Dejlig øltur i det nye og det gamle Prag

I begyndelsen af december var jeg så heldig at skulle til konference i Prag med arbejdet. Det betød naturligvis nogle besøg hos både det velkendte og det helt nye på den tjekkiske ølscene.

Strålende IPA fra Sibeeria

Det er efterhånden en del år siden jeg var i Prag og det eneste sted jeg var genganger var til en afsluttende frokost på klosterbryggeriet Pivovar Sv. Norbert og den lidt fjollede oplevelse på Dúm. Ellers var alt nye oplevelser og alle sammen i absolut topklasse. Jeg går dem igennem her nedenfor i den rækkefølge jeg besøgte dem, så der er ikke nogen rangorden.

Zlý časy (Hard times)

Lidt uden for midtbyen men faktisk ret tæt på mit hotel ligger den dobbelte bar Zlý časy. Fokus her er på tjekkisk mikrobryg og uden at være helt sikker, så er der lige omkring 20 haner fordelt på de to etager. I kælderbaren er der også et absolut godkendt køleskab med en hel del lambic, masser af tjekkisk øl og en god håndfuld internationale top-bryggerier.

Indgangsdøren sprudler ikke ligefrem

Servicen er måske ikke den bedste, som man kommer til at opleve i Prag og virker lidt forhastet; især overfor turister som os. Men man kan ikke sige, at kvaliteten skranter.

Tmavé fra Řeporyje (lidt for meget DMS), Světlý Ležák fra Clock (fremragende) og solbær berliner weisse fra Clock (god)

Restaurace U Šumavy

Den første aften efter konferencen gik vi på denne klassiske tjekkiske resturant for at spise. Det er altid fantastisk (og noget mere eller mindre samtlige danske restauranter kan lære noget af) når det første man møder er et fadølsanlæg med 10 haner. Og det her er altså en restaurant; ikke en bar.

Det er ikke hver dag man ser sådan en ølliste på en restaurant (og ja, Kout var netop blevet udsolgt ?)

Øllene er i strålende form og fungerer sublimt til den lidt tunge, tjekkiske cuisine, som også smager fremragende.

En klar anbefaling, hvis man leder efter noget rigtigt autentisk tjekkisk.

En lidt sød Pšenice (tjekkisk hvedeøl) blev det også til

U Tří růží (De tre roser)

En helt ny oplevelse for mig er denne brewpub placeret inde i de fantastiske, smalle og snoede veje i Prags gamle by. Der var fem forskellige øl på hanerne og et par af dem var også tilgængelige på flasker.

Alle øl står simpelthen så skarpt i glasset og den strålende jule-Wiener er ingen undtagelse

Der var the usual suspects i en virkelig fremragende Svetlý pilsner og en næsten lige så god Tmavé. Men der var også en belgisk inspireret klosterøl og en strålende jule-classic. Deres Red ale var dog lige lidt for spids og ubalanceret for mig.

Helt sikkert et sted jeg vil vende tilbage til.

Bagvæggen var prydet af et ret fantastisk vægmaleri, som virkede til at være taget lige ud af Ole Lund Kirkegaards tegninger

Craft House

Helt klart en mere moderne ølbar i stil med dem, som man efterhånden ser så mange af i København. I baren er der 25 haner med øl fra det meste af Europa, men ligesom hos de fleste andre barer og restauranter i Prag, så er der fokus på de tjekkiske mikrobryggerier.

Alle øl er nemme at overskue på den elektroniske tavle

Jeg får her nydt mere europæiske stilarter og begiver mig for første gang på turen ikke rigtig ind på Tmavé eller andre tjekkiske områder.

I stedet starter jeg turen rundt i ølkortet med det, der viser sig at være turens absolutte ølmæssige højdepunkt: Zichovec Saison 18° Red Wine Barrel Aged. Et udsøgt mesterværk på 8,5%, hvor malten, bitterheden, gæren og fadlagringen går op i en så høj enhed, at jeg faktisk bliver lidt forbløffet. For lige præcis Saison er ikke lige det, som jeg vil forbinde med Tjekkiet ej heller faglagring.

Men det viser nok bare ret præcist, hvor langt de tjekkiske mikrobryggerier er kommet de seneste par år.

En absolut nydelse

Ossegg

I den lidt mere mondæne del af Prag (det virker det i hvert fald som om) ligger brewpubben Ossegg. Det er faktisk ikke en brewpub, da øllene laves på et klosterbryggeri i Osek-regionen nord for Prag, men det er kun deres øl, som serveres her.

