O Cider, where art thou!?

Jeg mødtes med en flok gode venner til en fødselsdagssmagning for et par weekender siden. Der var (naturligvis) en del øl i køleskabet, men der havde også sneget sig et par cidere ind med øllene.

Først smagte vi en tør (sec) cider fra Ebeltoft Gårdbryggeri. Brygget I 2013 af DR’s “Bonderøven” i samarbejde med bryggeriet. Til trods for dens alder viste cideren sig frisk, virkelig tør og med et godt strejf af både træ og frisk æble.

Dernæst faldt valget på en cider fra Bellot, der er et relativt nyt cideri i Danmark. Flasken var fra Beershoppen i Kolding. Cideriet ligger lidt utraditionelt for fransk cider hverken i Normandiet eller Bretagne, som ellers er de mest kendte ciderområder i landet. I stedet ligger Bellot i Champagne-Ardennes (i den sydlige del).

Bellot cideren bar tydelig præg af langt mere sødme end den danske. Faktisk meget lig mange andre danske cidere (fx dem fra Ørbæk). For at lave så søde cidere skal der enten nogle helt specielle cideræbler til, som ikke gærer helt ud eller gæringen skal stoppes inden den er færdig. Bellot cideren smagte klart som det sidste – og det virker nogle gange lidt ufuldendt.

Jeg foretrækker klart cidere, hvor gæren sammen med fx lagring på træ gør den tør (som Normanniske cidere) eller syrlig (som Asturiske cidere).

Og det kan undre mig, at et land som Danmark med sine relativt store æbleproduktion ikke har en mere markant produktion af cidere. Er det fordi alle anser cidere som alkopops ligesom Somersby? Eller fordi de færreste helt forstår nuancerne nok til at lægge over 100,- for en cider some Ebeltofts eller dem fra fx Dupont?

I Danmark har vi Fejø æblet, som er fremragende til cider-produktion. Fejø cider laver selv ret gode cidere, hvor æblet klart giver en unik (dansk) karakter.

Men mon ikke vi har mange andre æbler, der kan bruges?

Faktisk viser det sig allerede, at der er en del “i gære”. En række producenter er i gang med at skabe en ny forståelse for cider, blandt andet ved at fokusere på at bruge nedfaldsæbler eller æbler, der ikke er “kønne” nok til at sælge. Det er lige i tidens ånd med at undgå madspild.

Det er producenter som Æblerov, Holm Cider og Decideret Cider. Og netop de tre producenter har forsøgt at skabe mere fokus på cider ved at afholde den første ciderfestival i Danmark den 26. august i år.

Jeg har talt med Cornelius fra Decideret Cider om festivalen:

Havde I mange besøgende? 

Vi havde omkring en 800-900 besøgende på dagen og vejen delte mange smagsprøver ud. Hvor mange er svært at sige. Hvis vi antager 800 personer, der hver får gennemsnitlig to smagsprøver hos de 24 producenter, så bliver det 38400 smagsprøver. Mine matematiske evner er begrænsede, så jeg ved ikke, om det holder stik. Så har alle deltagere ikke smagt hos alle producenter, så siger vi 30.000 smagsprøver, er det nok ikke helt galt.

Havde I flest danske gæster eller var de mere internationale? 

Det er min opfattelse, at det hovedsageligt var danskere, der var gæster, men qua festivalens centrale placering, kom mange udlændinge også forbi – dog uden at smage, der man skulle have billet til smagningerne.

Oplever I en stigende interesse for dansk cider? 

Vi oplever helt bestemt en stigende interesse for både dansk og udenlandsk cider. Og det er både fra restaurationer, barer og almindelige mennesker.

Vender ciderfestivalen tilbage til næste år?

Vi gentager med 99,9 % sandsynlighed festivalen igen næste år.

Se en video fra festivalen her.


Et andet cideri, som prøver at skabe den danske cider kultur er HORN Cider. Kristoffer fra HORN Cider fortæller også om, hvordan de forsøger at skabe en unik karakter i deres cidere:

Benytter I udelukkende danske madæbler til jeres cider? 

Vi benytter kun danske æbler! Alt vores grundvin er fremstillet på 1/3 Belle de Boskoop 1/3 Bramley og 1/3 søde spiseæbler i en god blanding.

