Øl i Vegas, del 3: Brewpubs

Mit sidste indlæg om min tur til Las Vegas handler om de forskellige brewpubs, som jeg fik besøgt i byen.

Hop Nuts Brewing

Mit første brewpub-besøg var til Hop Nuts Brewing i Arts District, som er et moderne Vesterbro-agtigt miljø omkring 4 kilometer nord for The Strip.

Man skal gennem et noget “run-down” område inden man kommer dertil, men så virker Arts District hyggeligt med små caféer, genbrugsbutikker og forskellige håndværkstiltag.

Hop Nuts Brewing er et rimeligt lille sted med et fint udvalg af husets egne bryg på tavlen samt 5 gæstehaner.

Sidstnævnte havde høj kvalitet da jeg besøgte med blandt andet Stone og Modern Times.

Betjeningen var venlig på en noget stille aften og jeg fik mulighed for at smage mig gennem det meste på hanen samt en fremragende pilsner fra Stone.

Højdepunktet fra bryggeriet selv var deres klassiske Imperial IPA – Green Mamba. En dejlig fed øl med høj bitterhed, masser af citrus og blodappelsin.

Også deres porter – Harry Porter – var lækker og balanceret med masser af hasselnød og kakao.

I det hele taget var niveauet fint uden dog at imponere gevaldigt. Og måske var de ellers velbryggede øl lige lovlig traditionelle uden så meget spræl. Men det er nu også rart nok ind imellem.

Hop Nuts Brewing får 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Chicago Brewing Company

Inde i et af Downtown Las Vegas’  kasinoer fra begyndelsen af Vegas’ storhedstid; Four Queens fra 1966, åbnede brewpubben Chicago Brewing Company en filial i 2004.

Det er en rimelig lille bar, der også serverer lidt mad. Jeg skulle dog bare gerne have et lille smagebræt af deres egne øl.

Der var så ikke rigtig noget, der hed et lille smagebræt… jeg fik pænt 9 forskellige øl af egen produktion serveret til bare $10 (60 DKK).

Jeg havde ikke de store forventninger, men blev positivt overrasket over et par af deres øl.

De havde en klassisk West Coast IPA på; Hardway, som ganske enkelt var i sublim tilstand, ekstremt let drikkelig og velbrygget. Også deres stout (Sundowner) og deres red ale (Ramblin’ Reck) var rigtig fine.

Et af deres sæsonøl var en belgisk tripel, som faktisk også faldt rimeligt ud.

Resten var der dog ikke så meget at skrive hjem om…

Chicago Brewing Company får 🍺🍺🍺 (ud af 6).

Triple 7 Brewing

Forlader man Fremont Street og går en smule længere nordpå kommer man til Main Street Station Hotel and Casino.

Her har Triple 7 Restaurant and Brewery til huse.

Der var ret godt fyldt på dagen, både ved bordene og ved baren. Øllene var dog ikke den store oplevelse desværre…

Faktisk var der kun én øl fra mit smagebræt af 5 smagsprøver, som jeg ville overveje at smage igen. Og det var endda også kun en, som Triple 7 havde brygget sammen med et andet Vegas bryggeri; Big Dog Brewing Company.

Set i nutidens bryggeriverden så var det pudsigt nok også den eneste New England IPA jeg fik på hele turen til Las Vegas. Humlejuice har ikke rigtig fundet vej til ørkenen endnu.

Triple 7 Brewing får 🍺🍺 (ud af 6).

Banger Brewing Company

Inde på den travle Fremont Street – lige ved siden af noget så amerikansk som The Heart Attack Grill, hvor man kan få burgere med mere eller mindre en halv ko i, ligger Banger Brewing lidt gemt tilbage.

Lige så flashy som alting er i Vegas, lige så tilbageholdent og roligt virkede Banger.

Også her serverede de med glæde et smagebræt (eller to 😉).

Betjeningen var venlig og ret kompetent og det var egentlig det eneste ølsted, hvor jeg havde en fornemmelse af, at der kom turister (både indlands og udenlands).