Og hvilke øl! Ligesom hos flere af de andre bryggerier, så har Ossegg en stribe klassiske tjekkiske stilarter men også en ganske fantastisk New England IPA på hanerne.

Den meget moderne facade på Ossegg

Servicen er fåmælt, men det er vist heller ikke de stærkeste engelskkundskaber, som dagens bartender har. Derimod er den hurtig (det er i det hele tage imponerende, hvor gode tjenere/bartendere i Tjekkiet er til at spotte, at du har et tomt glas).

Glassene er ret gennemførte

BeerGeek Pivoteka / Bottle Shop

En af de få ølbutikker i Prag (i hvert fald som jeg kender til). Der er et rigtigt flot udvalg af både amerikanske, engelske og andre europæiske øl fra alle de store bryggerier. Desuden er der naturligvis et ret omfattende udvalg af tjekkisk øl.

Faktisk lykkedes det mig at finde to tjekkiske bryggerier, som har øl på dåse (hvilket er rart, når de skal transporteres hjem i en flyvemaskine).

Og så har de da naturligvis en smule udskænkning på stedet, hvor det lykkedes os at få de sidste dråber af deres tre-liters bag-in-box Oud Beersel Kriekenlambiek. Hold da op et lækkert spark at nyde mens man “browser”.

Ublandet lambic direkte fra bag-in-box… ikke så dårligt mens man kigger på indkøb

Vinohradský pivovar

Turens absolutte ølmæssige og madmæssige højdepunkt. Et stykke ude i Prags østlige bydel ligger det lille bryggeri Vinohradský. Bygningen er helt fantastisk indefor med en samlet førsteetage under et flot, hvælvet loft.

Pilsnere i absolut verdensklasse

Det var tydeligt, at stedet var frekventeret af de lokale, men også at det var et sted, som turister med en hvis sans for øl også søgte mod.

Vi var nødsaget til at vente en god times tid før vi kunne få et bord, da underetagen var booket og mængden af siddepladser derfor var begrænset.

Der var også Weizenbock og Imperial Stout på menuen

Men hvad gør det, når man så kan stå og nyde de bedste øl, der blev serveret på hele turen. Deres pilsnere er helt fantastiske, masser af malt og den helt rigtige skud humle. De glider simpelthen ned i et faretruende tilfredsstillende tempo. Også deres amerikansk inspirerede øl er i den absolutte topklasse med både en American Pale Ale og en New England IPA på programmet.

Da vi fik et bord viste maden sig at være i samme strålende kvalitet med udsøgt vildsvin i hybensauce med de bedste knedlíkem (dumplings) vi fik på hele turen.

Strålende mad

Malý/Velký

Placeret strålende lige midt imellem midtbyen og hotellet, blev denne lille perle til det primære go-to sted for mig. Belligende i kælderen lidt gemt efter en snørklet passage møder man ind til 8 haner af dugfrisk øl og fire køleskabe med internationalt og tjekkisk øl fra øverste skuffe.

Pilsner og New England IPA i harmoni

På hanerne er der alle stilarter, lige fra de klassiske tjekkiske til de mere moderne som fx New England IPAs; også fra tjekkiske bryggerier. Køleskabene holder Cloudwater, To Øl, Stone med mange flere samt et solidt udvalg af tjekkiske mikrobryggerier.

Servicen er rigtig god, meget venlig og imødekommende og baren bærer i det hele taget dejligt præg af at være ganske uhøjtidelig. Priserne er også i den absolut fine ende; faktisk koster de fleste øl fra køleskabet mindre end de gør hos BeerGeek Pivoteka. Desuden har de intet imod, at man køber flasker/dåser med sig ud af baren.

Den dejligt rodede tapliste

NU Beer Bar

Igen en lidt mere moderne ølbar med mulighed for at spise. Vi fik en burgermenu, som ikke helt levede op til burgeroplevelsen fra to dage forinden, hvor vi havde besøgt Black Bettys Bar and Grill (som ikke var noget at skrive om for øllet, men nøj, nogle gode burgere).

Deres egen øl og en strålende Tmavé fra Továrna

Øllet derimod var strålende og der var meget at vælge imellem, blandt andet deres egen pilsner, som var virkelig god. Vi købte øl til maden og købte efterfølgende et smagebræt med seks smagsprøver hver. Øllene var generelt gode, men det var nok også her, at jeg fik flest skuffende oplevelser desværre, da enkelte af øllene var decideret kedelige eller havde brugt for gammel humle. Ærgerligt.

