Fullers går tilbage i tiden

London-bryggeriet Fullers har rødder helt tilbage til 1845.

Det giver dem ikke kun brygerfaring til at brygge indbegrebet af London Porter, men også adgang til en nærmest utømmelig mængde af opskrifter, som de har forsøgt gennem tiden.

For et par år siden lancerede Fullers derfor deres Past Masters serie. Her finder de opskrifter fra fortiden og brygger dem igen; så nært på originalen som muligt.

Det er planen, at der kommer en ny Past Masters hvert år, men i praksis virker det som om (i hvert fald i Danmark) som om de er udkommet to ad gangen.

Jeg har smagt på de fire, som er lanceret indenfor det seneste års tid:

Fullers Past Masters 1905 Old London Ale (7.9%)

Flasken er købt hos Beershoppen i Kolding.

Denne Old Ale står flot kastanjebrun i glasset med et skum i verdensklasse.

Der er dejlige duftnoter af hasselnød, ristet karamel, græs og fyrrenåle. Øllen er tør og har en ret cremet fylde.

Hasselnødderne går igen i smagen og blander sig med kiks, karamel, valnødder og en fin bitterhed med græs og igen fyrrenåle. Der gemmer sig en lille note af grønne jordbær også.

Malten er “chewy” og fed, afslutningen får en fin karakter af portvin og hele oplevelsen hænger virkelig godt sammen.

1905 Old London Ale får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Fullers Past Masters 1914 Strong X (7.3%)

Flasken er købt hos Kvickly i Middelfart.

Det er en flot, klar ravfarvet øl med en fin hvid top. Der er grahamskiks, karamel, græs og toffee i duften. Der er dog også lidt noter af våd hund, hvilket ikke ligefrem trækker op.

Den er livlig og har en ganske oliet mundfylde.

Smagen er domineret af masser af sød malt, let sukret, let vinøs og så en lidt skarp fornemmelse ligesom den ristede fornemmelse for Dememera sukker.

Der er en let urtet og græsset bitterhed, men den er generelt meget sød.

1914 Strong X får 🍺🍺🍺 (ud af 6).

Fullers Past Masters 1926 Oatmeal Porter (7.8%)

Flasken er købt hos Kvickly i Middelfart.

Porteren er en fin dyb brun farve, der næsten er sort, når glasset holdes op mod lyset. Skummet på toppen er vedholdende og lækkert cremet.

Der er en lidt støvet kvalitet til duften, let ristet, en del lakrids, lidt havre og så med en mildt mælket fornemmelse.

Dejlig cremet og med en beskeden kulsyre, der passer stilen godt.

Smagen har en mild skarphed (‘astringency’) fra de ristede malte, det suppleres flot med sød, engelsk lakrids, havre og en let vinøsitet. Der kravler også lidt søde vanille- og tørre enebærnoter ind til sidst.

En ret elegant porter.

1910 Oatmeal Porter får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Fullers Past Masters 1910 Double Stout (7.4%)

Flasken er købt hos Voldby Købmandsgård.

En komplet uigennemsigtig væske smyger sig i glasset og dækkes af et flot, cremet, beige skum.

Næsen møder masser af chokolade, ristede malte, hasselnødder og kaffe.

Lav karbonering, super cremet og en ganske tør fornemmelse giver en lækker fuldfed mundfylde.

Der er masser af fed chokolade, mildt ristet malt, coffee og en afbalanceret brombær-skarhped med en mild, elegant syrlighed.

Afslutningen er lækker ristet bitterhed med en blid vinøsitet. Virkelig lækker!

 

1910 Double Stout får 🍺🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6)

Fullers har inden disse fire øl lanceret tre andre i serien:

  • Fullers Past Masters 1893 Double Stout
  • Fullers Past Masters 1891 XX Strong Ale
  • Fullers Past Masters 1931 Old Burton Extra

Mit ciderprojekt 2017

Det er efterhånden noget tid siden, at jeg bryggede ølølhjemme hjemme i køkkenet. Mit hjemmebryganlæg blev først udskiftet med Kolding Bryglaug og sidenhen helt sat på standby pga. familieforøgelser.

Men i 2016 fik jeg indkøbt en æblekværn og -presse og fik lavet min første cider.

