Decideret Cider

Jeg fik for efterhånden noget tid siden købt mig en Decideret Cider #1 hos Kihoskh i København.

Decideret er et af de nye københavnske ciderier, som lægger sig i slipstrømmen bag Æblerov og producerer vildgæret cider på overskudsæbler.

Det er en dejlig tanke, at vi kan få benyttet flere af vores frugter på den måde og det giver bestemt også en bestemt karakter til de cidere, som bruger den slags æbler.

Cider #1 er lidt bleg gul med et skum, der hurtigt forsvinder. Duften er en smule til den søde side. Lidt sukker og overmoden, fed æble. Der er også en lille fornemmelse af svovl (som godt kan minde lidt om prut 😊).

Cideren er livlig og føles en smule tynd. Smagen er blid og faktisk ikke specielt sød men til gengæld byder den ind med en fin, zesty syrlighed.

Den er fin, men skal være glad for sin zesty syrlighed for ellers var der ikke så meget at hente. Det er slet ikke på niveau med de seneste, men okay.

Decideret Cider #1 får 🍺🍺🍺 (ud af 6).

Ebeltoft Gårdbryggeri Cidre

I min jagt på de bedste danske cidere, skal turen naturligvis også gå til Ebeltoft Gårdbryggeri.

Bryggeriet har de seneste par år genopfundet sig selv som et af de absolut bedste humle-fokuserede bryggerier i landet. Men det er ikke alt, hvad de kan.

Deres Saison er lækker, men især Le Sacre, som er en farmhouse saison er helt sublim i Danmark.

Jeg håber Cidre kopierer en del fra Le Sacre.

Cidre (Demi-sec) er mørk gylden med masser af bobler, der glædeligt konkurrerer om først at bryde overfladen.

Duften er fed, masser af moden æble, træ, Brett, mild svovl, let melon.

Der er godt med brus i, fylden er let og drikkelig og afslutningen er dejligt tør.

Smagen er elegant, stadig fin æblesødme tilbage med lidt pære og melon. Der er en dejlig skarp syrlig note til at begynde med, og så er afslutningen virkelig godt tør. Der er fornemmelser af de tørreste hvidvine og masser af fadlagrings-træ-noter (uden at cideren har set skyggen af et træfad).

Ebeltoft Cidre Demi-Sec er virkelig lækker; og formår at bringe en del ‘farmhouse’ ed sig. Den får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Kan tyskere lave cider?

Da jeg for noget tid siden besøgte CITTI i Flensborg, fandt jeg noget så sjældent som en tysk cider fra en lille producent.

Elbler fra Hamburg er startet i 2012 og er Tysklands første lille ciderproducent.

Jeg købte en flaske af deres Flut, som jeg skriver lidt om nedenfor. Anmeldelsen kommer lidt i forlængelse af mit indlæg om cider og terroir.

Flut står rigtig flot i glasset, skummet bruser fint og forsvinder hurtigt. Duften er umiddelbart ret sød. Der er lidt noter af æble-vingummi og friske grønne æbler.

Cideren er ret fed og oliet i sin fylde. Det er ret imponerende for de 5%.

Smagen er mindre sød end duften, men fornemmelsen er stadig meget fed og oliet.

Der er ikke nogle deciderede trænoter eller egentlig tørhed, men den formår også ikke at blive for sød.

Afslutningen er fint let bitter og mildt syrlig.

Den kan ikke helt sammenlignes med franske, engelske eller for den sags skyld danske cidere. Og den er heller ikke tæt på de søde alko-pops cidere som Somersby. Den er faktisk helt sin egen lige midt imellem de forskellige stilarter.

Elbler Flut får 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Bøgedal byder på surt

For efterhånden alt for længe siden besøgte jeg det idylliske Bøgedal ved Vejle Ådal for en snak om bryggeriet og også om Bøgedals nye, sure øl.

