Er der endelig godt nyt fra Brewdog?

På engelsk har de et ord, der ikke helt lader sig oversætte til dansk. Det hedder ‘underwhelming’. Det er det modsatte af overvældende, men uimponerende eller uinteressant er bare ikke helt rammende.

Grunden til at jeg fokuserer på det ord er, at det i høj grad er det ord jeg vil sætte på Brewdog gennem de seneste 5 års tid. Mere fokus på hoteller, barer, billigere produktion til retail-segmentet for at maksimere profit samtidig med at de har forsøgt at markedsføre sig som rå, innovative og næsten nihilistiske. Det har virket hult.

Jeg har nemlig primært set det første. Udvandet Punk IPA i store flasker i Netto, forsøg med abonnementskasser for at få solgt de ‘specielle’ bryg, abnorme prissætninger på øl, hvor andre øl nemt kan konkurrere med 1/3 eller 1/4 af prisen (kigger på dig Paradox og Dog X).

Så det er virkelig ikke ofte, at der ryger en Brewdog i kurven længere. Men en Imperial Coffee Stout på hylden i Kvickly Middelfart til den beskedne pris af (så vidt jeg husker) 32,95 lød som om det kunne være interessant. Og det var det!

Hel sort, fint cremet brunt skum, lidt fizzy. Duften har masser af kaffe, vinøs, let rosin, mildt ristet. Lav karbonering, fin cremet fylde.

Smagen har dejlig kaffe, ristet malt, mørk choko, kakao, let olie. Ret vinøs, måske endda lige skarp nok.

Det er en god, mørk imperial stout, der lkge kammer over i alkoholen, men formår at bibeholde en god bitter balance.

Return to form? Ja, faktisk ret tæt på.

Ugly Duck Phoenix; hindbær på fad

Lad os starte med at gøre tydeligt opmærksom på, at Ugly Duck har begavet mig denne Phoenix og at den meget vel kommer som en del af en række blogindlæg fra ølbloggere om netop denne øl (af netop samme årsag).

Så kunne man jo sige, at jeg da bare kunne lade være med at anmelde øllen. Og ja, det er ganske korrekt. Men nu er Phoenix faktisk et ret lækkert bekendtskab, og hvem vil ikke gerne være i samme rum som det ind imellem?

Først og fremmest er Phoenix forbandet flot. Den er dyb rød med nuttedr lyserøde kanter. Skummet formår at holde sig hvidt til trods for frugtsaften underneden.

Duften har også enormt meget hindbær; ret så frisk hindbær endda. Den er syrlig, men med en let underliggende maltethed. Lidt som noget klistret hvede. Der sniger sig lidt mandel ind også, meget svag eg og en smule mælkesyre.

Kritikken kan her lyde på, at duftens bredde nok ikke helt kan måle sig med Framboise fra de belgiske lambic bryggerier, men nu er det her jo heller ikke en lambic.

Smagen følger duften og mangler her også lidt i dybden og faktisk også i syrligheden. Der er masser af hindbær igen, og træet spiller sig mere frem.

Der er mælkesyre igen, som måske dominerer over de øvrige kulturer, som desværre får øllen til at fremstå som en glorificeret Berliner Weisse. Og det er der altså slet ikke noget galt med…

Ugly Duck Phoenix får 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Det er et fremragende glas øl, men leder man efter de virkelige sure hindbærøl, så opsøg Boon, Cantillon, 3 Fonteinen eller Hanssens. Ønsker du verdensklasse belgisk vildgærsøl fra Fyn, så er pengene bedre givet ud på Brabant, som rammer stilen på sømmet og samtidig giver den sin helt egen kant.

Mere lokal cider

Jeg var for nylig igen forbi Wichmanns Cideri her i Seest.

NB! Den 17. august holder Beershoppen cidersmagning, hvor 2-3 cidere fra Wichmanns vil indgå.

Ud over at smage et fint udvalg af deres cidere fik jeg mulighed for at gå en tur blandt deres æbletræer og se på bistaderne.

Til trods for den relativt sene nattefrost, som vi har haft i år, ser det heldigvis ud til, at de fleste træer i æblelunden bærer godt med frugt.

Indendørs igen smagte vi på 5 cidere i alle varianter. Der var søde, der var tørre, der var lette og der var tunge. Alle var gode, men det virkede tydeligt, at en relativt nylig mulighed for at degorgere ciderne har givet endnu et kvalitetsløft. Det var i hvert fald den degorgerede cider (38d), der står klarest i hukommelsen.

Jeg købte mig en anden degorgeret cider med hjem, som faktisk var den samme cider som den 38d, jeg smagte hos Wichmanns. 38d er gæret med vingær og 43d er gæret med cidergær.

Wichmanns Cider 43d

Cider 43d var noget tørrere end jeg husker 38d. Der var gode bobler, masser af grøn æble og på grund af tørheden ikke helt så meget fedme, som 38d havde. Cidergæren havde tydeligvis gnasket på nogle sukkerarter, som vingæren ikke ønskede at spise.