Den blev ganske fin, men der var et rimeligt forbedringspotentiale. Så i 2017 gik jeg i gang igen.

2017 cideren er cirka 98% Belle de Boskoop og resten Discovery. De blev kværnet og stod et døgns tid i en gærspand og satte sig.

Æblerne blev efterfølgende presset og mosten hældt på gærspand, hvortil jeg spædede op med lidt vand og tilsatte cidergær.

Æblemost er ekstremt forgærbart, det vil sige, at det gærer utroligt godt og ikke rigtig efterlader nogle sukkerstoffer. Så der kom hurtigt gang i gæringen, og alle sukkerstoffer bliver til alkohol.

Jeg kom ned i en vægtfylde på 996, hvilket er meget lavt. Og det betød en alkoholprocent på omkring de 6%.

Ligesom det første år ville jeg forsøge mig med at tørhumle cideren; det vil sige at tilføje humle efter den primære gæring for at give lidt kant til især duften. 2016 cideren fik den engelske Bramling X men 2017 fik femdobbelt portion af New Zealandsk Pacific Gem. Ikke nok med det, så tilføjede jeg cedertræ til gæringen.

Jeg havde lavet min 2016 cider som en still cider (dvs. næsten uden brus), men jeg ville meget gerne have min 2017 til at være mere livlig.

I øl tilsætter man normalt 4-5 gram sukker per liter ved flaskning for at danne kulsyre. Jeg tog chancen og tilsatte 10 gram til cideren.

Udfordringen ved min 2016 cider var imidlertid også, at den endte med en masse proteinrest i bunden af flaskerne. Faktisk op mod 4 cm i hver flaske.

Jeg har ikke mulighed for at lave degorgering (som er den traditionelle metode til at fjerne proteinrest fra cidere), så jeg måtte ty til mere lavpraktiske løsninger.

Jeg sørgede for at være ekstremt grundig i min omstikning (hvor jeg flytter fra primær gæring til sekundær gæring). Der skulle intet snask med!

Cideren blev omstukket igen inden flaskning og blev efterfølgende stillet så koldt som muligt.

Og den er faktisk endt ud som ret lækker.

Den er tør, vinøs og har masser af lækker peber fra cedertræet.

Den har stadig nogle udfordringer i klarheden, mem jeg har sidenhen erfaret at man faktisk skal

Der mangler helt klart noget på klarheden, som jeg skal arbejde på næste år. Jeg har sidenhen fundet ud af, at man kan få meget mere klarhed (og sødme) ved at lave en ‘hat’. Det bliver helt sikkert noget, som jeg skal prøve næste år!

Canadisk smagning på You’ll Never Walk Alone

I onsdags var jeg (og den bedre halvdel) til Canadisk smagning hos You’ll Never Walk Alone i Kolding.

Jeg har ikke tænkt mig at skrive et langt indlæg med gennemgang af hele smagningen, men vil lidt bruge det til at reklamere for Canadisk Ølfestival på pubben i Maj og Juni.

Smagning var klassisk Torben Mathews med skæve anekdoter om sprog, canadiere, øl og meget andet. Øllene var suppleret af fin (og tung) traditionel canadisk mad.

Det var lækkert, at Torben har fået fat på både Dieu de Ciel og Les Trois Mousquetaires, som er fantastiske bryggerier. Især sidstnævntes Altbier var en oplevelse på dagen.

Men der var også nye og absolut godkendte bekendtskaber fra Nickel Brook, Flying Monkeys og Collective Arts.

I Maj og Juni kommer der endnu flere canadiske øl på pubben, som absolut bliver spændende, når man ser på, hvad der var med på smagningen.

Mikkeller Beer Club

Jeg prøvede i denne måned at bestille en månedskasse fra Mikkeller fra deres webshop.

Kassen koster 500,- (+ 25 i fragt).

Efter beskrivelsen indeholder kassen nye releases, gamle klassikere og merchandise.

Jeg har netop modtaget kassen, som indeholdt 9 øl. Så det er ikke umiddelbart fordi literprisen er i den lave ende. Det havde jeg nu heller ikke forventet.

Der var som lovet både nyt og gammelt. Gæsteøllen er fra Omnipollo, som specialiserer sig i især stouts med ganske utraditionelle smage. Den skal nok være lækker, selv om jeg på beskrivelsen samtidig frygter noget ganske sødt.

