En tidlig kandidat til årets øl

Forleden var jeg forbi Kvickly Middelfart og handle lidt øl. Her var jeg glad for at finde ny-klassiske Berliner Weisse fra Berlin-bryggeriet Schneeeule.

Modsat de fleste moderne bryggere af Berliner Weisse så tilføjer Schneeeule Brettanymoces-gær ved flaskning for at balancere syren og skabe en smag, der skal minde mere om smagen fra fordums tid.

Irmgard er brygget med en anseelig mængde ingefær og som en, der elsker ingefær, var det ikke svært at hive den ned fra hylden (nu er jeg bare ked af, at jeg kun tog en…).

For Berliner Weisse? Ja tak. Ingefær? Ja tak. Sammen? Fantastisk!

Der er skarp syrlighed, som er elegant mælket og en fast citronsyre. Selve syrligheden er enormt godt balanceret og spiller rigtig flot med på den let brændende smag af ingefær. Og der er ikke holdt tilbage på ingefæren; præcis som jeg kan lide det.

Og så bare 3.5%. Fantastisk let drikkelig. Jeg har planer om at brygge en gose senere på foråret, og der kommer helt sikkert en ingefær version.

Nøj, hvor den smager af mere 😊. Jeg skal helt sikkert forbi Kvickly igen.

En game-changer indenfor alkoholfri øl

Ølmarkedet er i endnu en forandringsfase. I 2019 er salget af alkoholfri øl steget ekstremt og det er et lukrativt marked både for de store og de små spillere.

Fødevarewatch har rapporteret at det samlede salg af øl mellem 0,0% og 0,5% er steget med hele 31,6% i 2018 og det er i hvert fald ikke gået tilbage i 2019. Albani vurderer fx, at markedet er steget med yderligere 25% i år.

I 2014 blev loven ændret så en alkoholfri øl ikke kun måtte indeholde 0,1% alkohol men i stedet komme op på 0,5%. Det gav ikke kun mulighed for at give meget mere smag til øllene, men det gav også muligheden for rent faktisk at brygge de alkoholdfrie øl og ikke kun ved at bruge komplekse kemiske teknologier som dampdistillering eller omvendt osmose.

Og de alkoholfri øl er i høj grad også blevet bedre. To Øl, Mikkeller og Svaneke har lanceret efterhånden flere alkoholfri øl, som smager ganske udmærket.

Men netop Mikkeller lancerede for ½ års tid siden en øl, der for mig ændrer billedet fuldstændigt. Som en del af deres Science serie med Mikkellers egen gær, så kom Limbo Series: Raspberry på gaden.

Det er en syrlig øl i stil med lambic med masser af hindbær og på sølle 0,3%. Det imponerende ved den er, at den faktisk kan sætte kryds ved samtlige de bokse, som gør en øl til en god øl.

  1. Den har et flot udseende med et stabilt skum, der fint klæber til glasset.
  2. Den har en perfekt afstemt duft af malt, syrlige hindbær og generelt behagelig sødme bagved.
  3. Den har en imponerende fylde for sin alkoholprocent
  4. Den er ikke så sød som mange alkoholfri øl har tendens til at være. Det er som om brugen af Mikkellensis gæren sammen med hindbærene giver den helt perfekte balance.

I min optik er der ingen tvivl. Den her alkoholfri øl ville jeg tage ned fra hylden til indkøbskurven selv om jeg ikke ledte efter en alkoholfri øl. Den smager simpelthen så godt i sig selv.

Imponerende arbejde fra Mikkeller og også godt at se, at den første lidt skuffende øl med Mikkellensis ikke var en indikator for, hvad det kan blive til.

Dejlig øltur i det nye og det gamle Prag

I begyndelsen af december var jeg så heldig at skulle til konference i Prag med arbejdet. Det betød naturligvis nogle besøg hos både det velkendte og det helt nye på den tjekkiske ølscene.

Strålende IPA fra Sibeeria

Det er efterhånden en del år siden jeg var i Prag og det eneste sted jeg var genganger var til en afsluttende frokost på klosterbryggeriet Pivovar Sv. Norbert og den lidt fjollede oplevelse på Dúm. Ellers var alt nye oplevelser og alle sammen i absolut topklasse. Jeg går dem igennem her nedenfor i den rækkefølge jeg besøgte dem, så der er ikke nogen rangorden.

