Ølstalden; en ny ølimportør med lokal forankring

Jeg er vokset op i Hinnerup og boede der til jeg var 15. Så det var lidt sjovt at høre, at der nu var åbnet en importør af belgisk øl i nabolandsbyen Grundfør; endda næsten lige ved siden af det gartneri, hvor min far arbejdede.

Det føltes på en eller anden måde trygt og hjemligt.

Billede fra Ølstaldens hjemmeside

Jan og  Mette Marie som har etableret Ølstalden er et par med fødderne solidt plantet i Hinnerup, da de også netop har åbnet en kaffebar i byen for at tilbyde borgerne lidt egentlig caféliv.

Der var endda et par belgiske øl på tapetet, som jeg ikke havde smagt endnu, blandt andet fra Lupulus og L’arogante. Jeg har smagt på deres blonde:

En fin, orange-gylden farve med et stort skum med store bobler. Duften er dejlig med masser af fed brødagtig malt, græsnoter. Generelt en god humlekarakter, primært med appelsin.

Ganske livlig med en flot tør og ganske cremet fylde. Smagen er elegant med godt bid i malten og ganske dejligt humlet. Der dukker også noter af græønne æbler op, lidt havre, citrus og grapefrugt. En ret solid humlet blonde. 

L’arogante Blonde får 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Hvor kommer idéen fra til jeres koncept?

Interessen for øl startede egentlig med, at Jan fik smag for at brygge lidt selv. Det begyndte med hjemmebryg i køkkenet, men da pladsen var lidt trang, flyttede brygudstyret og brygningen ned på en vens gård i nærheden af Kolding.

Den store drøm var (og er nok også stadig) at starte et decideret mikrobryggeri, men det er en stor og krævende proces, som vi ikke var klar på at gå i gang med på daværende tidspunkt.

Interessen for specialøl var der dog stadig, så da vi selv flyttede på landet for godt et år siden, varede det ikke længe, før idéen til en ølbutik opstod. Vi byggede derfor halvdelen af gårdens ene længe om til butikslokale og tog en tur til Belgien og fyldte bagagerummet med en masse forskellige øl.

Billede fra Ølstaldens hjemmeside

Ved at importere øl kunne vi stadig holde fast i øl-interessen, men uden at løbe helt så stor en risiko. Og Belgien var for os et helt naturligt sted at starte: de laver i vores øjne stadig verdens bedste øl! Meeen…vi er bestemt ikke lukkede for at tage øl ind fra andre lande, hvis vi finder de helt rigtige.

Arbejder I sammen med distributører eller tager I selv til Belgien og henter?

Vi køber alle vores øl fra en grossist i Belgien.

Hvad vil I gerne opnå med forretningen og også med jeres projekt i Hinnerup by?
Billede fra Ølstaldens hjemmeside

Ølstalden er stadig et hobbyprojekt, som vi nyder at hygge os med ved siden af vores daglige arbejde. Men kunne det på sigt blive til mere end det, så ville det være skønt.

Og drømmen om et mikrobryggeri eksisterer også stadig! Hvem ved, måske kommer der på et tidspunkt et bryggeri i den gamle stald.

Nyt mikrobryggeri ved Roskilde: Himmelev Bryghus; og der er desværre problemer i farvandet

Da jeg for nylig var i Roskilde, var jeg naturligvis forbi Holte Vinlager. Helt sikkert det bedste udvalg i byen med blandt andet et stort udvalg fra Det Lille Bryggeri.

Det er nu ikke Det Lille Bryggeri, som jeg vil skrive om her, men derimod en overraskelse på Holte Vinlagers hylder; Himmelev Bryghus.

Himmelev Bryghus sendte sine første øl på markedet i august i år, så det er meget nyt. På hylderne i Holte Vinlager var der tre forskellige øl, og jeg anskaffede deres Wit.

Bryggeriet er startet af to lokale ildsjæle og har en ganske lille kapacitet på 200-300 liter.

Wieds Wit er en virkelig utrolig flot øl. Den står knivskarpt i glasset med en let mudret gul farve og så et skum, der er virkelig cremet og bare bliver hængende; også efter jeg har drukket af den.

Men desværre holder de helt positive takter lidt op der. Duften har tydelig karakter af fenoler, sådan en gennemtrængende plastic eller gummi-agtig aroma. Der er dog stadig sødlig hvede og koriander i baggrunden.