Der var en god, hængende eftersmag, hvor der blev spillet ind med en smule pære, lidt stikkelsbær og grønne jordbær.

Alt i alt et dejligt glas cider.

Bock på Bourbon-fad

Til Øluniverset fik jeg stukket en øl i hånden af Jens fra Fri Bryg.

Han fortalte mig, at han havde brygget en lys bock og lagt den på amerikanske Bourbon fade. Det sagde jeg bestemt ikke nej tak til!

En stor flaske bock kaldte på, at jeg måtte finde et ordentligt Bøhmisk ølglas frem fra kælderen

Nu er bock ikke min favorit ølstil, men håndværket kan man i hvert fald rose.

For det er i første omgang en rigtig flot øl, som Jens har kreeret. Den er flot dyb ravfarvet med et flot cremet hvidt skum. Rigtig flot.

Duften er sød med brød, vanille, lidt blomster og let græs.

Den er fint karboneret og har en flot tør og let cremet fylde.

Smagen er sød, igen med en lækker brød-agtig malt. Den er ret vinøs og varmende (jeg ved ikke rigtig hvilken alkoholprocent, øllen har!) og der er ganske meget eg. Lidt fedtet til sidst. Ganske lækker.

Fri Bryg Bourbon Bock får 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Skummet hænger ved dejligt længe

Braw – en tilbagevenden til Ryesgade

Det er efterhånden meget længe siden, at jeg har været på Nørrebro Bryghus i Ryesgade. Det var ellers et sikkert besøg, da Shaun Hill huserede blandt egetræsfade og blankt stål.

Efter nogle magre år, hvor Nørrebro Bryghus skulle ‘finde sig selv’ rent økonomisk og markedsføringsmæssigt, har de lanceret deres under-brand Braw. Og det er således heller ikke længere Nørrebro Bryghus man møder på Ryesgade; det er Braw Bar.

Personligt finder jeg det lidt ærgerligt at komme ind på en ølbar, der ikke tilbyder en smagerække. Men det slog mig ikke ud.

Lokalet er møbleret en del om siden det var Nørrebro. Væk er de fleste enkeltstående borde og baren er blevet cirka 1/3 størrelse af hvad den var. Det gør det hele mere rummeligt og på en eller anden måde virker det faktisk til at have bedre akustik end før.

Der var fint besøgt på dagen og selv en stor gruppe venner larmede ikke synderligt.

Kasper Brew Fog Da Police 🍺🍺🍺+ (ud af 6)

I glasset fik jeg fornøjelsen af min første øl fra Kasper Brew, som hedder Fog da Police og er en NE-IPA.

Den er dog kun let hazy og duften er ikke sådan ekstremt gennemtrængende. Der er mild citrus og lidt pine.

Fylden er mellem til fed med god tørhed.

Smagen er ganske bitter, men der er ikke så meget juice. Øllen bærer præg af en del hvede, der skinner igennem.

Fin, men desværre ikke noget specielt.

Baghaven Stevnsbær Blend 1 – den bedste danske sure øl nogensinde?

For efterhånden noget tid siden skulle den ældste søn klatre i Blocs and Walls på Refhaleøen i København.

Det er vel at mærke en klatreklub, som ligger bare 300 meter fra Mikkellers satsning på surt øl; Baghaven. Det kunne jeg da ikke sådan lige forpasse 😊.

Og en af de første øl, som kom ud fra Ehren Schmidts hånd fra Baghaven var Stevnsbær.

Stevnsbær i solskin

Stevnsbær er en vildgæret øl, lagret i 18 måneder på franske egetræsfade og derefter lagt 3 måneder med de lækre mørke, sure Stevnskirsebær (faktisk 350g per liter øl). Og det kan ses! Farven er dyb rød, skummet er lækkert pink. Og det bliver faktisk hængende en del tid (nok til at tage billeder 😉).

Duften er fabelagtig! Fede kirsebær, mandler, hindbær og balanceret syrlighed. Der er masser af liv i den, men den formår at holde en dejlig fed fylde. Smagen er dog absolut godkendt. Kirsebærrene dominerer naturligvis med deres fede frugtethed og ligeså fede syrlighed. Men der er også egetræ, vanille og marcipan (fra kirsebærstenene) i mellem.

Den slutter måske en tand for varmende efter min mening og det gør, at jeg ikke kan give øllen den titel, som står i overskriften. Den er tæt på, men den er alligevel langt fra Alefarms Nordic Grape (som dermed beholder titlen).

Kender I det…?

Kender I det, når man har bestilt en øl på en udenlandsk webshop (www.bieresgourmet.be) for at opdage, at den er tæt på genial og så tænke: “hvorfor købte jeg kun 2 flasker?”

Kender I så det, at selvsamme øl pludselig står på hylden hos Kvickly Middelfart og Beershoppen? Nogle gange kan man være heldig!

Sådan er det med De Rankes seneste øl, en fuldstændig tidstypisk moderne Belgisk IPA. Lav på gærkarakter, høj i bitterhed og solidt maltet.

De Ranke Franc Belge 🍺🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6)

Franc Belge er flot mørk gylden med et mindt ligeså flot, blivende cremet hvidt skum.

