En ny form for alkoholfrie øl fra Mikkeller – helt vellykket er det nu ikke…

I februar i år lancerede Mikkeller deres Henry and his Science. Øllen er alkoholfri, men adskiller sig gevaldigt fra andre alkoholfrie øl.

Det er den første i en stil, der hedder Flemish Primitive, som Mikkeller brygger sammen med de Proefbrouwerij i Belgien. Stilen foreskriver lyse øl, lav bitterhed og ingen smagsgivere fra fx krydderier. Og så skal de være under 0,5%!

Til gengæld skal smag og duft domineres af noterne fra gæren; i dette tilfælde den ny-kultiverede gær Mikkellensis, som skulle give en masse noter af passionsfrugt.

Det skulle jeg da prøve, så jeg fik købt mig en flaske hos Kihoskh i København.

Som de fleste andre alkoholfrie øl er den svagt gylden med et flot, blivende hvidt skum som æggehvide på toppen.

Duften har grønne jordbær, grapefrugt, let syrlig limeskal og sød korn. Ikke ukorrekt fortæller min bedre halvdel, at der er noget fisk over duften; det er faktisk lidt som duften af fiskeskæl, som hænger lidt over glasset.

Smagen har heldigvis ikke noter af fiskeskæl men derimod sødlig ugæret korn, let syrlig lime og igen grønne jordbær. Der er en lidt kalket fornemmelse også. Mild bitterhed.

Den er helt sikkert meget anderledes end andre alkoholfri; faktisk er der lidt gose over den. Men dduften trækker gevaldigt ned desværre.

Henry and his Science får 🍺🍺+ (ud af 6).

Nyt prisvindende mikrobryg fra Aalborg; Hjort Beer

For efterhånden noget tid siden fik jeg nys om et nyt dansk bryggeri fra Aalborg.

Hjort Beer med Carsten Hjort Bjerre i spidsen startede op i 2017 efter, at Carsten havde vundet både en guld- og en sølvmedalje til DM i håndbryg.

Hjort Beer er et nomadebryggeri som får brygget deres opskrifter på andre bryggerier med overskudskapacitet. Og at dømme ud fra de fire første øl på markedet, så er samarbejdspartnerne valgt godt (som indtil videre er ReCraft i Polen).

Jeg skal for god ordens skyld sige, at de fire øl er doneret til mig.

Wiener Walzer

Noget så utraditionelt i den danske mikrobryg-scene, så er det en wiener; eller en ‘classic’.

Det er også den øl, som gav Carsten hans guldmedalje ved DM i håndbryg.

Den er flot med et stort cremet hvidt skum, der klistrer til glasset og bliver der længe. Øllen er kopper mod brun og lader boblerne søge hastigt mod overfladen. Duften er præget af karamel, crystalmalt og en smule græs.

Mellem karbonering med en fin og let cremet fornemmelse. Smagen er sødlig, masser af malt, let toasted karamel og lidt hasselnød. Bitterheden er lav, men der er lidt græs til sidst for at balancere.

Spændende start på Hjort og når det er sjældent at se en mikrobrygget Classic, så er det endnu sjældnere at smage en god, mikrobrygget Classic.

Wiener Walzer får 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Brown Bella

Brown Bella er en belgisk dubbel og den har da den rigtige dybe brune farve med lidt røde kanter og et flot cremet beige skum, der bliver hængende.

Duften har malt, mørk sukker og let mælket chokolade.

Mellem karbonering, lidt tynd men fin tør fylde.

Smagen er fin, måske lidt svag og tilbageholden. Der er lidt svag gær, chokolade, rosiner og igen en lidt mælket note. Fylden bliver dog bedre efterhånden som øllen varmer lidt op.

Måske mere brown ale end dubbel, men der kommer også lidt flere noter fra gæren efterhånden.

Brown Bella får 🍺🍺🍺 (ud af 6).

Amarillo

Amarillo er en klassisk westcoast IPA med en flot, lidt hazy orange farve med et stort, cremet hvidt skum.

Duften har malt, brød, lidt kiks, græs, citrus, fersken og lidt gær i baggrunden.

Mellem karbonering, fin tør og lidt cremet fylde.

Smagen har en fin maltet baggrund, lidt skarp bitterhed der bliver en smule kalket og ellers noter af græs og fersken. Alkoholen balancerer fint.

