Beer Seekers Box – unikke øl fra Belgien sendt lige til døren

For efterhånden nogle måneder siden tikkede en mail ind i mindet indbakke, om jeg kunne være interesseret i at anskaffe mig et medlemskab af Beerseekers.

Medlemskabet betyder i praksis, at jeg (og to kammerater) modtager 3 kasser på et år. De indeholder en samling af eksklusive øl, primært fra Belgien; flere af dem eksklusivt til Beerseekers.

Tre kasser inklusiv forsendelse koster €165 (små 1250 DKK). Og de cirka 420 kroner som første kasse så må koste, gav absolut kvalitet af højeste skuffe.

Kasserne vil hver gang indeholde 2 flasker på 75cl og 4 på 33cl (eller 25cl). Denne kasse bragte fire fra Belgien, én fra England og én fra Holland.

Her er en kort beskrivelse af tre af flaskerne fra den første kasse:

Prearis Pomegranates of Love

En let drikkelig frugtøl med masser af karakter fra de tilsatte granatæbler.

Den formår at balancere sin lave alkoholprocent (3.5%) med en fin hvedebaseret fylde og en mild syrlig smag af granatæble.

En ret elegant let øl.

Prearis Pomegranates of Love får 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Verzet Super Boil

Super Boil er Verzets traditionelle Oud Bruin, men hvor den har fået lov til at koge i 16 timer mod normalt 1,5 time. Den har efterfølgende ligget 324 dage på egetræsfad.

Det er en virkelig dejlig Oud Bruin med noter af balsamico, kirsebær og egetræ samt et let strejf af mælkesyre. Der er også vanille-sødme og en dejlig fedme til malten, som er opnået med den lange kogetid.

Verzet Super Boil får 🍺🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

De Dolle Oerbier Special Reserva 2015 Purple Label

Første Beerseekers Box’ “pièce de résistance“. Denne fadlagrede version af Dolles fantastiske mørke belgiske ale Oerbier er endnu et eksempel på to ting; hvor godt Dolles øl egner sig til fadlagring og hvor gode Dolle er til at lade øllene lagre den perfekte tid.

Øllen er domineret af mørk sukker, malt og rødvin. Der er rosiner, druer og blommer. Duften er egentlig ikke specielt syrlig, men har helt de samme tannin-noter som en god rødvin.

Smagen har masser af egetræ og tilføjer en mild syrlighed, som perfekt balancerer øllen, så der ikke kommer skyggen af de 13% alkohol.

Det er virkelig en perfekt fadlagret øl, som virkelig viser, hvad fadlagring kan og hvordan det kaner tage en virkelig god øl og tage den op til 11.

De Dolle Oerbier Special Reserva 2015 Purple Label får 🍺🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).


Pakken er lavet i samarbejde med internetbutikken Etre Gourmet og det er derfra pakken sendes. Det ekstra fede ved det er, at man indenfor den fragt, man allerede har betalt, kan få lidt ekstra med i kassen.

Jeg har også spurgt Paul Walsh, som er idémanden bag projektet om, hvordan han er kommet på idéen og hvordan det er taget imod. Svarene er naturligvis på engelsk, så jeg bringer dem også på engelsk:

How did you think of the Beerseeker concept?

I own a magazine called Belgian Beer and Food, which survives mainly thanks to advertising revenue from some very good mid-sized and larger breweries.

But I’m very keen to keep the magazine balanced and also include smaller breweries that can’t afford to advertise. So, I thought it would be cool if some of these breweries would make a beer for us, and we’d sell it in a box, and write about it in the magazine.

I didn’t want to bother with packaging and all that stuff so I got in touch with Etre Gourmet, which is a really cool independent beer merchant, with a great eye for interesting beer, and pitched the idea for a partnership and they said yes.

The off-shoot of this is that we could build a community, who would give us input on what beers they wanted from cool small breweries.

Have you sold all boxes? And what is the geographical distribution of the orders?

There are still a few left. Most people are going for the subscription (three box) option rather than the individual one.

We are spread out quite fine. It is 29% Belgium, 9% USA, 8% Sweden. Then it’s UK, Netherlands, Denmark and France.