Kvaliteten hos Banger var ligesom deres udtryk stille og roligt, men ført med sikker hånd – både hvad angår brygningen, serveringen og eksperimenteringen.

Jeg fik lutter gode øl serveret og kan fremhæve min første oplevelse med en kaffe-kölsch.

Der blev også budt på jalapeño-hvede samt den fantastisk navngivne Bloodsport: Et potent mix af Bangers Van Damme og Crafthaus’ Jean Claude inklusiv en masse blodappelsin.

Deres single-hop pale ale med Eukanot var nok den, som stod allerbedst. Noter af peber og harpiks blandt en masse “dank” humle med blodappelsin og bergamotte i centrum. Strålende.

Banger Brewing Company får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Øl i Vegas, del 2: Barer og restauranter

På min netop overståede tur til Las Vegas fik jeg også besøgt en håndfuld barer og restauranter med fokus på det gode øl.

Atomic Liquors

Las Vegas’ ældste udskænkningssted med alkoholbevilling nummer 1. Det er baren, hvor Rat Pack hang ud, der er en stol i baren, som er reserveret til Barbara Streisand og i det hele taget oser det af “det gamle Vegas”. Det er også her, at der er optaget scener til både Casino og The Hangover.

Atomic ligger i den østlige del af Downtown Las Vegas, som er cirka 8 kilometer nord for The Strip. Heldigvis kører der bus mellem The Strip og Downtown nærmest konstant.

Jeg startede med kolleger på The Kitchen at Atomic, som er bygget i et gammelt autoværksted ved siden af baren.

Maden var rigtig god, frisk og vellavet. Men jeg vil dog lige nævne det ølkort, som man kan vælge fra.

Et forsigtigt bud er på 100+ flasker af absolut højeste kvalitet. Vi fik en strålende flaske Jolly Pumpkin Forgotten Tales of the Last Gypsy (series 2, vol 1) til maden. Lækkert med masser af skarp syrlig citron, friske grønne druer og generel super-balanceret syrlighed.

Efter maden skulle jeg naturligvis også lige se baren med ovenstående klassiske indtryk. Og smage lidt lækkert fra de 20 haner i baren.

Det blev til et smagebræt (som alle barerne, som jeg var på, er gode til at have på menuen) med strålende øl fra blandt andet Cascade Brewing og Revision.

Atomic Liquors får 🍺🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Three Sheets Craft Beer Bar

Ret godt skjult i Arts District (omkring 5 kilometer nord for The Strip) ligger en ret ny ølbar.

Det tog mig noget tid at finde den, men indenfor blev jeg ikke skuffet. En moderne hipsterbar med fokus på fadøl.

Det var muligt at få et bræt med smagsprøver, hvilket jeg benyttede mig af.

Skærmen med fadøllene var desværre bygget, så den skrev masser af informationer om øllen, så der kunne kun stå 5-8 haner ad gangen. Så når man skulle prøve at overskue udvalget, så skulle jeg vente på, at skærmen cyklede igennem alle hanerne. Det var lidt irriterende.

Baren var hyggeligt og den virkede til at tiltrække de lokale og personalet var venlig og imødekommende. Priserne var også absolut overkommelige. Helt sikkert et sted, jeg kan anbefale.

Three Sheets får 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Tacos and Beer

Anbefalet af bartenderen på Three Sheets, Tacos and Beer byder på absolut højeste kvalitet af begge.

Restauranten ligger små 2 kilometer øst for The Strip og var faktisk slet ikke et sted, jeg havde fundet hjemmefra.

Jeg bestilte mig først lidt hjemmelavede tacos med lækker dyppelse og så enchiladas til hovedretten. De kom med den helt rigtige grad af hot-ness og med fremragende sorte bønner til.

Og ikke nok med at maden var strålende, så var stedets fad- og flaskesortiment helt fantastisk.

Også her bød de på et smagebræt med op til 6 forskellige øl på. Og ikke nok med det, så kørte de den helt ud præsentationsmæssigt. Flot skænket i glas med stedets logo og så skrevet på brættet hvilke øl, der var hvilke.