Fylden er fin og har den rigtige lidt grainy fornemmelse som en witbier skal have.

Desværre hænger den fenoliske infektion ved i smagen. Men den er mindre markant end i duften. Det gør dog, at jeg kan få en fornemmelse af den øl, som ligger underneden.

Den byder på godt bid fra hveden, lidt koriander, roser og en smule hyldeblomst.

Så jeg tror faktisk, at grundopskriften er en rigtig god wit, men der skal simpelthen styr på kvaliteten.

Fenolisk infektion havde vi selv problemer med, da jeg var i Kolding Bryglaug og fejlen kommer oftest ved, at urten (øllet efter kogning) ikke er kølet tilstrækkeligt ned inden man tilsætter gæren. Alternativt kan det ske ved, at gæren begynder at arbejde med rester af klorbaserede rensningsmidler; men det får bare mere karakter af smagen af plastre.

Så desværre er det ikke noget godt første indtryk af Himmelev Bryghus, men potentialet er der; det er bare ærgerligt, at produktet alligevel ender på hylderne.

Himmelev Bryghus Wieds Wit får 🍺🍺 (ud af 6).

Bad Seed Brewing er endelig kommet på flaske

Det er faktisk aldrig lykkedes mig at smage noget fra danske Bad Seed Brewing mens det stadig var et kontraktbryggeri i det københavnske.

Nu er Bad Seed i mellemtiden fået etableret sig i de gamle Landkær sodavandsfabrikker sydøst for Aalborg og med sig har Fredrik taget et par fyldte træfade.

De to øl er nu kommet på flaske og jeg har købt dem i Beershoppen i Kolding.

Odessey and Oracle

Hvad kan gå galt når vi har fat i en fadlagret saison med Brett? Faktisk ikke så lidt…

Første indtryk er godt med en lidt mørk farve med et lille, cremet hvidt skum på toppen.

Duften er først ret lækker med rigtig meget funk, brett, lædernoter, god maltkarakter og spicy træ-noter.

Den er ikke synderlig livlig og har en ekstremt  tør og let oliet fylde.

Så det ydre og duften er rigtig fint.

Desværre har smagen fået alt for meget karakter af træfadet og er helt vildt tør. Den får desuden nogle ret skarpe smagsnuancer af terpentin og så der hvor læder-fornemmelsen fra Brett går over til smagen af cykelstyrs-bånd eller plastre.

Bag disse smage gemmer der sig nok en helt igennem fin saison med pære, funk, roser og god bid i malten.

De 15 måneder på fadet er tydeligvis alt for lang tid.

Bad Seed Odessey and Oracle får 🍺🍺 (ud af 6).

Barrel Aged Good Morning Vietnam

Jeg har som skrevet ovenfor aldrig fået smagt den originale, men har fra pålidelige kilder fået at vide, at det er en absolut fremragende kaffestout.

Den fadlagrede version har hygget som på whiskeyfade fra Stauning og har en flot dyb sort farve med et fint, blivende cremet beige skum.

Duften domineres af sødlig træ, tør kaffe og en smule kakao. Rigtig blød og lækker.

Passende til ølstilen, så er den ikke ligefrem livlig, hvilket giver en strålende  fløjlsblød cremet fylde.

Smagen er lige så blød og lækker med god chokolade i bunden, kaffe på spidsen og blid egetræ til at bløde det hele godt op. Der er whisky, men modsat saisonen er fadlagringen velbalanceret og noget nær perfekt. Der er en let vinøs fornemmelse i afslutningen, som lukker oplevelsen godt af.

Bad Seed Barrel Aged Good Morning Vietnam får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Insight Brewing; an old friend in brewing

(Only English version this time).

During my trip to Las Vegas in early summer I had made an arrangement with Ilan Klages-Mundt, who I had met on a brewing day at Fanø Bryghus quite a while ago.

At that time, Ilan was new to brewing, had been biking around Europe and was embarking on a tour of work at various European breweries.

Ilan was also past Kolding Bryglaug and brewed with us.

The arrangement was that Ilan would send me a collection of beer from his new brewery; Insight Brewing Company.

“Photo by Aaron Davidson, courtesy The Growler Magazine”

And on the second-to-last morning a nice  box was waiting for me at my hotel!