Lidt ‘uneven’, men et fint glas øl.

Amarillo får 🍺🍺🍺+

Orange

Orange er Hjorts bud på en tysk weissbier, dog med et twist af appelsin. Øllen er mørk, let mudret orange med et mellem, cremet off-white skum.

Aroma har gær, hvede, appelsin og græs.

Mellem karbonering, fin cremet fylde og en let grainy fornemmelse, der passer godt til stilen.

Smagen er fin, ret meget appelsin, hvedesødme, let syrlighed fra appelsinen. Ganske fin gær karakter med en smule banan og æble. Ganske kraftig bitterhed med græs og fyrrenåle.

Faktisk en ret lækker hefe.

Orange får 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6). 3.5

Øllets Dag 2018 i Kolding – behageligt men med potentiale for forbedring

Øllets Dag startede for cirka 25 mennesker allerede fredag aften, da Beershoppen holdte opvarmningssmagning med fantastisk polsk øl sammen med Ninkasira fra København.

Beershoppen er desværre ikke at finde på Øllets Dag i Kolding, da de foretrækker Humletorvet i Fredericia; og det er et stort tab for Koldings Øllets Dag.

Jeg vil nedenfor trække et par overskrifter om mine oplevelser på dagen.

Tiltrækning (reklame/skiltning)

Positivt:

  • Dert var lidt af et scoop for City Kolding at få kokken Claus Holm til at lave mad et par timer. Jeg er sikker på, at det trak kunder til, som måske ikke lige ville være kommet ellers.
  • Der var fint med reklame i lokalavisen, men det er altid svært at vurdere, hvor langt det ‘når’.
  • Skiltningen på standene var god ligesom sidste år og gav kunderne et godt overblik over udvalget på standen. Meget professionelt og meget overskueligt for kunderne.

Udviklingspotentiale:

  • Hvis man kom ned til byen uden at vide, at det var Øllets Dag, så var det faktisk heller ikke nemt at blive klar over. Tidligere har der hængt bannere over gågaderne, som viste at det var Øllets Dag; dem burde man nok genoverveje. De kunne måske endda suppleres med anvisning af, hvilke stande man begiver sig imod?
  • Der var også en masse posts på Facebook, men jeg så dem i hvert fald selv kun inde i de ‘sædvanlige’ ølrelaterede grupper (og i Kolding-gruppen). Måske skulle Ølentusiasterne overveje lige at lægge lidt penge i en Facebook-kampagne, som har potentiale til at nå andre målgrupper end lige de gængse ølentusiaster.
Mad og øl

Positivt:

  • Jeg har allerede nævnt Claus Holm, men også på andre steder havde madudvalget oppet sig. Fx kunne man i AL Passagen få lækre gourmet hotdogs.
  • De kokkestuderende fra Hansenberg var igen et absolut højdepunkt. For 50,- fik man 4 ‘hapsere’ som alle var en lille ret. Det fungerede mere strømlignet med betaling i år og der var også mere at vælge imellem.

Udviklingspotentiale:

  • Det er måske et problem med sin egen succes, men måske kunne Hansenberg placeres to steder i stedet for ét? Så spreder man tiltrækningskraften ud på to steder?
  • Det er lidt ærgerligt, at eleverne ikke er udfordret på, at deres retter skal have øl i. Det kunne være fedt at gå rundt til hver madstand og se, hvilken øl der var i hvilken ret. Det vil også give eleverne en konkret udfordring samt lære både dem og kunderne om sammenspillet mellem øl og mad.

  • Man kunne godt håbe at have caféer og restauranter mere med på idéen. Altså at de stod udenfor og tilbød en frokost, som passede til øl og til at gå rundt med i gaderne.
Øllet

Positivt:

  • Udvalget af spansk øl var fremragende, Sesma og La Pirata fik vidst vist koldingenserne, at spanierne kan lave virkelig gode øl.
  • Den canadiske stand var endnu bedre. Torbens seneste rejse til Québec havde bragt en masse fremragende øl med sig. Blandt andre Dieu de Ciel; også på fad. Desværre var det lidt skjult for kunderne, at der inde på baren var 4 haner, der også var med i poletsystemet på Øllets Dag.