Man kan bruge muffinsforme til mange ting…

Pivovarský dům

Det er jo egentlig ikke den store nydelse at tage ind på Dům, men det er så meget anderledes end resten af Tjekkiet kan tilbyde. Det er ret turistet, men heller ikke overrendt og så er det bare sjovt at se sin kollega famle rundt i de underlige smage, som bryggerne kommer op med.

Det næsten lidt for systematiske smagebræt

Denne gang var en pilsner med vanille et absolut lavpunkt mens brændenældeøllen var lige så fin som den plejer og deres almindelige Tmavé var ganske hæderlig.

Tag hertil, hvis du skal udfordres lidt på skøre smage frem for gode smage.

Pivovar Strahov / Sv. Norbert

Faktisk var vi oppe ved klostret øverst på bakken bag Prags slot allerede en af de første dage på turen. Desværre var der lukket på grund af et privat arrangement. Så slukørede og med tunge skridt (der er langt derop; og det er virkelig opad) svor vi at vende tilbage.

Og det kryds fik vi så sat til frokost den sidste dag inden flyveturen hjem. Og det var lige så godt som det plejer. Jeg har faktisk besøgt Strahov hver gang jeg har været i Prag.

Der var fem øl på kortet; blandt andet en blød og lækker Christmas Doppelbock og en frugtet og frisk New England IPA. De var alle fremragende uden den mindste snert af fejl eller rysten på hånden hos bryggerne.

Tjekkiets (verdens?) bedste Tmavé

Men det er i min optik nok Tjekkiets bedste Tmavé, som bliver serveret på Strahov. Den er så elegant, skarp, bitter, blød og fantastisk som den plejer at være. Den føles ligesom en god belønning for at have travet hele vejen herop.

En god pulled beef burger med hjemmelavet pickle-mayo sluttede turen af

Beer Blog Awards 2019: Årets udenlandske bryggeri

Den første kategori i årets Beer Blog Awards er kåringen af Årets Udenlandske Bryggeri.

Efter et år, hvor jeg har startet hjemmebrygningen op igen, så har jeg måske reduceret mængden af indkøbte øl sådan totalt set.

Men der er alligevel tre bryggerier, som er nødt til at blive nævnt under denne kategori:

Brasserie de la Senne

Det er næsten helt ensformigt for mig, men belgierne fra de la Senne bliver simpelthen bare ved med at holde det mest afsindige bundniveau og har i år endda markeret sig med blandt andet en klassisk britisk porter og en old ale/imperial stout (som begge er fremragende).

Den bedste saison nogensinde…?

De la Senne er og bliver det bryggeri, som altid finder vej til min papirkurv ved nethandel i udlandet.

Vinohradsky Pivovar

Jeg har netop været i Prag og fik her mulighed for at besøge det lille værtshusbryggeri lige øst for byens centrum.

Der var komplet proppet en torsdag aften, men det gjorde egentlig ikke noget at skulle vente lidt over en time på en siddeplads og noget mad.

For når man kunne stå bagerst i lokalet og forkæle sine smagsløg med noget nær perfekt tjekkisk pilsnerøl, som klarer man det meste.

Polotmavý og Svetlý Ležák

Vinohradsky imponerede mig faktisk ikke kun på de tjekkiske stilarter, men lavede nok også turens bedste IPA og en lækker imperial stout.

Og så var maden også toplækker.

Vildsvin og dumplings

Årets udenlandske bryggeri: La Debauché

Det er efterhånden et par år siden, at jeg stiftede bekendtskab med La Debauché første gang. Dengang imponerede de mig nok til at tage netop denne pris.

La Debauché på Copenhagen Beer Festival

Jeg anbefalede dem til arrangørerne for Copenhagen Beer Festival og det lykkedes dem at trække franskmændene til Danmark. Det var igen et fantastisk display af evner ud i nærmest alle hjørner af brygkunsten. Surt, sort, frugt, humlet, funky; La Debauché kan det hele.

Og ikke nok med den oplevelse, så dukkede de pludselig op på årets Ølfestival! Her var de måske endda endnu mere imponerende og især Thai Cargo var en mindblowing oplevelse.

La Debauché imponerer også til Ølfestivalen

Jeg fatter til stadighed ikke, at der ikke er en dansk importør, som er sprunget på La Debauché og at man derfor er nødsaget til (meget modvilligt) at købe deres øl fra en webshop ejet af AB-inBev… kom nu importører!

