En sending fra Europas største ølhandel – Saveur Bière

Jeg har tidligere bestilt øl fra Saveur Bière i Frankrig og været meget tilfreds med service, udvalg og levering. Det virkede som den rette tid at gøre det igen 😃.

Jeg afgav min bestilling mandag klokken 13.15. Allerede 13.50 melder Saveur Bière, at de er i gang med at pakke ordren, 14.05 er den klar til afsendelse og midt om natten til tirsdag får jeg en mail om, at kassen er afsendt.

Onsdag eftermiddag klokken lidt over 19 står der så en forblæst og våd postmand foran min dør med pakken.

Det er dælme levering i højeste gear! Og så for kun €11.90.

Øllene er pakket forsvarligt i en kasse indeholdende to yderligere kasser. I de inderste kasser er der plads til 12 flasker i hver deres rum, så der er ikke meget risiko for ødelagte flasker.

Ligesom ved min bestilling hos ghostbox.dk kunne jeg måske godt savne en håndfuld avispapir i hvert hul, så flaskerne ikke kunne bevæge sig op og ned.

I kasserne gemmer der sig øl fra Frankrig, Belgien, Portugal, Canada, Japan og Holland.

Især Debauche fra Frankrig ser enormt interessant ud. Det skal I nok høre mere ud om på et senere tidspunkt.

Saveur Bière er måske ikke den billigste online ølhandel, men der er en vis klasse over den – både i kommunikation og i udvalg. Så jeg vil klart anbefale andre at bestille hos dem.

Ud over min bestilling har jeg skrevet med Berry Plokker fra webshoppen om online ølshopping generelt og om deres salg til Danmark.

Den næste del af indlægget er derfor på engelsk:

Is Denmark a rising market for you? 

– Yes,  Denmark is a rising star for us. But again, this depends on Danish people willing to buy from our website, of course 😊.

– We sell more to Denmark than before. I cannot disclose the exact numbers, but I can tell you that we grew 400% in 2016 and this year we are well above the 200% line.

– The Danish are much further down the road in terms of craft beer. Of course, the UK, is still the leading market in terms of craft beer consumption. However, it is my belief that Denmark is way ahead of them, in terms of the quality of good beer. With fine craft beer breweries as Mikkeller, WarPigs and Amager to prove it.

– Not only are the Danish ahead of their time with fashion – they are quite fashionable – they are also very considered about what they are drinking & eating. You can see that they tend to lean towards the nicer things in life, so quality foods and drinks.

– Therefore, it is in my belief, that the craft beer market in Denmark is so evolved with good quality beers.

– When you look around in Denmark, you see people, even the elderly, drinking quality beers. Quite surprising if you take a look at other markets. So to answer your question: yes, Denmark is definitely a rising star, not only to become one of the leaders in making/drinking quality craft beers. Same as fashion, all eyes are on Denmark, hopefully the craft beer scene will do this as well some day.

Is online beer shopping (seen from your perspective) a rising market? 

– If someone told me 15 years ago that we would be buying clothes and shoes on the Internet you would say to him: get out of here!

– However, there was Zalando to prove that the business model worked. We all know how Amazon came to be,  what it is now and still keeps disrupting the market, with new (online) models.

– So although not so common yet, in our perspective, the online shopping for beer is a rising market. You have the choice from a vast selection of international beers, beer glasses, brewing kits, etc, only at the convenience from your cozy chair and delivered at home.

What do you see as the biggest flaw and as the biggest advantage of online beer shopping?
– The biggest advantage is the convenience, beer delivered at your door, the vast choice of beers, easy access to information, sometimes the price level is cheaper, easy acces to reviews, shopping at hours you prefer.

– But there are also some disadvantages. Mostly the delivery time (it takes time to prepare and to deliver), you cannot really “feel” the products, customer/service and advice is more difficult compared to real life shops. But our goal is to guide the customer in choosing their beers and provide them with the most accurate information we can!

Skål fra SKAAL

København er efterhånden velsignet med virkelig mange ølbarer. Den seneste i rækken ligger på Kultorvet og hedder SKAAL.

For 90,- får man en smageplatte med fire gange 20 cl valgfrie øl fra de 48 haner. Det er en meget fair pris i forhold til prisniveauet i København.

