En dejlig ølfestival

I sidste uge var der Ølfestival i København traditionen tro i Lokomotivværkstedet.

Jeg deltog lørdag og var så heldig at dele oplevelsen med Anders fra Ousen om øl og Niels Kristian fra A Word on Beers (og Christina).

Og ud over det gode selskab, så er der faktisk næsten kun gode ting at sige om festivalen.

Eneste to ‘aber dabeier’ var akustikken i Lokomotivværkstedet, som aldrig har været god og så var jeg faktisk ret skuffet over det jeg fik på håndbryggerstanden desværre.

Mange danske bryggerier

De seneste par år har ølfestivalen lidt under, at de fleste mindre bryggerier ikke rigtig har deltaget i festivalen. Om de ikke helt har kunnet formålet, rentabiliteten eller potentialet kan jeg jo kun gisne om.

Men i år var det helt anderledes. En lang række af de bedste danske bryggerier var til stede eller tilbage; Amager Bryghus, To Øl, Ugly Duck, Herslev, Djævlebryg, Braw, Åben, Fanø og mange flere.

Der var masser af strålende humle hos Amager

Det var ikke kun mange, det var også mange gode. Jeg kan fremhæve et utroligt højt bundniveau hos Fanø Bryghus (nøj, hvor er Red Wedding god!) Og Herslev (den Hoppy Pils er simpelthen for vild!)

Mange sure

Før i tiden blev man mødt af en del middelmådige brown ales, classic og ikke specielt raffinerede pale ales.

Ikke i år (der var dog eksempler på ovenstående) for udvalget var bredere og kvaliteten højere end jeg har oplevet den før.

Og så var der faktisk en del sure øl på programmet. Det har der aldrig været i nær samme omfang tidligere.

Braw Bear Snack Attack mod Åben

Der var mange virkeligt gode Berliner Weisse og jeg fik fremragende fra en lang række bryggerier, som tydeligvis har taget denne, lidt ‘nemme’ sur-øls-stilart til sig.

Blåbær- og hindbær Berliner Weisse fra Musicon

La Debauché

En sen tilføjelse til festivalguiden (og derfor ikke med i mine anbefalinger) var det svenske importfirma Premium Beers.

Og de havde en perlerække af spanske og franske bryggerier med; ikke mindst La Debauché, som jeg tidligere har kåret til årets udenlandske bryggeri.

Passende rystende kameraføring til øllets navn

De beviste til fulde, at den titel ikke var ufortjent og vi fik mange øl på ekstremt højt niveau på den stand. Deres 10% kriek, mango-Berliner Weisse med Tabasco, 14% imperial stout med hindbær der gled ned som sodavand og passionsfrugt Berliner Weisse af øverste skuffe.

I løbet af lørdagen var rygtet gået godt rundt i hallen og der begyndte at være ret travlt hos Premium Beers Swedens stand

Men det var faktisk lige en ‘hemmelig’ øl fra La Debauché, der stjal billedet. Imperial Stouten Thai Cargo brygget på ris med kokosnød, lime, galangarod, gurkemeje, citrongræs og grønne peberkorn smagte af noget, jeg aldrig har smagt før! Og det fungerede helt sublimt!

De nye

Old Hat Brewing var en af de nye på Upcoming standen

Der var en del godt fra de nye bryggerier, både med egne stande og på det nye Upcoming område. Jeg fik rigtig god blåbær Berliner Weisse fra Lyngbeer, fin IPA fra Old Hat Brewing og en fin NZ version af NEIPA double IPA fra Agile Brewing.

Også Bad Seed præsenterede fine øl hos Det Belgiske Hus (efter de selv havde været nødt til at melde afbud). Jeg fik rigtig fin humle og en dejlig, klassisk tysk pilsner.

Fedt med mjød

Og slutteligt var det faktisk ret fedt, at festivalen havde invitetet Petersen og Sønner med, som specialiserer sig i gourmet-mjød.

Prisvindende mjød fra Petersen og Sønner

Og selv om det ikke lige var alle fem slags, som jeg var lige vild med, så gav den vinøse honningvin bare noget afveksling.

Sabro er det nye sort

De seneste par måneder har den nye humle Sabro samlet en del hype.

Jeg fik en polsk øl med Sabro til Copenhagen Beer Festival, men i dag nyder jeg en frisk Sabrage fra Siren Craft Brew i England; købt hos Beershoppen i Kolding.

Sabrage er en let hazy lys gul øl med et fint, blivende cremet skum. Sabro kommer virkelig til sin ret i duften. En lækker sødlig jordbærlikør med noter af ananas og abrikos.