Klassikeren er den dejlige spontanfrederiksdal med Stevnskirsebær fra Frederiksdal. En fremragende kirsebær-lambic med en smag, der minder om de klassiske Schaerbeekse kirsebær fra Bruxelles.

Der er nyt både fra Mikkeller selv og Mikkeller San Diego. Især ser jeg frem til New England IPA’en When Hazy Met Sally og imperial stouten Træ Blod med kaffe og ahornsirup; begge fra den amerikanske gren af forretningen.

Der er et par Berliner weisse imellem; en ølstil, som Mikkeller ikke helt har excelleret i endnu. Men de skal da have mulighed for at overbevise mig. Så jeg starter fredagen med deres nye blodappelsin Berliner Weisse:

Blodappelsin-øllen er overraskende klar gylden med en stor skumkrone. Duften har hvede, lidt skarp mælkesyre, svag appelsinnote og en smule harpiks. Smagen er mere frugtet end mælkesyre, appelsinen er der og giver lidt fedme og let syrlighed.

Det er absolut en fin drik, men stadig ikke på niveau med de bedste Berliner Weisse, jeg har smagt.

Mikkeller Ich Bin Berliner Weisse – Blood Orange får 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Men så vender vi lige tilbage til merchandise. I kassen ligger der en lap, altså som i sådan en, man syer på ungernes slidte knæ på cowboybukserne. Jeg er tydeligvis ikke helt hipster nok til at se brugbarheden.

Og så ligger der i pakken også et grønt armbånd. Man når lige at tænke: “Wow, en billet til grøn session på MBCC!!”. Det er det naturligvis ikke (bliver der forklaret i et nyhedsbrev på mail), men i stedet et armbånd, der skal supplere mit almindelige Beer Club armbånd (som jeg altså ikke har) når der i ugen op til MBCC sker ting og sager i København (som jeg formentlig ikke har mulighed for at deltage i).

Jeg har i hvert fald meget svært ved at tillægge den store værdi til noget af det merchandise.

Derudover vil jeg fremhæve, at alt var sikkert og solidt pakket. Det bliver sendt med Bring til en lokal pakkeshop. Omend Bring ikke har den mest informative Track and Trace, så kom pakken da rimeligt hurtigt frem.

Den samlede oplevelse af Mikkeller Beer Club er 📦📦📦📦 (ud af 6).

Jeg ved ikke, om det bliver allerede den kommende måned, men det næste sted, jeg vil prøve en månedspakke fra bliver To Øl Webshop til 450,- (+ fragt).

Solid og selvsikker start fra 3 Crates Brewing i Klitmøller

Jeg var forleden så heldig at få mulighed for at smage en flok øl fra endnu et nyt dansk bryggeri: 3 Crates Brewing fra Klitmøller.

Min kammerat René havde skaffet 6 forskellige fra bryggeriet, der hører til i en sandwichrestaurant og faktisk kun sælger produkterne på stedet.

Og det er absolut en solid begyndelse for bryggeriet.

3 Crates Unusual Uniforms Saison

Det er en flot klar og blegt gul øl med et fint, cremet hvidt skumhoved. Der er græsset humle i duften, papaya, lidt hyldeblomst og frisk citrus.

Ganske livlig fylde og en fin, cremet fylde.

I smagen er der en svagt grynet fornemmelse, let vinøsitet. Det er ellers en ganske ren maltprofil ud over ovenstående og øllen har en solid citrusset bitterhed.

Desværre virker den lidt skarp i alkoholen, hvilket trækker lidt ned (se mere om det længere nede).

🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

3 Crates Aspiration Pale Ale

Her har vi et lidt mere mudret udtryk, igen med et fint, cremet hvidt skum.

Næsen møder frisk citrusfrugt, appelsin, grape og fin, balancerende malt.

Lidt højt karboneret og livlig, men med en dejlig cremet fornemmelse.

Smagen er behageligt humledomineret med appelsin og citron og samtidig balanceret af havre og en generelt ren maltsammensætning. Absolut lækker.

🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

3 Crates Buses Session IPA

Session IPA har altid været en lidt skæv størrelse, men jeg tænker den som mere bitter end American Pale Ale, mere kompleks i malten end en Golden Ale og naturligvis lavere i alkohol end en IPA.