Simpelt, elegant og yderst publikumsvenligt.

Og vi var heller ikke ude i, at en eller anden øl på kortet ikke kunne smages, næh… så kostede det glas da bare en ekstra dollar.

Nachos til forret, enchiladas til hovedret og 12 smagsprøver af blandt andet Firestone Walker, the Bruery, Left Hand og Pfriem endte i bare $60 (360 DKK). Koblet med venlig og ret hurtig service, så er Tacos and Beer klart en anbefaling hver.

Det var desværre på turens sidste dag, at jeg tog herhen; ellers ville det ikke have været den eneste gang. Og vender jeg nogensinde tilbage, så vil det her være mit første stop!

Tacos and Beer får 🍺🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Eureka

Eureka er en ret nystartet gourmet-burgerrestaurant inklusiv bar. Jeg fik ikke spist på restauranten, men fik lidt at drikke fra det imponerende ølkort.

Restauranten ligger i Downtown lidt tættere på midtbyens mylder end Atomic, men alligevel rimeligt roligt.

Jeg fik en plade med smagsprøver og fik lejlighed til at smage et par Hop Nuts øl, som jeg ikke fik hos Hop Nuts (mere om det senere).

Der var også en lækker Berliner Weisse fra det lokale Joseph James. Det var også det eneste sted, jeg fandt et andet lokalt bryggeri; Able Baker med en lækker IPA.

Da jeg havde aftalt at skulle spise på Atomic den aften, så fik jeg ikke mulighed for at prøve maden. Men baren var bestemt også fin i sig selv.

Eureka får 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Black Tap i Venetian

Bare to minutters gang fra mit hotell blev jeg overrasket over Black Tap. En moderne burger- og drinksbar, der viste sig at have et solidt udvalg af fadøl.

Baren ligger som en del af kasinoet Venetian (ja, noget med plagiat af italiensk arkitektur, gondoler og kanaler…).

Jeg havde virkelig ikke forventet den store oplevelse, og da jeg fik en smagsprøve i et glas, som tydeligvis var skyllet i postevand (og derfor smagte af klor), så steg forventningerne ikke.

Alligevel bestilte jeg en pint af 21st Amendments Blood Orange IPA, og magen til friskhed, kvalitet i ophældning og renlighed i hanerne skal man altså lede længe efter.

Den var så skarp, at jeg sad lidt og måbede den næste halve time mens jeg nød den.

Jeg kom ikke retur igen, men det var nu mest fordi jeg udforskede de andre muligheder og fordi der altid var fyldt på Black Tap.

Black Tap får 🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Public House i Venetian

Også inde i Venitian kasinoet ligger Public House. Det tog mig som sagt bare to minutter fra hotellet, men så 10 minutter at finde noget som helst inde i de vilde labyrinter, der er Las Vegas’ kasinoer. Bygget til at få dig til at bevæge dig forbi flest mulige spillemuligheder gør det ikke nemt at gå efter noget bestemt.

Der var et ret fint udvalg på både flaske og fad. Det var dog ret underligt at have bryggeri-håndtag på fadølshanerne, som ikke svarede til hvad, der var i dem. Meget forvirrende.

Listen over øl befandt sig også kun på én iPad og når baren konstant var fuld, så var den ikke ligefrem nem at få fat i.

Betjeningen var lidt forhastet, men venlig. Priserne var i den høje ende, men okay.

Hvis man ikke gider gå væk fra The Strip, så er den (og Black Tap) et besøg værd.

Public House får 🍺🍺+ (ud af 6).

Øl i Vegas, del 1: Butikker

I forrige uge var jeg så heldig at komme en tur til konference i Las Vegas med arbejde.

Fritiden blev ikke brugt til at hænge ved et pokerbord eller trække i en enarmet tyveknægt. Nej, den blev naturligvis brugt til at undersøge byens ølscene.

Under forberedelserne hjemmefra fik jeg klart det indtryk, at Las Vegas ikke var den store ølby. Den havde ligesom en appeal, som ikke var synonym med den moderne øldrikker.