In the box was a selection of Insight beers of which I’ll give the low-down on two.

Rowdy Uncle

A Moscow Mule Style Ale? Knowing nothing about what that is, I turned to Google. Apparently, a Moscow Mule is a vodka-based drink with lime and ginger. So this is a beer imitating the cocktail.

The beer is hazy pale yellow with a small, staying creamy white head. Aroma has citrus, quite a bit of zesty ginger and sweet malts.

Carbonation is soft and it has a fine dry and fairly creamy mouthfeel.

Flavour has sweet sugary malts, white pepper, light chili and a heavy dose of sweet/hot ginger. Lingering heavy hot and bitter finish with some lime peel.

It surely is a very interesting concept and I suspect that it mimics the cocktail nicely. But overall, it is a good thing that I like ginger 😉.

Insight Brewing Rowdy Uncle gets: 🍺🍺🍺+ (of 6).

In the halls of the Sunken City

A saison with Sauvignon Blanc grapes really can’t go wrong as a concept. And this is a fine beer as expected.

It pours hazy yellow with a small, staying, frothy white head.

Aroma has sweet malts, slightly bready bite to it and grapes aplenty with a soft tartness to it.

Medium to low carbonation with quite fat and oily mouthfeel. Flavour has fine malts, good grape notes, an underlying fruity tartness and a refreshing bitterness. It is quite white wine-ish.

In the Halls of the Sunken City gets: 🍺🍺🍺🍺 (of 6).


I also did a written interview with Ilan:

Can you tell me how Insight came about? Who are you (all) and how did you raise the funds?

Insight began as a thought back in 2007 after having tasted the ‘best beer in the world,’ the coveted Westvleteren 12. I tasted this beer in Denmark, of all places, and after that experience, I returned to the states and started reading text books, talking to brewers, and started home brewing.

My college professors at the time saw this passion I had for beer and asked me to apply for a fellowship through IBM that would pay for a graduate to travel around the world studying their passion for a year. I figured I had this locked up, as beer played such an important part in human history, so I took about a year and a half contacting breweries, farms, and festivals around the world in an effort to pull together this ‘year of beer.’

Once I had it all organized, I wrote my essays for the fellowship, became a finalist, and then lost. This hit hard for about an hour, before I realized that I was going to go on this trip regardless.

Ilan at Kolding Bryglaug 2013

I reached out to all of the breweries and asked if I could have a place to stay and a meal if I promised to work harder, and luckily they all said yes.

So in 2010 and 2011, I traveled to England, Japan, and Denmark brewing beer at the Fuller’s Brewery in England, Kiuchi Brewery in Japan, and Fano and Sogaard’s breweries in Denmark. I called the trip Bike for Beer and did a longer bike trip through Belgium and France afterwards visiting breweries and wineries before returning to the states to open up a business. Key parts of this trip: I left with $3,400 and returned with $91!! Scary!

Back in the states, I started business planning and met two partners along the way that also wanted to start a brewery. We met a lot of people with money, but they wanted too much of the business, so we ended up getting friends and family on board for much smaller increments and paired that with an SBA loan from the bank as well as a personal loan from the building owner to help cover renovations.

Early renovation at Insight, image from their Facebook page

The last part to come into place was our brand. We got lucky and were picked by a local marketing agency to be a company they would develop a brand for ‘for free’ so they could have creative freedom and enter their work into competitions.

They liked the story of world beer travel and developed what is now the Insight brand, which is a mythical brewmaster that travels the world always in search of the world’s finest beers. Our tagline is ‘We Craft Legends,’ and we actually travel around the world in real life to work with breweries to develop new recipes and ideas, all while bringing back local legends from each place to turn into our beer names.

For example, Troll Way was actually developed during my time in Denmark, and the Troll was derived from Scandinavian folklore.

Ilan brewing at Kolding Bryglaug in 2013

How large are you now?

40 employees. Distribution in most of Minnesota, only. Still growing double digits in the state and will stay put as long as that trend continues.

Company volume produced in 2018 are expected to be ~9,000 bbls.

Are you planning on a Danish distribution?

Should we? What package type and what beers do you think would do well in Denmark? (I suggested Viel Viel Mehr 😉).

What’s up with the ‘drinks-beers’? Is that a global trend, you’re following or is it more local? (We’ve mostly seen the G&T versions here). And are they selling well?