3 Crates’ version er gullig orange med et lille, cremet hvidt hoved på. Der er lidt gær i duften, men ellers fin humle med fersken, grape og appelsin.

Kulsyren er fin og giver plads til at øllen opleves som tør og cremet.

Der er en lidt mudret maltfornemmelse i smagen, fersken, og abrokikosnoter fra humlen og så desværre en ret gennemtrængende alkoholfornemmelse – af det, som kaldes fusel alkohol. Det er oftest et resultat af, at øllen har gæret ved for høj temperatur.

Afslutningen har dog den rette, skarpe bitterhed.

🍺🍺🍺 (ud af 6).

3 Crates Waiting Wars Oatmeal Stout

Denne lækre havrestout er mørkebrun til sort i glasset med et ganske lille beige skumhoved på toppen.

Duften er først chokolade og havre, men har også en del kaffe og frisk citrusset humle.

Mellem karbonering og en fin tør cremethed. Lige som ølstilen skal have.

Smagen er ren kaffe-mums! Ristede maltnoter og chokolade forsøger at balancere, men det føles lidt som når man lige tager det sidste fra en frisk kande mokka.

… og det fungerer fremragende 😃.

🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

3 Crates Yesterday’s Yells Imperial Stout

Imperial stouten er faktisk ikke specielt sort, men snarere mahogni-brun i glasset. Skummet er tæt, beige og bliver hængende.

Der er dejlig chokolade i duften suppleret af frisk grøn hasselnød og en mild frugtet brombærnote (som er meget normal ved lang mæskning af hårdt brændte malte).

Der er en behagelig, tilbageholdt kulsyre og en meget fin cremet fylde – især når den er på beskedne 8,7%.

Smagen er lækker med godt med ristet malt, chokolade og kaffe. Der hænger en fin, maltet (måske lidt skarp) bitterhed tilbage længe efter slurken.

Igen er der lidt indikation på fusel alkohol, men det betyder ikke nær så meget som i de lettere øl.

🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

3 Crates Brewing Adam Avec Quadruple

Farven er flot brunlig ravfarvet med lidt cremet skum på toppen. Der er karamel, vinøsitet, blommer og rosiner i duften.

Der er en god fed fylde at finde og en passende tørhed også.

Der er fin karamel som base i smagen, en del stenfrugt, vinøsitet, koriander og en lille strejf af chokolade. Ganske fin.

🍺🍺🍺🍺+

Verdens bedste Witbier?

For lidt tid siden var jeg en kort tur forbi det lokale vandingshul, You’ll Never Walk Alone.

Faktisk bare for at se, om der en flaskeøl eller to, som jeg kunne købe med hjem.

Og rent faktisk så var der lidt af en overraskelse, da der var et par flasker fra Kormoran i Polen, som jeg ikke havde set i Danmark før.

Blandt andet deres Witbier.

Nu er det normalt ikke fordi, at witbier er en ølstil, jeg forfølger. Det er ofte ganske fine øl, men der er sjældent markante forskelle og markedsstandarden Hoegaarden er i sig selv et fint eksempel på stilen (I kan jo også se, hvor mit glas til witbier er fra 🤔).

Men Kormorans witbier er lige pt. nummer to på listen over alle verdens witbier på Ratebeer (nummer 1 har betydeligt færre ratings, så vægtet er Kormorans ratings ret imponerende).

Men er den så så god?

Udseendet er som det skal være. Let mudret gul med et flot cremet hvidt skum på toppen.

Dejlig duft med sødlig hvede, et ret frisk skud citron og med ret krydret og pebret koriander.

Den har en ret imponerende fed fylde og er mere cremet og ikke nær så ‘grainy’ som mange andre witbier.

I smagen er hveden tydelig og afbalanceret med god citrus og grape. En skarp men balanceret krydret finish, hvor korianderen nærmest får karakter af ingefær. Lang, vedvarende krydret bitterhed.

Så ja, det er muligvis verdens bedste witbier!

Kormoran Podroze Kormorana Witbier (som er dens komplette navn) får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Klassiker: Saison Dupont

Nu er det efterhånden ved at være et stykke tid siden, at jeg præsenterede en af mine klassikere.

Så jeg vil benytte chancen til at besøge Belgien på ny og trække et vaskeægte mesterværk ud af ærmet.