Zlý časy (Hard times)

Lidt uden for midtbyen men faktisk ret tæt på mit hotel ligger den dobbelte bar Zlý časy. Fokus her er på tjekkisk mikrobryg og uden at være helt sikker, så er der lige omkring 20 haner fordelt på de to etager. I kælderbaren er der også et absolut godkendt køleskab med en hel del lambic, masser af tjekkisk øl og en god håndfuld internationale top-bryggerier.

Indgangsdøren sprudler ikke ligefrem

Servicen er måske ikke den bedste, som man kommer til at opleve i Prag og virker lidt forhastet; især overfor turister som os. Men man kan ikke sige, at kvaliteten skranter.

Tmavé fra Řeporyje (lidt for meget DMS), Světlý Ležák fra Clock (fremragende) og solbær berliner weisse fra Clock (god)

Restaurace U Šumavy

Den første aften efter konferencen gik vi på denne klassiske tjekkiske resturant for at spise. Det er altid fantastisk (og noget mere eller mindre samtlige danske restauranter kan lære noget af) når det første man møder er et fadølsanlæg med 10 haner. Og det her er altså en restaurant; ikke en bar.

Det er ikke hver dag man ser sådan en ølliste på en restaurant (og ja, Kout var netop blevet udsolgt 😢)

Øllene er i strålende form og fungerer sublimt til den lidt tunge, tjekkiske cuisine, som også smager fremragende.

En klar anbefaling, hvis man leder efter noget rigtigt autentisk tjekkisk.

En lidt sød Pšenice (tjekkisk hvedeøl) blev det også til

U Tří růží (De tre roser)

En helt ny oplevelse for mig er denne brewpub placeret inde i de fantastiske, smalle og snoede veje i Prags gamle by. Der var fem forskellige øl på hanerne og et par af dem var også tilgængelige på flasker.

Alle øl står simpelthen så skarpt i glasset og den strålende jule-Wiener er ingen undtagelse

Der var the usual suspects i en virkelig fremragende Svetlý pilsner og en næsten lige så god Tmavé. Men der var også en belgisk inspireret klosterøl og en strålende jule-classic. Deres Red ale var dog lige lidt for spids og ubalanceret for mig.

Helt sikkert et sted jeg vil vende tilbage til.

Bagvæggen var prydet af et ret fantastisk vægmaleri, som virkede til at være taget lige ud af Ole Lund Kirkegaards tegninger

Craft House

Helt klart en mere moderne ølbar i stil med dem, som man efterhånden ser så mange af i København. I baren er der 25 haner med øl fra det meste af Europa, men ligesom hos de fleste andre barer og restauranter i Prag, så er der fokus på de tjekkiske mikrobryggerier.

Alle øl er nemme at overskue på den elektroniske tavle

Jeg får her nydt mere europæiske stilarter og begiver mig for første gang på turen ikke rigtig ind på Tmavé eller andre tjekkiske områder.

I stedet starter jeg turen rundt i ølkortet med det, der viser sig at være turens absolutte ølmæssige højdepunkt: Zichovec Saison 18° Red Wine Barrel Aged. Et udsøgt mesterværk på 8,5%, hvor malten, bitterheden, gæren og fadlagringen går op i en så høj enhed, at jeg faktisk bliver lidt forbløffet. For lige præcis Saison er ikke lige det, som jeg vil forbinde med Tjekkiet ej heller faglagring.

Men det viser nok bare ret præcist, hvor langt de tjekkiske mikrobryggerier er kommet de seneste par år.

En absolut nydelse

Ossegg

I den lidt mere mondæne del af Prag (det virker det i hvert fald som om) ligger brewpubben Ossegg. Det er faktisk ikke en brewpub, da øllene laves på et klosterbryggeri i Osek-regionen nord for Prag, men det er kun deres øl, som serveres her.

Og hvilke øl! Ligesom hos flere af de andre bryggerier, så har Ossegg en stribe klassiske tjekkiske stilarter men også en ganske fantastisk New England IPA på hanerne.

Den meget moderne facade på Ossegg

Servicen er fåmælt, men det er vist heller ikke de stærkeste engelskkundskaber, som dagens bartender har. Derimod er den hurtig (det er i det hele tage imponerende, hvor gode tjenere/bartendere i Tjekkiet er til at spotte, at du har et tomt glas).