Udviklingspotentiale:

  • Mængden og kvaliteten af det danske øl, der blev serveret var slet ikke imponerende. Den Københavnske stand havde en del dejligt øl, men var lagt helt ned i bunden af Søndergade. Den/de danske stande på Akseltorv gjorde ikke meget for at vise kvaliteten og diversiteten i dansk mikrobryg.
  • Der var lige som sidste år en udfordring med, at meget øl var på flasker uden afkøling. Der var heldigvis ikke så meget sol på i år, men der bør nok findes en afkølingsløsning.
  • Det var ikke ved alle stande, at vidensniveauet blandt udskænkerne var lige højt. Det er sikkert okay hos hr. og fru Danmark, men jeg oplevede kun én stand, hvor kunderne fx blev vejledt i hvilken rækkefølge, de burde smage standens øl i (den spanske).
  • Den engelske stand var en stor skuffelse med kun ganske middelmådig cider. Her var ellers en mulighed for at introducere flere af den nye bølge af engelske bryggerier, til cask øl og også gerne engelsk cider; men så måske lidt flere regulære cidere og lidt færre med frugt tilsat.

Og så var det nok lidt uheldigt, at Browar Golem var forbi den engelske pub samme dag uden officielt at være en del af Øllets Dag. De forsvandt lidt i mængden. Heldigvis var de så rigeligt i stand til at få en god dag og aften ud af det 😉🍻.

Og hvordan var øllet så?

Mest imponerende var Dieu du Ciel! Dernière Volonté Brettanomyces. En fantastisk øl uden Brett, men med Brett tilsat, så var den en forbløffende forfriskende Orval på steroider. Strålende.

Også udmærkelser til New England Imperial IPA fra svenske O/O Brewing, dejlig barleywine fra spanske La Pirata, vanille imperial stout fra Sesma fra Spanien og også blond alen Aquarelle fra Dieu du Ciel, som var suret op med mælkesyrebakterier.

Så der var bestemt mange dejlige ting i glassene.

Anmeldelse: Fullers Imperial IPA

Fullers i London har i mange år formået at brygge virkelig gode øl efter sikre, britiske traditioner.

De er mestrene bag den fantastiske Fullers Vintage-serie, den elegante 1845 og naturligvis den uovertrufne London Porter.

Da jeg så, at de havde kreeret en Imperial IPA var jeg ikke sen til at punge ud.

Beskrivelsen på flasken vidner om, at vi i klassisk Fullers-stil har at gøre med en engelsk fortolkning af Imperial IPA og ikke en amerikansk.

Og sådan er brygget tydeligvis også.

I glasset har den en virkelig flot dyb kastanjefarve, med et superflot, cremet gulligt skum, der bare bliver siddende i evigheder.

Duften minder lidt om klassiske old ales, hvor malten er fed med en let syrlig karakter, suppleret af masser af mørk karamel. Friskheden kommer dog med i humlen, som har klare noter af jordbær og fyrrenåle.

Der er fin balanceret kulsyre, som giver en flot cremet og fed fylde.

Smagen er som forventet maltdomineret med en rigtig fed, vinøs karamelkarakter som centrum. Der er også masser af hasselnød og igen en let astringens til malten. Humlen (og Imperial IPA-karakteren kommer med en lang, vedblivende bitterhed).

Det her er klart på nippet til en old ale eller en barleywine. Og så er det bare et fremragende glas øl.

Fullers Imperial IPA får 🍺🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Flasken er købt for 99,- hos Beershoppen i Kolding.

Åben investerer i mere tid og i mere udstyr

Selv om produktionen er stilnet lidt af hos Åben hen over sommeren betyder det ikke, at Philip og Johannes har ligget på den lade siden.

Faktisk går Philip fuld tid i bryggeriet fra den 1. august:

“Det har nu nok hele tiden været over 37 timer, men det her har simpelthen været den bedste beslutning. Nu behøver jeg ikke stresse over at skulle jonglere kravene fra to jobs”, fortæller Philip.

Også selve organisationen har fået en ændring, hvor bruggeriets designer nu er indtrådt som bryggeriets tredje ejer. Samtidig leder bryggeriet efter en studiejobber til at hjælpe med meget af det praktiske, blandt andet med regnskab, afgifter og lignende.