Jeg var så heldig, at jeg kunne købe et par versioner hjem fra Bøgedal selv og supplere hos Havnens Vin og Tobak inde i Vejle, så jeg havde det komplette sæt af de første fire.

Når vi snakker sure øl fra Bøgedal, så er vi hverken i nærheden af belgisk Gueuze, Berliner Weisse eller Gose. Nej, de er helt deres egne.

Faktisk er de gæret på frugt, der er fermenteret med gårdens egen, gamle surdejskultur.

Nærmeste stildefinition er nok enten klassiske belgiske farmhouse ales, altså saison’er med vildgærskulturer og fadlagring blandet ind. Nogle af dem minder også om de bedste første versioner af American Sours, hvor frugtsyren ofte dominerer sammen med træ. Men alligevel er Bøgedals eksperimenter helt sine egne.

Bøgedal Sour #1

Ligesom Bøgedals øvrige øl er der ikke meget, der afslører detaljer om brygget, bare et batchnummer, lidt om gæringen og tiden på træ.

#1 er en livlig fætter, der absolut gerne vil ud af flasken. Den er lidt mudret gul i glasset; sikkert fordi karboneringen har hvirvlet lidt gær op.

Duften har en lækker jordet funkiness iblandet rosenblade. Der er masser af citronsyrlighed og en smule petroleum, som sandsynligvis er et biprodukt ved fadlagringen.

Øllen er let perlende, dejlig tør med en god oliet fornemmelse.

Smagen har Bøgedals karakteristiske fede, dej-agtige malt i centrum. Uden om den danser en ganske tilbageholden syrlighed. Der er skræl fra grønne æbler, blodappelsin og en hel del vanille.

Afslutningen får en lækker fed vinøsitet. Giver virkelig lyst til et glas mere.

Bøgedal Sour #1 får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Bøgedal sour #2

Der er også en del aktivitet i Sour #2. Denne gang er vi ovre i en mere dyb orange farve med en lille skumkrone.

Der er en let jordethed til duften sammen med friskbagt brød, apple crumble, appelsinskal og faktisk lidt humle; men det er også den eneste af de sure, som er tørhumlet.

Mundfylden bliver lidt ødelagt af en ret kraftig karbonering, men formår at fremstå let olieret.

Smagen er domineret af egetræ, vanille og byg. Der er en underliggende note af whisky og en mildt harpiks-agtig humletone.

Surheden er meget tilbageholden og minder nok mest om en fadlagret saison eller Biere de Garde. Desværre ødelægger den kraftige kulsyre lidt af oplevelsen.

Bøgedal Sour #2 får 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Bøgedal sour #3

Sour #3 er mere tilbageholden end de to forrige og står flot i glasset som klar gylden med et lille hvidt skumhoved.

Der er duft af æblecider, kirsebærsten, en let svovlnote og en rimelig fremtrædende mælkesyre. Den skiller sig markant ud, både i dens power og er også den første, hvor man kan fornemme, hvor gæren er kommet fra. Her er det fra fermenterede kirsebær og det skinner igennem.

Der er fin karbonering og en meget tør og dejlig cremet fylde.

Smagen er yderst balanceret, let frugtet syrlighed; igen skinner der lidt kirsebær igennem. Den er også mildt bitter og har noter af druer som en tør Riesling.

Den er måske lidt lettere i fornemmelsen end #1, men til gengæld formår den at bringe rigtig mange nuancer ind i det samlede smagsbillede uden at det på noget tidspunkt stikker af.

Afslutningen er dejligt funky og nuanceret syrlig. Det er i høj grad denne, der minder mig mest om lambic.

Bøgedal Sour #3 får 🍺🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Bøgedal sour #4

Også Sour #4 står flot gyldent i glasset med en lille hvid skumkant ovenpå.

Denne gang er det dog ekstremt tydeligt, hvordan gæren er opformeret. Duften er domineret af masser af solbær; eller faktisk helt den samme duft, som bladene på solbærbusken.

Der er også god funk, egetræ, frisk citrusfrugt og fyrrenåle.

