Beer Blog Awards 2019: Årets ølbar

Jeg må nok erkende, at mine besøg på ølbarer ikke er så mange, som det måske har været tidligere. Faktisk har jeg svært ved at udpege en bar, som jeg har været på mere end tre gange i løbet af 2019.

København har naturligvis flest ølbarer og det er også her, at mit valg skal falde, som en tvekamp mellem en tidligere vindere af prisen og en runner-up; Himmeriget og 1420.

Og denne gang skifter guldmedaljen over til den fantastiske belgiske bar 1420, hvor Dennis med sit joviale og venlige væsen langer autentisk, håndpumped lambic over disken, holder stand-up events, pop-up salg af både nye releases og guld fra gemmerne samt formår at gøre hele setup’et med dyre, sure øl ualmindeligt uprætentiøst.

Det er der andre barer med eksklusive øl, der godt kan lære noget af.

BrygBrygBryg Berliner Weisse på 1420

Beer Blog Awards 2019: Årets øloplevelse

2019 er nok endnu et år, hvor 80% af ølbloggerne kårer Mikkeller Beer Celebration (MBCC) som årets øloplevelse.

Og det er ikke kun af ren jalousi, at jeg er nødsaget til at kåre noget andet (jeg var ikke til MBCC…).

Min kåring går fortjent til Rowdy Hops i Aarhus i begyndelsen af november. Det var et fremragende mix af den klassiske ølfestival og så all-you-can-eat (drink) oplevelsen fra MBCC.

Fra MBCC-modellen var der taget idéen om at opdele ølfestivalen i to sessioner, hvor størstedelen af de deltagende bryggerier skiftede øl på hanerne i pausen. Det gav to vidt forskellige oplevelser i de to “halvlege” og med maksimalt fire øl, så kunne udstillerne også stille skarpt på, hvilke øl de gerne ville “showcase”.

Ofte bliver jeg lidt nervøs når en festival sættes op efter den model, for lige pludselig har 50% af de deltagende bryggerier taget deres fire flagskibs-imperial stouts med og så kan man ellers svælge i sødt, stærkt og sort – indtil man ligesom er blevet mæt.

Jeg ved ikke, om Rowdy Hops havde krævet diversitet individuelt hos de deltagende bryggerier eller det bare var ualmindeligt godt udvælgelsesarbejde blandt bryggerierne, men der var virkelig mange spændende øl i alle de stilarter, man kunne ønske sig.

Og som jeg også skrev i mit oprindelige blogindlæg, så var det virkelig også et solidt udvalg af bryggerier; ingen faldt igennem og det var spændende i alle de tilgængelige timer.

Også betalingen fungerede fint, hvor man betalte enten 10 eller 20 kroner (i kontanter) for sine smagsprøver. Var man (som mig) godt forberedt, så gik det aldeles smertefrit.

Jeg glæder mig allerede til næste år!

Beer Blog Awards 2019: Årets udenlandske bryggeri

Den første kategori i årets Beer Blog Awards er kåringen af Årets Udenlandske Bryggeri.

Efter et år, hvor jeg har startet hjemmebrygningen op igen, så har jeg måske reduceret mængden af indkøbte øl sådan totalt set.

Men der er alligevel tre bryggerier, som er nødt til at blive nævnt under denne kategori:

Brasserie de la Senne

Det er næsten helt ensformigt for mig, men belgierne fra de la Senne bliver simpelthen bare ved med at holde det mest afsindige bundniveau og har i år endda markeret sig med blandt andet en klassisk britisk porter og en old ale/imperial stout (som begge er fremragende).

Den bedste saison nogensinde…?

De la Senne er og bliver det bryggeri, som altid finder vej til min papirkurv ved nethandel i udlandet.

Vinohradsky Pivovar

Jeg har netop været i Prag og fik her mulighed for at besøge det lille værtshusbryggeri lige øst for byens centrum.

Der var komplet proppet en torsdag aften, men det gjorde egentlig ikke noget at skulle vente lidt over en time på en siddeplads og noget mad.

For når man kunne stå bagerst i lokalet og forkæle sine smagsløg med noget nær perfekt tjekkisk pilsnerøl, som klarer man det meste.

Polotmavý og Svetlý Ležák

Vinohradsky imponerede mig faktisk ikke kun på de tjekkiske stilarter, men lavede nok også turens bedste IPA og en lækker imperial stout.