Og ambitionerne rækker allerede længere. Der er netop investeret i tappesystem, som kan fylde seks flasker ad gangen uden berøring af mennesker:

“Man renser først seks flasker og så ordner systemet både påfyldning og kapslerne. Den bliver en kæmpe time-saver. Og jeg slipper for at få en dårlig skulder!” smiler Philip.

Philip har også været i Ungarn hen over sommeren for at finde de helt rigtige koniske gærtanke som skal kunne give produktionen et ekstra nøk. De bliver formentlig indkøbt, leveret og installeret i midten af efteråret.

Der er også nok at tage fat i:

“Vi er simpelthen bagud på bryg 61; der kan vi ikke helt følge med. Vi vil også gerne prøve at brygge saisonen igen og få lidt mere styr på gæringen” (red.: Sunday Morning Saison var ikke gæret helt færdig inden flaskning, så der endte med flasker med lidt for meget krudt i. Åben har tilbagekaldt alle flasker).

Lige nu står en belgisk brown ale og gærer færdig og så er Mother IPA netop brygget igen med en skvis ekstra bitterhed.

1420: En belgisk oase, der blev en til en fodboldfest i København

På en aften, der bød på ottendedelsfinaler i det netop overståede VM i fodbold befandt jeg mig på et af de nyeste ølsteder i København, nemlig 1420.

Baren ligger godt skjult i kælderen på Griffenfeltsgade næsten oppe ved Nørrebrogade.

Indvendigt var der gjort klar til det store brag mellem Belgien og Japan og jeg havde da også i sinde at nyde kampen sammen med mine øl.

Bag baren dominerer Dennis Vansant, en stor, jovial fyr med en kæmpe viden og de vildeste kontakter i hans hjemland; Belgien. Via de kontakter er det lykkedes ham at opbygge et ølkort, som de fleste barer i verden vil være misundelige på.

Selv om 1420 er ny, så er Dennis kendt i det københavnske barmiljø. Han stod for at åbne Koelschip; baren med sure øl, der ligger sammen med Mikkeller and Friends i Stefansgafde. Han har dog brudt med Koelschip og valgt at starte sit eget over ‘creative differences’.

På 1420 er der 8 haner, hvor størstedelen er handpumps, der serverer den fineste, friskeste lambic i Danmark. Håndpumperne formår at give lambic’erne en fantastisk cremet fornemmelse, der bare gør dem ekstremt let-drikkelige.

Men stedet er også andet end lambic på hanerne. Ølkortet er som sagt helt fabelagtigt og Dennis fortæller mig også, at der er mere og bedre nede i kælderen end der står på listen!

Jeg falder dog straks over, at de har nok det bredeste udvalg af Alvinne, som jeg har set i Danmark. Alvinne er et lille bryggeri i Zwevegem nær Kortrijk i det sydlige Belgien.

De laver noget af det bedste sure øl i Belgien, hvor det ikke er lambic. De er enormt dygtige til fadlagring og frugttilsætninger.

Og det er netop frugten, som jeg tager fat i. Sour’ire de Mortagne er i forvejen en sur quadruppel, som jeg denne gang nyder med kirsebær tilsat. En enormt flot dyb-rød øl med et lækkert pink skum på toppen. Den er virkelig kompleks; og sur. En fantastisk opstart inden fodboldkampen!

Under kampen bliver baren fyldt helt op, og mulighederne for ‘cellar runs’ forsvinder samtidig. Men det bliver oplevelsen ikke ringere af. For 1420 har nemlig De Ranke Simplex på fad.

Simplex er i princippet en belgisk blonde med bare 4.5% alkohol, som De Ranke har formået at få til at føles fuldstændig som en frisk pilsner. Masser af bid i malten og med en elegant og markant bitterhed. Karakteristika som gør den ideel til forfriskende fodbold-drik og som der da også røg et par pints ned af i løbet af aftenen 😏.

Og aftenen sluttede jo også perfekt med, at Belgien jo som bekendt vandt den ret vilde kamp med 3-2 efter at have været bagud 0-2!

Klassiker: Rochefort 10

I denne uge er der tilbud på den fantastiske Rochefort 10 i Fakta til bare 35 DKK.

Jeg tænkte derfor, at det var meget passende at tage den frem som endnu en klassisker fra Belgien.