Den er markant anderledes end andre aroma-humler som fx Citra og Mosaic med færre citrusnoter og ingen af de lidt skarpe petrolumsnoter som Mosaic kan have.

Sabrage er en blid, blød Brut IPA med let hvede og mildt havre-touch. Humlen slår fint igennem med masser af fersken, grønne jordbær, abrikosmarmelade og let pære.

Den har en mild pebrethed til sin bitterhed, som slet ikke rammer hårdt (som Mosaic kan lide under, hvis den bruges til at skabe bitterhed).

Sabrage er generelt både en fremragende øl og et strålende udstillingsvindue for denne nye humle, som virker skabt til både New England IPA’er og Brut IPA’er.

Det er i hvert fald også den bedste Brut IPA, som jeg har fået til dato!

Siren Sabrage får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Hvad skal jeg smage på Ølfestivalen?

Den 23.-25. maj afholder Danske Ølentusiaster igen deres årlige Ølfestival i Lokomotivværkstedet i København. Jeg var ikke med sidste år, men deltager denne gang om lørdagen.

Og forberedelse er ofte en god ting, så jeg har da allerede kigget lidt på udstillerne og på de øl, de indtil videre har skrevet i programmet.

Durst har tidligere lavet en top 10, hvor jeg kan være enig i mange observationer; dog er jeg absolut uenig i hans førsteplads. At AB-InBev deltager er et markant bevis på, at Danmark er et spændende marked for pseudo-craft (opkøbte mærker gemt bag et kæmpe konglomerat af pengeglade rigmænd uden anden tanke end profit). Ligegyldigt hvad de medbringer vil jeg undgå dem som pesten, ligesom Jacobsen og Schiøtz vil (de er bare mindre versioner af samme spil).

Jeg har også (modsat Durst) haft lejlighed til at kigge festivalguiden igennem (den er ikke komplet, men giver et godt billede af udvalget).

Så min top 10 er i stedet:

Nr. 1: Åben

Jeg kan ikke lade være med at være lokalpatriotisk. Især når det lokale er så ualmindeligt godt, som det, Philip kreerer.

Berliner Weisse, Imperial Stouts og naturligvis IPA’er af allerhøjeste skuffe venter alle, der tager forbi Åbens stand.

Og det kan da godt være, at jeg bare kan køre ud til det nordlige Kolding, men det skal ikke afholde mig fra at kigge forbi Philip og Co.

Nr. 2: Det Belgiske Hus

For to år siden gav Det Belgiske Hus en masterclass i stand på ølfestival.

Øllet var friskt, det var eksklusivt og alt blev serveret med glæde og entusiasme jhs rigeligt personale. Og med deres bagkatalog, så kan det ikke blive andet end godt!

Og mon der gemmer sig en De La Senne på fad et sted?

Nr. 3: Broaden and Build

Kvaliteten fra Dry and Bitter kombineret med opfindsomheden fra Noma? What’s not to like? Tidligere kok hos Noma; Matt Orlando og Søren Parker-Wagner (Fermentoren og Dry and Bitter) har teamet op om det nye restaurantbryggeri på Refshaleøen.

Nytænkning i højeste potens sammen med dejlig øl. Jeg skal i hvert fald prøve det!

Nr. 4: Upcoming

På en række små stande har Danske Ølentusiaster gjort plads til helt små og (ret) nye bryggerier på den danske scene. Det ene har fået sin egen plads på min liste (nr. 5), men selve initiativet skal have stor ros (selv om det virkede til at komme lidt sent i gang).

På Upcoming skal jeg som minimum smage CPH Brewhouse, Old Hat Brewing og Beard Brew som vil være helt nyt for mig.

Nr. 5: Bad Seed

Fredrik er ganske enkelt bare en enestående dygtig brygger. Lige på nær et lidt fejlslagent saison-fadlagrings-eksperiment, så er alt fra Bad Seed bare godt.

Og så tilbyder Bad Seed faktisk en del indenfor pilsnere, som jeg også har smagt på tidligere. Så jeg glæder mig til at smage, hvad der kan gå hen og blive deciderede nyklassiskere.

Nr. 6: Kvickly Allerød

For nogle år siden beklagede jeg mig over, at der ikke længere var så mange bryggerier på festivalen og der i stedet var mange distributører. Det gør dog ikke noget, at Kvickly Allerød stadigvæk deltager med et ret vildt katalog af lækkerheder, de allerede har meldt ud. Især rækken af de ‘nye’ britiske IPA-bryggerier vil trække mig i deres retning.