Do you intend to keep the contents international or are you more interested in promoting Belgian craft?

We’d prefer to keep it international. But it depends on what our subscribers want. 

Decideret Cider

Jeg fik for efterhånden noget tid siden købt mig en Decideret Cider #1 hos Kihoskh i København.

Decideret er et af de nye københavnske ciderier, som lægger sig i slipstrømmen bag Æblerov og producerer vildgæret cider på overskudsæbler.

Det er en dejlig tanke, at vi kan få benyttet flere af vores frugter på den måde og det giver bestemt også en bestemt karakter til de cidere, som bruger den slags æbler.

Cider #1 er lidt bleg gul med et skum, der hurtigt forsvinder. Duften er en smule til den søde side. Lidt sukker og overmoden, fed æble. Der er også en lille fornemmelse af svovl (som godt kan minde lidt om prut 😊).

Cideren er livlig og føles en smule tynd. Smagen er blid og faktisk ikke specielt sød men til gengæld byder den ind med en fin, zesty syrlighed.

Den er fin, men skal være glad for sin zesty syrlighed for ellers var der ikke så meget at hente. Det er slet ikke på niveau med de seneste, men okay.

Decideret Cider #1 får 🍺🍺🍺 (ud af 6).

Klassiker: Schneider Tap 5 Meine Hopfenweisse

Hvedeøl er ikke altid det mest spændende øl i verden – i min optik.

Jeg er nok mest til de belgiske witbier, men det sker ind imellem, at de tyske stilarter rammer plet. Også selv om stilen måske ikke er helt tysk; eller i hvert fald er ret moderne tysk.

Faktisk er hopfenweisse en ret ny ølstil og flasken her er faktisk den første (og bedste) af slagsen. G. Schneider & Sohn’s Hans Peter Drexler og Brooklyn’s Garrett Oliver havde aftalt et samarbejdsbryg og hvad var mere nærliggende end at lave en kombination af hefe-weizen og humlet øl?

Hopfenweisse adskiller sig fra amerikanske wheatbeers ved stadig at have den bayeriske gær som hovedingrediens og bruge humlen som (ganske markant) supplement.

Det er også sådan jeg opfatter dette dejlige bryg.

Der er en velbalanceret duft med en rimelig tilbageholden mængde banan. Den suppleres af græs, masser af frisk hvede, lidt grøn æble og så masser af humlekarakter: Grape, citron og bergamotte.

Øllen har en dejlig fed og cremet fornemmelse med en let perlende karbonering. Den er rent faktisk på 8,2%, men det opdager man overhovedet ikke mens man drikker den.

Smagen er domineret af sødlig hvede, citron, grapefrugt, bergamot og skal af appelsin. Afslutningen er dejlig balanceret med en ganske kraftig bitterhed.

🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Sneider Tap 5 Meine Hopfenweisse er købt i CITTI, Flensborg til meget lidt penge 😉 (omkring 9-10 DKK).

Ebeltoft Gårdbryggeri Cidre

I min jagt på de bedste danske cidere, skal turen naturligvis også gå til Ebeltoft Gårdbryggeri.

Bryggeriet har de seneste par år genopfundet sig selv som et af de absolut bedste humle-fokuserede bryggerier i landet. Men det er ikke alt, hvad de kan.

Deres Saison er lækker, men især Le Sacre, som er en farmhouse saison er helt sublim i Danmark.

Jeg håber Cidre kopierer en del fra Le Sacre.

Cidre (Demi-sec) er mørk gylden med masser af bobler, der glædeligt konkurrerer om først at bryde overfladen.

Duften er fed, masser af moden æble, træ, Brett, mild svovl, let melon.

Der er godt med brus i, fylden er let og drikkelig og afslutningen er dejligt tør.

Smagen er elegant, stadig fin æblesødme tilbage med lidt pære og melon. Der er en dejlig skarp syrlig note til at begynde med, og så er afslutningen virkelig godt tør. Der er fornemmelser af de tørreste hvidvine og masser af fadlagrings-træ-noter (uden at cideren har set skyggen af et træfad).