I glassene fik jeg tre øl fra det tjekkiske bryggeri Raven, som har til huse i Plzen. Det er et at de (stadigvæk få) tjekkiske bryggerier der har et godt tag på de moderne stilarter (og samtidig er ret gode til de klassiske tjekkiske). Det sidste glas var Doom fra Founders, der er intet mindre end en Bourbon fadlagret Triple-IPA.

De to stouts (en med kaffe, en uden) var bundsolide fra Raven, uden dog at imponere helt vildt. En kiwi-berliner weisse var til gengæld en noget tynd og vandet oplevelse. Doom var kraftig, overdrevet, super-sød, super-bitter. Men egentlig okay balanceret til trods for sine 12,4%.

Jeg fik også en snak med Jens Ungstrup, der er ansvarlig for øllet på baren.

Vi adskiller os først og fremmest fra de øvrige ølbarer ved at have mad både til frokost og aften. Samtidig har vi bevidst et ølkort, der passer til både fest, hygge og ølnørderi, fortæller Jens.

Der er naturligvis også vores informationssystem, hvor kunderne nemt kan se, hvad der er på hanerne og endda, hvor meget der er tilbage i fustagerne.

– Jeg har faktisk lige selv opdaget, at kunderne via App’en (red: DigitalPour) kan se, hvad vi har i kælderen og endda stemme på, hvilke øl vi skal have på næste gang! afslutter Jens med et smil

Displayet i baren løber også kælderens indhold igennem og viser, hvad der (potentielt) kommer på senere. Det kan jo give lidt incitament til,  at man som kunde arbejder lidt på at tømme de næsten tomme fustager.

Ebeltoft Gårdbryggeri Raw Power

Der er flere butikker og barer, som flere gange har fremhævet, hvor god Ebeltoft Raw Power er, så da jeg så den på hylden hos Kvickly i Middelfart, så var jeg ikke sen til at lægge en flaske i kurven.

Raw Power er en Dobbelt IPA i New England-stilen. Så vi er ude i et lidt mudret udseende og masser af duft af humle. Og meget humle. Ikke kun på grund af stilen, men også for at kunne matche de 8,4% alkohol.

Min flaske skulle nydes (anvendes 😂) inden januar 2018. Jeg formoder, at holdbarheden er sat til 6 måneder, så min flaske var nok cirka 2 måneder gammel.

Raw Power er flot i glasset med en meget ren strå-gul farve og et lille tykt skumhoved på.

I duften blander en smule havre sig med alle de tropiske og citrus-agtige humlenoter. Der er appelsin, frisk citronskal og lidt harpiks. Generelt er det meget saftigt. Den har en dejlig cremet fylde og er dejligt balanceret.

I smagen er der solid bitterhed, men det her er ikke ligesom i traditionelle amerikanske dobbelt IPA’er. Humlen bruges til bitterhed, ja, men især til smag. Ud over de førnævnte citrusfrugter, så blander der sig også mere eksotiske noter i smagen, hvor jeg fornemmer noget kiwi, abrikos og fersken.

Eftersmagen varmer let og bitterheden runder det hele nærmest perfekt af.

Der er ingen tegn på de 8,4% mens man drikker den, og det er altid et klap på skulderen til bryggeren, hvis alkohol er godt skjult. Lidt farligt for den, der drikker øllen, dog 😊.

Der var en smule mindre wow-faktor end ved Ebeltofts Skunk Jam, men måske vil en helt, helt frisk flaske Raw Power vinde tvekampen?

Ebeltoft Gårdbryggeri Raw Power får 🍺🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6)

Købt for 55,- i Kvickly, Middelfart.

Carlsberg som altruistisk og ansvarsfuld?

Bureaubiz bragte i dag et interview med Carlsbergs globale marketingchef Rasmus Bendtsen, hvor han ikke har meget til overs for de øvrige kæmpe bryggerikoncerner og til gengæld roser mikrobryggerierne.

Fra hans synspunkt har mikrobryggerierne genskabt fokus på øllets historie og ikke, hvad det i markedsfæringsmæssig forstand skal betyde, at du drikker en bestemt øl.

Og det kan han bestemt også have ret i. Men selv om mikrobryggerierne er i mindre skala, så arbejder de bevidst eller ubevidst også meget med at skabe image. Det er ikke kun at drikke en lækker, innovativ frugt-IPA, men det er også at drikke netop en Amager, Mikkeller, 3 Floyds eller en Omnipollo.