Nr. 7: Herodes/Håndbryggerne

Tidligere har mine ølfestivaler ofte handlet om at rate nye øl på www.ratebeer.com, men det er jeg efterhånden stoppet med. Og jeg er sikker på, at jeg til mange ølfestivaler er gået glip af en del godt fra håndbryggerstanden. Så der skal jeg forbi i år. Også i år er det ikke-kommercielle bryggeri Herodes er med; og udvalget af interessante øl er allerede højt.

Nr. 8: To Øl CPH

To Øl har i flere år været i absolut topklasse i Danmark. Bundniveauet på en lang række ølstile er ganske enkelt bare utroligt højt.

Der er allerede Berliner Weisse og fadlagret Imperial Stout på tapetet og mon ikke, der også kommer en Gose eller to? To Øl formår virkelig at lave strålende øl indenfor alle stilarter, så der skal helt sikkert nydes en øl eller to ved standen.

Nr. 9: Mjødbryggeriet Petersen & Sønner

Mjød er lidt en overset drik i Danmark; mest af alt fordi det meste danske mjød er klistret, stærkt og sødt uden de store nuancer. Men der er indenfor de seneste 5 år sket et skifte ligesom ved cider, hvor flere udfordrer ovenstående og producerer strålende, interessant mjød.

Petersen & Sønner har jeg ikke haft glæden af at smage før, men deres mjød har et rigtigt godt rygte, som jeg helt sikkert skal forsøge at få bekræftet!

Nr. 10: Boblere (Gamma, Fanø Bryghus, Musicon)

Den sidste plads går lige til et par stykker, som var tæt på at komme i top 9. Gamma laver strålende humlede øl og Big Doink er med i guiden, så det er i sig selv nok til at komme på listen.

Fanø virker til at være tilbage i topform og det bliver især spændende at smage deres Red Wedding i både en 2018 og 2019 udgave.

Musicon besøgte jeg sidste år og smagte også flere nye øl til Copenhagen Beer Festival; og niveauet er altså bare virkeligt højt. Jeg glæder mig til Berliner Weisse med blåbær og Imperial Stout på 14%.

Og på den måde ja, så blev det vist til en top 12 🙂.

Og her er der ikke engang plads til AleFarm, Amager, Det Lille Bryggeri, Herslev, Dry and Bitter og mange af de andre, som naturligvis også er et besøg værd.

Amager Taproom i en ny markedssituation

I sidste uge var jeg forbi Amager Bryghus’ nye Taproom, der er placeret helt perfekt ved Nørreport Station (læs mere om det til sidst).

Simon Hartvig Daugaard fantastiske tegninger præger også smagebrættet

Jeg havde håbet på, at jeg kunne have mødtes med Henrik Papsø, som jeg kender tilbage fra vores fælles Ratebeer dage. Henrik er nu kommunikationsansvarlig hos Amager. Det kunne desværre ikke lade sig gi’ sig.

I stedet fik jeg stillet et par spørgsmål på skrift, som jeg vil bringe her uredigeret, da de blandt andet peger på en trend, som jeg også har observeret andre steder; at gode, udenlandske kvalitetsøl til lavere priser presser danske bryggerier væk fra fadølshanerne og ned på færre hyldemeter.

Hvorfor en bar? Er der ikke meget risiko og en overordentlig stærk konkurrence i København? 

Jamen, det er netop konkurrencesituationen, der gør, at vi nu åbner vores egen bar. Adskillige af vore tidligere bedste barkunder, har lukket hanerne for Amager-øl, fordi de nu selv ejer bryggerier, hvis øl de primært skal sælge hos sig selv. Så vi var blevet lidt trætte af, at vi ikke kunne henvise kunder og venner til en bar i København, hvor vi med sikkerhed kunne sige, at de kunne finde øl fra Amager Bryghus. Paradoksalt var det nemmere at finde Amager på fad i Oslo, Helsinki eller Barcelona end i København. Det er der nu ændret på.

Amager Taproom er rummelig og hyggelig

Vi er stadig gode venner i den danske ølbranche, men i stigende grad er vi også konkurrenter. Danmark er oversvømmet af bryggerier, som kæmper mere og mere desperat for en lille bid af markedet, som slet ikke vokser i samme takt som produktionskapaciteten. Ja hele verden er oversvømmet af øl, hvorfor meget når de københavnske barer til priser, der efterhånden er presset ned. Og i København mærker vi meget til billigt øl fra især det tidligere Østeuropa – ofte af rigtig god kvalitet.

Og så er der jo hele Royal Unibrews nye satsning på markedet – men det er en hel historie for sig.