Ny belgisk webshop med sjældne og (rimeligt) billige dråber

For nylig faldt jeg i en Google søgning efter en helt bestemt øl over webshoppen Finest Belgian Beers.

Det lykkedes mig endelig at finde en webshop, som førte Timmermans spændende forsøg på blandingsmisbrug, hvor de har blandet deres kriek med god gammel Guinness. Dog ikke til billige penge (men så er det godt, at man har kammerater, der er villig til at dele).

Tre strålende og spændende øl fra Finest Belgian Beers

Udvalget er ret stort og de har en masse af klassikerne, faktisk en del sjældenheder og ret gode priser på en del strålende basisøl, fx:

  • Achel til 15,-
  • Orval til 18,-
  • 75cl Boon Kriek til 35,-
  • Duvel til 14,-
  • De Ranke Pere Noel til 15,-

… bare for at nævne nogle få. Så selv om du måske gerne vil have nogle bestemte øl fra sortimentet, så er det meget nemt at fylde op med flere, gode dråber.

Lambic & Stout var et absolut spændende bekendtskab med masser af frisk, syrlig kriek og god ristet bitterhed. Måske ikke lige det høje prisskilt værd, men spændende.

Levering koster 210,-, men for den pris kan du faktisk pakke 34 øl på 33cl i pakken, så det er faktisk ikke helt skidt.

Det tog også kun 4 dage fra bestilling før øllene stod på mit dørtrin (sammen med et prustende postbud ?).

Malterfakker Vesalius, brygget hos De Vlier, var en ganske fantastisk kirsebærøl. Ikke en kriek, men med så meget frisk, fed kirsebær at det bare var godt på alle parametre.

To gange godt gakket gose

På Øllets Dag excellerede To Øl med deres gose; To Øl gose to Hollywood, som er et helt igennem fantastisk eksempel på den moderne gose. Frisk, læskende, mildt syrlig, lav i alkohol og bare usandsynligt drikkelig.

Læs mere om Founders Más Agave længere nede

Hos Kvickly i Middelfart har jeg købt to andre goser, som på forskellige parametre ikke helt passer ind i den nye type af gose.

Flying Couch John Lemon

Først og fremmest kudos til det meget fede navn ?. Flying Couch præsenterer her en imperial gose (6%) med citron og hyldeblomst. Lyder som en rigtig sommer-basker.

Duften starter det hele fint ud med god citronskal, ganske fornuftig syrlighed i næsen og en let sødme fra hyldeblomsterne.

Smagen er dog ikke helt så spot-on og virker ikke helt til at være sur nok til at bære en faktisk rigtig fed mundfylde. Det er som om citronen måske giver nok zesty friskhed, men egentlig ikke bidrager med nævneværdig ekstra syre.

Måske er den ligesom manden, der har lagt navn til den; konstant ved at finde sig selv?

Flying Couch John Lemon får ??? (ud af 6).

Founders Más Agave

Amerikanske Founders har for nylig sendt Más Agave på markedet i Danmark. Som de selv skriver på flasken, så er det deres forsøg på at imitere en Margarita.

Det forsøger de ved at tilføje lime og agave og lagre de 10% imperial gose på brugte tequila fade.

Det lyder rimeligt vildt, og det er det også. Og hvad der næsten er vildest, så fungerer det faktisk.

Det er først og fremmest en rigtig flot øl. Mørk gylden mod ravfarvet med et stort, blivende, cremet hvidt skum, der bliver hængende imponerende længe for en sur øl.

Der er fuld smæld på duften. Masser af zesty lime, tequila og en klar note af agave eller kaktus. Der er kun en mild sødme inde bagved.

Ligesom John Lemon er det en gose af den fede, cremede slags og her fungerer det på grund af de ret ekstreme smage, man bliver mødt af.

Den er super zesty og har mega meget tangy lime; lige der, hvor lime bliver mere tør end sur. Malt og fadlagring bringer en velbalanceret sukret sødme til at balancere. Øllen føles stærk, men slet ikke i nærheden af de 10%.

Det her er nok ikke for alle, men jeg kan virkelig godt lide den.

Igen er vi nok ude i, at ph på mæsken nok ikke er super lav, men modsat Flying Couch bidrager lime og agave her med rigeligt tangy zestiness til at det hele hænger sammen. En beergharita?