Duften er solid med malt der både føles skarp og fuldfed. Der er Digestive kiks, dejlige noter af melon, fyrrenåle, citrus, appelsin. Der gemmer sig en meget mild esternote (grøn æble, biprodukt fra gæring) til allersidst.

Smagen domineres af en sublim kalket bitterhed der dækkes perfekt af den dejlige, søde malt. Der er også melon og frisk karamel og det heler slutter med fyrrenåle og mere bitterhed.

Det er absolut fremragende!

Frisk og lækker frugt… sodavand?

Det er ikke tit, at bloggen byder på andet end øl og cider, men jeg er nødt til at slå et slag for de her fermenterede sodavand fra Tro, Håb og Sodavand.

Sodavandene brygges af Kunstbryggeriet Far og Søn i Svendborg og kvaliteten er lige så høj som navnet er godt.

Jeg har fået købt mig en sodavand med hibiscus, som ofte er en fremragende ingrediens i øl (tænk bare på BrygBrygBryg 😊).

Her giver den en superflot rød farve med lette pink noter og en dejlig floral hindbærduft. Fornemmelsen af hindbær spiller igen godt med i smagen, som ikke er sukkersød, men i stedet bringer en god zesty syrlighed ind i oplevelsen.

En absolut anbefalingsværdig sodavand 😉.

Hibiscus i sine (næsten) naturlige omgivelser

Nyt dansk bryggeri med lækker Imperial Stout

Krampus Beer er en rimelig ny spiller på det danske marked og jeg var ikke sen til at lægge deres Imperial Stout i kurven da jeg gæstede Kvickly Middelfart.

Dåsen har en meget stilsikkert design med den lidt uhyggelige, fordrejede spøgelsesskikkelse på fronten.

Øllen er brygget hos Okkara på Færørerne, som siden 2011 igen har måtte brygge stærke øl efter mange år underlagt lovgivning, der satte grænsen ved maksimalt 5,8%.

Krampus Beer Imperial Stout 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6)

Det er en helt fløjlsblød, ugennemsigtig væske, som lander i glasset og opbygger et stabilt, cremet beige skumhoved.

Duften er dejlig med masser af sød malt, chokolade, tjære og ristet malt samt lidt muskatnød, der måske kommer fra kaffen. Den er også en smule vinøs, men ingenting i forhold til de 12%, som den lyder på.

Smagen er ligeså overraskende blid, ganske sød uden det bliver for meget. Der er mild tjære, let ristet, mælket chokolade, lidt kaffe og blidt vinøs.

En absolut solid og anbefalelsesværdig øl.

Sure, grimme ællinger

Jeg var for lidt tid siden så heldig at modtage et sæt af Ugly Ducks første øl fra deres fadlagringsprojekt.

Saison, Flanders rød og gylden ale

Lepus 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6)

Det er en absolut lækker fadlagret saison, som Ugly Duck har fået lavet her.

Den har en virkelig flot gul farve (især i solens stråler) med et stort, blivende cremet hvidt skum.

Duften har dejlig malt, citron, træ, vanille, peber og abrikos.

Lepus er livlig uden at blive for voldsom, og bevarer en flot tør og cremet fylde.

Smagen har gode tørre trænoter, abrikos, og blodappelsin. Flot tør, funky afslutning med læder og eg. Det er måske ikke rødvin, der dominerer, men det gør faktisk ikkelidt noget.

Afsindig drikkelig.

Tiergarten 🍺🍺🍺🍺🍺

Dyrehaven er en belgisk golden ale, lagret på forskellige fade, i forskellige tidsperioder og så blandet sammen.

Tiergarten er meget flot gylden med et lille blivende cremet hvidt skum.

Duften er ganske syrlig, let mælkesyre, svag eddike, tanniner, rødvin, crisp frisk malt og let frisk og skarp citrus. Der er faktisk også en del umoden stikkelsbær.

Den er frisk karboneret og ‘efferveccent’ med en flot tør og let cremet fylde. Smagen er skarp sur i begyndelsen med citron, lime og druer. Den har balanceret mælkesyre, ikke rigtig noget funk og fine noter af pære pære. Der er også lidt sødlig karamel gemt inde bagerst.

Egetræet og tanninerne træder mere frem efterhånden som den luner op. Frisk og meget drikkelig.

Brabant 🍺🍺🍺🍺+

Brabant er en rimelig klassisk flamsk red ale. Udseendet er fint rød-brun og skummet forsvinder rimeligt hurtigt.

Duften er skarp, der er kraftige noter af kirsebær og den virker umiddelbart ret surlig med endda en tand, lerttete skarp eddike. Brabant er fed og ganske cremet med en ganske fin karbonering.

I smagen er den klart den mest sure af de tre med balanceret mælkesyre, skarp eddikesyre, lidt rødt æble og kirsebær. Egetræet er ganske tydeligt og giver let vanille. Slutter med noter af blå druer og en let vinøsitet.

Igen er det en ret strålende øl, men bliver nok lige skarp nok i forhold til fx Rodenbach og tilsvarende mesterværker.