Øllen er igen livlig men formår at sikre en god tørhed og cremet fylde.

Blid syrlighed i smagen; svag mælkesyre og god frugtsyre. Der er fin funk og faktisk også lidt bitterhed. Solbærbladene går igen i smagen og får næsten et mynte-aftigt udtryk blandt fine noter af egetræ og vanille.

Afslutningen er fin, tør og let syrlig og faktisk ganske bitter.

Det er klart den, som har mest karakter fra sin gær, men den er måske lidt for afdæmpet.

Bøgedal Sour #4 får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

En crowdfundet ciderrevolution

I oktober sidste år dukkede der en crowdfunding mulighed op på Coop Crowdfunding for “ægte dansk cider”.

Jeg har smagt på resultatet og taget en snak med Kristoffer, som er den ene af de to bagmænd (den anden hedder Paw).

Vurderingen af de absolut fremragende cidere (for der viste sig at være to) kan I læse længere nede.

Hvordan kom crowdfundingen med COOP på plads? 

“Det var lidt af en tilfældighed, at aftalen med COOP kom i stand.

Vi var ude at lave en cidersmagning for deres digitale bureau, og de spurgte,
om vi ikke havde lyst til at lave et projekt på den crowfundingplatform, de netop havde udviklet.

Herfra kom vi i kontakt med de rette personer, hvilket senere resulterede i Crowdfundingen.

Vi er i dialog med Coop om at begynde at sælge nogle af ciderne igennem dem.”

Hvor meget indflydelse havde I på processen med ciderne?

“Vi har haft stor indflydelse på ciderprocessen. Vi havde selv brygget
hjemme på kollegiet og fundet frem til hvilke æblesorter, vi gerne ville
bruge.

Vi har under hele forløbet været i tæt dialog med Damien (ciderproducenten), og forsklaret hvilken smagsprofil vi ville opnå, og dermed hvor meget restsukker og alkohol vi ville have i cideren.”

Hvad er planerne fremadrettet?

“Nu skal vi rigtigt ud til folket.

Første runde crowdfunding handlede primært om at få testet om folk kunne lide, det ciderudtryk vi søgte.

Det har vi på alle måder fået bekræftet, så nu handler det om, at nå ud til flere folk og forhåbentlig også flere butikker. Vi planlægger derfor også at lave en ny crowdfunding, så vi kan få lavet endnu mere cider.”


Som skrevet tidligere, så fik jeg mulighed for at smage to cidere, for drengene havde også lavet en version på halvt franske cideræbler og halvt danske æbler.

100% Danske æbler (5,5%)

Cideren er bleg i farven, især set ved siden af den franske. Den er også lidt mere klar.

Duften er sødlig af dejlig æble. Der er endda noter af pære, lidt egetræ og honningmelon.

Mellem karbonering og en rigtig fin fylde. Smagen byder på sødt æble, igen lidt pære og melon og en balanceret tørhed, som dog godt kunne have været mere udtalt.

Der er en gennemgået markant (men balanceret) frugtet syrlighed, som virkelig fungerer godt.

Ciderevrevolution Danske Æbler får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Danske/franske æbler (4,5%)

Cideren er flot strågul og ret meget karboneret, så proppen flyver.

Der er meget æble i duften, som ikke er så sød som den danske, men mere en fed og lidt overmoden fornemmelse.

Den er livlig men formår at beholde en fin fylde.

Smagen er balanceret med sødlig fed æble, egetræ og en svag svovlnote.

Ciderrevolution Danske/Franske Æbler får 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Klassiker: Saison Dupont

Nu er det efterhånden ved at være et stykke tid siden, at jeg præsenterede en af mine klassikere.

Så jeg vil benytte chancen til at besøge Belgien på ny og trække et vaskeægte mesterværk ud af ærmet.

Dupont er et hæderkronet bryggeri, som især er kendt for deres fantastiske, ekstremt rene og skarpe saison-øl. Og flagskibet er Saison Dupont.