Det undrer mig at hverken presse, bloggere eller DØE tilsyneladende er klar over den markant forandrede markedssituation, som har udviklet sig i løbet af de seneste 1½ år – det er i hvert fald ikke noget, der omtales. Overhovedet.


Risikerer I ikke, at de andre barer vil have mindre Amager på hanerne?

Det er naturligvis en mulig konsekvens, jo. Men med vores egen bar, vil vi stadig kunne sælge markant mere fadøl i København, end vi nogensinde har gjort tidligere. Men vi har dog ikke registret at nogle etablerede barkunder er stået af.


Er det et udtryk for, at I satser mere på det danske marked?

Amager Bryghus er i den situation, at vi gennem årene har udviklet markeder i op mod 35 lande. Vi er ikke ”store” overhovedet nogetsteds, men vi er mindre sårbare end andre bryggerier, med færre kunder, færre markeder. Og vi er lykkelige for, at vi ikke er et nystartet bryggeri, der skal prøve at etablere sig på markedet, for det er uhyre svært i dag.

Vi er ofte blevet skudt i skoene, at vi er svære at finde vest for Valby Bakke, men vi har jo solgt til alle dem, som gerne ville føre os – i hvert fald i specialhandelen. Men vi kan jo ikke tvinge os ind på hylderne! Men i løbet af det seneste år, har vi vundet en del priser, som har givet en del omtale. Med den i baghånden har vi målrettet forsøgt at få nye kunder primært i byer, hvor vi ikke har været før. Det er lykkedes nogle steder, men selv for ”Årets Bryggeri” er det svært, fordi alle butikker er overrendt af sælgere fra efterhånden selv ret små bryggerier, så ingen byder dig jublende velkommen, bare fordi du kommer med ”Årets ølnyhed” i bagagen.


På Taproomet fik jeg mig et smagebræt fordelt med god IPA, Årets Ølnyhed og den bedste sure øl, som jeg indtil nu har smagt fra Amager.

En god blanding og Batch 1000 på fad 😍

Taproomet er et fint sted, hvor der virker til at være god plads. Og ifølge bartenderen virkede det til, at de tiltrak et lidt ældre (og mindre nørdet) publikum end de andre barer i København.

Øllet var friskt og lækkert, som de fleste gange var New England IPA’erne lidt til den søde side (selv om Talents and Legends med Gamma Brewing var rigtig god). Og Danmarks bedste old-school IPA; Batch 1000 er jo bare fantastiske. Ganz Besonders, som er en hindbær Berliner Weisse var behageligt sur og med masser af frugt.

Og det er som skrevet før ellers ikke der, Amager har excelleret. På de sorte, stærke øl har de derimod altid været fantastiske. Og netop Året Ølnyhed, Black Nordic Skies, stod knivskarpt i glasset. Masser af kaffe, let tjære, fine ristede malte, let vinøs og bare super drikkelig.

Copenhagen Beer Festival

Jeg var i weekenden inviteret med til Copenhagen Beer Festival sammen med den bedre halvdel. Festivalen var tidligere kaldt Øl-marked og der er tilsvarende arrangementer i Odense og Århus.

Christian Valentin som arrangerer festivalen havde tilbudt os adgang til en valgfri festival og jeg valgte den københavnske grundet det spændende udvalg af bryggerier (og også inden, jeg vidste, at en togtur til København tog 3,5 time grundet sporarbejde).

Dobbelt-op på baltisk porter

Selve festivalen foregik i en gammel lagerhal ved KPH for enden af Søndre Boulevard. Det var en god, rå setting og det var absolut godkendt, at det var gjort plads udenfor.

I det hele taget var det et rigtigt hyggeligt alternativ til Ølentusiasternes store festival i maj.

Der var rift om pladserne i solen

Praktisk

Vi var heldige at møde Beavertown som den første stand, da de havde taget nogle ret fine glas med, som vi kunne købe for 25,- stykket. Ellers var man nødsaget til at få hældt op i plastickrus eller i de metalkopper, som man fik ved indgangen. Det virkede ikke helt, og det vil være en klar forbedring, hvis der kunne være rigtige glas næste gang.

Og de lidt ukurante glas gav også en anden udfordring. At udstillerne ikke selv var helt klar over størrelser på samples, som varierede mellem 15cl og helt op til 40cl. Enkelte udstillere solgte samples fra flaske/dåse mens andre kun solgte hele flasker.

Under alle omstændigheder var det meget svært at nå at nyde og smage mange forskellige øl, når man fik så meget af hver. Det er som sådan ikke noget negativt ved det, men det blev en meget anderledes oplevelse end fx Ølentusiasternes festival eller Øluniverset.