Glassene er ret gennemførte

BeerGeek Pivoteka / Bottle Shop

En af de få ølbutikker i Prag (i hvert fald som jeg kender til). Der er et rigtigt flot udvalg af både amerikanske, engelske og andre europæiske øl fra alle de store bryggerier. Desuden er der naturligvis et ret omfattende udvalg af tjekkisk øl.

Faktisk lykkedes det mig at finde to tjekkiske bryggerier, som har øl på dåse (hvilket er rart, når de skal transporteres hjem i en flyvemaskine).

Og så har de da naturligvis en smule udskænkning på stedet, hvor det lykkedes os at få de sidste dråber af deres tre-liters bag-in-box Oud Beersel Kriekenlambiek. Hold da op et lækkert spark at nyde mens man “browser”.

Ublandet lambic direkte fra bag-in-box… ikke så dårligt mens man kigger på indkøb

Vinohradský pivovar

Turens absolutte ølmæssige og madmæssige højdepunkt. Et stykke ude i Prags østlige bydel ligger det lille bryggeri Vinohradský. Bygningen er helt fantastisk indefor med en samlet førsteetage under et flot, hvælvet loft.

Pilsnere i absolut verdensklasse

Det var tydeligt, at stedet var frekventeret af de lokale, men også at det var et sted, som turister med en hvis sans for øl også søgte mod.

Vi var nødsaget til at vente en god times tid før vi kunne få et bord, da underetagen var booket og mængden af siddepladser derfor var begrænset.

Der var også Weizenbock og Imperial Stout på menuen

Men hvad gør det, når man så kan stå og nyde de bedste øl, der blev serveret på hele turen. Deres pilsnere er helt fantastiske, masser af malt og den helt rigtige skud humle. De glider simpelthen ned i et faretruende tilfredsstillende tempo. Også deres amerikansk inspirerede øl er i den absolutte topklasse med både en American Pale Ale og en New England IPA på programmet.

Da vi fik et bord viste maden sig at være i samme strålende kvalitet med udsøgt vildsvin i hybensauce med de bedste knedlíkem (dumplings) vi fik på hele turen.

Strålende mad

Malý/Velký

Placeret strålende lige midt imellem midtbyen og hotellet, blev denne lille perle til det primære go-to sted for mig. Belligende i kælderen lidt gemt efter en snørklet passage møder man ind til 8 haner af dugfrisk øl og fire køleskabe med internationalt og tjekkisk øl fra øverste skuffe.

Pilsner og New England IPA i harmoni

På hanerne er der alle stilarter, lige fra de klassiske tjekkiske til de mere moderne som fx New England IPAs; også fra tjekkiske bryggerier. Køleskabene holder Cloudwater, To Øl, Stone med mange flere samt et solidt udvalg af tjekkiske mikrobryggerier.

Servicen er rigtig god, meget venlig og imødekommende og baren bærer i det hele taget dejligt præg af at være ganske uhøjtidelig. Priserne er også i den absolut fine ende; faktisk koster de fleste øl fra køleskabet mindre end de gør hos BeerGeek Pivoteka. Desuden har de intet imod, at man køber flasker/dåser med sig ud af baren.

Den dejligt rodede tapliste

NU Beer Bar

Igen en lidt mere moderne ølbar med mulighed for at spise. Vi fik en burgermenu, som ikke helt levede op til burgeroplevelsen fra to dage forinden, hvor vi havde besøgt Black Bettys Bar and Grill (som ikke var noget at skrive om for øllet, men nøj, nogle gode burgere).

Deres egen øl og en strålende Tmavé fra Továrna

Øllet derimod var strålende og der var meget at vælge imellem, blandt andet deres egen pilsner, som var virkelig god. Vi købte øl til maden og købte efterfølgende et smagebræt med seks smagsprøver hver. Øllene var generelt gode, men det var nok også her, at jeg fik flest skuffende oplevelser desværre, da enkelte af øllene var decideret kedelige eller havde brugt for gammel humle. Ærgerligt.

Man kan bruge muffinsforme til mange ting…

Pivovarský dům

Det er jo egentlig ikke den store nydelse at tage ind på Dům, men det er så meget anderledes end resten af Tjekkiet kan tilbyde. Det er ret turistet, men heller ikke overrendt og så er det bare sjovt at se sin kollega famle rundt i de underlige smage, som bryggerne kommer op med.