Founders Más Agave får ????? (ud af 6).

Kender I det…?

Kender I det, når man har bestilt en øl på en udenlandsk webshop (www.bieresgourmet.be) for at opdage, at den er tæt på genial og så tænke: “hvorfor købte jeg kun 2 flasker?”

Kender I så det, at selvsamme øl pludselig står på hylden hos Kvickly Middelfart og Beershoppen? Nogle gange kan man være heldig!

Sådan er det med De Rankes seneste øl, en fuldstændig tidstypisk moderne Belgisk IPA. Lav på gærkarakter, høj i bitterhed og solidt maltet.

De Ranke Franc Belge ?????+ (ud af 6)

Franc Belge er flot mørk gylden med et mindt ligeså flot, blivende cremet hvidt skum.

Duften er solid med malt der både føles skarp og fuldfed. Der er Digestive kiks, dejlige noter af melon, fyrrenåle, citrus, appelsin. Der gemmer sig en meget mild esternote (grøn æble, biprodukt fra gæring) til allersidst.

Smagen domineres af en sublim kalket bitterhed der dækkes perfekt af den dejlige, søde malt. Der er også melon og frisk karamel og det heler slutter med fyrrenåle og mere bitterhed.

Det er absolut fremragende!

Årets første store opkøb gør London Pride japansk

Som flere medier og blogs har kommenteret, så har japanske Asahi (verdens syvende-største bryggerikoncern) opkøbt Fullers i London for den nette sum af £250 millioner.

Købet omfatter den komplette brygforretning inklusiv det originale, traditionsbundne Griffin Brewery i Chiswick ned mod Themsen. Det er derfor også bryggeriet Dark Star Brewing, cideriet Cornish Orchards og distributionsfirmaet Nectar Imports (som passende nok distribuerer Asahi Dry).

Lav indtjening på brygning

Selv om vi alle kender Fullers som bryggeri, så lå kun 10% af omsætningen i ølproduktion. Resten ligger i drift af pubs og hoteller, som altså ikke er solgt fra.

Og det er virkelig en uhyrligt høj pris.

They have decided to cash in their chips. It could be that they felt they were not big enough to compete with the AB InBevs of this world, as well as some of the more esoteric craft bitters, but the obvious reason is that it is a crazy price.

– Mark Brumby, analytiker til The Guardian

Ikke bare et spørgsmål om øl

Og den forhøjede pris får de bange anelser helt frem. Griffin Brewery ligger i et område, hvor kvadratmeterprisen måles i meget store tal. Faktisk vurderes det, at grunden i sig selv kan være over £100 millioner værd.

Asahi har dog udtalt, at aftalen binder dem til at brygge på Griffin Brewery, men historien melder ikke noget om hvor længe, og om de skal benytte alle kvadratmeter til bryggeri.

Based on the agreement, we will continue to brew beers at the Griffin brewery in Chiswick. It is and always has been the home of London Pride.

– Talsmand fra Asahi fra The Guardian

– Udklip af London fra Google Maps (Griffin Brewery markeret med rød)

Fullers startede deres brygning på Griffin Brewery i 1845, men der har været bryggeri-aktivitet på adressen i over 350 år. Men fredning er ikke bare noget man får i Storbritannien og det lader til, at bevaring af bryggeriet skal bero på aftalen og/eller japanske pengemænds gode tro (som formentlig ligger på et lille sted).

Bryggeriets ene væg prydes endda af verdens ældste blåregn, som kan dateres tilbage til 1816. Igen ikke noget, der er fredet officielt.

En ny retning for endnu en af de store?

Om ikke andet, så markerer købet et skift i Asahis opkøbsstrategi, som tidligere har fokuseret på ‘Premium’ brands.

Det kom tydeligst til udtryk, da de i begyndelsen af 2017 gik ind og opkøbte en håndfuld europæiske bryggerier fra SABmiller for £6.1 milliard. Det var bryggerier med fokus på pilsnerbryg (blandt andre tjekkiske Urquell, ungarske Dreher og polske Tyskie). Året inden købte de italienske Peroni og hollandske Grolsch. Alle øl, som smagsmæssigt er i nogenlunde samme profil.

Fullers repræsenterer et helt andet niveau af smagsnuancer. Og det er interessant at se, om Asahi ender med at udvande brandet eller er i stand til at fastholde eller måske forbedre kvaliteten.