På hjemmesiden står der, at I gærer naturligt. Arbejder I så med temperaturstyring?

Vi kan ikke præcist kontrollere temperaturen,  når vi gærer fordi vores produktion foregår i gamle staldbygninger uden opvarmning. Vi forsøger at gære så koldt som overhovedet muligt og presser og gærer derfor stort set kun i december, januar og februar.

Oplever I en stigende efterspørgsel? 

Ja, vi oplever en dejlig stor efterspørgsel på vores produkter.


Jeg vil prøve at høre flere ciderproducenter om det – og også nogle bryggerier om, hvorfor de ikke forfølger cider som produktområde.

Så der kommer helt sikkert mere om cidere senere.

Øllets Dag 2017 i Kolding (en genopstandelse)

Så oprandt dagen,  hvor Kolding skulle genskabe sin position som den by, der arrangerede landets bedste Øllets Dag.

Øllets Dag er i princippet de Danske Ølentusiasters fødselsdag og Kolding har i mange år været langt fremme, men de seneste par år har Kolding mistet sin position til byer som Fredericia og Odense.

Det var en mission, der næsten lykkedes.

Fokus var skiftet fra bestemte bryggerier til i stedet at fokusere på bestemte stilarter eller retninger indenfor øllets verden.

På Akseltorv var der dog mulighed for at smage øl fra en udvalgt, mindre skare af bryggerier.

Der var i hvert fald et par højdepunkter på ølfronten:

  • Brekeriet Moses Gose: En total overraskelse, at dagen bedste glas øl skulle findes på hvedeølsstanden. En dejlig frisk, sur gose med fantastisk balance og masser af humle.
  • Amager / Hermit Thrush Bees For My Honey: En såkaldt braggot, som er en blanding af mjød og øl. Fantastisk godt humlet, så honningens sødme blev holdt i skak.
  • O/O Long Boil Barley Wine 2016: En virkelig god Barleywine fra svenskerne. Tung men stadig frisk.
  • Wild Beer Tepache: Nogle gange kan man blive overrasket over, hvad der kan fungere. Tepache er en sur øl brygget med ananas, laktose, nelliker og kanel (som generelt anses for et meget gennemtrængende krydderi i øl). Det burde næsten ikke kunne fungere, men den smagte simpelthen dejligt og alle de mange smagsindtryk hang virkelig godt sammen.
  • Åben bryg nr. 61: Åben har tilpasset deres opskrift en smule, så alkoholprocenten er på 5,5% (modsat 5,2% tidligere) og lidt mere humle. Det klæder den godt.

Som jeg skrev i begyndelsen, så var Øllets Dag en stor forbedring i forhold til tidligere år.

Jeg vil prøve at gennemgå, hvad der gik godt og hvor, der er potentiale for forbedring.

Det der lykkedes:
  • Der var et stort og ganske varieret udvalg af øl.
  • Det var flotte, informative bannere ved hver stand, så kunderne kunne finde deres ønskede øl og bare bestille efter nummer. Det lettede tydeligt arbejdet både for kunder og de frivillige i standene.
  • Generelt var materialerne på dagen overskuelige og gennemarbejdede.
  • I Søndergade lavede kokkeelever fra Hansenberg Street Food med spændende ingredienser til fine priser. Man fik 4 retter til 50 kroner og med fx ølbraisserede svinekæber, Karl Johan risotto og andehjerter, så faldt det virkelig godt ud. Faktisk så godt, at jeg vil anbefale det som en langt mere integreret del af Øllets Dag fremover. Mere central placering, mere fokus på brugen af øl i retterne og måske endda med forslag til, hvilke øl, der passer til hver ret (som måske kan serveres med maden?)

 

Der,  hvor der stadig kan forbedres:
  • Jeg kan undre mig over, at det skal slutte klokken 16? Det kan være noget, som City-foreningen bestemmer eller baseret på noget lovmæssigt ift udskænkning. Men det ville være smartere at have åbent i standene længere, så kunderne kan gå fra Øllets Dag direkte til byens restauranter.
  • På alle Tema-standene blev øl serveret fra flasker. Op ad dagen endte en del af dem med at være ret varme og smagsprøver blev ofte serveret fra flasker, der havde stået i direkte sol. Et køleskab til hver stand vil gøre underværker.
  • Det var svært at finde frem til toiletfaciliteter, især for kunder, der ikke var fra Kolding. For når man drikker øl, så skal man altså tisse. Et skilt ved fx hver stand med angivelse af, hvor nærmeste toilet var, ville være dejligt.
  • Der var en generel mangel på ordentlig IPA på de enkelte stande.
  • Øllene var generelt i den stærke ende – især når to af standene var med fadlagrede øl og eksklusive øl.