Han fremhæver i sine svar, at Carlsbergs cyklende Mads Mikkelsen-reklame er antitesen til de øvrige gigantbryggeriers motorsport-sponsorater. Og ja, Carlsbergs kampagne adskiller sig da også i tempo og stil, men handler stadigvæk udelukkende om positionering for at tjene penge. I min optik virker de heller ikke, som om de taler særligt meget om øllen.

Og så kan jeg ikke undgå at tænke, at en del simpelthen ikke stoler på reklamen efter at de forfærdelige Somersby reklamer har tegnet et rosenrødt billede af originalitet og tradition i samme omgang.

Til gengæld lyder det super interessant med vinklen om at lave grundforskning indenfor brygning og omfavnelsen af, at (mikrobryg)branchen længe har vundet hævd på at være yderst venskabelig og med kort afstand til inspiration og hjælp.

Det håber jeg virkelig, at branchen får meget mere indblik i.

Alkoholfri Mikrobryg? Svaneke har et bud!

Det er svært at brygge øl. Og det er bestemt endnu sværere at brygge øl med lave procenter – endsige øl, der efter den nye 0,5%-regler klassificeres som alkoholfri.

Mikkeller er blandt de få, der har formået det. Og så Svaneke. De lavede tidligere Greenlight (pilsner), som jeg var ret imponeret over. Nu har de fulgt den op med en alkoholfri Pale Ale: Don’t Worry.

Duften bærer ret meget præg af ugæret urt, altså den her sødmefulde malt duft parret med en del humle, men hvor alkoholen endnu ikke har kunnet balancere de to nuancer; og det er jo forståeligt nok. Den dufter faktisk virkelig meget af den duft, som spreder sig i bryghuset, når man brygger.

Den har faktisk en fin fylde og er faktisk ikke ret sød men i stedet ret så bitter med en del smag af humle. Og den bitterhed og humlesmag hænger dejligt ved.

Det er Svaneke faktisk sluppet aldeles hæderligt af sted med. Det er sjældent, at jeg vælger at drikke alt indholdet, når jeg smager en alkoholfri øl. Men det gjorde jeg faktisk her.

Svaneke Don’t Worry får 🍺🍺🍺.

Flasken er købt i LIVA Stormarked til 21,-

Mikkeller Bar Aarhus: Et hyggeligt sted, men med rimelig kedelig Voodoo

I den forgangne uge har jeg været på kursus i Aarhus og udnyttede lidt ventetid inden toget til et hurtigt besøg hos Mikkeller Bar i Jægergårdsgade.

Det er mit første besøg i baren, som egentlig minder om Mikkeller Bar i Viktoriagade (København). Rolig, lille og med samme New Yorker/Københavner indretning. Jeg forestiller mig også, at den lider lidt af at være ret crowded på travle dage.

De havde tidligere på ugen haft besøg af Voodoo Brewing Company fra Pennsylvania og deres navn var stadig på halvdelen af hanerne.

Jeg smagte et par forskellige og de var ærligt talt rimeligt kedelige. Det er fedt, at Danmark får smagsprøver af de mange nye bryggerier, men så er det jo heller ikke underligt, at det ikke er alle sammen, der er geniale.

Jeg smagte mig på ingen måde gennem alle i udvalget, så der kan da sagtens være positive overraskelser imellem. Bare ikke i dem, som jeg fik i glasset. De var nok mest det, man vil kalde “average”.

Og når enkelte koster 65,- for 20cl, så føler jeg lidt, at jeg kunne få meget bedre, mere lokalt og til billigere penge.

Klassiker: Orval

Det er måske lige før, at det er klassikeren.

Orval er en utraditionel Trappist-øl. Utraditionel i den forstand, at munkene på Abbaye Notre-Dame d’Orval kun laver den øl til generel salg*. Og utraditionelt fordi Orval ikke ligner nogle andre Trappistøl.

Trappistøl fra fx Rochefort, Westvleteren, St. Bernardus, Westmalle og La Trappe er traditionelt søde, og er langt mere båret af malt og den klassiske belgiske Trappistgær med masser af noter af tørret frugt. Orval handler nærmest kun om gær! Til Orval bruger munkene vildgæren Brettanomyces lambicus, som er fundet i Senne dalen i Belgien og faktisk identificeret af Carlsberg i 1904.