Saison er traditionelt den øl, som blev brygget på gårdene, så sæsonarbejderne kunne få lidt let at drikke. Gæret ved ret høj temperatur og med en meget ren maltprofil og en rimelig skarp, let-bitter humleprofil. Humlen var ofte ovre i de græssede nuancer, men og gerne lidt fyrrenåle og frisk frugt. Og den høje gæringstemperatur gav markante estere med smag af pære og æble.

Saison er efterhånden blevet en stor stilart og der er utroligt mange varianter blandt alverdens bryggerier.

Men her har vi formentlig den bedste “old-school” saison, der findes.

Det er en smuk strågul øl i glasset med et tæt, hvidt skum, der minder om piske æggehvide.

Maltprofilen er skarp og ren, friskklippet græs, hvid peber, pistacienødder og fyrrenåle.

Det er en livlig øl med mange bobler og den fremstår dejligt tør og ret cremet.

Smagen har en lækker frisk maltethed, let kiks og så det her markante, unikke strejf af hvid peber. Der er noter af citrus og endda et svagt strejf af hyldeblomst.

Superlækker, kraftigt bitter afslutning, som bare hænger ved. Lækker.

Saison Dupont får 🍺🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Dry hopping Styrian Eureka

Ikke nok med, at Saison Dupont er så fantastisk som den er, så udgiver Dupont hvert år en speciel, tørhumlet version på 37,5cl flasker.

2017 udgaven var med en ny slovensk humle, Styrian Eureka, som er kraftigt bitter, men også meget aromatisk.

Den tørhumlede øl står en smule mere støvet i glasset med samme, markante, hvide skum, som man føler kunne hænge som en sky over øllen i dagevis.

Duften har dejlig frisk humle, citrus, røde bær, friskslået græs, melon, lidt harpiks og faktisk en smule oregano. Så tørhumlingen har bestemt haft sin effekt.

Den er lidt lavere karboneret end originalen og føles måske en smule mere cremet.

Smagen er domineret af den søde, rene malt men også let citrusset, frisk humle. Lidt kiks og mild pepper.

Super lækker, men føles faktisk mindre bitter end originalen. Så originalen er marginalt foretrukket.

Saison Dupont Cuvee Dry-Hopping Styrian Eureka får 🍺🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Den nye version af single hop øl

Single hop øl, altså øl, der kun har én type humle, har været omkring længe.

Flere bryggerier, blandt andre Mikkeller, har endda lavet single hop serier. Det er den samme grundøl med hver sin humle. Så man har mulighed for at smage, hvilken forskel der er på en øl med amerikanske Amarillo og den New Zealandske Nelson Sauvin humle.

Netop Mikkeller har nu taget single hop konceptet endnu længere. De har lanceret deres Hop Terroir serie, hvor jeg var heldig at skaffe mig to med Amarillo.

Og nu tænker du måske “samme grundøl med samme humle?” Og ja, begge øl var single hopped med Amarillo. Den ene humle var dog fra Idaho og den anden fra Washington.

Så det er altså det terroir (jordbunden, vejret, errigeringen) som betyder noget. Ikke hvilken sort, humlen har.

Og betød det så noget? Jeg smagte dem ved siden af hinanden og jeg kan definitivt fastslå, at ja, det betød en del!

Begge øl var mudret mørk gul med et stort, men lidt kortvarigt skum.

I Idaho versionen er duften præget af havre, grape, let abrikos og frisk citrusfrugt.

Smagen har dejlig frisk humle, ganske fin bitterhed. Her skinner havren alligevel en del igennem. Humlen er primært citrus men også med noter af petroleum (det er altså ikke negativt 😊).

Der er dog noget mere punch på Washington versionen. Mere bergamotte, citrus, let græs og mere “dank”, som det hedder (duften kan nok bedst beskrives som ‘fedtede citrusfrugter’).