We are the only supplier in Minnesota brewing these styles of beers, and we’ve had a very successful go at them for two years, now.

As cocktails continue to gain popularity, this is our way of brewing unique flavors and competing in a different industry.

Which beer are you most proud of?

Troll Way. Troll Way has been our #1 seller for most of the life of the business and continues growing at massive rates.

It’s a solid, balanced American IPA that stays refreshing while still packing a solid hop punch.

En ny form for alkoholfrie øl fra Mikkeller – helt vellykket er det nu ikke…

I februar i år lancerede Mikkeller deres Henry and his Science. Øllen er alkoholfri, men adskiller sig gevaldigt fra andre alkoholfrie øl.

Det er den første i en stil, der hedder Flemish Primitive, som Mikkeller brygger sammen med de Proefbrouwerij i Belgien. Stilen foreskriver lyse øl, lav bitterhed og ingen smagsgivere fra fx krydderier. Og så skal de være under 0,5%!

Til gengæld skal smag og duft domineres af noterne fra gæren; i dette tilfælde den ny-kultiverede gær Mikkellensis, som skulle give en masse noter af passionsfrugt.

Det skulle jeg da prøve, så jeg fik købt mig en flaske hos Kihoskh i København.

Som de fleste andre alkoholfrie øl er den svagt gylden med et flot, blivende hvidt skum som æggehvide på toppen.

Duften har grønne jordbær, grapefrugt, let syrlig limeskal og sød korn. Ikke ukorrekt fortæller min bedre halvdel, at der er noget fisk over duften; det er faktisk lidt som duften af fiskeskæl, som hænger lidt over glasset.

Smagen har heldigvis ikke noter af fiskeskæl men derimod sødlig ugæret korn, let syrlig lime og igen grønne jordbær. Der er en lidt kalket fornemmelse også. Mild bitterhed.

Den er helt sikkert meget anderledes end andre alkoholfri; faktisk er der lidt gose over den. Men dduften trækker gevaldigt ned desværre.

Henry and his Science får 🍺🍺+ (ud af 6).

Nyt prisvindende mikrobryg fra Aalborg; Hjort Beer

For efterhånden noget tid siden fik jeg nys om et nyt dansk bryggeri fra Aalborg.

Hjort Beer med Carsten Hjort Bjerre i spidsen startede op i 2017 efter, at Carsten havde vundet både en guld- og en sølvmedalje til DM i håndbryg.

Hjort Beer er et nomadebryggeri som får brygget deres opskrifter på andre bryggerier med overskudskapacitet. Og at dømme ud fra de fire første øl på markedet, så er samarbejdspartnerne valgt godt (som indtil videre er ReCraft i Polen).

Jeg skal for god ordens skyld sige, at de fire øl er doneret til mig.

Wiener Walzer

Noget så utraditionelt i den danske mikrobryg-scene, så er det en wiener; eller en ‘classic’.

Det er også den øl, som gav Carsten hans guldmedalje ved DM i håndbryg.

Den er flot med et stort cremet hvidt skum, der klistrer til glasset og bliver der længe. Øllen er kopper mod brun og lader boblerne søge hastigt mod overfladen. Duften er præget af karamel, crystalmalt og en smule græs.

Mellem karbonering med en fin og let cremet fornemmelse. Smagen er sødlig, masser af malt, let toasted karamel og lidt hasselnød. Bitterheden er lav, men der er lidt græs til sidst for at balancere.

Spændende start på Hjort og når det er sjældent at se en mikrobrygget Classic, så er det endnu sjældnere at smage en god, mikrobrygget Classic.

Wiener Walzer får 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Brown Bella

Brown Bella er en belgisk dubbel og den har da den rigtige dybe brune farve med lidt røde kanter og et flot cremet beige skum, der bliver hængende.

Duften har malt, mørk sukker og let mælket chokolade.

Mellem karbonering, lidt tynd men fin tør fylde.

Smagen er fin, måske lidt svag og tilbageholden. Der er lidt svag gær, chokolade, rosiner og igen en lidt mælket note. Fylden bliver dog bedre efterhånden som øllen varmer lidt op.

Måske mere brown ale end dubbel, men der kommer også lidt flere noter fra gæren efterhånden.

Brown Bella får 🍺🍺🍺 (ud af 6).