Dupont er et hæderkronet bryggeri, som især er kendt for deres fantastiske, ekstremt rene og skarpe saison-øl. Og flagskibet er Saison Dupont.

Saison er traditionelt den øl, som blev brygget på gårdene, så sæsonarbejderne kunne få lidt let at drikke. Gæret ved ret høj temperatur og med en meget ren maltprofil og en rimelig skarp, let-bitter humleprofil. Humlen var ofte ovre i de græssede nuancer, men og gerne lidt fyrrenåle og frisk frugt. Og den høje gæringstemperatur gav markante estere med smag af pære og æble.

Saison er efterhånden blevet en stor stilart og der er utroligt mange varianter blandt alverdens bryggerier.

Men her har vi formentlig den bedste “old-school” saison, der findes.

Det er en smuk strågul øl i glasset med et tæt, hvidt skum, der minder om piske æggehvide.

Maltprofilen er skarp og ren, friskklippet græs, hvid peber, pistacienødder og fyrrenåle.

Det er en livlig øl med mange bobler og den fremstår dejligt tør og ret cremet.

Smagen har en lækker frisk maltethed, let kiks og så det her markante, unikke strejf af hvid peber. Der er noter af citrus og endda et svagt strejf af hyldeblomst.

Superlækker, kraftigt bitter afslutning, som bare hænger ved. Lækker.

Saison Dupont får 🍺🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Dry hopping Styrian Eureka

Ikke nok med, at Saison Dupont er så fantastisk som den er, så udgiver Dupont hvert år en speciel, tørhumlet version på 37,5cl flasker.

2017 udgaven var med en ny slovensk humle, Styrian Eureka, som er kraftigt bitter, men også meget aromatisk.

Den tørhumlede øl står en smule mere støvet i glasset med samme, markante, hvide skum, som man føler kunne hænge som en sky over øllen i dagevis.

Duften har dejlig frisk humle, citrus, røde bær, friskslået græs, melon, lidt harpiks og faktisk en smule oregano. Så tørhumlingen har bestemt haft sin effekt.

Den er lidt lavere karboneret end originalen og føles måske en smule mere cremet.

Smagen er domineret af den søde, rene malt men også let citrusset, frisk humle. Lidt kiks og mild pepper.

Super lækker, men føles faktisk mindre bitter end originalen. Så originalen er marginalt foretrukket.

Saison Dupont Cuvee Dry-Hopping Styrian Eureka får 🍺🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Øl og pizza på Københavns seneste ølbar; Dudes

Under min seneste tur til København var der tid og mulighed for at besøge den helt nyåbnede ølbar Dudes.

Dudes ligger ikke langt fra Warpigs, Kihoskh og Mikkeller på Vesterbros Torv og er en kombineret ølbar og pizzarestaurant.

Der flyder godt øl fra de 24 haner, hvor de små Københavnske bryggerier er godt repræsenteret.

Der er dejligt meget Bad Seed, Flying Couch, People Like Us, Dry and Bitter, Gamma og BRAW. Alt sammen serveret i gode glas ved fin temperatur.

Der er fem pizzaer på menuen og den jeg fik serveret var ganske fremragende.

Sprød bund, tydeligvis gode råvarer og velbalanceret smag. Også et godt lille twist at give et privat pizzahjul med ud til bordet.

Der var tag-selv chili ved baren og jeg er ikke bange for chili, men når man vælger at have (hvad jeg tror er) Piri-Piri stående, så vil det nok skræmme en del væk.

Som jeg sagde til kok og bartender; kend jeres produkter og skriv hvor stærkt det er, så kunderne kan dosere. Det virkede til, at de lyttede 🙂.

Og så vil jeg slutteligt lige bemærke, at der er noget lækkert ved, at der kørte Semisonic på anlægget mens jeg var der. Closing Time var en fast del af mit iPod Shuffle mix i 90’erne – og det passer dejligt laid back til en gang god pizza og øl.

Det er i hvert fald ikke sidste gang jeg stikker næsen forbi Dudes!

Et univers af øl

I lørdags (den 10. marts 2018) slog Vejle dørene op til en helt ny ølfestival – Øluniverset.

Festivalen er arrangeret af folkene bag Hop Bottle Brewery og tilbød noget nyt ved at kombinere ølfestival med live blues-musik.