At Øllets Dag blev afholdt samme dag som Fødevarefestival troede jeg ville være en stor fordel for begge arrangementer. Der er nok ingen tvivl om, at de to arrangementer trak kunder til hinanden, men jeg deltog begge steder og det hele endte med at blive en smule forhastet.

Jeg følte at jeg skulle skynde mig både ved udstillerne til Fødevarefestivalen og ved standene med øl i byen.

Hvis de to arrangementer skal være samme weekend igen, så tror jeg, at jeg vil tage Øllets Dag om lørdagen og vente med Fødevarefestivalen til om søndagen.

Velbesøgt opvarmning til Øllets Dag

I går aftes var Beershoppen vært for at varme op til Øllets Dag (i dag).

22 glade ølgæster var mødt op til at smage på to retninger indenfor øllets verden:

  • Først begav de sig ud i øl, hvor der er puttet noget i
  • Dernæst gik de videre til øl, der er puttet i noget (fadlagrede)

Ud over de øl, som Beershoppen havde valgt til dagen, så var Frederik Hoppe også til stede for at præsentere fire af hans egne øl (Hoppe.Beer) i forbindelse med smagningen.

Der var flere højdepunkter mellem de udvalgte øl til smagningen:

  • Billionaire: Wild Beers fantastiske Imperial Stout med karamelliseret miso og Tonga bønner
  • Sigtebroad: Amager Bryghus’ dejlige NE-IPA, som du kan læse mere om her.
  • Maiden: Siren Craft Brews årlige Barley Wine (denne fra 2016)

Alt i alt en passende opvarmning til Øllets Dag.

Og det er endda på en aften, hvor der var vigtige udsendelser i fjernsynet…

… Ja, det er Sirens Barleywine, der bliver forsøgt som støtte til fodboldkampen…

Mikkeller San Diego Big Hazy

Mikkeller er uden sammenligning den store succeshistorie i den moderne danske ølrevolution.

Med aktiviteter rundt om i hele verden er de også klart Danmarks største mikrobryggeri (lidt af en selvmodsigelse). Men faktisk har Mikkeller ikke selv ejet eget brygværk indtil Warpigs brewpubben åbnede i Kødbyen i København i 2015.

I 2017 åbnede Mikkeller Brewing San Diego så også, hvor Mikkeller brygger øl på Alesmiths gamle anlæg og producerer en lang række nye produkter (jeg er faktisk i tvivl om, hvorvidt der overhovedet har været nogle gengangere iblandt).

De har siden begyndelsen lavet ugentlige releases af deres dåser (oppe på 48 forskellige siden 12. Januar 2017). Og Big Hazy er en af dem.

Billede fra Mikkellers Facebook side

Som en Imperial IPA i New England stilen adskiller Big Hazy sig nok mest ved at være brygget med Lupulin-pulver. Lupulin er det stof som udvindes fra humlen og giver det sin bitterhed. Hvis man tager en humlekogle og gnider den i hænderne, kan man tydeligt se det fine gule pulver, som sidder ved bladenes rod.

Lupulin-pulver har flere fordele for bryggerne:

  • De er mere sikre på, hvor meget bitterstof de reelt set får ud af humlen
  • Færre bladdele i brygget betyder også mere produceret øl, da øllen ikke bliver suget op i det grønne (og det betyder faktisk en del når der er så meget humle i de her øl)
  • Men vigtigst af alt, især fordi lupulin-pulver primært bruges til tørhumling, så fylder det simpelthen meget mindre – så der kan humles ekstra meget! 
Foto fra KENT FALLS BREWING

Øllen er mudret gul med et lille cremet hvidt skum på toppen. Duften har helt klart den her klistrede, fede humleduft, når man hælder øllen op. Den tager lidt af i glasset, men det er nu heller ikke helt unormalt.