Ebeltoft Cidre Demi-Sec er virkelig lækker; og formår at bringe en del ‘farmhouse’ ed sig. Den får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Kan tyskere lave cider?

Da jeg for noget tid siden besøgte CITTI i Flensborg, fandt jeg noget så sjældent som en tysk cider fra en lille producent.

Elbler fra Hamburg er startet i 2012 og er Tysklands første lille ciderproducent.

Jeg købte en flaske af deres Flut, som jeg skriver lidt om nedenfor. Anmeldelsen kommer lidt i forlængelse af mit indlæg om cider og terroir.

Flut står rigtig flot i glasset, skummet bruser fint og forsvinder hurtigt. Duften er umiddelbart ret sød. Der er lidt noter af æble-vingummi og friske grønne æbler.

Cideren er ret fed og oliet i sin fylde. Det er ret imponerende for de 5%.

Smagen er mindre sød end duften, men fornemmelsen er stadig meget fed og oliet.

Der er ikke nogle deciderede trænoter eller egentlig tørhed, men den formår også ikke at blive for sød.

Afslutningen er fint let bitter og mildt syrlig.

Den kan ikke helt sammenlignes med franske, engelske eller for den sags skyld danske cidere. Og den er heller ikke tæt på de søde alko-pops cidere som Somersby. Den er faktisk helt sin egen lige midt imellem de forskellige stilarter.

Elbler Flut får 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Bøgedal byder på surt

For efterhånden alt for længe siden besøgte jeg det idylliske Bøgedal ved Vejle Ådal for en snak om bryggeriet og også om Bøgedals nye, sure øl.

Jeg var så heldig, at jeg kunne købe et par versioner hjem fra Bøgedal selv og supplere hos Havnens Vin og Tobak inde i Vejle, så jeg havde det komplette sæt af de første fire.

Når vi snakker sure øl fra Bøgedal, så er vi hverken i nærheden af belgisk Gueuze, Berliner Weisse eller Gose. Nej, de er helt deres egne.

Faktisk er de gæret på frugt, der er fermenteret med gårdens egen, gamle surdejskultur.

Nærmeste stildefinition er nok enten klassiske belgiske farmhouse ales, altså saison’er med vildgærskulturer og fadlagring blandet ind. Nogle af dem minder også om de bedste første versioner af American Sours, hvor frugtsyren ofte dominerer sammen med træ. Men alligevel er Bøgedals eksperimenter helt sine egne.

Bøgedal Sour #1

Ligesom Bøgedals øvrige øl er der ikke meget, der afslører detaljer om brygget, bare et batchnummer, lidt om gæringen og tiden på træ.

#1 er en livlig fætter, der absolut gerne vil ud af flasken. Den er lidt mudret gul i glasset; sikkert fordi karboneringen har hvirvlet lidt gær op.

Duften har en lækker jordet funkiness iblandet rosenblade. Der er masser af citronsyrlighed og en smule petroleum, som sandsynligvis er et biprodukt ved fadlagringen.

Øllen er let perlende, dejlig tør med en god oliet fornemmelse.

Smagen har Bøgedals karakteristiske fede, dej-agtige malt i centrum. Uden om den danser en ganske tilbageholden syrlighed. Der er skræl fra grønne æbler, blodappelsin og en hel del vanille.

Afslutningen får en lækker fed vinøsitet. Giver virkelig lyst til et glas mere.

Bøgedal Sour #1 får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Bøgedal sour #2

Der er også en del aktivitet i Sour #2. Denne gang er vi ovre i en mere dyb orange farve med en lille skumkrone.

Der er en let jordethed til duften sammen med friskbagt brød, apple crumble, appelsinskal og faktisk lidt humle; men det er også den eneste af de sure, som er tørhumlet.

Mundfylden bliver lidt ødelagt af en ret kraftig karbonering, men formår at fremstå let olieret.

Smagen er domineret af egetræ, vanille og byg. Der er en underliggende note af whisky og en mildt harpiks-agtig humletone.

Surheden er meget tilbageholden og minder nok mest om en fadlagret saison eller Biere de Garde. Desværre ødelægger den kraftige kulsyre lidt af oplevelsen.