Orval har, ligesom mange af de andre Trappistøl, været produceret længe (siden 1931) og årsagen har lignet de øvrige klostres årsager; en mulighed for at finansiere ændringer på klostret. Klostrene skal ikke tjene penge, men da klostret i den periode havde brug for omfattende restaurering, satte munkene brygprojektet i gang. Og det har – heldigvis – været i gang lige siden!

Min flaske var fra 2015, så ligger nok lige præcist mellem Oud og Jong. Øllen er livlig, når den kommer ud af flasken, så hold gerne glasset lidt på skrå. Den har en smuk kobber-rav nuance og skummet sætter sig i flager op ad glasset.

Det er i duften, at man får den første indikation på, at vi har at gøre med noget helt særligt. Der springer en masse æble, pære, appelsin og malt frem. Men det er blandet sammen med langt mindre og mere komplekse noter af peber, brændenælde, læder (ja, læder) og det vi ølnørder kalder “funk”.

Funk er en fællesbetegnelse for en række smags- og aromastoffer, som ofte er svære at sætte ord på, da de i sig selv ikke virker særligt appetitlige. Det er ord som duften af stald og hestedækken, jordslåethed og overmodne grønne frugter.

Men sammen med alt det andet så er det ualmindeligt tillokkende.

Fylden er rimeligt let og ved allerførste slurk med smag af gær og malt kan man godt tro, at man bare drikker en hvilken som helst blonde. Men så kommer tørheden. Denne fantastiske udtørrende fornemmelse, som også kan fås ved nogle af de bedste rosé- og hvidvine. En tørhed, der bringer ønsket om endnu en slurk!

Maltens sødme balancerer tørheden sublimt og blander masser af noter af æble, pære, grønne druer og peber ind i mikset.

Hver slurk gemmer på nye indtryk og jeg kunne nok fortsætte med at beskrive de nuancer, som Orval besidder, men jeg vil hellere opfordre jer alle til at købe en flaske og bare prøve den (eller faktisk, køb 3, så kan I smage en frisk, en ældre og en gammel).

Det er sublimt, det er unikt, det er Orval.

Orval får 🍺🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Orval er købt i Beershoppen til 28 kr. for 33cl.

* Klostret brygger også en Petit Orval, der som navnet antyder, er en lettere øl, som munkene selv drikker på klostret og som sælges fra klostrets café.

O Cider, where art thou!?

Jeg mødtes med en flok gode venner til en fødselsdagssmagning for et par weekender siden. Der var (naturligvis) en del øl i køleskabet, men der havde også sneget sig et par cidere ind med øllene.

Først smagte vi en tør (sec) cider fra Ebeltoft Gårdbryggeri. Brygget I 2013 af DR’s “Bonderøven” i samarbejde med bryggeriet. Til trods for dens alder viste cideren sig frisk, virkelig tør og med et godt strejf af både træ og frisk æble.

Dernæst faldt valget på en cider fra Bellot, der er et relativt nyt cideri i Danmark. Flasken var fra Beershoppen i Kolding. Cideriet ligger lidt utraditionelt for fransk cider hverken i Normandiet eller Bretagne, som ellers er de mest kendte ciderområder i landet. I stedet ligger Bellot i Champagne-Ardennes (i den sydlige del).

Bellot cideren bar tydelig præg af langt mere sødme end den danske. Faktisk meget lig mange andre danske cidere (fx dem fra Ørbæk). For at lave så søde cidere skal der enten nogle helt specielle cideræbler til, som ikke gærer helt ud eller gæringen skal stoppes inden den er færdig. Bellot cideren smagte klart som det sidste – og det virker nogle gange lidt ufuldendt.

Jeg foretrækker klart cidere, hvor gæren sammen med fx lagring på træ gør den tør (som Normanniske cidere) eller syrlig (som Asturiske cidere).

Og det kan undre mig, at et land som Danmark med sine relativt store æbleproduktion ikke har en mere markant produktion af cidere. Er det fordi alle anser cidere som alkopops ligesom Somersby? Eller fordi de færreste helt forstår nuancerne nok til at lægge over 100,- for en cider some Ebeltofts eller dem fra fx Dupont?

I Danmark har vi Fejø æblet, som er fremragende til cider-produktion. Fejø cider laver selv ret gode cidere, hvor æblet klart giver en unik (dansk) karakter.

Men mon ikke vi har mange andre æbler, der kan bruges?