Amarillo

Amarillo er en klassisk westcoast IPA med en flot, lidt hazy orange farve med et stort, cremet hvidt skum.

Duften har malt, brød, lidt kiks, græs, citrus, fersken og lidt gær i baggrunden.

Mellem karbonering, fin tør og lidt cremet fylde.

Smagen har en fin maltet baggrund, lidt skarp bitterhed der bliver en smule kalket og ellers noter af græs og fersken. Alkoholen balancerer fint.

Lidt ‘uneven’, men et fint glas øl.

Amarillo får 🍺🍺🍺+

Orange

Orange er Hjorts bud på en tysk weissbier, dog med et twist af appelsin. Øllen er mørk, let mudret orange med et mellem, cremet off-white skum.

Aroma har gær, hvede, appelsin og græs.

Mellem karbonering, fin cremet fylde og en let grainy fornemmelse, der passer godt til stilen.

Smagen er fin, ret meget appelsin, hvedesødme, let syrlighed fra appelsinen. Ganske fin gær karakter med en smule banan og æble. Ganske kraftig bitterhed med græs og fyrrenåle.

Faktisk en ret lækker hefe.

Orange får 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6). 3.5

Øllets Dag 2018 i Kolding – behageligt men med potentiale for forbedring

Øllets Dag startede for cirka 25 mennesker allerede fredag aften, da Beershoppen holdte opvarmningssmagning med fantastisk polsk øl sammen med Ninkasira fra København.

Beershoppen er desværre ikke at finde på Øllets Dag i Kolding, da de foretrækker Humletorvet i Fredericia; og det er et stort tab for Koldings Øllets Dag.

Jeg vil nedenfor trække et par overskrifter om mine oplevelser på dagen.

Tiltrækning (reklame/skiltning)

Positivt:

  • Dert var lidt af et scoop for City Kolding at få kokken Claus Holm til at lave mad et par timer. Jeg er sikker på, at det trak kunder til, som måske ikke lige ville være kommet ellers.
  • Der var fint med reklame i lokalavisen, men det er altid svært at vurdere, hvor langt det ‘når’.
  • Skiltningen på standene var god ligesom sidste år og gav kunderne et godt overblik over udvalget på standen. Meget professionelt og meget overskueligt for kunderne.

Udviklingspotentiale:

  • Hvis man kom ned til byen uden at vide, at det var Øllets Dag, så var det faktisk heller ikke nemt at blive klar over. Tidligere har der hængt bannere over gågaderne, som viste at det var Øllets Dag; dem burde man nok genoverveje. De kunne måske endda suppleres med anvisning af, hvilke stande man begiver sig imod?
  • Der var også en masse posts på Facebook, men jeg så dem i hvert fald selv kun inde i de ‘sædvanlige’ ølrelaterede grupper (og i Kolding-gruppen). Måske skulle Ølentusiasterne overveje lige at lægge lidt penge i en Facebook-kampagne, som har potentiale til at nå andre målgrupper end lige de gængse ølentusiaster.
Mad og øl

Positivt:

  • Jeg har allerede nævnt Claus Holm, men også på andre steder havde madudvalget oppet sig. Fx kunne man i AL Passagen få lækre gourmet hotdogs.
  • De kokkestuderende fra Hansenberg var igen et absolut højdepunkt. For 50,- fik man 4 ‘hapsere’ som alle var en lille ret. Det fungerede mere strømlignet med betaling i år og der var også mere at vælge imellem.

Udviklingspotentiale:

  • Det er måske et problem med sin egen succes, men måske kunne Hansenberg placeres to steder i stedet for ét? Så spreder man tiltrækningskraften ud på to steder?
  • Det er lidt ærgerligt, at eleverne ikke er udfordret på, at deres retter skal have øl i. Det kunne være fedt at gå rundt til hver madstand og se, hvilken øl der var i hvilken ret. Det vil også give eleverne en konkret udfordring samt lære både dem og kunderne om sammenspillet mellem øl og mad.

  • Man kunne godt håbe at have caféer og restauranter mere med på idéen. Altså at de stod udenfor og tilbød en frokost, som passede til øl og til at gå rundt med i gaderne.
Øllet

Positivt:

  • Udvalget af spansk øl var fremragende, Sesma og La Pirata fik vidst vist koldingenserne, at spanierne kan lave virkelig gode øl.
  • Den canadiske stand var endnu bedre. Torbens seneste rejse til Québec havde bragt en masse fremragende øl med sig. Blandt andre Dieu de Ciel; også på fad. Desværre var det lidt skjult for kunderne, at der inde på baren var 4 haner, der også var med i poletsystemet på Øllets Dag.