Duften præges af harpiks, fyrrenåle, grapefrugt, ferskner og clementiner. Den har en fin grynet fornemmelse (sikkert på grund af havregryn), men virker bestemt ikke tung for sine 10.1%. Faktisk er det ret imponerende, hvor let den glider ned.

Smagen er blid med en god maltet balance og masser af multijuice fra ananas, fersken, grapefrugt og fyrrenåle. Smagen bliver aldrig decideret bitter, men eftersmagen hænger ved som dengang en brygger (Ryan!) lokkede mig til at smage på humleekstrakt. Det var bare bittert, det er det her ikke; det har smagen af humle.

Det giver øllen en blidhed og bløde, som gør den virkelig drikkelig. Det eneste jeg mangler (og det er virkelig småting), er måske en skvis på fylde og en skvis på bitterheden. Men ellers topklasse.

Big Hazy fra Mikkeller San Diego får 🍺🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6)

Købt fra Mikkeller Bottle Shop Aarhus for 75 kroner.

Amager Bryghus/Bagby Going Old School

Amager Bryghus/Bagby Going Old School

Endnu et af Amager Bryghus’ samarbejdsbryg faldt ned i min kurv i Salling. Denne gang sammen med det relativt nye Bagby Beer Company (etableret i 2012 men først for nylig kommet til Danmark).

Jeff Bagby, som sammen med sin kone, står bag Bagby Beer Company er dog ikke selv nogen vårhare. Han har været involveret i flere bryggerier og brewpubs I Californien siden 1997 og har senest stået i spidsen for en af de berømmede Pizza Port brewpubs.

“Going Old School” skal henvise til, at Amager og Jeff har brygget en helt klassisk vestkyst amerikansk IPA. Ikke noget smart juice uden bitterhed her. De har også brugt de meget ny-klassiske humler Amarillo, Columbus, Cascade Centennial og Simcoe.

Det er en rigtig flot øl i glasset. Den står med en meget klar orange rav-nuance, der står flot til det stabile, hvide skum.

Duften står ret skarpt med de “mørkere” citrusfrugter bergamotte og grapefrugt. Der er også en kraftig duft af ren humleolie (det er en svær nuance at beskrive, det er sådan en blanding af støvede blomster and intens fed harpiks) – altså iblandet de virkelig lækre citrusdufte. Det hænger virkelig godt sammen, selv om den næsten bliver lidt for støvet i duften til min smag.

Øllen har begrænset kulsyre og en lækker fed fornemmelse. Det er altså godt arbejde at kunne lave en så fed maltsammensætning og man så overhovedet ikke fornemmer malten i duften.

Smagen er kraftigt bitter, der hænger en masse græs og lidt fyrretræ sammen med citrus frugterne og malten forsøger så langt den kan at stabilisere bitterheden.

Det er en kamp, som den alligevel taber til sidst. Det bliver alligevel lidt for meget fed bitterhed når man når længere ned i glasset og øllen stille og roligt varmer op. Det er et tilfælde af lidt for meget af det gode.

Køb øllen for dens duft, nyd den gode smag – hvis du kan lide bitterhed på den lidt fuldfede måde.

Amager Bryghus/Bagby Beer Company Going Old School får 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

På besøg hos Fri Bryg i Børkop

Der var godt gang i kedlerne, da jeg træder ind hos Fri Bryg i Børkop. Faktisk er Jens Rasmussen og hans hjælper Martin både i gang med en portion landøl på det store anlæg og ved at lave et forsøg med en røgøl med whiskeymalt i en lille håndbrygger-gryde.

Hvor meget kan I brygge her?

Vi kan koge 450 liter i anlægget og brygger dobbeltbryg cirka hver tredje uge. Men vi har egentlig kapacitet til mere. Men det skal jo også hænge sammen, når det er i fritiden, vi brygger. Vi har netop anskaffet en lille 250 liters gæringstank, hvor vi kan forsøge med lidt mindre bryg og så har vi købt den lille gryde (som koger med røgøllen) til at lege endnu mere.

Bryggeriet bliver hele tiden udvidet og forbedret. Vi har været i gang i tre år nu, men har ingen gæld i anlægget. Så vi investerer kun, når der er plads til det i økonomien.

Kan I sælge alt det, I laver?