Bøgedal Sour #2 får 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Bøgedal sour #3

Sour #3 er mere tilbageholden end de to forrige og står flot i glasset som klar gylden med et lille hvidt skumhoved.

Der er duft af æblecider, kirsebærsten, en let svovlnote og en rimelig fremtrædende mælkesyre. Den skiller sig markant ud, både i dens power og er også den første, hvor man kan fornemme, hvor gæren er kommet fra. Her er det fra fermenterede kirsebær og det skinner igennem.

Der er fin karbonering og en meget tør og dejlig cremet fylde.

Smagen er yderst balanceret, let frugtet syrlighed; igen skinner der lidt kirsebær igennem. Den er også mildt bitter og har noter af druer som en tør Riesling.

Den er måske lidt lettere i fornemmelsen end #1, men til gengæld formår den at bringe rigtig mange nuancer ind i det samlede smagsbillede uden at det på noget tidspunkt stikker af.

Afslutningen er dejligt funky og nuanceret syrlig. Det er i høj grad denne, der minder mig mest om lambic.

Bøgedal Sour #3 får 🍺🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Bøgedal sour #4

Også Sour #4 står flot gyldent i glasset med en lille hvid skumkant ovenpå.

Denne gang er det dog ekstremt tydeligt, hvordan gæren er opformeret. Duften er domineret af masser af solbær; eller faktisk helt den samme duft, som bladene på solbærbusken.

Der er også god funk, egetræ, frisk citrusfrugt og fyrrenåle.

Øllen er igen livlig men formår at sikre en god tørhed og cremet fylde.

Blid syrlighed i smagen; svag mælkesyre og god frugtsyre. Der er fin funk og faktisk også lidt bitterhed. Solbærbladene går igen i smagen og får næsten et mynte-aftigt udtryk blandt fine noter af egetræ og vanille.

Afslutningen er fin, tør og let syrlig og faktisk ganske bitter.

Det er klart den, som har mest karakter fra sin gær, men den er måske lidt for afdæmpet.

Bøgedal Sour #4 får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Alefarm skifter stil og kommer på dåse

En af de absolutte åbenbaringer i de nyere danske bryggerier er uden tvivl københavnske Alefarm.

Deres øl har været svære at få fat på – faktisk er det kun lykkedes mig én gang på fad og nogle få gange i kælderen hos Kihoskh. Og hver gang har de været af absolut øverste skuffe.

Men der er lys for enden af tunnelen. Alefarm har i år gennemgået en ganske kraftig udvidelse og er nu i gang med at rebrande sig med nye etikker, øl på dåse og generelt et nyt udtryk.

Jeg har sat brygger og indehaver Andreas Skytt Larsen samt Lead Designer Dan Johnstone stævne til en snak om produktion, fremtiden og især den nye designlinje.

Snakken med Dan er på engelsk, så vi starter med de små korte til Andreas.

Hvornår kan vi være så heldige at kunne købe jeres øl på dåse?

Vi har vores første dåsetapning på fredag. Vi håber alt går som det skal!

(Red.: Det ser det umiddelbart ud til på nedenstående billede fra Alefarms Facebook side)

Er dåserne ment til det danske marked eller er de øremærket til udlandet?

Vi har fokus på både en national og international tilstedeværelse, men der vil ryge klart mere øl ud over landets grænser, da markedet selvklart er større i andre lande.

Kommer vi stadig til at se Alefarm 37,5cl flasker med vild og blandet fermentering?

Ja, det vilde vil stadig komme ud på 37,5 cl flasker.


Og så tager jeg fat i Dan og får en snak om den virkelig lækre nye designlinje for Alefarm. Så jeg skifter lige til engelsk.

How did it come about that you should design labels for Alefarm?

Andreas and I met through some mutual friends back when I was working as a bartender at Warpigs in Kødbyen.

I worked independently on various illustration projects at the time and Andreas found my work through Instagram and pitched the idea of working together on some labels for the upcoming beers.

What design work have you done before?