Stedet

Øluniverset blev afholdt i Bygningen, som normalt bliver brugt til koncerthus. Udstillerne var fordelt over to etager og der var faktisk fint med sidde- og ståpladser; også da der var flest besøgende.

Det var et rigtigt hyggeligt sted, hvor man nemt kunne komme rundt, men hvor der også var rolige hjørner. Så et rigtigt lækkert sted, der passede godt til konceptet.

Øllene/Udstillerne

Der var 17 stande til festivalen, så det var ikke overvældende i kvantitet.

Til gengæld blev jeg overrasket over at en del af standene havde øl med, som var helt nye (eller sjældne i hvert fald):

  • Randers Bryghus havde en blanding med af Emporer of California og Midnight Oil
  • Ugly Duck havde deres dejlige Tribeca Blueberry Sour med
  • Munkebo Mikrobryg havde den frysedestillerede Gleipner med

… og Jacobsen havde både deres nye Copenhagen IPA og lidt surt kiwi-øl fra Brooklyn med.

Og der var også andre gode bekendtskaber. Den lokale Beershoppen havde et stort udvalg af britiske øl med samt frisk Åben på fad. Ninkasira havde fremragende polske bryg, især en rigtig frisk og lækker Juicy Delight fra Rockmill.

Men der var også rimeligt nyt som Hyldals og Vestslesvigsk Bryghus. Og gamle, solide kendinge som Amager Bryghus, Hornbeer og Ugly Duck.

Faktisk synes jeg at niveauet var noget højere end forventet, så det kan arrangørerne godt få ros for.

Både Milk the Duck og Højsaison havde fundet vej til Ugly Ducks stand.

Maden

Ja, faktisk var der ikke noget mad på festivalen. Men det gjorde faktisk heller ingenting.

Inde i selve Bygningen var der en lille bistro, der serverede sandwich og tarteletter til ganske rimelige priser. Perfekt til frokosten.

Til aften gik vi en kort tur (i snevejret), da der kun er 7-800 meter til Vejles gågade fra Bygningen. Og rent faktisk var der flere steder lige uden for Bygningen, hvor man kunne spise (og mange benyttede sig af det).

Så hvorfor stable et madkoncept på benene, når placeringen sørger for at det er fuldstændig uproblematisk for gæsterne!

Arrangementet

Det var et virkelig godt arrangement, som var stablet på benene. Det er ikke en high-end ølfestival, men det tvivler jeg i høj grad også på var meningen.

Det var lækkert med musikken og det gav festivalen et endnu mere uhøjtideligt udtryk. Dog var det lidt synd for musikerne i det lille lokale, hvor de næsten ikke kunne overdøve gæsternes snakken – faktisk tror jeg at der var mange, der slet ikke opdagede, at der var musik i det lokale.

Standene var fint fordelt i forhold til plads til at komme omkring og var også trukket rimeligt tilbage fra den store scene. Det var måske lidt svært at gøre sig forståelig med fagter, når musikken var på sit højeste.

Som en sidste ting kunne man måske godt ønske et lille rabatsystem på poletterne ligesom ved andre festivaller. Altså fx 5 for 50, 11 for 100 eller lignende. Det er nok bare fordi jeg er jyde, men jeg ville synes om, at gæster der gerne vil smage mere får det hele en lille smule billigere. Ved køb af større mængder poletter ad gangen skal poletstanden heller ikke forstyrres så ofte, hvilket effektiviserer (en smule).

Men alt i alt var Øluniverset en rigtig positiv oplevelse, som jeg er sikker på, jeg vil vende tilbage til, når den forhåbentlig vender tilbage næste år!

Nr. Nissum Håndbryg

Nr. Nissum Håndbryg er et nyt bryggeri ved Lemvig, som åbnede i starten af 2017. Men det er ikke uerfarne kræfter, der står bag. Brygmester Jens Grøn har indtil da været en meget aktiv håndbrygger. Jeg bestilte en håndfuld forskellige øl på deres hjemmeside for at se, hvordan de var.

Generelt er det rigtig fine øl, som ligger indenfor mere traditionelle stilarter og derfor passer til mange forskellige ølinteresserede. Der er absolut ingen brygfejl i dem, men jeg kunne godt savne lidt mere spræl i opskrifterne.

