Mere lokal cider

Jeg var for nylig igen forbi Wichmanns Cideri her i Seest.

NB! Den 17. august holder Beershoppen cidersmagning, hvor 2-3 cidere fra Wichmanns vil indgå.

Ud over at smage et fint udvalg af deres cidere fik jeg mulighed for at gå en tur blandt deres æbletræer og se på bistaderne.

Til trods for den relativt sene nattefrost, som vi har haft i år, ser det heldigvis ud til, at de fleste træer i æblelunden bærer godt med frugt.

Indendørs igen smagte vi på 5 cidere i alle varianter. Der var søde, der var tørre, der var lette og der var tunge. Alle var gode, men det virkede tydeligt, at en relativt nylig mulighed for at degorgere ciderne har givet endnu et kvalitetsløft. Det var i hvert fald den degorgerede cider (38d), der står klarest i hukommelsen.

Jeg købte mig en anden degorgeret cider med hjem, som faktisk var den samme cider som den 38d, jeg smagte hos Wichmanns. 38d er gæret med vingær og 43d er gæret med cidergær.

Wichmanns Cider 43d

Cider 43d var noget tørrere end jeg husker 38d. Der var gode bobler, masser af grøn æble og på grund af tørheden ikke helt så meget fedme, som 38d havde. Cidergæren havde tydeligvis gnasket på nogle sukkerarter, som vingæren ikke ønskede at spise.

Der var en god, hængende eftersmag, hvor der blev spillet ind med en smule pære, lidt stikkelsbær og grønne jordbær.

Alt i alt et dejligt glas cider.

Der er æbler i gære på Østfyn

Forleden var jeg forbi Øksendrup Cider syd for Nyborg og besøge Ditte og Sigurd, som står bag det nye cideri.

Den langsomme start

Indtil videre har Øksendrup lanceret en enkelt demi-sec cider, som er lavet på æbler fra Lolland og brygget på cideriet på Fejø (Fejø Cider). Den kan I læse mere om sidst i dette blog-indlæg 😊.

For det er en lang proces at starte et komplet cideri op. Det hele startede med, at de gamle, krogede æbletræer i haven gav et stort udbytte.

Vi startede ud med at lave cider på æblerne i haven og det var en stor succes. Det var det, der plantede kimen til der, hvor vi er nu.

Sigurd

Det var oplevelserne med hjemmebrygget cider og muligheden for at købe et stykke land skråt overfor deres hus, som virkelig satte det hele i gang.

At lave cider adskiller sig fx fra at brygge øl ved, at man ligesom kun har ét skud i bøssen hvert år. Selv om vi eksperimenterer med sammensætningen af æbler, så er det ikke bare sådan at gentage forsøget.

Sigurd

Så det var vigtigt, at Øksendrup Cider skulle baseres på rigtige cideræbler.

På det indkøbte stykke land står der derfor nu 400 æbletræer af engelsk og fransk afstamning; alle sammen med deciderede cideræbler. Både Ditte og Sigurd (Sigurd er halvt englænder) har en forkærlighed for cidere lavet på rigtige cideræbler og tror ikke helt på cidere af de rent danske æbler.

Men det er ikke utænkeligt, at vi supplerer æblelunden med et par danske sorter på et senere tidspunkt.

Ditte

Beplantningen af æblelunden har også lært de to musikere en del om at drive en naturlig produktion. Så de har moret sig og kæmpet med at sætte rådyrhegn op, lære om jordbunden, finde den rette flis til at sikre den rette svampevækst og også tænke i muligheder for at tiltrække naturbier (fx med kløver i græsset).

Så der er mange ting, der skal tænkes ind, før man kan blive selvforsynende.

Crowdfunding til nyt cideri

Sigurd og Ditte ville rigtig gerne have deres eget cideri og prøvede at skaffe kapital til det via crowdfunding på Kickstarter. Og det var der mange, der syntes var en god idé. Allerede 14 dage inden dealine var alle de nødvendige investeringer i hus og planerne for cideriet kunne begynde.