Ja! Det er slet ikke noget problem. Vi har faktisk svært ved at følge med… Som det er lige nu, så sælger vi nok 50% ved dørsalg, resten sælger vi til private i fade og til nogle enkelte udskænkningssteder i området.


Fri Bryg kunne tilbyde fire forskellige bryg på dagen:

  • Hvede (en let hefe-weissen med god hvede karakter, let banan og æble. Fin fylde, men nok lidt for meget citrussmag til min smag) – 🍺🍺+ (ud af 6)

  • Pale Ale (en rigtig frisk pale ale med duft af fersken, harpiks, æble og citrus. Fin bitterhed med en lidt mineralsk kant men med fin citrus bitterhed) – 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6)

  • Landøl (en lækker, frisk amber ale med flot farve og skum. Duft af malt og græs. God cremet fylde. Sød smag, godt maltet med karamel og græs. Lækker og drikkelig) – 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6)

  • NE-IPA (en noget klar NE-IPA med masser af bergamotte (Earl Grey), lime og fersken i duften. Fin cremet fylde. Fin bitterhed med citrus, lime og bergamotte. Den er måske mere almindelig IPA end NE-IPA, men ganske drikkelig – 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6)

Jeg tog en 2-liters flaske med NE-IPA med til aftenens vejfest. Og det er jo vigtigt at passe på sådan en lille en under køreturen, så den blev sat forsvarligt fast 🙋.

Brasiliansk øl?! Godt og skidt

Det er ikke ofte, at jeg har brasilianske øl på menuen.

Men You’ll Never Walk Alone Beer Import (og mere specifikt Torben Mathews) var i foråret i Brasilien for at finde spændende bryggerier at importere til Danmark.

Øllene er også netop købt to-go fra You’ll Never Walk Alone. Og jeg ved faktisk ikke, om de fås andre steder.

Rio de Colônia er den første øl og den er fra 2cabeças, som tidligere har lavet et samarbejdsbryg hos Amager Bryghus. Denne gang har de samarbejdet med Freigeist Bierkultur om en stout med salt (Flor de Sal) og brasiliansk kirsebær (Pitanga).

Øllen er ret flot i glasset, selv om den nok er mere mørkebrun end egentlig sort. Flot café latte skum. Duften er rimelig typisk stout, let ristet malt, svag lakrids, lidt chokolade. Og så en anden klassisk duft – brombær – som kan komme enten fra det ristene malt eller fra de tilsatte kirsebær. Smagen er dog lidt let og virkelig tør, som i næsten asketør. Ikke meget salt eller for den sags skyld kirsebær, der skinner igennem. Den ender med faktisk at blive så skarp, at den bliver svær at drikke færdig, endsige at nyde.

Rio de Colônia får 🍺🍺 (ud af 6)

Den anden øl er 1000 IBU fra Invicta, som måske har kopieret Mikkellers idé fra øllen med samme navn. Navnet kommer af, at øllen når 1000 I teoretisk bitterhed – det skal vel at mærke ses i forhold til, at mennesket kan smage bitterhedsnuancer op til 110 IBU!

Øllen er mudret rav-farvet brun (egentlig ikke ligefrem køn) med et lille cremet skum på toppen. Duften er heftig fed humle, masser af harpiks, abrikos, let urter (rosmarin). Der er begrænset liv i øllen, men den er tilsvarende dejlig fed. Smagen starter sødlig, igen harpiks, grape, igen urter – næsten hen mod hamp. Så skifter den over til en seriøs, heftig bitterhed, som jeg sjældent har smagt. Super tør og ekstremt lang afslutning; den sidder simpelthen i ganen og fortsætter bitterheden.

Det er virkelig ikke en øl for alle, men det er altid et spændende eksperiment at gå all-in 😉. Og så kan jeg jo godt lide bitterhed.

Invicta 1000 IBU får 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6)

NB: 2cabeças får rent faktisk brygget deres øl hos Invicta.

Klassiker: Westmalle Tripel

Westmalle. En af de øl, som har været med i den danske ølrevolution siden begyndelsen. Den blev importeret til Danmark første gang i 1997 eller 1998 og har været en fast bestanddel på hylderne i specailforretninger og velassorterede supermarkeder lige siden.

Westmalle Tripel udmærker sig især ved at være arketypen indenfor den belgiske Trappist Tripel.