Men som I vil lære i denne og to kommende blog-indlæg, så blev jeg faktisk positivt overrasket.

Når man rejser alene til et sted med god varme (32-38 grader), så pakker man også ret let. Og når kufferten er let på udrejsen… ja, så er der jo plads til at have lidt med hjem.

Så en af mine missioner var at finde nogle øl, som jeg kunne tage med hjem. Så jeg gik på jagt efter ølbutikker.

Liquor Stores

Jeg har ikke tænkt med at skrive det store om de små liquor stores som ligger spredt omkring i byen. Det er ikke craft beer, som de har fokus på – og irriterende for mig så fandt jeg ikke en eneste liquor store, hvor jeg kunne bryde 4-packs eller 6-packs op.

Der var dog flere steder, hvor man kunne købe ‘bombers’ (66cl) fra fx Pizza Port og Ninkasira.

Men ellers var der langt mellem snapsene og jeg fik ikke købt en eneste øl i en almindelig liqour store.

De får 🍺🍺 (ud af 6).

Total Wine and More (Sth Las Vegas Blvd)

Der er generelt ret store afstande i Las Vegas, som ikke lige ser så uoverkommelige ud på Google Maps.

Så jeg skulle da besøge Total Wine and More en eftermiddag.

Så efter lidt af en gåtur på 6 kilometer syd for The Strip gik jeg ind i et mindre mekka af øl, vin og spiritus.

Et forsigtigt skøn er på et sted mellem 20 og 25 hyldemeter “bland-selv slik”. Masser af amerikanske bryggerier på dåser og flasker, men også repræsentanter fra Belgien, Tyskland og Canada.

Jeg gik generelt efter lokale bryggerier og efter dåser (de er meget sikrere at transportere i bagagen). Så der kom blandt andet Big Dogs Brewing, CratfHaus og Joseph James i vognen.

Der var jo lige 8 kilometer retur til hotellet, så jeg måtte beherske mig lidt, men det var svært med så stort et udvalg og med de ret lave priser (endte med i gennemsnit at betale 14 DKK per dåse).

Det endte med 10 forskellige dåser samt en jubilæumsøl på flaske fra lokale Joseph James… og ret smadrede fødder og skuldre, da jeg endelig var tilbage på hotellet 😉.

Total Wine and More får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

En crowdfundet ciderrevolution

I oktober sidste år dukkede der en crowdfunding mulighed op på Coop Crowdfunding for “ægte dansk cider”.

Jeg har smagt på resultatet og taget en snak med Kristoffer, som er den ene af de to bagmænd (den anden hedder Paw).

Vurderingen af de absolut fremragende cidere (for der viste sig at være to) kan I læse længere nede.

Hvordan kom crowdfundingen med COOP på plads? 

“Det var lidt af en tilfældighed, at aftalen med COOP kom i stand.

Vi var ude at lave en cidersmagning for deres digitale bureau, og de spurgte,
om vi ikke havde lyst til at lave et projekt på den crowfundingplatform, de netop havde udviklet.

Herfra kom vi i kontakt med de rette personer, hvilket senere resulterede i Crowdfundingen.

Vi er i dialog med Coop om at begynde at sælge nogle af ciderne igennem dem.”

Hvor meget indflydelse havde I på processen med ciderne?

“Vi har haft stor indflydelse på ciderprocessen. Vi havde selv brygget
hjemme på kollegiet og fundet frem til hvilke æblesorter, vi gerne ville
bruge.

Vi har under hele forløbet været i tæt dialog med Damien (ciderproducenten), og forsklaret hvilken smagsprofil vi ville opnå, og dermed hvor meget restsukker og alkohol vi ville have i cideren.”

Hvad er planerne fremadrettet?

“Nu skal vi rigtigt ud til folket.

Første runde crowdfunding handlede primært om at få testet om folk kunne lide, det ciderudtryk vi søgte.

Det har vi på alle måder fået bekræftet, så nu handler det om, at nå ud til flere folk og forhåbentlig også flere butikker. Vi planlægger derfor også at lave en ny crowdfunding, så vi kan få lavet endnu mere cider.”