Udviklingspotentiale:

  • Mængden og kvaliteten af det danske øl, der blev serveret var slet ikke imponerende. Den Københavnske stand havde en del dejligt øl, men var lagt helt ned i bunden af Søndergade. Den/de danske stande på Akseltorv gjorde ikke meget for at vise kvaliteten og diversiteten i dansk mikrobryg.
  • Der var lige som sidste år en udfordring med, at meget øl var på flasker uden afkøling. Der var heldigvis ikke så meget sol på i år, men der bør nok findes en afkølingsløsning.
  • Det var ikke ved alle stande, at vidensniveauet blandt udskænkerne var lige højt. Det er sikkert okay hos hr. og fru Danmark, men jeg oplevede kun én stand, hvor kunderne fx blev vejledt i hvilken rækkefølge, de burde smage standens øl i (den spanske).
  • Den engelske stand var en stor skuffelse med kun ganske middelmådig cider. Her var ellers en mulighed for at introducere flere af den nye bølge af engelske bryggerier, til cask øl og også gerne engelsk cider; men så måske lidt flere regulære cidere og lidt færre med frugt tilsat.

Og så var det nok lidt uheldigt, at Browar Golem var forbi den engelske pub samme dag uden officielt at være en del af Øllets Dag. De forsvandt lidt i mængden. Heldigvis var de så rigeligt i stand til at få en god dag og aften ud af det 😉🍻.

Og hvordan var øllet så?

Mest imponerende var Dieu du Ciel! Dernière Volonté Brettanomyces. En fantastisk øl uden Brett, men med Brett tilsat, så var den en forbløffende forfriskende Orval på steroider. Strålende.

Også udmærkelser til New England Imperial IPA fra svenske O/O Brewing, dejlig barleywine fra spanske La Pirata, vanille imperial stout fra Sesma fra Spanien og også blond alen Aquarelle fra Dieu du Ciel, som var suret op med mælkesyrebakterier.

Så der var bestemt mange dejlige ting i glassene.

Anmeldelse: Fullers Imperial IPA

Fullers i London har i mange år formået at brygge virkelig gode øl efter sikre, britiske traditioner.

De er mestrene bag den fantastiske Fullers Vintage-serie, den elegante 1845 og naturligvis den uovertrufne London Porter.

Da jeg så, at de havde kreeret en Imperial IPA var jeg ikke sen til at punge ud.

Beskrivelsen på flasken vidner om, at vi i klassisk Fullers-stil har at gøre med en engelsk fortolkning af Imperial IPA og ikke en amerikansk.

Og sådan er brygget tydeligvis også.

I glasset har den en virkelig flot dyb kastanjefarve, med et superflot, cremet gulligt skum, der bare bliver siddende i evigheder.

Duften minder lidt om klassiske old ales, hvor malten er fed med en let syrlig karakter, suppleret af masser af mørk karamel. Friskheden kommer dog med i humlen, som har klare noter af jordbær og fyrrenåle.

Der er fin balanceret kulsyre, som giver en flot cremet og fed fylde.

Smagen er som forventet maltdomineret med en rigtig fed, vinøs karamelkarakter som centrum. Der er også masser af hasselnød og igen en let astringens til malten. Humlen (og Imperial IPA-karakteren kommer med en lang, vedblivende bitterhed).

Det her er klart på nippet til en old ale eller en barleywine. Og så er det bare et fremragende glas øl.

Fullers Imperial IPA får 🍺🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Flasken er købt for 99,- hos Beershoppen i Kolding.

Åben investerer i mere tid og i mere udstyr

Selv om produktionen er stilnet lidt af hos Åben hen over sommeren betyder det ikke, at Philip og Johannes har ligget på den lade siden.

Faktisk går Philip fuld tid i bryggeriet fra den 1. august:

“Det har nu nok hele tiden været over 37 timer, men det her har simpelthen været den bedste beslutning. Nu behøver jeg ikke stresse over at skulle jonglere kravene fra to jobs”, fortæller Philip.