Betalingsmetoderne var også ret forvirrende, da man skulle betale ved hver stand med Mobilepay, kontant eller kreditkort. Og med priser, der fluktuerede mindst lige så meget som sample størrelserne. Der er en grund til, at de fleste festivaler bruger poletter; det virker ganske enkelt bare.

Og så var det lidt synd, at det ikke var alle de annoncerede bryggerier, som var dukket op.

Øllene

De bryggerier som var til stede havde dog bragt rigtig gode eksempler med på deres varer.

Der var dejlig frisk humlejuice fra Flying Couch, fine østeuropæiske IPA’er og portere og cider fra Decideret. Der var også lejlighed til at smage min første IPA med den nye hybede Sabro-humle. Der var også et glædeligt gensyn med Musicon fra Roskilde.

Et eksempel på, at portionerne blev en kende til den store side

Franske Debauché var for første gang i Danmark og det kan jeg endda tage en gran af æren for. For de blev inviteret på basis af min kåring af dem som Årets Bryggeri i 2017.

De havde også masser af lækkert med, blandt andet en helt ny sort IPA og som ofte er en sjældenhed på festivaler; en strålende, funky, sur og frugtet kirsebær Sour Ale.

Franske Debauché var inviteret på basis af min kåring af dem som Årets Bryggeri i 2017

Og så var der også mulighed for at sammenligne baltiske portere. Vi fik en 7th Anniversary Porter på Bourbon fade fra polske Widawa sammen med Hjort Beers Alexander.

Jeg troede på forhånd, at Hjort ikke ville have den store chance i en direkte sammenligning, men begge holdt rigtigt højt niveau.

Widawas er fed og cremet med masser af vanille, hvor Alexander er blød og lækker med en del mere tørhed og bitterhed. Begge to ganske fremragende eksempler på stilarten.

To Øl lancerer igen deres Mr. serie – med noget mere succes end sidste år

Sidste år var jeg ikke synderligt imponeret over To Øls Mr. Serie, men jeg havde hørt godt om dette års versioner, så jeg købte mig et sæt på To Øls webshop.

Og jeg blev på ingen måde skuffet; især Pale Alen med jasminblomster (Mr. White) var fantastisk.

Så skynd jer ind på To Øls hjemmeside og bestil et sæt (man kan jo altid supplere dem ved at se Reservoir Dogs samtidig 😉). Det er der også i 33cl flasker.

Mr. Pink 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6)

Imperial IPA med vandmelon og granatæble

Den er måske ikke ligefrem pink i udseende, men den er pink i smagen. Duft og smaghar fin syrlig melon, let granatæble og ganske meget fed grapefrugt. Der er også fin fed maltethed balanceret af solid bitterhed. Lækker klassisk DIPA med et frugt-twist.

Mr. Blonde 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6)

Gose med agurk, lime og peber

Helt klar gylden gul med et stort, blivende cremet hvidt skum. Duften har skarp frisk lime, sødlig agurk, let humle. Mellem karbonering, flot tør og ganske fed cremet fylde.

Smagen har malt, zesty syrlighed, ganske fin agurk med den sprøde fornemmelse, lime skræl. Fin juicy humle. Ikke meget peber, men det giver måske lidt balance. Strålende.

Mr. Brown 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6)

Imperial brown ale med saltlakrids

Super flot klar mørk gylden, stort cremet beige skum. Duften har enormt meget saltkaramel, mild kaffe, vanilla, søde hasselnødder. Medium karbonering, flot tør og ret cremet fylde.

Smagen har sød malt, masser af karamel, elegant saltet, blid kaffe, vanille. Rimelig vild; ganske enkelt flydende karamel.

Mr. White 🍺🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6)

Pale ale med jasminblomster

Mørk gylden, mellem hvidt tæt skum med bobler øverst. Duften har masser af blomster, citron, bergamotte, melon. Mellem karbonering, flot fed og ret cremet fylde.

Smagen er lækker, fed malt, godt bid, blodappelsin, bergamotte, fin blomstret fornemmelse. Faktisk ret bitter. Virkelig lækker.

Mr. Orange 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6)

Session famhouse IPA m/brett

Klar gul gylden med et stort, cremet hvidt skum. Duften har nektarin, appelsin, læder fra Instant Crush, let græs. Medium karbonering, fin let og ganske tør fylde.

Smagen er skarp, bitter, let funk, ganske meget læder, bergamotte, appelsin, citrus. Floral finish. Hvidvin og ret bitter. God.

Mr. Blue 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6)

Imperial solbær stout

Helt kulsort med et mellem, fedt, cremet dybt brunt skum. Duften har solid ristet malt, mørk chokolade, klare noter af solbær, let kaffe. Medium carbonation, fed oliet og ganske tør fylde.

