags satte jeg mig sammen med en flok kammerater for at smage på Amagers Double Black Mash, som er en dobbeltmæsket Imperial Stout.

Den har siden lanceringen været en af Danmarks absolut bedste stouts og er i år for første gang kommet både i 75cl flasker og i 3 forskellige fadlagringer.

Vi smagte alle fire i denne rækkefølge:

Amager Double Black Mash 2020

(🍺🍺🍺🍺🍺 ud af 6)

Vi startede med den ikke-fadlagrede version, som jo på ingen måde skuffede. Masser af potent alkohol, ristede malte, lakrids og chokolade i ekstremt velafmålt balance.

Man kan måske sige, at den virker en smule pebret, når man skal op i 150,- for de 75cl, når en 50cl tidligere år er gået for cirka 75,-.

Amager Double Black Mash 2020 BA Cedar

(🍺🍺🍺🍺 ud af 6)

Versionen på cedar-træ var helt klart den version, som skubbede øllen allermest i en anden retning end originalen. Her er der masser af træ, hvid peber og spiciness, som slet ikke er at finde i originalen.

Det endte med at blive ret omsonst at tage billeder af hver øl; de så 100% ens ud…

Der er helt klart masser af karakter og det er faktisk ret vildt, at fadlagringen kan trække øllen så langt i en anden retning end originalen. Men det fungerer alligevel ikke helt. Cedartræ fungerer sublimt til humlede øl (i det hele taget til lyse øl), men her forstyrrer det altså mere end det forstærker.

Amager Double Black Mash 2020 BA Cherry Mead

(🍺🍺🍺🍺🍺+ ud af 6)

Denne version er lagret på fade, der tidligere har indeholdt Copenhagen Mead Companys Kirsebærmjød. Jeg havde frygtet, at der ikke var så meget karakter fra fadet, da det skulle tage smag fra en mindre potent spiritus.

Men her blev jeg gjort til skamme. Der var masser af fed sødme og faktisk en del honning til stede. Helt klart noget, der tilføjer spændende dimensioner til den oprindelige øl. Og så er der faktisk også en masse kirsebær tilbage, som giver en elegant syrlighed, som faktisk gør den her version til den klart mest drikkelige; farligt drikkelig, faktisk.

Amager Double Black Mash 2020 Bourbon

(🍺🍺🍺🍺🍺🍺 ud af 6)

Så slutter vi hvor Amager i høj grad tager originalen og så lægger på i de samme smagsnuancer. Faktisk blev vi enige om, at Amager ikke lagde til, men i stedet gangede op.

Bourbon-fadlagringen er ramt fuldstændig spot-on. Den er blød, har masser af vanille, elegant tørhed fra egetræ og så er alle originalens nuancer bare ganget op i en fantastisk “sipable” øl til ildstedet. En helt fantastisk øl, som Amager har begået!

Det er absolut en sjov serie at smage, men det er også en rimelig stor udskrivning at lægge de 700,-, som 4 flasker koster. Vores blev nydt i Beershoppen (og købt der) og de har vist stadig nogle sæt tilbage. Det ser også ud til, at KØL har nogle tilbage.

Årets ølnyhed 2017: Udvælgelsen

I går lørdag var jeg sammen med en gruppe blogger, øldommere og øvrige medlemmer fra Danske Ølentusiaster for at udvælge de øl, som medlemmerne derefter skal stemme om for at vælge vinderen.

Vi havde ansvaret for at udvælge 3 øl blandt 19 forskellige i kategorien mellem 4% og 7%. Smagningen foregik blindt, så vi ikke var farvede af stilarter og bryggerier.

Det er ingen hemmelighed, at en stor del af udvalget var IPA’er, og det viste sig faktisk rimeligt nemt at udvælge 2, hvorefter den sidste kandidat var genstand for lidt mere debat.