Her er mine tanker om de forskellige bryg.

Saaz Pils

Pilsner er en svær ølstil at mestre og den tjekkiske version er ikke nødvendigvis nemmere end den tilsvarende tyske, men der er plads til lidt mere spillerum ved den tjekkiske. Nr. Nissums version er en smule mudret gylden med et fint, cremet hvidt skum. Duften har lidt karakter af støvet malt, græsset humle og generelt en lidt høj sødme. Den har fine bobler og en god fylde, men bliver måske en smule for grainy; måske er maltet kværnet lidt for godt, så der er kommet maltmel med? Malten er igen sådan lidt støvet i smagen, humlen virker frisk med fin smag af græs. Den afsluttende bitterhed er god og hænger godt ved.

Det er en fin, frisk øl at drikke, men der mangler måske lidt aromahumle og så skal der arbejdes lidt på malten. Om det er måden, den er kværnet på eller udnyttelsen af den, det ved jeg ikke.

Nr. Nissum Håndbryg Saaz Pils får 🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Special Dark Ale

Denne stærke engelske ale står flot i glasset med en næste uigennemsigtig mahogny-farve. Et flot, blivende skum på toppen. Den dufter dejligt af søde, fede malte, hasselnød, en smule chokolade og elegant, afbalanceret lakrids. Det er en god, fyldig øl med ganske fint med livlige bobler. Smagen er sød, som passer til stilen. Den er klart maltdomineret, let ristet, fin chokolade og så med rigtig meget sød Engelsk lakrids. Den slutter med en ganske fin, afbalanceret bitterhed.

Jeg synes ikke, at den kammer over i mængden af lakrids, men den står alleryderst på den klippeafsat, hvor det hele bliver for meget af det gode. Men den holder balancen. Lige akkurat.

Nr. Nissum Håndbryg Special Dark Ale får 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Postmandens Favorit

Denne ganske fine lyse belgier står klart gylden med en lille, blivende skumkrone. Der er malt i duften, let dej, lidt æbler og pærer fra gærens estere og en mild pebernote. Mundfylden er lidt olie-agtig, karboneringen er lav med en god tørhed. Smagen starter ganske kraftigt viniøs, næsten sprittet. Den fornemmelse aftager heldigvis hurtigt, når øllen varmer lidt op. Malten og gæren dominerer derefter fint, maltet er dejet med noter af grahamskiks og en let pebret koriander note.

Det er en fin øl, men måske er der lige lidt for meget smag af alkohol.

Nr. Nissum Håndbryg Postmandens Favorit får 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Morfars Go’nat Øl

Jeg så meget frem til at smage denne flaske, da det ofte er den ølstil, som dygtige bryggere først bliver gode til at lave godt.

Nr. Nissums Dubbel har en flot borgogne-farve med et lille, blivende skum. Der er godt med sød malt i duften, chokolade, svedsker og overmodne æbler. Let viniøs karakter. Den er lavt karboneret og har en fin tør og cremet mundfylde. Smagen har masser af mørke, tørrede frugter, chokolade, let ristet karakter og blommer. En lille smule melet i maltsmagen. Når den varmer op blander der sig lidt anis ind i den afsluttende fine bitterhed.

Generelt er den nok lige sød nok for mig. Jeg kunne godt bruge enten mere bitterhed eller at alkoholen blev udnyttet til at skabe modvægt til al den fede, søde malt. Men stadigvæk absolut drikkelig.

Nr. Nissum Håndbryg Morfars Go’nat Øl får 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Klosterhede Porse Ale

Den sidste flaske, jeg anmelder er en brown ale med porse. Det er måske nok en rimelig lys, rav-farvet Brown Ale, men lad nu det ligge 😉, Der er klar porse i duften men også lidt citrus-agtige humlenoter og fine dejet maltethed. Øllen har en fin let cremet fylde og mellem karbonering. Smagen har en del gærnoter, lidt melet malt, dej og citrus humler. Porsen er helt klart til stede, men holdes på en ganske fint niveau.

Ganske drikkelig, men maltsammensætning virker lidt let (måske den skulle have lidt mørkere malte?) og så skal der arbejdes på en renere gæring, så de resterende gær-eftersmage reduceres.

Nr. Nissum Håndbryg Klosterhede Ale får 🍺🍺🍺 (ud af 6).