Smagen er syrlig, masser af fed solbær, dyb dyb mørk chokolade. Som fyldte chokolader. Let kaffe. Ganske fin bitter finish med let varme. Meget balanceret, men mere sur end stout. Flere af de ristede toner kommer frem når den varmer op. Bliver måske a bit much til sidst

Et besøg syd for Svendborg

Sidste år åbnede Svendborgsund Bryghus i et gammelt autoværksted lige efter broen fra Svendborg til Tåsinge. Bryggeriet er startet af Bo Abelgren Ehlers og hans kone Susanne. Bo lukkede kort tid før opstarten af Svendborgsund bryggeriet Abelgren og Ramvad.

Vi har fundet en god placering, måske er vi lidt svære at se, men folk skal jo også tilbage.

Bo Abelgren Ehlers

Det er et lille intimt bryggeri, der ligger lige på hovedvejen til alle sommerhusene på Langeland. Bryggeriet har kapacitet til at lave 4 x 625 liter, men Bo gør også brug af sit andet bryggerjob og laver en del af øllene på kontrakt hos Midtfyns Bryghus.

Bo brygger cirka hver 14. dag i Svendborgsund, men butikken (som Susanne står for) har åbent de fleste af ugens dage.

Jeg vil godt prøve lidt mere, når jeg brygger her hos os selv. Fx er jeg i gang med at få lavet en cider.

Bo

Bryggeriprojektet (og Bos anden stilling på Midtfyns) har gjort, at Susanne er stoppet som sygeplejerske og nu har helliget sig butikken og bryggeriet på fuld tid.

Det er her vi hører hjemme. Skolen ligger lige derovre, vi har et hus her nede, som vi er ved at restaurere. Det er bare det helt rigtige for os.

Bo

Som I måske så på det første billede, så er den ene ydervæg på bryggeriet præget af en stor graffititegning. Den har etiketdesigneren stået for sammen med nogle venner.

De kom sådan set bare en weekend med beskeden om, at jeg skulle give øl og mad. Og hvis maleriet skulle være gratis, så bestemte de motivet. Jeg var noget nervøs for, at det endte med noget vulgært. Men jeg er meget tilfreds og vi regner med at lave et nyt hvert år.

Bo

Svendborgsund laver også lækre limonader, som faldt i absolut god smag herhjemme.

Jeg fik også en håndfuld af Bos øl med hjem og har nedenfor givet en lille vurdering af dem.

Svendborgsund #1 Imperial Stout 🍺🍺🍺🍺🍺

Bo var så flink at finde den første af hans specialbryg frem til mig, som er en egetræslagret Imperial Stout.

Den er ikke helt sort, men meget tæt på. Skummet er flot, tæt og bliver hængende ganske længe.

Duften domineres af ristede malte, hasselnød, svag kaffe, lidt tjære og mild vanille fra egetræet.

Øllen har en dejlig fylde, virker på samme tid let og cremet.

Smagen har masser af ristet malt, saltlakrids (næsten helt klistret af det), mørk chokolade. Flot tørhed fra egetræet.

Afslutningen er tør, ganske bitter og kun blidt vinøs. Absolut ikke en pastry stout, det her er mere old-school, rå men balanceret tjære. Skjuler de 10% flot. Nice.

Sol over sundet 🍺🍺🍺🍺

Sol over Sundet er Bos forsøg på at lave Danmarks bedste øl med hyldeblomst. Og den er i hvert fald betydeligt bedre end flagskibet fra Ørbæk.

Hos Svendborgsund er hyldeblomsterne plukket selv og givet en fin aroma af hyldeblomst og også lidt humle. Der er en ret god fylde. Smagen er blid, sødlig malt, ganske fin balanceret bitter. Faktisk en ret lækker, ukompliceret øl.

Pale Ale 🍺🍺🍺🍺

Pale Alen har en flot klar gylden farve med et stort hvidt skum. Duften er sødlig med citrus humle og let fersken. Også en god maltbalance. Smagen er rigtig fin smag med balanceret tørhed, igen citrus, bergamotte og let grapefrugt.

Fin og instantly drinkable. Og så var flasken endda ikke videre frisk.

Sundbajeren (pilsner) 🍺🍺🍺🍺+

Bo forklarede mig, at han havde haft svært ved helt at ramme den rigtige balance på sin pilsner, men efterhånden var blevet godt tilfreds; og det kan jeg godt forstå at han er.