Danske Ølentusiaster udmelder inden længe, hvem de tre øl er samt de tre kandidater under 4% og de 3 kandidater over 7% (som en tilsvarende gruppe i København identificerede).

De i alt 9 øl skal lokalafdelingerne så smage på og stemme på deres favorit.

I det hele taget så er valget af Årets Ølnyhed markant anderledes end de seneste par år. Det er gjort efter stor kritik og simpelthen for at foreningen kan kåre en vinder, som den reelt kan stå inde for.

Første fase var at bryggerierne skulle indmelde deres egne kandidater, dernæst kunne medlemmerne indstille deres egne favoritter.

Den liste blev så reduceret ved at fjerne øl, der reelt ikke var introduceret i 2017. Dernæst fjernede Danske Ølentusiaster øl, hvor bryggeriet ikke kan garantere, at øllen var tilgængelig til disse smagninger og til de lokale smagninger. Derfor endte vi på 19 eksemplarer.

Som skrevet så skal de endelige 9 øl smages lokalt og som noget andet nyt, så er det kun deltagere i disse smagninger, der kan få mulighed for at stemme.

Der bliver i hvert fald spændende, om både medlemmer, foreningen og bryggerierne ender med at være mere tilfredse med resultatet i år.

Velbesøgt opvarmning til Øllets Dag

I går aftes var Beershoppen vært for at varme op til Øllets Dag (i dag).

22 glade ølgæster var mødt op til at smage på to retninger indenfor øllets verden:

  • Først begav de sig ud i øl, hvor der er puttet noget i
  • Dernæst gik de videre til øl, der er puttet i noget (fadlagrede)

Ud over de øl, som Beershoppen havde valgt til dagen, så var Frederik Hoppe også til stede for at præsentere fire af hans egne øl (Hoppe.Beer) i forbindelse med smagningen.

Der var flere højdepunkter mellem de udvalgte øl til smagningen:

  • Billionaire: Wild Beers fantastiske Imperial Stout med karamelliseret miso og Tonga bønner
  • Sigtebroad: Amager Bryghus’ dejlige NE-IPA, som du kan læse mere om her.
  • Maiden: Siren Craft Brews årlige Barley Wine (denne fra 2016)

Alt i alt en passende opvarmning til Øllets Dag.

Og det er endda på en aften, hvor der var vigtige udsendelser i fjernsynet…

… Ja, det er Sirens Barleywine, der bliver forsøgt som støtte til fodboldkampen…

En smagning i Grauballe

I går eftermiddags skulle jeg holde en smagning for Grauballe Bryghus i… Ja, Grauballe ☺️.

Det var en del af byfesten og det er altid dejligt at komme ud til folk og snakke om de øl, der bliver smagt og om øl generelt.

Det er også til smagninger som disse at man som inkarneret ølnørd (gen)opdager, at der stadig er langt til, at Hr og Fru Danmark tager en Berliner Weisse med slåenbær eller en New England IPA ud af køleskabet en lørdag aften.

De smagte på fire øl fra Grauballe Bryghus:

  • Grilløl
  • Hvede
  • Nørrebryg
  • Enebær Stout

Alle fire er fine øl, men de er nok alle lidt “ukomplicerede” for mine smagsløg. I forsamlingen på cirka 20 faldt alle øllene i alles smag – og det er en god ting.

Hvis vi kan få nogle af disse smagere til at vælge Grauballe over Harboe næste gang, så synes jeg, at et lille slag er vundet. Vi får dem nok ikke til at drikke Amager, To Øl, Mikkeller, Dry and Bitter eller Ugly Duck lige med det samme.

Vi skal heller ikke presse nogen ud i noget. Ønsket om bedre øl skal nok komme for den del af dem, der ønsker at komme dertil. Og smagninger som disse kan hjælpe på rette vej.

Og forresten er hvedeøllen fra Grauballe en ganske fin hvedeøl, som ganske få i Danmark laver specielt godt (Indslev undtaget)…