Så nu bliver der bygget et 82 kvadratemeter cideri bag huset, som giver Ditte og Sigurd mulighed for at producere mellem 6.000 og 10.000 liter cider om året når det når fuld produktion.

Vi håber på, at vi kan tilbyde et produkt til næste år, men det bliver nok igen med andre æbler end vores egne. Men der er mange plantager her omkring og vi kan også få æbler fra Lolland igen.

Sigurd
Sigurd klipper et par podekviste til mig

Besøget sluttede med en ekstra gave til undertegnede, da Sigurd tilbød mig et par podekviste af deres franske Bedan og deres engelske Dabinett æbler. Jeg takkede naturligvis ja med det samme og kvistene er allerede sat på mit 60 år gamle Belle de Boskoop træ i haven.

Øksendrup Cider Demi-Sec 2017 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6)

Cideren er flot med masser af bobler, der dovent svømmer op og bryder overfladen. Duften er sød af overmoden æble med mild frisk syre og lidt undertoner af kanel og kandiseret æble.

Karboneringen er perfekt afstemt, flot fed fylde og stadig livlig.

Smagen er elegant, balanceret, ganske sød, røde æbler, igen en undertone af kanel og vanille. Der er tilstrækkelig syre til at skabe balance, men det er dog stadig en cider til den søde side, men absolut strålende.

Cider i forårssolen

Et cideri (næsten) i baghaven

Facebook er en gang imellem en god ting 😉. Her opdagede jeg, at der her i Seest for nyligt er åbnet et cideri; Wichmann æblecider.

Cideriet ligger lige ned til Hylkedalen og har en del træer i æblelunden. Jeg er sikker på, at jeg vender tilbage til Wichmann, når træerne blomstrer og solen skinner!

Jeg købte mig tre forskellige flasker cider med, som jeg skulle dele med gode venner nytårsaften; og cider er et dejligt alternativ eller supplement til champagnen!

Generelt er det rigtig gode, velbryggede cidere. Jeg har dog vendt tilbage til Wichmann om at reducere headspace (hvor meget plads der er til luft/co2), da flaskerne skød propperne af fuld knald (nu var det jo nytår, men det var på grænsen til at være farligt!)

Wichmann Cider #43: Den mindst imponerende af de tre cidere. Sød med en undertone af mint og vingummi.
Wichmann Cider #43: 🍺🍺🍺+ (ud af 6)

Cideren er lavet med 50% Filipa og 50% Jonagold æbler og er gylden med et lille, blivende white skum på.

Duften har syrlig æble, undertoner af pebermynte og noter af mere overmoden frugt.

Den er livlig, men selve cideren er ikke karboneret for meget og det giver plads til en fint olieret mundfylde 😃.

Smagen er ret sød, masser af grøn æble, igen en strejf af pebermynte. Generelt er den ret sød og man sidder lidt tilbage med fornemmelsen af æblevingummi fra Eldorado-posen fra Haribo

Wichmann Cider #19: Den bedste af de tre cidere. Den mindst søde og rigtig frisk.
Wichmann Cider #19: 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6)

Æblesaften til denne cider har været opkoncentreret ved at frysedestillere, så der er mere sødme end ved at bruge mosten frisk.

Cideren er gylden med en svag haze og et stort, boblende hvidt skum på toppen. Duften er domineret af røde efterårsæbler, en smule hindbær og syrlig æbleskræl.

Boblerne er velbalancerede og giver en god fornemmelse med en fin olieret mundfylde.

Smagen er sød, især i begyndelsen. Den får skarpere, syrligere noter når den varmer op og opnår en virkelig fin balance mellem sødme, syrlighed og drikbarhed.

Wichmann Cider #39: Den “fedeste” af de tre cidere med en dejlig underlæggende syrlighed.
Wichmann Cider #39: 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6)

Cider 39 er lavet på 50% Filipa og 50% andre blandede æbler. Den er igen gylden, men lidt mere over mod det gule end de andre to. Skummen er også lidt mere cremet.

Duften er markant med ganske meget overmoden æble, en mild sødme og en fin, citrus-agtig syrlighed.

Den er livlig, men ikke overkarboneret og har en fin, oliet fornemmelse.