Og så var maden også toplækker.

Vildsvin og dumplings

Årets udenlandske bryggeri: La Debauché

Det er efterhånden et par år siden, at jeg stiftede bekendtskab med La Debauché første gang. Dengang imponerede de mig nok til at tage netop denne pris.

La Debauché på Copenhagen Beer Festival

Jeg anbefalede dem til arrangørerne for Copenhagen Beer Festival og det lykkedes dem at trække franskmændene til Danmark. Det var igen et fantastisk display af evner ud i nærmest alle hjørner af brygkunsten. Surt, sort, frugt, humlet, funky; La Debauché kan det hele.

Og ikke nok med den oplevelse, så dukkede de pludselig op på årets Ølfestival! Her var de måske endda endnu mere imponerende og især Thai Cargo var en mindblowing oplevelse.

La Debauché imponerer også til Ølfestivalen

Jeg fatter til stadighed ikke, at der ikke er en dansk importør, som er sprunget på La Debauché og at man derfor er nødsaget til (meget modvilligt) at købe deres øl fra en webshop ejet af AB-inBev… kom nu importører!

Trappist fra England

Efterhånden er der Trappistklostre med ølproduktion mange steder i verden; det er i hvert fald ikke kun belgiernes metiere længere.

Østrig, italien, USA, Holland og ja, nu også fra England.

Mount St. Bernard Abbey har med deres første øl Tynt Meadow produceret en virkelig flot rød-brun øl på 7.4%. Det flotte udseende rundes af med et fint, blivende cremet let gulligt skum.

Duften har de klassiske søde, mørke frugter. Der er rosin, blomme, en del hasselnød, karamel og en sjat chokolade.

Smagen er yderst behagelig med noget mere ristet bitterstof end de fleste andre trappister. Der er dog stadig godt med figner, rosiner og blomme.

Bitterheden er som sagt ristet og får også en let mineralsk karakter. Der gemmer sig endda også lidt lækker lakrids i afslutningen. Faktisk en ganske lækker debut.

Mount St. Bernard Abbey Tynt Meadow får ????? (ud af 6).

Flasken er købt hos Finest Belgian Beers, som I kan læse mere om her.

Herlig Rowdy Hops i Aarhus

Fredag den 1. November markerede debuten for endnu en regional ølfestival i Danmark. Rowdy Hops er skabt af folkene bag ølbutikken Tidens Farver og havde et klart fokus på kvalitet over kvantitet.

Allerede inden festivalen viste kvalitetsbevidstheden sig med strålende kommunikation via sociale medier; blandt andet med meget skarpe informationer om at hæve 10’ere, som skulle bruges ved standene.

Jeg havde rippet banken for 10’ere inden festivalen

Der var også en fin eksekvering af køen, smilende ansigter og Ridehuset var dejligt rummelig (selv om der var lidt koldt ?).

Og så kommer vi til hovedattraktionen; øllet. Og der var virkelig skruet op til max hos de 27 stande, der hver havde to øl med til hver af de to sessioner.

Jeg kan faktisk ikke fremhæve nok, hvor generelt godt øl, der løb fra hanerne til vores glas – og også til ret fair priser, som med 10’erne i hånden gik fra 10 kroner for 20 cl til 20 kroner for 10 cl.

Så i stedet for at gå mere i dybden, så vil jeg trække en personlig top ti (11) ud af ærmet og knytte et par kommentarer.

Special mention: Frau Gruber Hidden Beauty

Fedt at se en NEIPA primært med New Zealandsk humle. Det gav en klart anderledes oplevelse end normalt, selv om Nelson Sauvin humlen måske ikke helt passede ind.

10. Mikkeller Baghaven Spätale

En virkelig god sur Saison fra Mikkellers surøls-eksperimentarium. Strålende maltbalance under zesty syrlighed. Ekstremt drikkelig.

9. Åben Stolen Berries

Festivalens bedste berliner weisse er som altid sprængfyldt af frisk bær, delikat syrlighed og god maltbalance.

8. Gamma Ghosted

Ghosted og Geeked Up fra Gamma

4 dage gammel double IPA fra humletroldmændene fra Gamma. Superfrisk, juicy og virkelig dejlig.