Men jeg tvivler og frygter for Fullers Vintage, London Porter, 1845 og andre af Fullers strålende engelske ales. Pressematerialet fokuserer i hvert fald på, at Asahi har købt London Pride og ikke Fullers. Så mon ikke en masse brands under Fullers bliver standset og langt større fokus bliver på større produktion af Pride med bredere distribution?

Stille Nacht med 10 års mellemrum

Det er lidt en tradition herhjemme, at lillejuleaften byder på en lille smagning af en af de mest fantastiske og markante juleøl, der brygges. Det er samtidig en øl med et fantastisk lagringspotentiale, så jeg smager oftest den seneste op mod en ældre årgang.

I år smager jeg De Dolle Brouwers Stille Nacht 2018 op mod 2008. Det er den nyeste til højre.

Udseende: 2018 er meget lysere og holder på et kridhvidt skum bedre end 2008’erens mørke ravfarve med en lille mørkegrå top.

Duft: Markant forskel. 2018 stråler af estere fra Dolles gær; grønne æbler, pærer, druer og en dejlig sødlig karamel. 2008 har markant mere karamel, lakrids, honning, portvin. Men også lidt tørret frugt som svesker og rosin.

Smag: Mindst lige så forskellig som duften. En let og frugtet, hvidvinsagtig 2018 med druer, sødlig malt og markant, men alligevel tilbageholdt alkoholvarme. 2008 er mildt oxideret, byder på brændt karamel, svedsker, honningsødme og lidt muscat-dessertvin. Den føles også markant mere bitter end den friske.

Vinder? Ingen af dem. Eller rettere sagt, begge to! Fantastisk øl helt frisk, måske allerbedst efter 3 år men også fantastisk med 10 år på bagen.

Tidligere år

2013 (v) mod 2006 (h) nydt i 2016

2015 (h) mod 2004 (v) nydt i 2015

Beer Blog Awards 2018: Årets udenlandske bryggeri

Så er det igen tid til at se tilbage på 2018 og sammen med mine blogkolleger finde det bedste af det bedste inden for øllets verden.

  • Årets udenlandske bryggeri – Brasserie De La Senne
  • Årets øloplevelse
  • Årets ølbar
  • Årets nye øl
  • Årets danske bryggeri

Første skridt er at se lidt ud over vores egen næsetip og rette blikket mod det store udland. Sidste år gik titlen til det franske bryggeri La Debauché med en opfordring til diverse importører. Desværre er La Debauché stadig ikke at finde i danske butikker, men opfordringen står stadig ved.

I 2018 har jeg fået mange danske øl og ikke rigtig fået en koncentreret mængde af øl fra ét specifikt udenlandsk bryggeri. Der er dog stadig et bryggeri, der skiller sig markant ud.

Brasserie De la Senne er Årets Udenlandske Bryggeri 2018

Jeg kan simpelthen ikke finde et argument imod, at De La Senne skal være det bedste udenlandske bryggeri i 2018. Alle de øl, som jeg har fået fra det (indtil videre) lille Bruxelles bryggeri har været helt fænomenale.

De La Senne brygger fantastiske saisoner og er muligvis det eneste belgiske bryggeri ud over De Ranke, som har formået at skabe en ægte stilart ud af humlede øl med belgisk karakter. Deres Brussels Calling, der skifter humle ud hvert år er et perfekt supplement til deres altid geniale belgiske pale ale; Taras Boulba.

“I rate saison” er en sublim nyfortolknig af/genfortolkning af/homage til saisonstilarten, brygget i samarbejde med den britiske ølekspert Melissa Cole

Det Belgiske Hus har anstrengt sig på at få en del De La Senne til Danmark og har blandt andet haft succes med at få fat i flere af de fadlagrede versioner.

Der er i høj grad en fornemmelse af, at med De La Senne går man aldrig galt i byen. Men ikke nok med det, så gemmer der sig faktisk en oplevelse i hvert eneste glas, man smager. Det er altså ikke bare højt bundniveau, det er ekstremt højt bundniveau. Faktisk er bundniveauet højere end de fleste bryggeriers topniveau.

I 2019 får De La Senne færdiggjort deres meget store nye bryggeri, som forhåbentlig betyder, at deres øl bliver endnu mere udbredt. Jeg håber selvfølgelig samtidig at en større produktion ikke går ud over kvaliteten, opfindsomheden, legelysten og den samtidige respekt for håndværket, som De La Senne konstant viser.

“Magic Tafel” er et moderne ‘take’ på den lette saisonstilart kendt som Table Beer eller Grisette. Fremragende humlet og usandsynligt letdrikkelig.