Som skrevet tidligere, så fik jeg mulighed for at smage to cidere, for drengene havde også lavet en version på halvt franske cideræbler og halvt danske æbler.

100% Danske æbler (5,5%)

Cideren er bleg i farven, især set ved siden af den franske. Den er også lidt mere klar.

Duften er sødlig af dejlig æble. Der er endda noter af pære, lidt egetræ og honningmelon.

Mellem karbonering og en rigtig fin fylde. Smagen byder på sødt æble, igen lidt pære og melon og en balanceret tørhed, som dog godt kunne have været mere udtalt.

Der er en gennemgået markant (men balanceret) frugtet syrlighed, som virkelig fungerer godt.

Ciderevrevolution Danske Æbler får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Danske/franske æbler (4,5%)

Cideren er flot strågul og ret meget karboneret, så proppen flyver.

Der er meget æble i duften, som ikke er så sød som den danske, men mere en fed og lidt overmoden fornemmelse.

Den er livlig men formår at beholde en fin fylde.

Smagen er balanceret med sødlig fed æble, egetræ og en svag svovlnote.

Ciderrevolution Danske/Franske Æbler får 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Christiansfeld Bryghus: Endnu et bryghus, der skal undgås

I efteråret 2017 startede Christiansfeld Bryghus op uden den store fanfare.

Lokalsprøjten havde dog fanget historien om, at en franskmand kom til byen og ville lægge evner til byens eget bryggeri.

I dag var jeg forbi Donslund Vine, som (så vidt jeg ved) er eneforhandler af øllene.

Jeg købte en classic og en pale ale (begge batch 003(?)).

Labelarbejdet er fint, der er noget klassisk landligt over dem med et fint logo fra bryggeriet, så alt ser egentlig meget fint ud (udefra).

I kan læse anmeldelser af øllene nedenfor. Bare vid, at jeg ikke er glad.

Det er foruroligende, at man som brygger ønsker at sende det her på gaden. Det er utroligt, at det åbenbart er blevet udsolgt(!?).

Personligt er jeg da irriteret over at have spildt 80 kroner på noget værre bras.

Men hvad værre er, så fortæller bryggeren i artiklen ovenfor, at han vil lave øl, der identificeres med Christiansfeld. Det er dælme heller ikke god reklame for den fine by. Kan man som kommune mon gå ind og kræve navneændring af en producent, hvis dennes dårlige produkter smitter negativt af på byen som brand(?).

Du bør i hvert fald selv undgå dem for enhver pris!

Christiansfeld Classic

Mudret ravfarvet med et mellem fizzy off-white colaskum. Ligner på ingen måde en Classic (og nej, jeg har ikke hældt gæren med, glasset kan ikke holde hele flaskens indhold).

Wow! Duften har virkeligt skarpe toner af fenoler, lidt ligesom malingsfortynder. Skarpt, så det kriller i næsehårene. Der er også en del meget modne røde æbler i duften. Altså MEGET modne.

“Øllen”, som jeg vel retteligt stadig bør kalde den, er livlig, tynd og virkelig tør.

Smagen har lidt malt, men er ellers super tør, fyldt med fenoler, der smager af plastic, jern og rådne æbler.

Det er simpelthen gruopvækkende dårlig kvalitet. Der er muligvis ikke en infektion noget sted, men den er så propfyldt med  bryg- og gæringsfejl, at den sikkert godt kunne gemme sig deri.

Christiansfeld Bryghus Classic får (0) (ud af 6). Og det meste forsvandt denne vej:

Humlemans APA

Øllen er okay mudret orange med en stor, blivende hvidt skumkrone.

Aroma har igen masser af fenoler, grænsende til brændt plastic. Lidt appelsinskal også. Ikke nær så forfærdelig i duften som den anden.

Medium karbonering, let oliet fylde.

Der er ingen rigtig karakter fra malten men bare smag af kraftig plastic fra fenolerne, iblandet lidt skarp fusel alkohol.

Ingen egentlig humlesmag eller bitterhed – i hvert fald ikke fra humlen, men i stedet en lidt underlig og skarp enebær-agtig urtet eftersmag.