7. Stone Got Mad Hops IPA

En blogger tager billede af en blogger, der tager et billede af en Stone Got Mad Hops IPA ?

Lidt en overraskelse fra Stone, som er en ren West Coast IPA med Sabro humle. Virkelig tydelig jordbær karakter fra humlen, solid bitterhed og ekstremt drikkelig.

6. Lervig Supersonic

En NEIPA, som allerede var i den absolutte topklasse i forvejen. På Rowdy Hops var den helt frisk, juicy, tilpas bitter og faktisk bare lige i skabet. Der var bare to andre NEIPA’er som nærmede sig det guddommelige…

5. Amundsen og Lervig Even More Cowbells

Som den ene af de to virkeligt vilde NEIPA er dette rent norske samarbejde, som marginalt giver Lervigs egen NEIPA baghjul. Juicy, noget mere bitter (og på den måde endnu mere drikkelig). Yum!

4. Mikkeller Baghaven Ruud Peesch

Ruud Peesch hældes forsigtigt op

En helt genial sur øl fra Refshaleøen. Indtil nu den bedste øl, jeg har smagt fra Ehren Schmidts hånd. Ekstrem meget ferskensmag med masser af balancerede syre-indtryk. Lav på eddikesyre, skarp på frugtsyre. Så tæt på dansk lambic, som vi kommer!

3. De Moersleutel Barcode Purple

Vild fadlagret barley wine

Som en af de sidste øl vi fik på festivalen, så tog denne vilde, hollandske fadlagrede barley wine os med storm. Helt vild balance fra fadlagring på både japanske whiskyfade og portvinsfade; vinøs, blød og kompleks.

2. Cloudwater Five Good Lots

Få øl blev indkøbt flere gange, men Cloudwater brillierede på første session med en NEIPA, som ramte plet på alle parametre. Og den blev købt adskillige gange. Bitter, juicy, frisk, humlet, zesty og mildest talt sublim.

1. Siren Bourbon Turkish

Siren Bourbon Turkish

Den oprindelige Turkish fra Siren er en af de bedste kaffe imperial stouts, der nogensinde er lavet. Lagret på Bourbon fade får denne Turkish Coffee inspirerede øl bare endnu mere karakter og faktisk endnu mere balance. Den var (og er) virkelig bare vild!

Beershoppen flytter og udvider

Kolding har i efterhånden mange år haft en af landets absolut bedste ølbutikker med Beershoppen.

Og nu er butikken altså vokset ud af sine nuværende lokaler og er klar på nye eventyr.

Der var simpelthen ikke plads i de gamle lokaler længere og så vil jeg også gerne tættere på midtbyen

Henrik Feldthaus, indehaver Beershoppen
Henrik udenfor de nye lokaler i Gråbrødregade

Åbner 29. November

Butikken rykker til nye lokaler i Gråbrødregade, hvor der først og fremmest er langt flere kvadratmeter at gøre godt med.

Der kommer også køleskabe til alle de humlede øl, så de kan sælges i bedste mulige tilstand.

Hylderne er ved at blive sat op

Indehaver Henrik fortæller, at den nye butik åbner den 29. November og “der nok skal ske noget specielt for kunderne”, siger han med et skævt smil.

Han lover samtidig et rigtig godt flyttesalg i den næstkommende weekend den 1.-2. November.

Mellem den 2. og den 29. har vi nok et lidt sporadisk udvalg i den gamle butik, men vi håber at kunderne forstår

Henrik

Længere åbningstid

Flytningen giver også mulighed for, at butikken kan udvide sine åbningstider betragteligt til at have åbent onsdag til lørdag.

Vi vil gerne give kunderne flere muligheder for bare at ‘komme forbi’ som længere åbningstider og placeringen gør muligt

Henrik

Plan om servering

En anden udvikling for butikken er plan om at kunne skænke en øl for kunderne.

Der bliver omkring 10-15 siddepladser indenfor, en bænk foran butikken og et spændende baggårdsmiljø, som sagtens kan bruges til at nyde en øl eller to.

Vi håber at have tilladelserne klar til åbning, men kan ikke være sikre. Men så kommer det bare senere.

Henrik
Til venstre lager, ekspedition og formentlig udskænkning og til højre lidt siddeplads

Det er også et mål, at det skal være lidt nemmere for kunderne at finde de øl, som de ønsker ved at opdele hylderne mere efter ølstile.