Pilsneren er flot klar gylden med et lille cremet skum, der ikke rigtig hænger ved. Duften er mild, sød malt, lidt brød, fint græsset fornemmelse fra humlen. Mellem karbonering og en fin tør og ganske cremet fylde. Smagen har brød, kiks, grahamsmel. Fin, let bitter græsset, piney afslutning. Yderst drikkelig. Er måske en tand for sød i centrum. Men rigtig fin.

Der er æbler i gære på Østfyn

Forleden var jeg forbi Øksendrup Cider syd for Nyborg og besøge Ditte og Sigurd, som står bag det nye cideri.

Den langsomme start

Indtil videre har Øksendrup lanceret en enkelt demi-sec cider, som er lavet på æbler fra Lolland og brygget på cideriet på Fejø (Fejø Cider). Den kan I læse mere om sidst i dette blog-indlæg 😊.

For det er en lang proces at starte et komplet cideri op. Det hele startede med, at de gamle, krogede æbletræer i haven gav et stort udbytte.

Vi startede ud med at lave cider på æblerne i haven og det var en stor succes. Det var det, der plantede kimen til der, hvor vi er nu.

Sigurd

Det var oplevelserne med hjemmebrygget cider og muligheden for at købe et stykke land skråt overfor deres hus, som virkelig satte det hele i gang.

At lave cider adskiller sig fx fra at brygge øl ved, at man ligesom kun har ét skud i bøssen hvert år. Selv om vi eksperimenterer med sammensætningen af æbler, så er det ikke bare sådan at gentage forsøget.

Sigurd

Så det var vigtigt, at Øksendrup Cider skulle baseres på rigtige cideræbler.

På det indkøbte stykke land står der derfor nu 400 æbletræer af engelsk og fransk afstamning; alle sammen med deciderede cideræbler. Både Ditte og Sigurd (Sigurd er halvt englænder) har en forkærlighed for cidere lavet på rigtige cideræbler og tror ikke helt på cidere af de rent danske æbler.

Men det er ikke utænkeligt, at vi supplerer æblelunden med et par danske sorter på et senere tidspunkt.

Ditte

Beplantningen af æblelunden har også lært de to musikere en del om at drive en naturlig produktion. Så de har moret sig og kæmpet med at sætte rådyrhegn op, lære om jordbunden, finde den rette flis til at sikre den rette svampevækst og også tænke i muligheder for at tiltrække naturbier (fx med kløver i græsset).

Så der er mange ting, der skal tænkes ind, før man kan blive selvforsynende.

Crowdfunding til nyt cideri

Sigurd og Ditte ville rigtig gerne have deres eget cideri og prøvede at skaffe kapital til det via crowdfunding på Kickstarter. Og det var der mange, der syntes var en god idé. Allerede 14 dage inden dealine var alle de nødvendige investeringer i hus og planerne for cideriet kunne begynde.

Så nu bliver der bygget et 82 kvadratemeter cideri bag huset, som giver Ditte og Sigurd mulighed for at producere mellem 6.000 og 10.000 liter cider om året når det når fuld produktion.

Vi håber på, at vi kan tilbyde et produkt til næste år, men det bliver nok igen med andre æbler end vores egne. Men der er mange plantager her omkring og vi kan også få æbler fra Lolland igen.

Sigurd
Sigurd klipper et par podekviste til mig

Besøget sluttede med en ekstra gave til undertegnede, da Sigurd tilbød mig et par podekviste af deres franske Bedan og deres engelske Dabinett æbler. Jeg takkede naturligvis ja med det samme og kvistene er allerede sat på mit 60 år gamle Belle de Boskoop træ i haven.

Øksendrup Cider Demi-Sec 2017 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6)

Cideren er flot med masser af bobler, der dovent svømmer op og bryder overfladen. Duften er sød af overmoden æble med mild frisk syre og lidt undertoner af kanel og kandiseret æble.

Karboneringen er perfekt afstemt, flot fed fylde og stadig livlig.

Smagen er elegant, balanceret, ganske sød, røde æbler, igen en undertone af kanel og vanille. Der er tilstrækkelig syre til at skabe balance, men det er dog stadig en cider til den søde side, men absolut strålende.

Cider i forårssolen

Lækre danske pilsnere i “year of the pilsner”

Jeppe Jarnit-Bjergsø fra Evil Twin Brewing har erklæret, at 2019 er “pilsnerens år”. Året hvor mikrobryggerierne har fået så meget styr på kvaliteten, at de kan brygge skarpe, bitre, elegante og karakterfyldte pilsnere på niveau med de bedste tyske og tjekkiske bryggerier.

Så lad os starte med at se, hvordan to af Danmarks fremmeligste bryggerier klarer den udfordring.