Den var drikkelig nok til flere slurke end den anden, men så heller ikke mere. Vasken fik resten.

Christiansfeld Bryghus Humleman APA får 🍺 (ud af 6).

Sydfynsk cider fra Far & Søn

Jeg har været så heldig at få købt to forskellige flasker cider fra Kunstbryggeriet Far & Søn i Svendborg.

Jeg har ikke altid været imponeret over deres øl, som enten har manglet det sidste eller har haft snerten af begyndende infektion.

Det problem har ingen af ciderne.

Far & Søn Tør Cider

Det er en flot, klar gylden væske i glasset med masser af bobler, der stormer op mod overfladen.

Duften er behagelig, masser af grønne æbler, roser og en smule træ.

Den har dog desværre en lidt halvflad fornemmelse, faktisk virker det lidt som om den ikke helt ved, om den skal være still eller sparkling.

Smagen er mild, måske nærmest anonym? Der er en syrlig kant, lidt tørhed og en mild æblesødme.

Den fornærmer ikke nogen, men den er måske også lidt, ja, kedelig.

Kunstbryggeriet Far & Søn Tør Cider får 🍺🍺🍺 (ud af 6).

Far & Søn Farmhouse Cider

Ligeså flot som den tørre cider, denne gang formår den dog at holde en tynd skumkrone på toppen.

Dejlig duft af modne æbler, en svag tone af mælkesyre, lidt svovl og lidt “funk”.

Her er der lidt mere liv, lidt mere fylde og lidt mere smag. Syrligheden er tydeligere, den fremstår faktisk også mere tør… æblerne skinner igennem og giver smag og let sødme.

Et rigtig fint glas cider.

Kunstbryggeriet Far & Søn Farmhouse Cider får 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Saisonbryg hos Åben

Jeg har et par gange nævnt overfor drengene i Åben, at det kunne være sjovt at brygge en saison sammen.

Og det syntes de så heldigvis også 😆.

Så for et par uger siden tilbragte jeg dagen sammen med Philip i bryggeriet for at lave Åbens første saison.

Mit mål var at lave en saison, der havde en smule mere fedme og fylde end de traditionelle sprøde belgiske saisoner, som fx Saison Dupont.

Til det formål tilføjede jeg en smule Special B malt til opskriften. Special B er en hårdt ristet karamelmalt, som normalt bruges til belgiske dubler, men som også giver en lækker fedme, noter af grahamskiks og karamel.

Sammen med Åbens egen lækre pilsnermalt endte vi op med en fantastisk lækker kastanjefarvet øl.

Det er jo selvfølgelig ikke nogen rigtig Åben øl, hvis ikke der også er en del humle.

Øllen er underspillet i sin bitterhed, som er baseret på Magnum humlen. Der er brugt Citra både som aromahumle og ved flameout.

Desuden er øllen kraftigt tørhumlet med Citra.

Øllen blev øverført til gæringstank noget varmere end Åben er vant til med deres øl. Der er ingen temperaturmåler på, men vi vurderede temperaturen til at ligge et sted mellem 26 og 30 grader.

White Labs’ 565 gær kan nemlig godt lide lidt mere varme end de fleste andre gær. Og det var lige netop den gær, som vi brugte.

Det er White Labs’ forædling af Duponts egen husgær. Den afgiver ikke så mange estere (noter af pære og grøn æble) som andre Saisongær. Til gengæld tilføjer den fine noter af hvid peber til afslutningen.

Nu er øllet så efterhånden kommet på markedet (på fad, flaskerne mangler stadig labels). Jeg var så heldig at få et par flasker uden labels fra Philip så jeg kunne smage.

Der er ikke nogen tvivl om, at øllen er ung. Men det fremhæver tørhumlingen, men giver endnu ikke så meget plads til gærens specielle noter.

Malten er skarp, der er ingen tvivl om, at Åbens egen malt er af rigtig høj kvalitet. Der er godt bid i den.