Det næsten lidt for systematiske smagebræt

Denne gang var en pilsner med vanille et absolut lavpunkt mens brændenældeøllen var lige så fin som den plejer og deres almindelige Tmavé var ganske hæderlig.

Tag hertil, hvis du skal udfordres lidt på skøre smage frem for gode smage.

Pivovar Strahov / Sv. Norbert

Faktisk var vi oppe ved klostret øverst på bakken bag Prags slot allerede en af de første dage på turen. Desværre var der lukket på grund af et privat arrangement. Så slukørede og med tunge skridt (der er langt derop; og det er virkelig opad) svor vi at vende tilbage.

Og det kryds fik vi så sat til frokost den sidste dag inden flyveturen hjem. Og det var lige så godt som det plejer. Jeg har faktisk besøgt Strahov hver gang jeg har været i Prag.

Der var fem øl på kortet; blandt andet en blød og lækker Christmas Doppelbock og en frugtet og frisk New England IPA. De var alle fremragende uden den mindste snert af fejl eller rysten på hånden hos bryggerne.

Tjekkiets (verdens?) bedste Tmavé

Men det er i min optik nok Tjekkiets bedste Tmavé, som bliver serveret på Strahov. Den er så elegant, skarp, bitter, blød og fantastisk som den plejer at være. Den føles ligesom en god belønning for at have travet hele vejen herop.

En god pulled beef burger med hjemmelavet pickle-mayo sluttede turen af

Beer Blog Awards 2019: Årets ølbutik

Det her er egentlig en ny kategori, som ikke helt er aftalt mellem de danske ølbloggere; så lige nu er den valgfri.

Men jeg synes det er på plads at kåre den bedste ølbutik fysisk eller online i en verden, hvor en større grad af øl konsumeres i hjemmet. Det er med andre ord købt hjem.

Jeg er så heldig at have to fantastiske ølbutikker indenfor 25 minutters kørsel; Kvickly i Middelfart og Beershoppen her i Kolding.

Og selv om Kvickly imponerer gang på gang så må kategoriens vinder findes helt lokalt.

Henrik fra Beershoppen har formået at skabe sig et navn nationalt – selv om han kun har haft åbent to dage om ugen. Det er endda gået så godt, at han netop er flyttet i nye, lyse, store lokaler nær Kolding centrum.

Fingrene er krydsede for, at folk og fæ opdager butikken, dens fantastiske udvalg og den engagerede betjening. Og at Beershoppen måske endda kan konkurrere for bedste Ølbar næste år 😉.

Det er ganske enkelt en stensikker vinder.

Beer Blog Awards 2019: Årets danske bryggeri

Modsat flere af de tidligere kåringer, så er kåringen af Årets Danske Bryggeri egentlig lidt en no-brainer.

For selv om man stadig kan diskutere validiteten i, at 197 personer udvælger Årets Bryggeri for 2019 i Danske Ølentusiaster, så har de 197 personer alligevel ret (nu er jeg jo bare én, der vælger her, så lad os måske bare lade være med at diskutere validitet…. 😊)

Så der er ingen tvivl om, at Åben er Årets Danske Bryggeri 2019. De seneste to år har de ligget på shortlisten, men nu er de klatret det sidste stykke op af rangstigen og kan nu pryde sig med titlen hos mig (og Danske Ølentustiaster og sikkert en god del af de andre bloggere…).

(billede lånt fra Åbens hjemmeside)

Og det er ikke sådan, at Amager, To Øl, Gamma, Flying Couch, Ebeltoft, Bad Seed med mange flere gør det dårligere end tidligere år. Åben har bare formået at ekspandere på produktionsmængde, tilstedeværelse, social media presence og gæstfrihed uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Åben til Øluniverset

Faktisk er bryggeriet overordnet kvalitet faktisk steget efter ansættelsen af Rick, da der er kommet mere styr på de øl, som ikke er humlecentrerede. Og det er fedt at se, at kvaliteten og endnu vigtigere, bevidstheden om vigtigheden af kvalitet, skinner igennem på alle fronter. Alt andet lige uden at skære ned på venlighed, imødekommenhed og smil.

Jeg er stolt over, at Kolding kan præsentere sig med et bryggeri, der efter bare 2½ års eksistens ikke alene imponerer i Danmark, men faktisk har overhalet en masse bryggerier indenom og nu må betragtes som en top-10 spiller i Danmark.