Faktisk viser det sig allerede, at der er en del “i gære”. En række producenter er i gang med at skabe en ny forståelse for cider, blandt andet ved at fokusere på at bruge nedfaldsæbler eller æbler, der ikke er “kønne” nok til at sælge. Det er lige i tidens ånd med at undgå madspild.

Det er producenter som Æblerov, Holm Cider og Decideret Cider. Og netop de tre producenter har forsøgt at skabe mere fokus på cider ved at afholde den første ciderfestival i Danmark den 26. august i år.

Jeg har talt med Cornelius fra Decideret Cider om festivalen:

Havde I mange besøgende? 

Vi havde omkring en 800-900 besøgende på dagen og vejen delte mange smagsprøver ud. Hvor mange er svært at sige. Hvis vi antager 800 personer, der hver får gennemsnitlig to smagsprøver hos de 24 producenter, så bliver det 38400 smagsprøver. Mine matematiske evner er begrænsede, så jeg ved ikke, om det holder stik. Så har alle deltagere ikke smagt hos alle producenter, så siger vi 30.000 smagsprøver, er det nok ikke helt galt.

Havde I flest danske gæster eller var de mere internationale? 

Det er min opfattelse, at det hovedsageligt var danskere, der var gæster, men qua festivalens centrale placering, kom mange udlændinge også forbi – dog uden at smage, der man skulle have billet til smagningerne.

Oplever I en stigende interesse for dansk cider? 

Vi oplever helt bestemt en stigende interesse for både dansk og udenlandsk cider. Og det er både fra restaurationer, barer og almindelige mennesker.

Vender ciderfestivalen tilbage til næste år?

Vi gentager med 99,9 % sandsynlighed festivalen igen næste år.

Se en video fra festivalen her.


Et andet cideri, som prøver at skabe den danske cider kultur er HORN Cider. Kristoffer fra HORN Cider fortæller også om, hvordan de forsøger at skabe en unik karakter i deres cidere:

Benytter I udelukkende danske madæbler til jeres cider? 

Vi benytter kun danske æbler! Alt vores grundvin er fremstillet på 1/3 Belle de Boskoop 1/3 Bramley og 1/3 søde spiseæbler i en god blanding.

På hjemmesiden står der, at I gærer naturligt. Arbejder I så med temperaturstyring?

Vi kan ikke præcist kontrollere temperaturen,  når vi gærer fordi vores produktion foregår i gamle staldbygninger uden opvarmning. Vi forsøger at gære så koldt som overhovedet muligt og presser og gærer derfor stort set kun i december, januar og februar.

Oplever I en stigende efterspørgsel? 

Ja, vi oplever en dejlig stor efterspørgsel på vores produkter.


Jeg vil prøve at høre flere ciderproducenter om det – og også nogle bryggerier om, hvorfor de ikke forfølger cider som produktområde.

Så der kommer helt sikkert mere om cidere senere.

Øllets Dag 2017 i Kolding (en genopstandelse)

Så oprandt dagen,  hvor Kolding skulle genskabe sin position som den by, der arrangerede landets bedste Øllets Dag.

Øllets Dag er i princippet de Danske Ølentusiasters fødselsdag og Kolding har i mange år været langt fremme, men de seneste par år har Kolding mistet sin position til byer som Fredericia og Odense.

Det var en mission, der næsten lykkedes.

Fokus var skiftet fra bestemte bryggerier til i stedet at fokusere på bestemte stilarter eller retninger indenfor øllets verden.

På Akseltorv var der dog mulighed for at smage øl fra en udvalgt, mindre skare af bryggerier.

Der var i hvert fald et par højdepunkter på ølfronten:

  • Brekeriet Moses Gose: En total overraskelse, at dagen bedste glas øl skulle findes på hvedeølsstanden. En dejlig frisk, sur gose med fantastisk balance og masser af humle.
  • Amager / Hermit Thrush Bees For My Honey: En såkaldt braggot, som er en blanding af mjød og øl. Fantastisk godt humlet, så honningens sødme blev holdt i skak.
  • O/O Long Boil Barley Wine 2016: En virkelig god Barleywine fra svenskerne. Tung men stadig frisk.
  • Wild Beer Tepache: Nogle gange kan man blive overrasket over, hvad der kan fungere. Tepache er en sur øl brygget med ananas, laktose, nelliker og kanel (som generelt anses for et meget gennemtrængende krydderi i øl). Det burde næsten ikke kunne fungere, men den smagte simpelthen dejligt og alle de mange smagsindtryk hang virkelig godt sammen.
  • Åben bryg nr. 61: Åben har tilpasset deres opskrift en smule, så alkoholprocenten er på 5,5% (modsat 5,2% tidligere) og lidt mere humle. Det klæder den godt.