Smagen bæres af søde æbler, en svagt strejf af vanille og en blid citronsyre note. Der er en dejlig, lang eftersmag.

Det kunne være interessant at se, hvordan #39 kunne blive, hvis den fik lov til at ligge på fx Bourbon fade? 😏🍏

Decideret Cider

Jeg fik for efterhånden noget tid siden købt mig en Decideret Cider #1 hos Kihoskh i København.

Decideret er et af de nye københavnske ciderier, som lægger sig i slipstrømmen bag Æblerov og producerer vildgæret cider på overskudsæbler.

Det er en dejlig tanke, at vi kan få benyttet flere af vores frugter på den måde og det giver bestemt også en bestemt karakter til de cidere, som bruger den slags æbler.

Cider #1 er lidt bleg gul med et skum, der hurtigt forsvinder. Duften er en smule til den søde side. Lidt sukker og overmoden, fed æble. Der er også en lille fornemmelse af svovl (som godt kan minde lidt om prut 😊).

Cideren er livlig og føles en smule tynd. Smagen er blid og faktisk ikke specielt sød men til gengæld byder den ind med en fin, zesty syrlighed.

Den er fin, men skal være glad for sin zesty syrlighed for ellers var der ikke så meget at hente. Det er slet ikke på niveau med de seneste, men okay.

Decideret Cider #1 får 🍺🍺🍺 (ud af 6).

Ebeltoft Gårdbryggeri Cidre

I min jagt på de bedste danske cidere, skal turen naturligvis også gå til Ebeltoft Gårdbryggeri.

Bryggeriet har de seneste par år genopfundet sig selv som et af de absolut bedste humle-fokuserede bryggerier i landet. Men det er ikke alt, hvad de kan.

Deres Saison er lækker, men især Le Sacre, som er en farmhouse saison er helt sublim i Danmark.

Jeg håber Cidre kopierer en del fra Le Sacre.

Cidre (Demi-sec) er mørk gylden med masser af bobler, der glædeligt konkurrerer om først at bryde overfladen.

Duften er fed, masser af moden æble, træ, Brett, mild svovl, let melon.

Der er godt med brus i, fylden er let og drikkelig og afslutningen er dejligt tør.

Smagen er elegant, stadig fin æblesødme tilbage med lidt pære og melon. Der er en dejlig skarp syrlig note til at begynde med, og så er afslutningen virkelig godt tør. Der er fornemmelser af de tørreste hvidvine og masser af fadlagrings-træ-noter (uden at cideren har set skyggen af et træfad).

Ebeltoft Cidre Demi-Sec er virkelig lækker; og formår at bringe en del ‘farmhouse’ ed sig. Den får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Kan tyskere lave cider?

Da jeg for noget tid siden besøgte CITTI i Flensborg, fandt jeg noget så sjældent som en tysk cider fra en lille producent.

Elbler fra Hamburg er startet i 2012 og er Tysklands første lille ciderproducent.

Jeg købte en flaske af deres Flut, som jeg skriver lidt om nedenfor. Anmeldelsen kommer lidt i forlængelse af mit indlæg om cider og terroir.

Flut står rigtig flot i glasset, skummet bruser fint og forsvinder hurtigt. Duften er umiddelbart ret sød. Der er lidt noter af æble-vingummi og friske grønne æbler.

Cideren er ret fed og oliet i sin fylde. Det er ret imponerende for de 5%.

Smagen er mindre sød end duften, men fornemmelsen er stadig meget fed og oliet.

Der er ikke nogle deciderede trænoter eller egentlig tørhed, men den formår også ikke at blive for sød.

Afslutningen er fint let bitter og mildt syrlig.

Den kan ikke helt sammenlignes med franske, engelske eller for den sags skyld danske cidere. Og den er heller ikke tæt på de søde alko-pops cidere som Somersby. Den er faktisk helt sin egen lige midt imellem de forskellige stilarter.

Elbler Flut får 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Bøgedal byder på surt

For efterhånden alt for længe siden besøgte jeg det idylliske Bøgedal ved Vejle Ådal for en snak om bryggeriet og også om Bøgedals nye, sure øl.