Rochefort 10 er en klassisk belgisk Trappist quadruppel. Det er altså den stærkeste og kraftigste øl brygget på et Trappist kloster.

Selv om mange sværger ved Westvleteren 12, så synes jeg, at Rochefort 10 faktisk er betydeligt bedre.

En af de sjoveste ting ved Rochefort 10 er, at den er klart hurtigst på markedet set i forhold til de andre Trappister. Fastest to market. Man kan faktisk være så heldig at få den, hvor den smager af humle.

Jeg har smagt en 2016 version købt i Beershoppen, så den har et par år på bagen (hvilket ikke gør den dårligere, men der er ikke meget humle tilbage 😉).

Farven er en virkelig flot dyb kastanje med røde kanter. På toppen forsvinder et lidt fizzy skum ret hurtigt, blandt andet affødt af de mange bobler, der suser op langs glasets kant.

Aroma er sød og vinøs med blommer, figner, rosiner, gær-noter, karamel og chokolade.

Fylden er fed og cremet fylde og en rimelig tørhed.

Smagen er sød først med masser af toasted karamel og en svag note af engelsk lakrids.

Øllen er ganske vinøs og varmende, men smager ikke i nærheden af sine 11.3%. Der er rosiner, rom, overmodne røde druer, lidt æble-esters og faktisk en fin bitterhed til at balancere alkoholen og sødmen.

Bedste belgiske quadruple på markedet (og langt bedre end Westvleteren 12).

Rochefort 10 får 🍺🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Beer Seekers Box – unikke øl fra Belgien sendt lige til døren

For efterhånden nogle måneder siden tikkede en mail ind i mindet indbakke, om jeg kunne være interesseret i at anskaffe mig et medlemskab af Beerseekers.

Medlemskabet betyder i praksis, at jeg (og to kammerater) modtager 3 kasser på et år. De indeholder en samling af eksklusive øl, primært fra Belgien; flere af dem eksklusivt til Beerseekers.

Tre kasser inklusiv forsendelse koster €165 (små 1250 DKK). Og de cirka 420 kroner som første kasse så må koste, gav absolut kvalitet af højeste skuffe.

Kasserne vil hver gang indeholde 2 flasker på 75cl og 4 på 33cl (eller 25cl). Denne kasse bragte fire fra Belgien, én fra England og én fra Holland.

Her er en kort beskrivelse af tre af flaskerne fra den første kasse:

Prearis Pomegranates of Love

En let drikkelig frugtøl med masser af karakter fra de tilsatte granatæbler.

Den formår at balancere sin lave alkoholprocent (3.5%) med en fin hvedebaseret fylde og en mild syrlig smag af granatæble.

En ret elegant let øl.

Prearis Pomegranates of Love får 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Verzet Super Boil

Super Boil er Verzets traditionelle Oud Bruin, men hvor den har fået lov til at koge i 16 timer mod normalt 1,5 time. Den har efterfølgende ligget 324 dage på egetræsfad.

Det er en virkelig dejlig Oud Bruin med noter af balsamico, kirsebær og egetræ samt et let strejf af mælkesyre. Der er også vanille-sødme og en dejlig fedme til malten, som er opnået med den lange kogetid.

Verzet Super Boil får 🍺🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

De Dolle Oerbier Special Reserva 2015 Purple Label

Første Beerseekers Box’ “pièce de résistance“. Denne fadlagrede version af Dolles fantastiske mørke belgiske ale Oerbier er endnu et eksempel på to ting; hvor godt Dolles øl egner sig til fadlagring og hvor gode Dolle er til at lade øllene lagre den perfekte tid.

Øllen er domineret af mørk sukker, malt og rødvin. Der er rosiner, druer og blommer. Duften er egentlig ikke specielt syrlig, men har helt de samme tannin-noter som en god rødvin.

Smagen har masser af egetræ og tilføjer en mild syrlighed, som perfekt balancerer øllen, så der ikke kommer skyggen af de 13% alkohol.

Det er virkelig en perfekt fadlagret øl, som virkelig viser, hvad fadlagring kan og hvordan det kaner tage en virkelig god øl og tage den op til 11.

De Dolle Oerbier Special Reserva 2015 Purple Label får 🍺🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).