Flying Couch Pilsner 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6)

Bryggerne fra Nordvest har sammen med deres stilskifte og overgang til dåser kreeret en ny tysk-inspireret pilsner.

Den er brygget med Hallertau Mittelfrüh og Perle som er klassiske tyske humler.

Duften har dejlig græs og en rigtig fin skarp maltprofil. Der er også noter af pære og fyrrenåle. Karboneringen er blid, som giver øllen en god, cremet fornemmelse.

Smagen er faktisk lidt til den søde side med samme gode maltprofil, som får lidt sprød brødskorpe blandet med humlens noter af græs og fyrrenåle.

Bitterheden har en let mineralsk karakter og rammer flot bagerst i ganen til sidst. En absolut lækker pilsner.

Alefarm/Bad Seed Infinite Hest 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6)

Pilsneren med det underfundige engelsk-danske ordspil er lidt mere et twist på de traditionelle stilarter. Her er brugt havre og der er måske sneget lidt amerikansk humle ind her også.

Øllen er flot klar gylden med et stort cremet skum på toppen. Duften er domineret af god, skarp malt og havren skinner faktisk ikke overvældende meget igennem. Humle er ligesom hos Flying Couch primært græsset med fyrrenåle, men her sniger der sig lidt citrus ind også.

Der bydes på en fin, mellem karbonering og en flot tør og ret cremet fylde.

Smagen er lækker, og her træder havren virkelig i karakter og blander sig godt med bygmalten. Den er skarp med noter af brød og grahamskiks. Solid bitterhed med en fin frisk humle-karakter, der minder lidt om når en øl er wet hopped (tørhumlet med humle, der ikke er blevet tørret). Strålende.

Barley Wine og status på Indslev

Forleden var jeg på besøg hos Indslev Bryggeri. Årsagen var for at smage på den 13,1% Barley Wine, som vi i Kolding Bryglaug havde brygget med Ugly Duck for efterhånden 15 måneder siden.

For meget tid på træfad

Barley Winen blev overført til 8 forskellige træfade med det formål at blive blended sammen til én variant. Enkelte fade har egenhændigt været serveret på Ølfestivallen (som hhv. Montezumas Revenge og Montezumas Pipe), så der er 6 fade tilbage. Desværre har forskellige årsager (blandt andet konkursen) gjort, at øllen ganske enkelt har stået for længe på fadene.

Brygmester Torben Steenholdt og jeg fik smagt på de tre tilbageværende versioner og var enige om, at versionen på Bruichladdich fad faktisk var ret lækker stadigvæk og nok med fordel kunne flaskes alene.

Rødvin og Jack Daniels var ret skarpe og vil kræve at blive blended med andre øl (eller et friskt bryg af Barley Winen).

Tre nye sure på vej

Torben fortæller også, at Ugly Duck inden længe lancerer tre nye sure øl, blandt andet en Flandersk rød og en Golden Sour.

Nye sure øl vil så efterfølgende komme i et rimelig roligt, men fastlagt lanceringstempo.

Livet efter konkursen

Der blev også tid til at snakke lidt om, hvordan det hele var gået efter at Vestfyen overtog Indslev efter konkursen.

Alt Indslev og Ugly Duck bliver stadig brygget her hos os. Så vi har stadig fuld kontrol over opskrifter og produktionen.

Torben Steenholdt

Torben fortæller videre, at den største forskel i produktionen er, at Indslev nu er underlagt Vestfyns ISO certificering, så alt indkøb skal gå via dem. Så lidt af spontaniteten er blevet sat lidt i snor.

Der er kommet styr på en masse praktik. Vi er foran med labels, flasker og den slags, så vi ikke skal vente på en af processerne.

Og så er der sket meget på selve bryggeriet. Kælderen er gravet ud og endnu mere vigtigt, så er kælderloftet sikret, da det var i virkelig skidt stand.

Så der er bestemt sket gode ting siden overtagelsen.

Torben Steenholdt

Og oprydningen kommer kærkomment, da bryggeriet snart skal flytte alle deres fade fra lageret overfor bryggeriet.

Fuzz Impala 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6)

Jeg fik en flaske med af Ugly Ducks seneste New England IPA; Fuzz Impala, som bliver fast i sortimentet og skal brygges hele året.

Øllen er dejlig blød og lækker med masser af eksotisk frugt i duften, en masse ananas, lidt fersken og grapefrugt.

Ananas går igen i smagen, som måske bliver en anelse for sød og så virker det lidt som om, at den mangler en smule havre for at give den det helt rigtige bid.

Den er dejligt bitter til sidst og absolut en fin øl, bare ikke en af de bedste NE-IPA.