Jeg var så heldig, at jeg kunne købe et par versioner hjem fra Bøgedal selv og supplere hos Havnens Vin og Tobak inde i Vejle, så jeg havde det komplette sæt af de første fire.

Når vi snakker sure øl fra Bøgedal, så er vi hverken i nærheden af belgisk Gueuze, Berliner Weisse eller Gose. Nej, de er helt deres egne.

Faktisk er de gæret på frugt, der er fermenteret med gårdens egen, gamle surdejskultur.

Nærmeste stildefinition er nok enten klassiske belgiske farmhouse ales, altså saison’er med vildgærskulturer og fadlagring blandet ind. Nogle af dem minder også om de bedste første versioner af American Sours, hvor frugtsyren ofte dominerer sammen med træ. Men alligevel er Bøgedals eksperimenter helt sine egne.

Bøgedal Sour #1

Ligesom Bøgedals øvrige øl er der ikke meget, der afslører detaljer om brygget, bare et batchnummer, lidt om gæringen og tiden på træ.

#1 er en livlig fætter, der absolut gerne vil ud af flasken. Den er lidt mudret gul i glasset; sikkert fordi karboneringen har hvirvlet lidt gær op.

Duften har en lækker jordet funkiness iblandet rosenblade. Der er masser af citronsyrlighed og en smule petroleum, som sandsynligvis er et biprodukt ved fadlagringen.

Øllen er let perlende, dejlig tør med en god oliet fornemmelse.

Smagen har Bøgedals karakteristiske fede, dej-agtige malt i centrum. Uden om den danser en ganske tilbageholden syrlighed. Der er skræl fra grønne æbler, blodappelsin og en hel del vanille.

Afslutningen får en lækker fed vinøsitet. Giver virkelig lyst til et glas mere.

Bøgedal Sour #1 får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Bøgedal sour #2

Der er også en del aktivitet i Sour #2. Denne gang er vi ovre i en mere dyb orange farve med en lille skumkrone.

Der er en let jordethed til duften sammen med friskbagt brød, apple crumble, appelsinskal og faktisk lidt humle; men det er også den eneste af de sure, som er tørhumlet.

Mundfylden bliver lidt ødelagt af en ret kraftig karbonering, men formår at fremstå let olieret.

Smagen er domineret af egetræ, vanille og byg. Der er en underliggende note af whisky og en mildt harpiks-agtig humletone.

Surheden er meget tilbageholden og minder nok mest om en fadlagret saison eller Biere de Garde. Desværre ødelægger den kraftige kulsyre lidt af oplevelsen.

Bøgedal Sour #2 får 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Bøgedal sour #3

Sour #3 er mere tilbageholden end de to forrige og står flot i glasset som klar gylden med et lille hvidt skumhoved.

Der er duft af æblecider, kirsebærsten, en let svovlnote og en rimelig fremtrædende mælkesyre. Den skiller sig markant ud, både i dens power og er også den første, hvor man kan fornemme, hvor gæren er kommet fra. Her er det fra fermenterede kirsebær og det skinner igennem.

Der er fin karbonering og en meget tør og dejlig cremet fylde.

Smagen er yderst balanceret, let frugtet syrlighed; igen skinner der lidt kirsebær igennem. Den er også mildt bitter og har noter af druer som en tør Riesling.

Den er måske lidt lettere i fornemmelsen end #1, men til gengæld formår den at bringe rigtig mange nuancer ind i det samlede smagsbillede uden at det på noget tidspunkt stikker af.

Afslutningen er dejligt funky og nuanceret syrlig. Det er i høj grad denne, der minder mig mest om lambic.

Bøgedal Sour #3 får 🍺🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Bøgedal sour #4

Også Sour #4 står flot gyldent i glasset med en lille hvid skumkant ovenpå.

Denne gang er det dog ekstremt tydeligt, hvordan gæren er opformeret. Duften er domineret af masser af solbær; eller faktisk helt den samme duft, som bladene på solbærbusken.

Der er også god funk, egetræ, frisk citrusfrugt og fyrrenåle.