Smagen er virkelig lækker, meget friske humlenoter, grapefruit, fersken og bergamotte. Igen er bitterheden god og faktisk mere fremtrædende end i Idaho.

Humlen virker ganske enkelt til at være udnyttet betydeligt bedre, være friskere og langt mere aromatisk i Washington versionen.

Mikkeller Hop Terroir Amarillo Idaho får 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Mikkeller Hop Terroir Amarillo Washington får 🍺🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Horn Cider

I forlængelse af mit indlæg om den danske cider: O Cider, where art thou!? har jeg været så heldig at få min fingre i to forskellige cidere fra Horn Cider fra Låsby i Midtjylland.

Hos Mahlers Vinhandel i Aarhus købte jeg en Ydun cider årgang 2014.

Jeg smagte Idun ved siden af min egen cider fra sidste år (det er min cider til højre på billedet). Min cider er lavet udelukkende på Belle de Boskoop ligesom Idun er (som også har Bramley i – og honning).

Idun er flot gylden. Duften er dejlig med frisk grøn æble og en klat honning. Cideren er ganske livlig med en fin tør og ganske olieret mundfylde. Smagen har faktisk en del sødme, honningen skinner en del igennem, let pære. Der er en smule syrlighed og en god tørhed. Men den er godt nok ret sød.

Idun fra Horn Cider får 🍺🍺🍺 (ud af 6).

Min egen cider er mit første forsøg og er gæret helt ud, så der er virkelig meget tørhed. Den er ikke noget mesterværk, men der er en frisk jordethed over den og en del frisk syrlighed. Den har udviklet sig meget positivt gennem det seneste års lagring. Så det er helt sikkert noget, der skal forsøges igen. Faktisk var den en bedre cider end den fra Horn Cider.

Den anden cider, jeg fik prøvet fra Horn Cider var deres nye Å cider, som var på fad hos Mikkeller Bar i Viktoriagade i København.

Jeg smagte cideren sammen med en Dobbelt IPA fra Stigberget og en Bourbon Barrel-aged Imperial Stout fra Modern Times fra San Diego.

Og den vigtigste pointe her er, at cideren helt klart var bedre end de to øl og også klart var den, som jeg ville bestille en ekstra af.

Å cideren til højre vandt klart over dobbelt IPA og Imperial Stout

Å cideren er strågul med en lidt grønlig nuance. Der er dejlig sød grøn æble i duften med en smule pære og en let mælkesyre note. Cideren er livlig og har en dejlig tør og ganske fed fornemmelse.

Smagen er især lækker med en dejlig skarp syrlighed i begyndelsen ligesom skrællen på grønne æbler, der ikke helt er modne endnu. Der er en god sødme i midten, hvor der er lidt pære-noter med. Afslutningen er fuldfed med en virkelig forfriskende syrlighed.

Den minder mig mere om de spanske cidere i sit syrlig indtryk, men har mere liv end de normalt har. En virkelig lækker cider.

Horn Cider Å Cider får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6)

O Cider, where art thou!?

Jeg mødtes med en flok gode venner til en fødselsdagssmagning for et par weekender siden. Der var (naturligvis) en del øl i køleskabet, men der havde også sneget sig et par cidere ind med øllene.

Først smagte vi en tør (sec) cider fra Ebeltoft Gårdbryggeri. Brygget I 2013 af DR’s “Bonderøven” i samarbejde med bryggeriet. Til trods for dens alder viste cideren sig frisk, virkelig tør og med et godt strejf af både træ og frisk æble.

Dernæst faldt valget på en cider fra Bellot, der er et relativt nyt cideri i Danmark. Flasken var fra Beershoppen i Kolding. Cideriet ligger lidt utraditionelt for fransk cider hverken i Normandiet eller Bretagne, som ellers er de mest kendte ciderområder i landet. I stedet ligger Bellot i Champagne-Ardennes (i den sydlige del).