Back in the UK I worked as a lead graphic designer for the Oval stadium in London on both national and international marketing materials for the cricket industry.

Before that I was working on various freelance projects after graduating in furniture design.

How is your process? Do you try to convey a feeling, a taste or something different interely? Do you design on your own first and present your sketches to Andreas and the others or is it a more collaborative approach?

The process can vary from label to label. We start with the name mainly and then I begin to suggest some imagery that can work, sometimes it’s fairly literal and other times we like to work with something more conceptual to define a feeling that relates to the name.

I would certainly say it’s collaborative in the sense that Andreas usually has some kind of message he wants to portray as the beers can be named for a specific reason, like a particular production process or a taste.

The style was created specifically for working with Alefarm and will no doubt evolve over time, but the fundamental idea is to have a ‘dream-like’ feeling to the work that fits into the aesthetic of the brewery, without limiting ourselves too much.

How much do the sales aspect play into a design line like this? I’ve seen plenty of elegant designs fade away on crowded shop shelves…

I guess with any kind of branding you have to have the sales in mind.

I wouldn’t say that each label concentrates too much on that when it comes to the concepts, but as a whole we use the aesthetic that we have developed (as I mentioned earlier) as a kind of umbrella to the work, so as long as it fits within that ‘guideline’, we should be on the right track.

What’s your favourite part of designing/drawing

I have two main stages in the process that I enjoy the most:

The first is the initial concept stage. This usually comes as soon as a beer is suggested and I begin to think of imagery that could represent the name and it involves a lot of early sketch work.

The second stage is the ‘finishing’. I have created a series of unique digital paint brushes that give the texture we have in the work, after making vector files that define the composition, colour and shape of the label.

I take the work into Photoshop to digitally paint each layer individually. This can obviously take some time depending on the complexity of the design but it’s certainly a labour of love.

Have you designed the bottlelabels well? And either way, will the bottle design change to comply more with this new look?

I have been working on a re-brand for all of the Alefarm products, so updates to the bottle artwork are on their way as well as the can designs.

Øl i Vegas, del 3: Brewpubs

Mit sidste indlæg om min tur til Las Vegas handler om de forskellige brewpubs, som jeg fik besøgt i byen.

Hop Nuts Brewing

Mit første brewpub-besøg var til Hop Nuts Brewing i Arts District, som er et moderne Vesterbro-agtigt miljø omkring 4 kilometer nord for The Strip.

Man skal gennem et noget “run-down” område inden man kommer dertil, men så virker Arts District hyggeligt med små caféer, genbrugsbutikker og forskellige håndværkstiltag.

Hop Nuts Brewing er et rimeligt lille sted med et fint udvalg af husets egne bryg på tavlen samt 5 gæstehaner.

Sidstnævnte havde høj kvalitet da jeg besøgte med blandt andet Stone og Modern Times.

Betjeningen var venlig på en noget stille aften og jeg fik mulighed for at smage mig gennem det meste på hanen samt en fremragende pilsner fra Stone.

Højdepunktet fra bryggeriet selv var deres klassiske Imperial IPA – Green Mamba. En dejlig fed øl med høj bitterhed, masser af citrus og blodappelsin.

Også deres porter – Harry Porter – var lækker og balanceret med masser af hasselnød og kakao.

I det hele taget var niveauet fint uden dog at imponere gevaldigt. Og måske var de ellers velbryggede øl lige lovlig traditionelle uden så meget spræl. Men det er nu også rart nok ind imellem.

Hop Nuts Brewing får 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Chicago Brewing Company

Inde i et af Downtown Las Vegas’  kasinoer fra begyndelsen af Vegas’ storhedstid; Four Queens fra 1966, åbnede brewpubben Chicago Brewing Company en filial i 2004.

Det er en rimelig lille bar, der også serverer lidt mad. Jeg skulle dog bare gerne have et lille smagebræt af deres egne øl.

Der var så ikke rigtig noget, der hed et lille smagebræt… jeg fik pænt 9 forskellige øl af egen produktion serveret til bare $10 (60 DKK).

Jeg havde ikke de store forventninger, men blev positivt overrasket over et par af deres øl.