Som jeg skrev i begyndelsen, så var Øllets Dag en stor forbedring i forhold til tidligere år.

Jeg vil prøve at gennemgå, hvad der gik godt og hvor, der er potentiale for forbedring.

Det der lykkedes:
  • Der var et stort og ganske varieret udvalg af øl.
  • Det var flotte, informative bannere ved hver stand, så kunderne kunne finde deres ønskede øl og bare bestille efter nummer. Det lettede tydeligt arbejdet både for kunder og de frivillige i standene.
  • Generelt var materialerne på dagen overskuelige og gennemarbejdede.
  • I Søndergade lavede kokkeelever fra Hansenberg Street Food med spændende ingredienser til fine priser. Man fik 4 retter til 50 kroner og med fx ølbraisserede svinekæber, Karl Johan risotto og andehjerter, så faldt det virkelig godt ud. Faktisk så godt, at jeg vil anbefale det som en langt mere integreret del af Øllets Dag fremover. Mere central placering, mere fokus på brugen af øl i retterne og måske endda med forslag til, hvilke øl, der passer til hver ret (som måske kan serveres med maden?)

 

Der,  hvor der stadig kan forbedres:
  • Jeg kan undre mig over, at det skal slutte klokken 16? Det kan være noget, som City-foreningen bestemmer eller baseret på noget lovmæssigt ift udskænkning. Men det ville være smartere at have åbent i standene længere, så kunderne kan gå fra Øllets Dag direkte til byens restauranter.
  • På alle Tema-standene blev øl serveret fra flasker. Op ad dagen endte en del af dem med at være ret varme og smagsprøver blev ofte serveret fra flasker, der havde stået i direkte sol. Et køleskab til hver stand vil gøre underværker.
  • Det var svært at finde frem til toiletfaciliteter, især for kunder, der ikke var fra Kolding. For når man drikker øl, så skal man altså tisse. Et skilt ved fx hver stand med angivelse af, hvor nærmeste toilet var, ville være dejligt.
  • Der var en generel mangel på ordentlig IPA på de enkelte stande.
  • Øllene var generelt i den stærke ende – især når to af standene var med fadlagrede øl og eksklusive øl.

At Øllets Dag blev afholdt samme dag som Fødevarefestival troede jeg ville være en stor fordel for begge arrangementer. Der er nok ingen tvivl om, at de to arrangementer trak kunder til hinanden, men jeg deltog begge steder og det hele endte med at blive en smule forhastet.

Jeg følte at jeg skulle skynde mig både ved udstillerne til Fødevarefestivalen og ved standene med øl i byen.

Hvis de to arrangementer skal være samme weekend igen, så tror jeg, at jeg vil tage Øllets Dag om lørdagen og vente med Fødevarefestivalen til om søndagen.

Velbesøgt opvarmning til Øllets Dag

I går aftes var Beershoppen vært for at varme op til Øllets Dag (i dag).

22 glade ølgæster var mødt op til at smage på to retninger indenfor øllets verden:

  • Først begav de sig ud i øl, hvor der er puttet noget i
  • Dernæst gik de videre til øl, der er puttet i noget (fadlagrede)

Ud over de øl, som Beershoppen havde valgt til dagen, så var Frederik Hoppe også til stede for at præsentere fire af hans egne øl (Hoppe.Beer) i forbindelse med smagningen.

Der var flere højdepunkter mellem de udvalgte øl til smagningen:

  • Billionaire: Wild Beers fantastiske Imperial Stout med karamelliseret miso og Tonga bønner
  • Sigtebroad: Amager Bryghus’ dejlige NE-IPA, som du kan læse mere om her.
  • Maiden: Siren Craft Brews årlige Barley Wine (denne fra 2016)

Alt i alt en passende opvarmning til Øllets Dag.

Og det er endda på en aften, hvor der var vigtige udsendelser i fjernsynet…

… Ja, det er Sirens Barleywine, der bliver forsøgt som støtte til fodboldkampen…