Også selve organisationen har fået en ændring, hvor bruggeriets designer nu er indtrådt som bryggeriets tredje ejer. Samtidig leder bryggeriet efter en studiejobber til at hjælpe med meget af det praktiske, blandt andet med regnskab, afgifter og lignende.

Og ambitionerne rækker allerede længere. Der er netop investeret i tappesystem, som kan fylde seks flasker ad gangen uden berøring af mennesker:

“Man renser først seks flasker og så ordner systemet både påfyldning og kapslerne. Den bliver en kæmpe time-saver. Og jeg slipper for at få en dårlig skulder!” smiler Philip.

Philip har også været i Ungarn hen over sommeren for at finde de helt rigtige koniske gærtanke som skal kunne give produktionen et ekstra nøk. De bliver formentlig indkøbt, leveret og installeret i midten af efteråret.

Der er også nok at tage fat i:

“Vi er simpelthen bagud på bryg 61; der kan vi ikke helt følge med. Vi vil også gerne prøve at brygge saisonen igen og få lidt mere styr på gæringen” (red.: Sunday Morning Saison var ikke gæret helt færdig inden flaskning, så der endte med flasker med lidt for meget krudt i. Åben har tilbagekaldt alle flasker).

Lige nu står en belgisk brown ale og gærer færdig og så er Mother IPA netop brygget igen med en skvis ekstra bitterhed.

1420: En belgisk oase, der blev en til en fodboldfest i København

På en aften, der bød på ottendedelsfinaler i det netop overståede VM i fodbold befandt jeg mig på et af de nyeste ølsteder i København, nemlig 1420.

Baren ligger godt skjult i kælderen på Griffenfeltsgade næsten oppe ved Nørrebrogade.

Indvendigt var der gjort klar til det store brag mellem Belgien og Japan og jeg havde da også i sinde at nyde kampen sammen med mine øl.

Bag baren dominerer Dennis Vansant, en stor, jovial fyr med en kæmpe viden og de vildeste kontakter i hans hjemland; Belgien. Via de kontakter er det lykkedes ham at opbygge et ølkort, som de fleste barer i verden vil være misundelige på.

Selv om 1420 er ny, så er Dennis kendt i det københavnske barmiljø. Han stod for at åbne Koelschip; baren med sure øl, der ligger sammen med Mikkeller and Friends i Stefansgafde. Han har dog brudt med Koelschip og valgt at starte sit eget over ‘creative differences’.

På 1420 er der 8 haner, hvor størstedelen er handpumps, der serverer den fineste, friskeste lambic i Danmark. Håndpumperne formår at give lambic’erne en fantastisk cremet fornemmelse, der bare gør dem ekstremt let-drikkelige.

Men stedet er også andet end lambic på hanerne. Ølkortet er som sagt helt fabelagtigt og Dennis fortæller mig også, at der er mere og bedre nede i kælderen end der står på listen!

Jeg falder dog straks over, at de har nok det bredeste udvalg af Alvinne, som jeg har set i Danmark. Alvinne er et lille bryggeri i Zwevegem nær Kortrijk i det sydlige Belgien.

De laver noget af det bedste sure øl i Belgien, hvor det ikke er lambic. De er enormt dygtige til fadlagring og frugttilsætninger.

Og det er netop frugten, som jeg tager fat i. Sour’ire de Mortagne er i forvejen en sur quadruppel, som jeg denne gang nyder med kirsebær tilsat. En enormt flot dyb-rød øl med et lækkert pink skum på toppen. Den er virkelig kompleks; og sur. En fantastisk opstart inden fodboldkampen!

Under kampen bliver baren fyldt helt op, og mulighederne for ‘cellar runs’ forsvinder samtidig. Men det bliver oplevelsen ikke ringere af. For 1420 har nemlig De Ranke Simplex på fad.

Simplex er i princippet en belgisk blonde med bare 4.5% alkohol, som De Ranke har formået at få til at føles fuldstændig som en frisk pilsner. Masser af bid i malten og med en elegant og markant bitterhed. Karakteristika som gør den ideel til forfriskende fodbold-drik og som der da også røg et par pints ned af i løbet af aftenen 😏.

Og aftenen sluttede jo også perfekt med, at Belgien jo som bekendt vandt den ret vilde kamp med 3-2 efter at have været bagud 0-2!