De havde en klassisk West Coast IPA på; Hardway, som ganske enkelt var i sublim tilstand, ekstremt let drikkelig og velbrygget. Også deres stout (Sundowner) og deres red ale (Ramblin’ Reck) var rigtig fine.

Et af deres sæsonøl var en belgisk tripel, som faktisk også faldt rimeligt ud.

Resten var der dog ikke så meget at skrive hjem om…

Chicago Brewing Company får 🍺🍺🍺 (ud af 6).

Triple 7 Brewing

Forlader man Fremont Street og går en smule længere nordpå kommer man til Main Street Station Hotel and Casino.

Her har Triple 7 Restaurant and Brewery til huse.

Der var ret godt fyldt på dagen, både ved bordene og ved baren. Øllene var dog ikke den store oplevelse desværre…

Faktisk var der kun én øl fra mit smagebræt af 5 smagsprøver, som jeg ville overveje at smage igen. Og det var endda også kun en, som Triple 7 havde brygget sammen med et andet Vegas bryggeri; Big Dog Brewing Company.

Set i nutidens bryggeriverden så var det pudsigt nok også den eneste New England IPA jeg fik på hele turen til Las Vegas. Humlejuice har ikke rigtig fundet vej til ørkenen endnu.

Triple 7 Brewing får 🍺🍺 (ud af 6).

Banger Brewing Company

Inde på den travle Fremont Street – lige ved siden af noget så amerikansk som The Heart Attack Grill, hvor man kan få burgere med mere eller mindre en halv ko i, ligger Banger Brewing lidt gemt tilbage.

Lige så flashy som alting er i Vegas, lige så tilbageholdent og roligt virkede Banger.

Også her serverede de med glæde et smagebræt (eller to 😉).

Betjeningen var venlig og ret kompetent og det var egentlig det eneste ølsted, hvor jeg havde en fornemmelse af, at der kom turister (både indlands og udenlands).

Kvaliteten hos Banger var ligesom deres udtryk stille og roligt, men ført med sikker hånd – både hvad angår brygningen, serveringen og eksperimenteringen.

Jeg fik lutter gode øl serveret og kan fremhæve min første oplevelse med en kaffe-kölsch.

Der blev også budt på jalapeño-hvede samt den fantastisk navngivne Bloodsport: Et potent mix af Bangers Van Damme og Crafthaus’ Jean Claude inklusiv en masse blodappelsin.

Deres single-hop pale ale med Eukanot var nok den, som stod allerbedst. Noter af peber og harpiks blandt en masse “dank” humle med blodappelsin og bergamotte i centrum. Strålende.

Banger Brewing Company får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Øl i Vegas, del 2: Barer og restauranter

På min netop overståede tur til Las Vegas fik jeg også besøgt en håndfuld barer og restauranter med fokus på det gode øl.

Atomic Liquors

Las Vegas’ ældste udskænkningssted med alkoholbevilling nummer 1. Det er baren, hvor Rat Pack hang ud, der er en stol i baren, som er reserveret til Barbara Streisand og i det hele taget oser det af “det gamle Vegas”. Det er også her, at der er optaget scener til både Casino og The Hangover.

Atomic ligger i den østlige del af Downtown Las Vegas, som er cirka 8 kilometer nord for The Strip. Heldigvis kører der bus mellem The Strip og Downtown nærmest konstant.

Jeg startede med kolleger på The Kitchen at Atomic, som er bygget i et gammelt autoværksted ved siden af baren.

Maden var rigtig god, frisk og vellavet. Men jeg vil dog lige nævne det ølkort, som man kan vælge fra.

Et forsigtigt bud er på 100+ flasker af absolut højeste kvalitet. Vi fik en strålende flaske Jolly Pumpkin Forgotten Tales of the Last Gypsy (series 2, vol 1) til maden. Lækkert med masser af skarp syrlig citron, friske grønne druer og generel super-balanceret syrlighed.

Efter maden skulle jeg naturligvis også lige se baren med ovenstående klassiske indtryk. Og smage lidt lækkert fra de 20 haner i baren.