Øllen er igen livlig men formår at sikre en god tørhed og cremet fylde.

Blid syrlighed i smagen; svag mælkesyre og god frugtsyre. Der er fin funk og faktisk også lidt bitterhed. Solbærbladene går igen i smagen og får næsten et mynte-aftigt udtryk blandt fine noter af egetræ og vanille.

Afslutningen er fin, tør og let syrlig og faktisk ganske bitter.

Det er klart den, som har mest karakter fra sin gær, men den er måske lidt for afdæmpet.

Bøgedal Sour #4 får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

En crowdfundet ciderrevolution

I oktober sidste år dukkede der en crowdfunding mulighed op på Coop Crowdfunding for “ægte dansk cider”.

Jeg har smagt på resultatet og taget en snak med Kristoffer, som er den ene af de to bagmænd (den anden hedder Paw).

Vurderingen af de absolut fremragende cidere (for der viste sig at være to) kan I læse længere nede.

Hvordan kom crowdfundingen med COOP på plads? 

“Det var lidt af en tilfældighed, at aftalen med COOP kom i stand.

Vi var ude at lave en cidersmagning for deres digitale bureau, og de spurgte,
om vi ikke havde lyst til at lave et projekt på den crowfundingplatform, de netop havde udviklet.

Herfra kom vi i kontakt med de rette personer, hvilket senere resulterede i Crowdfundingen.

Vi er i dialog med Coop om at begynde at sælge nogle af ciderne igennem dem.”

Hvor meget indflydelse havde I på processen med ciderne?

“Vi har haft stor indflydelse på ciderprocessen. Vi havde selv brygget
hjemme på kollegiet og fundet frem til hvilke æblesorter, vi gerne ville
bruge.

Vi har under hele forløbet været i tæt dialog med Damien (ciderproducenten), og forsklaret hvilken smagsprofil vi ville opnå, og dermed hvor meget restsukker og alkohol vi ville have i cideren.”

Hvad er planerne fremadrettet?

“Nu skal vi rigtigt ud til folket.

Første runde crowdfunding handlede primært om at få testet om folk kunne lide, det ciderudtryk vi søgte.

Det har vi på alle måder fået bekræftet, så nu handler det om, at nå ud til flere folk og forhåbentlig også flere butikker. Vi planlægger derfor også at lave en ny crowdfunding, så vi kan få lavet endnu mere cider.”


Som skrevet tidligere, så fik jeg mulighed for at smage to cidere, for drengene havde også lavet en version på halvt franske cideræbler og halvt danske æbler.

100% Danske æbler (5,5%)

Cideren er bleg i farven, især set ved siden af den franske. Den er også lidt mere klar.

Duften er sødlig af dejlig æble. Der er endda noter af pære, lidt egetræ og honningmelon.

Mellem karbonering og en rigtig fin fylde. Smagen byder på sødt æble, igen lidt pære og melon og en balanceret tørhed, som dog godt kunne have været mere udtalt.

Der er en gennemgået markant (men balanceret) frugtet syrlighed, som virkelig fungerer godt.

Ciderevrevolution Danske Æbler får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Danske/franske æbler (4,5%)

Cideren er flot strågul og ret meget karboneret, så proppen flyver.

Der er meget æble i duften, som ikke er så sød som den danske, men mere en fed og lidt overmoden fornemmelse.

Den er livlig men formår at beholde en fin fylde.

Smagen er balanceret med sødlig fed æble, egetræ og en svag svovlnote.

Ciderrevolution Danske/Franske Æbler får 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Klassiker: Saison Dupont

Nu er det efterhånden ved at være et stykke tid siden, at jeg præsenterede en af mine klassikere.

Så jeg vil benytte chancen til at besøge Belgien på ny og trække et vaskeægte mesterværk ud af ærmet.

Dupont er et hæderkronet bryggeri, som især er kendt for deres fantastiske, ekstremt rene og skarpe saison-øl. Og flagskibet er Saison Dupont.