Hatten af for arbejdsindsatsen, Philip, hatten af for kvaliteten! Og skål i mange, dejlige Åben-dråber i 2020! Og håber på at alle de efterhånden mange projekter når godt i mål!

Beer Blog Awards 2019: Årets ølnyhed

Hele 2019 har faktisk været et helt nyt ølår for mig; ikke bare i kalenderen, men også fordi jeg er stoppet med at anmelde øl på ratebeer.com. Jeg voksede på en eller anden måde fra det, samtidig med at jeg blev lidt irriteret på mig selv over den evindelige jagt på noget nyt, nyt, nyt.

Så opgaven med at finde årets ølnyhed har faktisk været ret svær for mig. For jeg har nydt mange gode øl, som både har været nye bekendtskaber og gamle kendinge.

Så i stedet for at pege på en enkelt øl som den, der ligesom ændrede noget for mig, så vil jeg i stedet pege på en positiv tendens i det danske brygger-landskab; at mange danske bryggere faktisk kan brygge strålende surt øl.

Penyllan Nina

Med Ugly Duck, Penyllan og Mikkeller Baghaven i spidsen, så har kvaliteten af det sure øl taget kvantespring det seneste år. Men også Åben, Flying Couch, Amager med flere har kastet sig over fx Berliner Weisse og både Bøgedal og Vestslesvigsk Bryghus har taget deres helt egne tilgange til det sure øl.

Tiergarten fra Ugly Duck

Det har især været forfriskende at se, at selv om Vestfyen har overtaget Indslev (og dermed Ugly Duck), så har de givet brygger Torben Steenholdt frie tøjler til at gøre sine sure eksperimenter helt perfekte; og endda givet mulighed for at foretage kemiske tests, som Indslev ikke selv ville have været i stand til (for eksempel hvor sure øllene reelt er).

Jeg håber at 2020 fortsætter tendensen med eksperimenter ud i saison’er med både almindelig gæring og vildgæring og at der eksperimenteres med rene øl uden frugttilsætninger, som fx Bøgedals sure øl og Ugly Duck Brabant.

Vestslesvigsk Bryghus med deres enormt lækre Ubesmittet Stikkelsbær til Øluniverset 2019

Beer Blog Awards 2019: Årets ølbar

Jeg må nok erkende, at mine besøg på ølbarer ikke er så mange, som det måske har været tidligere. Faktisk har jeg svært ved at udpege en bar, som jeg har været på mere end tre gange i løbet af 2019.

København har naturligvis flest ølbarer og det er også her, at mit valg skal falde, som en tvekamp mellem en tidligere vindere af prisen og en runner-up; Himmeriget og 1420.

Og denne gang skifter guldmedaljen over til den fantastiske belgiske bar 1420, hvor Dennis med sit joviale og venlige væsen langer autentisk, håndpumped lambic over disken, holder stand-up events, pop-up salg af både nye releases og guld fra gemmerne samt formår at gøre hele setup’et med dyre, sure øl ualmindeligt uprætentiøst.

Det er der andre barer med eksklusive øl, der godt kan lære noget af.

BrygBrygBryg Berliner Weisse på 1420

Beer Blog Awards 2019: Årets øloplevelse

2019 er nok endnu et år, hvor 80% af ølbloggerne kårer Mikkeller Beer Celebration (MBCC) som årets øloplevelse.

Og det er ikke kun af ren jalousi, at jeg er nødsaget til at kåre noget andet (jeg var ikke til MBCC…).

Min kåring går fortjent til Rowdy Hops i Aarhus i begyndelsen af november. Det var et fremragende mix af den klassiske ølfestival og så all-you-can-eat (drink) oplevelsen fra MBCC.

Fra MBCC-modellen var der taget idéen om at opdele ølfestivalen i to sessioner, hvor størstedelen af de deltagende bryggerier skiftede øl på hanerne i pausen. Det gav to vidt forskellige oplevelser i de to “halvlege” og med maksimalt fire øl, så kunne udstillerne også stille skarpt på, hvilke øl de gerne ville “showcase”.

Ofte bliver jeg lidt nervøs når en festival sættes op efter den model, for lige pludselig har 50% af de deltagende bryggerier taget deres fire flagskibs-imperial stouts med og så kan man ellers svælge i sødt, stærkt og sort – indtil man ligesom er blevet mæt.