Pakken er lavet i samarbejde med internetbutikken Etre Gourmet og det er derfra pakken sendes. Det ekstra fede ved det er, at man indenfor den fragt, man allerede har betalt, kan få lidt ekstra med i kassen.

Jeg har også spurgt Paul Walsh, som er idémanden bag projektet om, hvordan han er kommet på idéen og hvordan det er taget imod. Svarene er naturligvis på engelsk, så jeg bringer dem også på engelsk:

How did you think of the Beerseeker concept?

I own a magazine called Belgian Beer and Food, which survives mainly thanks to advertising revenue from some very good mid-sized and larger breweries.

But I’m very keen to keep the magazine balanced and also include smaller breweries that can’t afford to advertise. So, I thought it would be cool if some of these breweries would make a beer for us, and we’d sell it in a box, and write about it in the magazine.

I didn’t want to bother with packaging and all that stuff so I got in touch with Etre Gourmet, which is a really cool independent beer merchant, with a great eye for interesting beer, and pitched the idea for a partnership and they said yes.

The off-shoot of this is that we could build a community, who would give us input on what beers they wanted from cool small breweries.

Have you sold all boxes? And what is the geographical distribution of the orders?

There are still a few left. Most people are going for the subscription (three box) option rather than the individual one.

We are spread out quite fine. It is 29% Belgium, 9% USA, 8% Sweden. Then it’s UK, Netherlands, Denmark and France.

Do you intend to keep the contents international or are you more interested in promoting Belgian craft?

We’d prefer to keep it international. But it depends on what our subscribers want. 

Decideret Cider

Jeg fik for efterhånden noget tid siden købt mig en Decideret Cider #1 hos Kihoskh i København.

Decideret er et af de nye københavnske ciderier, som lægger sig i slipstrømmen bag Æblerov og producerer vildgæret cider på overskudsæbler.

Det er en dejlig tanke, at vi kan få benyttet flere af vores frugter på den måde og det giver bestemt også en bestemt karakter til de cidere, som bruger den slags æbler.

Cider #1 er lidt bleg gul med et skum, der hurtigt forsvinder. Duften er en smule til den søde side. Lidt sukker og overmoden, fed æble. Der er også en lille fornemmelse af svovl (som godt kan minde lidt om prut 😊).

Cideren er livlig og føles en smule tynd. Smagen er blid og faktisk ikke specielt sød men til gengæld byder den ind med en fin, zesty syrlighed.

Den er fin, men skal være glad for sin zesty syrlighed for ellers var der ikke så meget at hente. Det er slet ikke på niveau med de seneste, men okay.

Decideret Cider #1 får 🍺🍺🍺 (ud af 6).

Klassiker: Schneider Tap 5 Meine Hopfenweisse

Hvedeøl er ikke altid det mest spændende øl i verden – i min optik.

Jeg er nok mest til de belgiske witbier, men det sker ind imellem, at de tyske stilarter rammer plet. Også selv om stilen måske ikke er helt tysk; eller i hvert fald er ret moderne tysk.

Faktisk er hopfenweisse en ret ny ølstil og flasken her er faktisk den første (og bedste) af slagsen. G. Schneider & Sohn’s Hans Peter Drexler og Brooklyn’s Garrett Oliver havde aftalt et samarbejdsbryg og hvad var mere nærliggende end at lave en kombination af hefe-weizen og humlet øl?

Hopfenweisse adskiller sig fra amerikanske wheatbeers ved stadig at have den bayeriske gær som hovedingrediens og bruge humlen som (ganske markant) supplement.

Det er også sådan jeg opfatter dette dejlige bryg.

Der er en velbalanceret duft med en rimelig tilbageholden mængde banan. Den suppleres af græs, masser af frisk hvede, lidt grøn æble og så masser af humlekarakter: Grape, citron og bergamotte.

Øllen har en dejlig fed og cremet fornemmelse med en let perlende karbonering. Den er rent faktisk på 8,2%, men det opdager man overhovedet ikke mens man drikker den.

Smagen er domineret af sødlig hvede, citron, grapefrugt, bergamot og skal af appelsin. Afslutningen er dejlig balanceret med en ganske kraftig bitterhed.

🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Sneider Tap 5 Meine Hopfenweisse er købt i CITTI, Flensborg til meget lidt penge 😉 (omkring 9-10 DKK).