Trods kritiske røster om, at produktionen på Westmalle klostret strækker Trappist anerkendelsen lige lovlig meget, så er kvaliteten af øllen ikke til at sætte en finger på.

Dyb gylden farve, stort cremet hvidt skum. Aroma er frisk, let vinøs, lidt drue, estere, især pære, lidt græs og hø og en svagt mælket nuance. Livlig karbonering, flot tør og cremet fylde. Smagen er dejlig blid og elegant, malten i front for sødme, blidt vinøs, masser af frugt æble, pære, drue, ananas. Den er faktisk rimeligt humlet, men alkoholen og den søde malt holder humlen i kort snor, så den aldrig bliver decideret bitter. Skarp afslutning som hænger ved. Det er virkelig høj klasse.

Westmalle Tripel får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6)

Der findes dog bedre Tripler “derude”*, men Westmalle Tripel er bare grundstenen indenfor Tripel.

Faktisk var Westmalle Tripel noget af et unikum, da munkene lancerede den i 30’erne. Man fokuserede dengang på, at lang kogetid var vigtigst for at få en masse smag frem. Og længere kogetid giver mørkere øl. Så man anså lyse øl for svage og smagsløse af natur.

Så selv Trappistmunke, hvis opgave er at fastholde tradition kan opfinde en helt ny ølstil. Men når man kigger nærmere, så viser det sig også, at selv om øllen blev lanceret i 1936, så havde munkene arbejdet på den i flere år. Og munkene tog også helt til 1954 (ja, 18 år!) før de fastlagde opskriften, som den er nu.

Så er det jo dejligt, at vi nu kan nyde frugten af andres ret imponerende tålmodighed 😊.

* af bedre Tripler kan nævnes:

  • La Trappe Tripel (mere malt, mere karamel, mere oomph)
  • De la Senne Jambe-de-Bois (langt mere humlet end de andre, usandsynlig drikkelig)
  • De Dolle Dulle Teve 10º (Mad Bitch) (mere vinøs, mere frugt i form af drue, jordbær og appelsin)
  • Unibroue La Fin du Monde (en fantastisk smagseksplosion i estere. Desværre ikke tilgængelig i Danmark længere 🙁)

Westmalle Tripel er købt i Beershoppen i Kolding til 30 kroner.

Hvorfor Ghost selv sælger deres øl

Som en opfølgning på min bestilling hos ghostbox.dk, spurgte jeg ind til, hvorfor Ghost Brewing havde valgt den model:

Hvorfor har I valgt at gå udenom distributører?

Det giver ingen mening for vores lille forretning at bruge distributører og detail, da de er meget omkostningstunge – og i det hele taget besværlige for os. På denne måde når vi helt ud i alle kroge af det ganske land.

Er det stadig muligt for butikker og restauranter at købe jeres øl til videresalg?

De er velkomne til at købe fra os engros, men det giver ingen mening for dem p.g.a. prisen. Bajerne på shoppen er omkring halv pris af hvad de står til i butikkerne – til stor gavn for dem der kan li´ dem – nemlig forbrugerne

Ghost Brewing fortalte mig også, at der kommer en artikel om GhostBox.dk i Ølentusiasten i august.

En boks fra Ghostbox.dk

For mindre end 2 uger siden begyndte Ghost Brewing fra Nordsjælland at sælge og sende alle deres øl fra deres egen nye webshop ghostbox.dk.

Jeg bestilte min kasse om onsdagen og den var klar i min lokale SwipBox mandagen efter. Det er en meget fin leveringstid.

Der var 6 øl fra Ghost Brewing i min kasse til den nette sum af 204,- inklusiv forsendelse. Det giver en nettopris på 34,- per flaske. Det synes jeg er ekstremt fair for øl, som jeg har set til over 40,- flasken i diverse butikker. Og her er endda 3 flasker på 50cl og den ene 33cl er en imperial stout.

Så hurtig levering, rigtig god pris.

Kassen var også pakket fint i en papkasse med inddeling i 6 rum. Jeg kan dog godt savne lidt pakkemateriale både i bunden og toppen af hvert rum. Der er ligesom lidt for meget fri bevægelighed i det enkelte rum.

Men alle mine øl var intakte, så jeg beklager mig ikke. Glæder mig nu bare til at smage 🍺😊.