Henrik viser baggården frem
Det er snart slut med ølbutik i det lille kælderlokale

Ny belgisk webshop med sjældne og (rimeligt) billige dråber

For nylig faldt jeg i en Google søgning efter en helt bestemt øl over webshoppen Finest Belgian Beers.

Det lykkedes mig endelig at finde en webshop, som førte Timmermans spændende forsøg på blandingsmisbrug, hvor de har blandet deres kriek med god gammel Guinness. Dog ikke til billige penge (men så er det godt, at man har kammerater, der er villig til at dele).

Tre strålende og spændende øl fra Finest Belgian Beers

Udvalget er ret stort og de har en masse af klassikerne, faktisk en del sjældenheder og ret gode priser på en del strålende basisøl, fx:

  • Achel til 15,-
  • Orval til 18,-
  • 75cl Boon Kriek til 35,-
  • Duvel til 14,-
  • De Ranke Pere Noel til 15,-

… bare for at nævne nogle få. Så selv om du måske gerne vil have nogle bestemte øl fra sortimentet, så er det meget nemt at fylde op med flere, gode dråber.

Lambic & Stout var et absolut spændende bekendtskab med masser af frisk, syrlig kriek og god ristet bitterhed. Måske ikke lige det høje prisskilt værd, men spændende.

Levering koster 210,-, men for den pris kan du faktisk pakke 34 øl på 33cl i pakken, så det er faktisk ikke helt skidt.

Det tog også kun 4 dage fra bestilling før øllene stod på mit dørtrin (sammen med et prustende postbud ?).

Malterfakker Vesalius, brygget hos De Vlier, var en ganske fantastisk kirsebærøl. Ikke en kriek, men med så meget frisk, fed kirsebær at det bare var godt på alle parametre.

Dejlige og komplekse saisoner fra Norbæk

For et par uger siden sendte jeg min storebror til Elev nordvest for Aarhus for at hente et par øl hos Norbæk, som er et lille landbrugsbryggeri, der specialiserer sig i Saison (af den rustikke slags).

Det er også nogle rigtige fine, nærmest yndige flasker, som han bragte hjem til mig. Meget simplistisk, meget nyt nordisk og meget stilrent design. De er rigtigt fine, selv om man måske kan diskutere valget af gul skrift på råhvid papir ?.

Men hvordan var indholdet?

Grisette

De “små grå” er typisk hvede-dominerende saison’er med relativt lav alkoholprocent, men stilarten er ikke helt sat i sten. Dog ved man, at Grisette blev brygget til minearbejdere modsat traditionelle saison’er til landarbejdere.

Norbæks Grisette er en rigtig flot øl. Klar gylden med et orange skær og et stort cremet hvidt skum.

Duften er lækker; der er lidt peber, lidt funk, læder, æble estere og lidt abrikos.

Smagen er tør, kalket i sin bitterhed, der er sød hvede, selv om mængden af restsødme er lav. Der er også hvid peber, svag pine og den slutter med en næsten egetræsagtig tørhed. Yderst drikkelig med en svag syrlighed i baggrunden.

Norbæk Grisette får ????? (ud af 6).

Saison Blend

Saisonen fra Norbæk har fået lov til at hygge sig med et udvalg af vildgær og bakterier, så mine forventninger var høje.

Når man får korkproppen af er der godt gang i øllen som står klar gylden i glasset, men som desværre ret hurtigt mister sit mælkehvide skum.

Duften har initielt masser af peber og minder faktisk en del om belgiske Fantôme. Den er floral, der er sød malt og en let ferskennote bagved.

Smagen har skarp syrlighed først, svagt mælkesyre, men også desværre en lidt skarp eddike note, som er svær at dække bag florale og friske citrusnoter, som ellers dominerer ovenpå den søde malt.

Lidt kort afslutning og den føles faktisk en smule tynd.

Det tegner samtidig ikke godt for langtidslagring, at det er kommet væske ind ovenpå korkproppen, som risikerer at nedbrydes hurtigere end forventet. Det skal Norbæk lige have styr på fremadrettet.

Norbæk Saison Blend får ????+ (ud af 6).