Duften er dejlig af Citra, smagen er sødlig, men med en betydelig bitterhed. Afslutningen bliver mere markant med gærens noter af peber efter øllen varmer en smule op i glasset.

Alt i alt er jeg meget tilfreds! Så ser du Åben Sunday Morning Saison på en bar eller i en butik, så skynd dig!

Fullers går tilbage i tiden

London-bryggeriet Fullers har rødder helt tilbage til 1845.

Det giver dem ikke kun brygerfaring til at brygge indbegrebet af London Porter, men også adgang til en nærmest utømmelig mængde af opskrifter, som de har forsøgt gennem tiden.

For et par år siden lancerede Fullers derfor deres Past Masters serie. Her finder de opskrifter fra fortiden og brygger dem igen; så nært på originalen som muligt.

Det er planen, at der kommer en ny Past Masters hvert år, men i praksis virker det som om (i hvert fald i Danmark) som om de er udkommet to ad gangen.

Jeg har smagt på de fire, som er lanceret indenfor det seneste års tid:

Fullers Past Masters 1905 Old London Ale (7.9%)

Flasken er købt hos Beershoppen i Kolding.

Denne Old Ale står flot kastanjebrun i glasset med et skum i verdensklasse.

Der er dejlige duftnoter af hasselnød, ristet karamel, græs og fyrrenåle. Øllen er tør og har en ret cremet fylde.

Hasselnødderne går igen i smagen og blander sig med kiks, karamel, valnødder og en fin bitterhed med græs og igen fyrrenåle. Der gemmer sig en lille note af grønne jordbær også.

Malten er “chewy” og fed, afslutningen får en fin karakter af portvin og hele oplevelsen hænger virkelig godt sammen.

1905 Old London Ale får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Fullers Past Masters 1914 Strong X (7.3%)

Flasken er købt hos Kvickly i Middelfart.

Det er en flot, klar ravfarvet øl med en fin hvid top. Der er grahamskiks, karamel, græs og toffee i duften. Der er dog også lidt noter af våd hund, hvilket ikke ligefrem trækker op.

Den er livlig og har en ganske oliet mundfylde.

Smagen er domineret af masser af sød malt, let sukret, let vinøs og så en lidt skarp fornemmelse ligesom den ristede fornemmelse for Dememera sukker.

Der er en let urtet og græsset bitterhed, men den er generelt meget sød.

1914 Strong X får 🍺🍺🍺 (ud af 6).

Fullers Past Masters 1926 Oatmeal Porter (7.8%)

Flasken er købt hos Kvickly i Middelfart.

Porteren er en fin dyb brun farve, der næsten er sort, når glasset holdes op mod lyset. Skummet på toppen er vedholdende og lækkert cremet.

Der er en lidt støvet kvalitet til duften, let ristet, en del lakrids, lidt havre og så med en mildt mælket fornemmelse.

Dejlig cremet og med en beskeden kulsyre, der passer stilen godt.

Smagen har en mild skarphed (‘astringency’) fra de ristede malte, det suppleres flot med sød, engelsk lakrids, havre og en let vinøsitet. Der kravler også lidt søde vanille- og tørre enebærnoter ind til sidst.

En ret elegant porter.

1910 Oatmeal Porter får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Fullers Past Masters 1910 Double Stout (7.4%)

Flasken er købt hos Voldby Købmandsgård.

En komplet uigennemsigtig væske smyger sig i glasset og dækkes af et flot, cremet, beige skum.

Næsen møder masser af chokolade, ristede malte, hasselnødder og kaffe.

Lav karbonering, super cremet og en ganske tør fornemmelse giver en lækker fuldfed mundfylde.

Der er masser af fed chokolade, mildt ristet malt, coffee og en afbalanceret brombær-skarhped med en mild, elegant syrlighed.

Afslutningen er lækker ristet bitterhed med en blid vinøsitet. Virkelig lækker!