Det blev til et smagebræt (som alle barerne, som jeg var på, er gode til at have på menuen) med strålende øl fra blandt andet Cascade Brewing og Revision.

Atomic Liquors får 🍺🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Three Sheets Craft Beer Bar

Ret godt skjult i Arts District (omkring 5 kilometer nord for The Strip) ligger en ret ny ølbar.

Det tog mig noget tid at finde den, men indenfor blev jeg ikke skuffet. En moderne hipsterbar med fokus på fadøl.

Det var muligt at få et bræt med smagsprøver, hvilket jeg benyttede mig af.

Skærmen med fadøllene var desværre bygget, så den skrev masser af informationer om øllen, så der kunne kun stå 5-8 haner ad gangen. Så når man skulle prøve at overskue udvalget, så skulle jeg vente på, at skærmen cyklede igennem alle hanerne. Det var lidt irriterende.

Baren var hyggeligt og den virkede til at tiltrække de lokale og personalet var venlig og imødekommende. Priserne var også absolut overkommelige. Helt sikkert et sted, jeg kan anbefale.

Three Sheets får 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Tacos and Beer

Anbefalet af bartenderen på Three Sheets, Tacos and Beer byder på absolut højeste kvalitet af begge.

Restauranten ligger små 2 kilometer øst for The Strip og var faktisk slet ikke et sted, jeg havde fundet hjemmefra.

Jeg bestilte mig først lidt hjemmelavede tacos med lækker dyppelse og så enchiladas til hovedretten. De kom med den helt rigtige grad af hot-ness og med fremragende sorte bønner til.

Og ikke nok med at maden var strålende, så var stedets fad- og flaskesortiment helt fantastisk.

Også her bød de på et smagebræt med op til 6 forskellige øl på. Og ikke nok med det, så kørte de den helt ud præsentationsmæssigt. Flot skænket i glas med stedets logo og så skrevet på brættet hvilke øl, der var hvilke.

Simpelt, elegant og yderst publikumsvenligt.

Og vi var heller ikke ude i, at en eller anden øl på kortet ikke kunne smages, næh… så kostede det glas da bare en ekstra dollar.

Nachos til forret, enchiladas til hovedret og 12 smagsprøver af blandt andet Firestone Walker, the Bruery, Left Hand og Pfriem endte i bare $60 (360 DKK). Koblet med venlig og ret hurtig service, så er Tacos and Beer klart en anbefaling hver.

Det var desværre på turens sidste dag, at jeg tog herhen; ellers ville det ikke have været den eneste gang. Og vender jeg nogensinde tilbage, så vil det her være mit første stop!

Tacos and Beer får 🍺🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Eureka

Eureka er en ret nystartet gourmet-burgerrestaurant inklusiv bar. Jeg fik ikke spist på restauranten, men fik lidt at drikke fra det imponerende ølkort.

Restauranten ligger i Downtown lidt tættere på midtbyens mylder end Atomic, men alligevel rimeligt roligt.

Jeg fik en plade med smagsprøver og fik lejlighed til at smage et par Hop Nuts øl, som jeg ikke fik hos Hop Nuts (mere om det senere).

Der var også en lækker Berliner Weisse fra det lokale Joseph James. Det var også det eneste sted, jeg fandt et andet lokalt bryggeri; Able Baker med en lækker IPA.

Da jeg havde aftalt at skulle spise på Atomic den aften, så fik jeg ikke mulighed for at prøve maden. Men baren var bestemt også fin i sig selv.

Eureka får 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Black Tap i Venetian

Bare to minutters gang fra mit hotell blev jeg overrasket over Black Tap. En moderne burger- og drinksbar, der viste sig at have et solidt udvalg af fadøl.

Baren ligger som en del af kasinoet Venetian (ja, noget med plagiat af italiensk arkitektur, gondoler og kanaler…).

Jeg havde virkelig ikke forventet den store oplevelse, og da jeg fik en smagsprøve i et glas, som tydeligvis var skyllet i postevand (og derfor smagte af klor), så steg forventningerne ikke.

Alligevel bestilte jeg en pint af 21st Amendments Blood Orange IPA, og magen til friskhed, kvalitet i ophældning og renlighed i hanerne skal man altså lede længe efter.