Væske mellem korkprop og kapsel

To gange godt gakket gose

På Øllets Dag excellerede To Øl med deres gose; To Øl gose to Hollywood, som er et helt igennem fantastisk eksempel på den moderne gose. Frisk, læskende, mildt syrlig, lav i alkohol og bare usandsynligt drikkelig.

Læs mere om Founders Más Agave længere nede

Hos Kvickly i Middelfart har jeg købt to andre goser, som på forskellige parametre ikke helt passer ind i den nye type af gose.

Flying Couch John Lemon

Først og fremmest kudos til det meget fede navn ?. Flying Couch præsenterer her en imperial gose (6%) med citron og hyldeblomst. Lyder som en rigtig sommer-basker.

Duften starter det hele fint ud med god citronskal, ganske fornuftig syrlighed i næsen og en let sødme fra hyldeblomsterne.

Smagen er dog ikke helt så spot-on og virker ikke helt til at være sur nok til at bære en faktisk rigtig fed mundfylde. Det er som om citronen måske giver nok zesty friskhed, men egentlig ikke bidrager med nævneværdig ekstra syre.

Måske er den ligesom manden, der har lagt navn til den; konstant ved at finde sig selv?

Flying Couch John Lemon får ??? (ud af 6).

Founders Más Agave

Amerikanske Founders har for nylig sendt Más Agave på markedet i Danmark. Som de selv skriver på flasken, så er det deres forsøg på at imitere en Margarita.

Det forsøger de ved at tilføje lime og agave og lagre de 10% imperial gose på brugte tequila fade.

Det lyder rimeligt vildt, og det er det også. Og hvad der næsten er vildest, så fungerer det faktisk.

Det er først og fremmest en rigtig flot øl. Mørk gylden mod ravfarvet med et stort, blivende, cremet hvidt skum, der bliver hængende imponerende længe for en sur øl.

Der er fuld smæld på duften. Masser af zesty lime, tequila og en klar note af agave eller kaktus. Der er kun en mild sødme inde bagved.

Ligesom John Lemon er det en gose af den fede, cremede slags og her fungerer det på grund af de ret ekstreme smage, man bliver mødt af.

Den er super zesty og har mega meget tangy lime; lige der, hvor lime bliver mere tør end sur. Malt og fadlagring bringer en velbalanceret sukret sødme til at balancere. Øllen føles stærk, men slet ikke i nærheden af de 10%.

Det her er nok ikke for alle, men jeg kan virkelig godt lide den.

Igen er vi nok ude i, at ph på mæsken nok ikke er super lav, men modsat Flying Couch bidrager lime og agave her med rigeligt tangy zestiness til at det hele hænger sammen. En beergharita?

Founders Más Agave får ????? (ud af 6).

Øllets Dag i Kolding blev reddet af kokkeelever og dejligt vejr

I lørdags løb Øllets Dag af stablen i hele landet. Jeg deltog endnu en gang lokalt i Kolding, som de seneste to år har oppet sig betragteligt fra et par spege år inden da.

2019 bød på tema om Danmark (og Dannebrog) og derfor var standene rundt om i midtbyen delt op i regioner med repræsentation fra 3-4 bryggerier indenfor hver.

Det er generelt fint med en form for tema, da det giver de besøgende noget kendt og holdbart at referere til, når de bevæger sig omkring. Det betød nok desværre også, at når koncentrationen mellem Nordjylland og København er nogenlunde 1:1, så er kvaliteten hos nordjyderne altså bare ikke på samme niveau. Jeg kunne i hvert fald sagtens fordoble den københavnske stand med bedre øl end den nordjyske kunne mønstre.

Men det gav dog også en mulighed for at smage et enkelt nyt bryggeri fra Aarø. Jeg fik smagt deres pilsner (fint maltet, skarp i humleprofilen, ingen fejl at spore selv om den nok var i Zwckel-territorie i forhold til klarheden) og deres forårsbryg (grynet, kedelig og uinspireret).

Aarø Brygs ganske fine bud på en pilsner

Så var der anden fart over feltet hos Hansenberg, som ligesom de seneste to år reddede dagen med deres spændende, velsmagende street food. For 100 kroner kunne man få 6 hapsere og det var rigeligt til at mætte. Måske var de fleste af retterne lidt mere “safe” i år, men hvad gør det, når det smager så godt.