 

1910 Double Stout får 🍺🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6)

Fullers har inden disse fire øl lanceret tre andre i serien:

  • Fullers Past Masters 1893 Double Stout
  • Fullers Past Masters 1891 XX Strong Ale
  • Fullers Past Masters 1931 Old Burton Extra

Mit ciderprojekt 2017

Det er efterhånden noget tid siden, at jeg bryggede ølølhjemme hjemme i køkkenet. Mit hjemmebryganlæg blev først udskiftet med Kolding Bryglaug og sidenhen helt sat på standby pga. familieforøgelser.

Men i 2016 fik jeg indkøbt en æblekværn og -presse og fik lavet min første cider.

Den blev ganske fin, men der var et rimeligt forbedringspotentiale. Så i 2017 gik jeg i gang igen.

2017 cideren er cirka 98% Belle de Boskoop og resten Discovery. De blev kværnet og stod et døgns tid i en gærspand og satte sig.

Æblerne blev efterfølgende presset og mosten hældt på gærspand, hvortil jeg spædede op med lidt vand og tilsatte cidergær.

Æblemost er ekstremt forgærbart, det vil sige, at det gærer utroligt godt og ikke rigtig efterlader nogle sukkerstoffer. Så der kom hurtigt gang i gæringen, og alle sukkerstoffer bliver til alkohol.

Jeg kom ned i en vægtfylde på 996, hvilket er meget lavt. Og det betød en alkoholprocent på omkring de 6%.

Ligesom det første år ville jeg forsøge mig med at tørhumle cideren; det vil sige at tilføje humle efter den primære gæring for at give lidt kant til især duften. 2016 cideren fik den engelske Bramling X men 2017 fik femdobbelt portion af New Zealandsk Pacific Gem. Ikke nok med det, så tilføjede jeg cedertræ til gæringen.

Jeg havde lavet min 2016 cider som en still cider (dvs. næsten uden brus), men jeg ville meget gerne have min 2017 til at være mere livlig.

I øl tilsætter man normalt 4-5 gram sukker per liter ved flaskning for at danne kulsyre. Jeg tog chancen og tilsatte 10 gram til cideren.

Udfordringen ved min 2016 cider var imidlertid også, at den endte med en masse proteinrest i bunden af flaskerne. Faktisk op mod 4 cm i hver flaske.

Jeg har ikke mulighed for at lave degorgering (som er den traditionelle metode til at fjerne proteinrest fra cidere), så jeg måtte ty til mere lavpraktiske løsninger.

Jeg sørgede for at være ekstremt grundig i min omstikning (hvor jeg flytter fra primær gæring til sekundær gæring). Der skulle intet snask med!

Cideren blev omstukket igen inden flaskning og blev efterfølgende stillet så koldt som muligt.

Og den er faktisk endt ud som ret lækker.

Den er tør, vinøs og har masser af lækker peber fra cedertræet.

Den har stadig nogle udfordringer i klarheden, mem jeg har sidenhen erfaret at man faktisk skal

Der mangler helt klart noget på klarheden, som jeg skal arbejde på næste år. Jeg har sidenhen fundet ud af, at man kan få meget mere klarhed (og sødme) ved at lave en ‘hat’. Det bliver helt sikkert noget, som jeg skal prøve næste år!

Canadisk smagning på You’ll Never Walk Alone

I onsdags var jeg (og den bedre halvdel) til Canadisk smagning hos You’ll Never Walk Alone i Kolding.

Jeg har ikke tænkt mig at skrive et langt indlæg med gennemgang af hele smagningen, men vil lidt bruge det til at reklamere for Canadisk Ølfestival på pubben i Maj og Juni.

Smagning var klassisk Torben Mathews med skæve anekdoter om sprog, canadiere, øl og meget andet. Øllene var suppleret af fin (og tung) traditionel canadisk mad.

Det var lækkert, at Torben har fået fat på både Dieu de Ciel og Les Trois Mousquetaires, som er fantastiske bryggerier. Især sidstnævntes Altbier var en oplevelse på dagen.

Men der var også nye og absolut godkendte bekendtskaber fra Nickel Brook, Flying Monkeys og Collective Arts.

I Maj og Juni kommer der endnu flere canadiske øl på pubben, som absolut bliver spændende, når man ser på, hvad der var med på smagningen.