Jeg ved ikke, om Rowdy Hops havde krævet diversitet individuelt hos de deltagende bryggerier eller det bare var ualmindeligt godt udvælgelsesarbejde blandt bryggerierne, men der var virkelig mange spændende øl i alle de stilarter, man kunne ønske sig.

Og som jeg også skrev i mit oprindelige blogindlæg, så var det virkelig også et solidt udvalg af bryggerier; ingen faldt igennem og det var spændende i alle de tilgængelige timer.

Også betalingen fungerede fint, hvor man betalte enten 10 eller 20 kroner (i kontanter) for sine smagsprøver. Var man (som mig) godt forberedt, så gik det aldeles smertefrit.

Jeg glæder mig allerede til næste år!

Beer Blog Awards 2019: Årets udenlandske bryggeri

Den første kategori i årets Beer Blog Awards er kåringen af Årets Udenlandske Bryggeri.

Efter et år, hvor jeg har startet hjemmebrygningen op igen, så har jeg måske reduceret mængden af indkøbte øl sådan totalt set.

Men der er alligevel tre bryggerier, som er nødt til at blive nævnt under denne kategori:

Brasserie de la Senne

Det er næsten helt ensformigt for mig, men belgierne fra de la Senne bliver simpelthen bare ved med at holde det mest afsindige bundniveau og har i år endda markeret sig med blandt andet en klassisk britisk porter og en old ale/imperial stout (som begge er fremragende).

Den bedste saison nogensinde…?

De la Senne er og bliver det bryggeri, som altid finder vej til min papirkurv ved nethandel i udlandet.

Vinohradsky Pivovar

Jeg har netop været i Prag og fik her mulighed for at besøge det lille værtshusbryggeri lige øst for byens centrum.

Der var komplet proppet en torsdag aften, men det gjorde egentlig ikke noget at skulle vente lidt over en time på en siddeplads og noget mad.

For når man kunne stå bagerst i lokalet og forkæle sine smagsløg med noget nær perfekt tjekkisk pilsnerøl, som klarer man det meste.

Polotmavý og Svetlý Ležák

Vinohradsky imponerede mig faktisk ikke kun på de tjekkiske stilarter, men lavede nok også turens bedste IPA og en lækker imperial stout.

Og så var maden også toplækker.

Vildsvin og dumplings

Årets udenlandske bryggeri: La Debauché

Det er efterhånden et par år siden, at jeg stiftede bekendtskab med La Debauché første gang. Dengang imponerede de mig nok til at tage netop denne pris.

La Debauché på Copenhagen Beer Festival

Jeg anbefalede dem til arrangørerne for Copenhagen Beer Festival og det lykkedes dem at trække franskmændene til Danmark. Det var igen et fantastisk display af evner ud i nærmest alle hjørner af brygkunsten. Surt, sort, frugt, humlet, funky; La Debauché kan det hele.

Og ikke nok med den oplevelse, så dukkede de pludselig op på årets Ølfestival! Her var de måske endda endnu mere imponerende og især Thai Cargo var en mindblowing oplevelse.

La Debauché imponerer også til Ølfestivalen

Jeg fatter til stadighed ikke, at der ikke er en dansk importør, som er sprunget på La Debauché og at man derfor er nødsaget til (meget modvilligt) at købe deres øl fra en webshop ejet af AB-inBev… kom nu importører!

Trappist fra England

Efterhånden er der Trappistklostre med ølproduktion mange steder i verden; det er i hvert fald ikke kun belgiernes metiere længere.

Østrig, italien, USA, Holland og ja, nu også fra England.

Mount St. Bernard Abbey har med deres første øl Tynt Meadow produceret en virkelig flot rød-brun øl på 7.4%. Det flotte udseende rundes af med et fint, blivende cremet let gulligt skum.

Duften har de klassiske søde, mørke frugter. Der er rosin, blomme, en del hasselnød, karamel og en sjat chokolade.

Smagen er yderst behagelig med noget mere ristet bitterstof end de fleste andre trappister. Der er dog stadig godt med figner, rosiner og blomme.

Bitterheden er som sagt ristet og får også en let mineralsk karakter. Der gemmer sig endda også lidt lækker lakrids i afslutningen. Faktisk en ganske lækker debut.

Mount St. Bernard Abbey Tynt Meadow får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Flasken er købt hos Finest Belgian Beers, som I kan læse mere om her.