Kommunikationen om Øllets Dag lød på, at elever fra Hansenberg tilberedte mad med øl, men det var bestemt ikke tydeligt hvilke, der var brugt og om det overhovedet var tilfældet. Jeg kunne godt ønske mig, at det var en tydelig ting ved hver ret (fx at flasken stod ved standen).

Men hvad med øllet generelt? Jo, der var bestemt noget at fremhæve. Ebeltofts Wildflower var fantastisk som altid, Amagers sorte samarbejdsbryg med Voodoo Brewing; Black Rituals og så den bedste øl på dagen To Øl Gose to Hollywood.

2 x Amager: Black Rituals og Bastard Princess

Men der er altså bare en udfordring ved at servere flaskeøl udenfor over 6 timer uden køleskabe? Selv om dagen ikke ligefrem var varm, så begyndte de fleste øl at blive noget dovne og kedelige hen ad eftermiddagen; især de humlede. Det skal der altså findes en løsning på.

Hov! Glemte lige, at Õllenaut fra Estland (pga. Dannebrog ?) var absolut fremragende. Der var mange øl, man kunne smage og her kom man vidt omkring i smagspaletten. Også respekt til YNWA for at have både AleSmith Speedway Stout og To Øl Gose to Sønderjysk Kaffebord på hanerne.

Og vejret var endnu en redningsmand. Lidt køligt men med solskin det meste af dagen var det bedre end man kunne have håbet på efter ugens evindelige regnskyl.

Men det helt store issue ved måden, Øllets Dag kører på er, at formålet med dagen er at lære ikke-nørdede borgere om specialøllets verden. Jeg blev bedt om at køre listen af bryggerier igennem tidligt i processen med beskeden om, at det skal være noget for alle. Både smags- og prismæssigt. Jeg er helt og holdent med på det sidste punkt. Øllene skal passe ind i en prisstruktur ift. poletter og de færreste vil af med 6 poletter for at smage Penyllan.

Men smagsmæssigt, så går man meget hurtigt på kompromis. Så skal man hellere fokusere på de bryggerier, hvor man ved, at bundniveauet er højt (To Øl, Amager, Ebeltoft, Herslev, Ugly Duck, Hornbeer m.fl.) frem for at partout presse bryggerier ind for at passe ind i temaet (Odden Bryg, Løkken?).

Og hvad sker der med at bruge dagen til at lære fra sig om øllet? Det er en dag, hvor borgere, der måske sjældent får kontakt med specialøl rent faktisk deltager og viser en interesse for produktet. Så skal sætningen “har I hvedeøl?” ikke svares med “nej, men vi har en anden pigeøl!”. Det skal svares med “nej, desværre, men hvad er det, du så godt kan lide ved hvedeøl?”. Og så hjælpe den stakkel kvinde med at spore sig ind på, hvad det egentlig er, som hun kan lide. Lade hende smage en sip af en belgisk blonde for at undersøge om det er esterne og karakterne fra gæren, eller smage en lys bock, hvis det er sødmen, hun går efter.

Jeg kunne faktisk godt ønske mig (og jeg ved godt, at Øllets Dag er båret af flot arbejde fra en masse frivillige), at hvis man skal holde sig til et fast tema, så skal det også være faste øl på programmet. Så fast faktisk, at man ugen inden Øllets Dag kan samle alle, der skal stå i standene og gennemgå øllene (og smage en del af dem) for faktisk at vide noget om det, de serverer. Det kunne være fedt, hvis kvinden fra seneste afsnit ud over kyndig hjælp kunne blive henvist til stand X, som rent faktisk har en (eller flere) øl med hvede.

For Øllets Dag er faktisk ikke til mig. Jeg kan sagtens læse op på deltagende bryggerier og vælge til og fra ud fra egen viden. Øllets Dag skal, som jeg lærte om overskrifter på mediehøjskolen, ‘ægge og vække’.

Temaet for næste år kunne måske endda bare være fordomme (og punktering heraf) på alle stande ?. Standen med “pige-øl” skal have alle mulige øl, produceret, markedsført, ideudviklet af alle de seje kvinder i specialølsbranchen. “Jeg kan ikke lide mørk øl” skal servere pivfrisk Tmavé fra fad, black IPA og søde dobbelbocks. “Det smager jo ikke af øl” kan kombinere Gose, lambic og fadlagringer. “Tjener, der er en frugt i min øl!”… ah, jeg kunne blive ved.