Poppels Bryggeri

Også Poppels Bryggeri fortjener en positiv bemærkning. Jeg har fået en håndfuld nye øl i de charmerende små, buttede flasker og hver gang har kvaliteten været fremragende.

Bryggeriet brygger primært humlede øl eller mørke øl; begge dele noget de excellerer i.

Ølstalden; en ny ølimportør med lokal forankring

Jeg er vokset op i Hinnerup og boede der til jeg var 15. Så det var lidt sjovt at høre, at der nu var åbnet en importør af belgisk øl i nabolandsbyen Grundfør; endda næsten lige ved siden af det gartneri, hvor min far arbejdede.

Det føltes på en eller anden måde trygt og hjemligt.

Billede fra Ølstaldens hjemmeside

Jan og  Mette Marie som har etableret Ølstalden er et par med fødderne solidt plantet i Hinnerup, da de også netop har åbnet en kaffebar i byen for at tilbyde borgerne lidt egentlig caféliv.

Der var endda et par belgiske øl på tapetet, som jeg ikke havde smagt endnu, blandt andet fra Lupulus og L’arogante. Jeg har smagt på deres blonde:

En fin, orange-gylden farve med et stort skum med store bobler. Duften er dejlig med masser af fed brødagtig malt, græsnoter. Generelt en god humlekarakter, primært med appelsin.

Ganske livlig med en flot tør og ganske cremet fylde. Smagen er elegant med godt bid i malten og ganske dejligt humlet. Der dukker også noter af græønne æbler op, lidt havre, citrus og grapefrugt. En ret solid humlet blonde. 

L’arogante Blonde får ????+ (ud af 6).

Hvor kommer idéen fra til jeres koncept?

Interessen for øl startede egentlig med, at Jan fik smag for at brygge lidt selv. Det begyndte med hjemmebryg i køkkenet, men da pladsen var lidt trang, flyttede brygudstyret og brygningen ned på en vens gård i nærheden af Kolding.

Den store drøm var (og er nok også stadig) at starte et decideret mikrobryggeri, men det er en stor og krævende proces, som vi ikke var klar på at gå i gang med på daværende tidspunkt.

Interessen for specialøl var der dog stadig, så da vi selv flyttede på landet for godt et år siden, varede det ikke længe, før idéen til en ølbutik opstod. Vi byggede derfor halvdelen af gårdens ene længe om til butikslokale og tog en tur til Belgien og fyldte bagagerummet med en masse forskellige øl.

Billede fra Ølstaldens hjemmeside

Ved at importere øl kunne vi stadig holde fast i øl-interessen, men uden at løbe helt så stor en risiko. Og Belgien var for os et helt naturligt sted at starte: de laver i vores øjne stadig verdens bedste øl! Meeen…vi er bestemt ikke lukkede for at tage øl ind fra andre lande, hvis vi finder de helt rigtige.

Arbejder I sammen med distributører eller tager I selv til Belgien og henter?

Vi køber alle vores øl fra en grossist i Belgien.

Hvad vil I gerne opnå med forretningen og også med jeres projekt i Hinnerup by?

Billede fra Ølstaldens hjemmeside

Ølstalden er stadig et hobbyprojekt, som vi nyder at hygge os med ved siden af vores daglige arbejde. Men kunne det på sigt blive til mere end det, så ville det være skønt.

Og drømmen om et mikrobryggeri eksisterer også stadig! Hvem ved, måske kommer der på et tidspunkt et bryggeri i den gamle stald.

Insight Brewing; an old friend in brewing

(Only English version this time).

During my trip to Las Vegas in early summer I had made an arrangement with Ilan Klages-Mundt, who I had met on a brewing day at Fanø Bryghus quite a while ago.

At that time, Ilan was new to brewing, had been biking around Europe and was embarking on a tour of work at various European breweries.

Ilan was also past Kolding Bryglaug and brewed with us.

The arrangement was that Ilan would send me a collection of beer from his new brewery; Insight Brewing Company.

“Photo by Aaron Davidson, courtesy The Growler Magazine”

And on the second-to-last morning a nice  box was waiting for me at my hotel!

In the box was a selection of Insight beers of which I’ll give the low-down on two.

Rowdy Uncle

A Moscow Mule Style Ale? Knowing nothing about what that is, I turned to Google. Apparently, a Moscow Mule is a vodka-based drink with lime and ginger. So this is a beer imitating the cocktail.