Bellot cideren bar tydelig præg af langt mere sødme end den danske. Faktisk meget lig mange andre danske cidere (fx dem fra Ørbæk). For at lave så søde cidere skal der enten nogle helt specielle cideræbler til, som ikke gærer helt ud eller gæringen skal stoppes inden den er færdig. Bellot cideren smagte klart som det sidste – og det virker nogle gange lidt ufuldendt.

Jeg foretrækker klart cidere, hvor gæren sammen med fx lagring på træ gør den tør (som Normanniske cidere) eller syrlig (som Asturiske cidere).

Og det kan undre mig, at et land som Danmark med sine relativt store æbleproduktion ikke har en mere markant produktion af cidere. Er det fordi alle anser cidere som alkopops ligesom Somersby? Eller fordi de færreste helt forstår nuancerne nok til at lægge over 100,- for en cider some Ebeltofts eller dem fra fx Dupont?

I Danmark har vi Fejø æblet, som er fremragende til cider-produktion. Fejø cider laver selv ret gode cidere, hvor æblet klart giver en unik (dansk) karakter.

Men mon ikke vi har mange andre æbler, der kan bruges?

Faktisk viser det sig allerede, at der er en del “i gære”. En række producenter er i gang med at skabe en ny forståelse for cider, blandt andet ved at fokusere på at bruge nedfaldsæbler eller æbler, der ikke er “kønne” nok til at sælge. Det er lige i tidens ånd med at undgå madspild.

Det er producenter som Æblerov, Holm Cider og Decideret Cider. Og netop de tre producenter har forsøgt at skabe mere fokus på cider ved at afholde den første ciderfestival i Danmark den 26. august i år.

Jeg har talt med Cornelius fra Decideret Cider om festivalen:

Havde I mange besøgende? 

Vi havde omkring en 800-900 besøgende på dagen og vejen delte mange smagsprøver ud. Hvor mange er svært at sige. Hvis vi antager 800 personer, der hver får gennemsnitlig to smagsprøver hos de 24 producenter, så bliver det 38400 smagsprøver. Mine matematiske evner er begrænsede, så jeg ved ikke, om det holder stik. Så har alle deltagere ikke smagt hos alle producenter, så siger vi 30.000 smagsprøver, er det nok ikke helt galt.

Havde I flest danske gæster eller var de mere internationale? 

Det er min opfattelse, at det hovedsageligt var danskere, der var gæster, men qua festivalens centrale placering, kom mange udlændinge også forbi – dog uden at smage, der man skulle have billet til smagningerne.

Oplever I en stigende interesse for dansk cider? 

Vi oplever helt bestemt en stigende interesse for både dansk og udenlandsk cider. Og det er både fra restaurationer, barer og almindelige mennesker.

Vender ciderfestivalen tilbage til næste år?

Vi gentager med 99,9 % sandsynlighed festivalen igen næste år.

Se en video fra festivalen her.


Et andet cideri, som prøver at skabe den danske cider kultur er HORN Cider. Kristoffer fra HORN Cider fortæller også om, hvordan de forsøger at skabe en unik karakter i deres cidere:

Benytter I udelukkende danske madæbler til jeres cider? 

Vi benytter kun danske æbler! Alt vores grundvin er fremstillet på 1/3 Belle de Boskoop 1/3 Bramley og 1/3 søde spiseæbler i en god blanding.

På hjemmesiden står der, at I gærer naturligt. Arbejder I så med temperaturstyring?

Vi kan ikke præcist kontrollere temperaturen,  når vi gærer fordi vores produktion foregår i gamle staldbygninger uden opvarmning. Vi forsøger at gære så koldt som overhovedet muligt og presser og gærer derfor stort set kun i december, januar og februar.

Oplever I en stigende efterspørgsel? 

Ja, vi oplever en dejlig stor efterspørgsel på vores produkter.


Jeg vil prøve at høre flere ciderproducenter om det – og også nogle bryggerier om, hvorfor de ikke forfølger cider som produktområde.

Så der kommer helt sikkert mere om cidere senere.