Saison er traditionelt den øl, som blev brygget på gårdene, så sæsonarbejderne kunne få lidt let at drikke. Gæret ved ret høj temperatur og med en meget ren maltprofil og en rimelig skarp, let-bitter humleprofil. Humlen var ofte ovre i de græssede nuancer, men og gerne lidt fyrrenåle og frisk frugt. Og den høje gæringstemperatur gav markante estere med smag af pære og æble.

Saison er efterhånden blevet en stor stilart og der er utroligt mange varianter blandt alverdens bryggerier.

Men her har vi formentlig den bedste “old-school” saison, der findes.

Det er en smuk strågul øl i glasset med et tæt, hvidt skum, der minder om piske æggehvide.

Maltprofilen er skarp og ren, friskklippet græs, hvid peber, pistacienødder og fyrrenåle.

Det er en livlig øl med mange bobler og den fremstår dejligt tør og ret cremet.

Smagen har en lækker frisk maltethed, let kiks og så det her markante, unikke strejf af hvid peber. Der er noter af citrus og endda et svagt strejf af hyldeblomst.

Superlækker, kraftigt bitter afslutning, som bare hænger ved. Lækker.

Saison Dupont får 🍺🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Dry hopping Styrian Eureka

Ikke nok med, at Saison Dupont er så fantastisk som den er, så udgiver Dupont hvert år en speciel, tørhumlet version på 37,5cl flasker.

2017 udgaven var med en ny slovensk humle, Styrian Eureka, som er kraftigt bitter, men også meget aromatisk.

Den tørhumlede øl står en smule mere støvet i glasset med samme, markante, hvide skum, som man føler kunne hænge som en sky over øllen i dagevis.

Duften har dejlig frisk humle, citrus, røde bær, friskslået græs, melon, lidt harpiks og faktisk en smule oregano. Så tørhumlingen har bestemt haft sin effekt.

Den er lidt lavere karboneret end originalen og føles måske en smule mere cremet.

Smagen er domineret af den søde, rene malt men også let citrusset, frisk humle. Lidt kiks og mild pepper.

Super lækker, men føles faktisk mindre bitter end originalen. Så originalen er marginalt foretrukket.

Saison Dupont Cuvee Dry-Hopping Styrian Eureka får 🍺🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Den nye version af single hop øl

Single hop øl, altså øl, der kun har én type humle, har været omkring længe.

Flere bryggerier, blandt andre Mikkeller, har endda lavet single hop serier. Det er den samme grundøl med hver sin humle. Så man har mulighed for at smage, hvilken forskel der er på en øl med amerikanske Amarillo og den New Zealandske Nelson Sauvin humle.

Netop Mikkeller har nu taget single hop konceptet endnu længere. De har lanceret deres Hop Terroir serie, hvor jeg var heldig at skaffe mig to med Amarillo.

Og nu tænker du måske “samme grundøl med samme humle?” Og ja, begge øl var single hopped med Amarillo. Den ene humle var dog fra Idaho og den anden fra Washington.

Så det er altså det terroir (jordbunden, vejret, errigeringen) som betyder noget. Ikke hvilken sort, humlen har.

Og betød det så noget? Jeg smagte dem ved siden af hinanden og jeg kan definitivt fastslå, at ja, det betød en del!

Begge øl var mudret mørk gul med et stort, men lidt kortvarigt skum.

I Idaho versionen er duften præget af havre, grape, let abrikos og frisk citrusfrugt.

Smagen har dejlig frisk humle, ganske fin bitterhed. Her skinner havren alligevel en del igennem. Humlen er primært citrus men også med noter af petroleum (det er altså ikke negativt 😊).

Der er dog noget mere punch på Washington versionen. Mere bergamotte, citrus, let græs og mere “dank”, som det hedder (duften kan nok bedst beskrives som ‘fedtede citrusfrugter’).

Smagen er virkelig lækker, meget friske humlenoter, grapefruit, fersken og bergamotte. Igen er bitterheden god og faktisk mere fremtrædende end i Idaho.

Humlen virker ganske enkelt til at være udnyttet betydeligt bedre, være friskere og langt mere aromatisk i Washington versionen.

Mikkeller Hop Terroir Amarillo Idaho får 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Mikkeller Hop Terroir Amarillo Washington får 🍺🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).