The beer is hazy pale yellow with a small, staying creamy white head. Aroma has citrus, quite a bit of zesty ginger and sweet malts.

Carbonation is soft and it has a fine dry and fairly creamy mouthfeel.

Flavour has sweet sugary malts, white pepper, light chili and a heavy dose of sweet/hot ginger. Lingering heavy hot and bitter finish with some lime peel.

It surely is a very interesting concept and I suspect that it mimics the cocktail nicely. But overall, it is a good thing that I like ginger ?.

Insight Brewing Rowdy Uncle gets: ???+ (of 6).

In the halls of the Sunken City

A saison with Sauvignon Blanc grapes really can’t go wrong as a concept. And this is a fine beer as expected.

It pours hazy yellow with a small, staying, frothy white head.

Aroma has sweet malts, slightly bready bite to it and grapes aplenty with a soft tartness to it.

Medium to low carbonation with quite fat and oily mouthfeel. Flavour has fine malts, good grape notes, an underlying fruity tartness and a refreshing bitterness. It is quite white wine-ish.

In the Halls of the Sunken City gets: ???? (of 6).


I also did a written interview with Ilan:

Can you tell me how Insight came about? Who are you (all) and how did you raise the funds?

Insight began as a thought back in 2007 after having tasted the ‘best beer in the world,’ the coveted Westvleteren 12. I tasted this beer in Denmark, of all places, and after that experience, I returned to the states and started reading text books, talking to brewers, and started home brewing.

My college professors at the time saw this passion I had for beer and asked me to apply for a fellowship through IBM that would pay for a graduate to travel around the world studying their passion for a year. I figured I had this locked up, as beer played such an important part in human history, so I took about a year and a half contacting breweries, farms, and festivals around the world in an effort to pull together this ‘year of beer.’

Once I had it all organized, I wrote my essays for the fellowship, became a finalist, and then lost. This hit hard for about an hour, before I realized that I was going to go on this trip regardless.

Ilan at Kolding Bryglaug 2013

I reached out to all of the breweries and asked if I could have a place to stay and a meal if I promised to work harder, and luckily they all said yes.

So in 2010 and 2011, I traveled to England, Japan, and Denmark brewing beer at the Fuller’s Brewery in England, Kiuchi Brewery in Japan, and Fano and Sogaard’s breweries in Denmark. I called the trip Bike for Beer and did a longer bike trip through Belgium and France afterwards visiting breweries and wineries before returning to the states to open up a business. Key parts of this trip: I left with $3,400 and returned with $91!! Scary!

Back in the states, I started business planning and met two partners along the way that also wanted to start a brewery. We met a lot of people with money, but they wanted too much of the business, so we ended up getting friends and family on board for much smaller increments and paired that with an SBA loan from the bank as well as a personal loan from the building owner to help cover renovations.

Early renovation at Insight, image from their Facebook page

The last part to come into place was our brand. We got lucky and were picked by a local marketing agency to be a company they would develop a brand for ‘for free’ so they could have creative freedom and enter their work into competitions.

They liked the story of world beer travel and developed what is now the Insight brand, which is a mythical brewmaster that travels the world always in search of the world’s finest beers. Our tagline is ‘We Craft Legends,’ and we actually travel around the world in real life to work with breweries to develop new recipes and ideas, all while bringing back local legends from each place to turn into our beer names.

For example, Troll Way was actually developed during my time in Denmark, and the Troll was derived from Scandinavian folklore.

Ilan brewing at Kolding Bryglaug in 2013

How large are you now?

40 employees. Distribution in most of Minnesota, only. Still growing double digits in the state and will stay put as long as that trend continues.

Company volume produced in 2018 are expected to be ~9,000 bbls.

Are you planning on a Danish distribution?

Should we? What package type and what beers do you think would do well in Denmark? (I suggested Viel Viel Mehr ?).

What’s up with the ‘drinks-beers’? Is that a global trend, you’re following or is it more local? (We’ve mostly seen the G&T versions here). And are they selling well?

We are the only supplier in Minnesota brewing these styles of beers, and we’ve had a very successful go at them for two years, now.

As cocktails continue to gain popularity, this is our way of brewing unique flavors and competing in a different industry.

Which beer are you most proud of?

Troll Way. Troll Way has been our #1 seller for most of the life of the business and continues growing at massive rates.

It’s a solid, balanced American IPA that stays refreshing while still packing a solid hop punch.