Den var så skarp, at jeg sad lidt og måbede den næste halve time mens jeg nød den.

Jeg kom ikke retur igen, men det var nu mest fordi jeg udforskede de andre muligheder og fordi der altid var fyldt på Black Tap.

Black Tap får 🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Public House i Venetian

Også inde i Venitian kasinoet ligger Public House. Det tog mig som sagt bare to minutter fra hotellet, men så 10 minutter at finde noget som helst inde i de vilde labyrinter, der er Las Vegas’ kasinoer. Bygget til at få dig til at bevæge dig forbi flest mulige spillemuligheder gør det ikke nemt at gå efter noget bestemt.

Der var et ret fint udvalg på både flaske og fad. Det var dog ret underligt at have bryggeri-håndtag på fadølshanerne, som ikke svarede til hvad, der var i dem. Meget forvirrende.

Listen over øl befandt sig også kun på én iPad og når baren konstant var fuld, så var den ikke ligefrem nem at få fat i.

Betjeningen var lidt forhastet, men venlig. Priserne var i den høje ende, men okay.

Hvis man ikke gider gå væk fra The Strip, så er den (og Black Tap) et besøg værd.

Public House får 🍺🍺+ (ud af 6).

Øl i Vegas, del 1: Butikker

I forrige uge var jeg så heldig at komme en tur til konference i Las Vegas med arbejde.

Fritiden blev ikke brugt til at hænge ved et pokerbord eller trække i en enarmet tyveknægt. Nej, den blev naturligvis brugt til at undersøge byens ølscene.

Under forberedelserne hjemmefra fik jeg klart det indtryk, at Las Vegas ikke var den store ølby. Den havde ligesom en appeal, som ikke var synonym med den moderne øldrikker.

Men som I vil lære i denne og to kommende blog-indlæg, så blev jeg faktisk positivt overrasket.

Når man rejser alene til et sted med god varme (32-38 grader), så pakker man også ret let. Og når kufferten er let på udrejsen… ja, så er der jo plads til at have lidt med hjem.

Så en af mine missioner var at finde nogle øl, som jeg kunne tage med hjem. Så jeg gik på jagt efter ølbutikker.

Liquor Stores

Jeg har ikke tænkt med at skrive det store om de små liquor stores som ligger spredt omkring i byen. Det er ikke craft beer, som de har fokus på – og irriterende for mig så fandt jeg ikke en eneste liquor store, hvor jeg kunne bryde 4-packs eller 6-packs op.

Der var dog flere steder, hvor man kunne købe ‘bombers’ (66cl) fra fx Pizza Port og Ninkasira.

Men ellers var der langt mellem snapsene og jeg fik ikke købt en eneste øl i en almindelig liqour store.

De får 🍺🍺 (ud af 6).

Total Wine and More (Sth Las Vegas Blvd)

Der er generelt ret store afstande i Las Vegas, som ikke lige ser så uoverkommelige ud på Google Maps.

Så jeg skulle da besøge Total Wine and More en eftermiddag.

Så efter lidt af en gåtur på 6 kilometer syd for The Strip gik jeg ind i et mindre mekka af øl, vin og spiritus.

Et forsigtigt skøn er på et sted mellem 20 og 25 hyldemeter “bland-selv slik”. Masser af amerikanske bryggerier på dåser og flasker, men også repræsentanter fra Belgien, Tyskland og Canada.

Jeg gik generelt efter lokale bryggerier og efter dåser (de er meget sikrere at transportere i bagagen). Så der kom blandt andet Big Dogs Brewing, CratfHaus og Joseph James i vognen.

Der var jo lige 8 kilometer retur til hotellet, så jeg måtte beherske mig lidt, men det var svært med så stort et udvalg og med de ret lave priser (endte med i gennemsnit at betale 14 DKK per dåse).

Det endte med 10 forskellige dåser samt en jubilæumsøl på flaske fra lokale Joseph James… og ret smadrede fødder og skuldre, da jeg endelig var tilbage på hotellet 😉.

Total Wine and More får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).