Julemælk lever man kun én gang for

To Øls Julemælk er en ret vild mælkestout på 15%. Fuldfed, sød, masser af kaffe og rundhåndet brug af laktose gør den behageligt mælket.

For efterhånden noget tid siden var jeg forbi Kihoskh og så en ny version af Julemælk. Denne gang på dåse. #YOLOmælk er på 14%, er brygget med kaviar og gæret med champagnegær.

Den første øl jeg har smagt med kaviar?

Første indtryk er, at #YOLOmælk ikke er nær så sød som de andre versioner af Julemælk. Og så formår den med lidt højere karbonering (tak, champagnegær) at blive mere cremet end oliet i sin fylde.

Smagen byder på meget ristet malt, mørk chokolade, tjære, mælk og lakrids. Lakridsen er sådan lidt Piratos-agtig med et godt snert af salt, som jeg vil gætte på kommer fra kaviaren. Derudover byder kaviaren ikke ind med nogle konkrete smagsnoter.

Den fortsætter med en balanceret, men også ganske rå skarp bitterhed med god maltethed og masser af kaffe.

#YOLOmælk er naturligvis vinøs, men det hele hænger ualmindeligt godt sammen, så selv 50cl var muligt at nyde.

To Øl #YOLOmælk får 🍺🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6).

Øluniverset var igen en hyggelig oplevelse

Igen i år stod jeg klar ved åbningen af ølunivers i Bygningen i Vejle. Sidste år var den lille ølfestival en positiv overraskelse, så det var spændende at se, om arrangørerne kunne holde niveau.

Øllet

Der var måske ikke så mange af de helt smarte bryggerier til stede i Vejle, men udvalget var faktisk ganske fornuftigt.

Selv om kvaliteten var hit-and-miss, så var mange gået i gang med New England IPAs, men det var faktisk kun Åben, Amager og Trzech Kumpli, der formåede at lave noget, man ønskede at drikke igen.

Åbens lækre samarbejdsbryg med Flying Couch

Amager brillierede desuden med frisk Wookie IPA og Pink Farts and Unicorns.

Der var desværre ikke særligt meget surt øl, hvor kun Vestslesvigsk Bryghus var til stede. Deres Ubesmittet Stikkelsbær var rigtig god med masser af skarp, lækker stikkelsbær og en god mælkesyre undertone.

Ubesmittet stikkelsbær – lidt som en Berliner Weisse propfyldt med stikkelsbær

Deres Ribs var også god, men Blomme faldt helt igennem og var praktisk talt udrikkelig. Udover dem, var det intet surt at nyde eller til at rense ganen.

Der var dog andet at fremhæve. Brew42 fra Aarhus havde en lækker belgisk blonde med samt deres strålende Bourbon Baltic Porter. Og så havde de deres old ale med, men denne gang lagret på træfade fra Cold Hand Winery. Absolut lækker Calvados og karamel aperitif!

Jumfrubelgieren øverst og den meget lækre A Soft Exit forneden

Aarhus Bryghus fremhæver jeg sjældent for noget positivt, men de præsenterede en ny øl; Aarhus Fortæller. Det er en klassisk belgisk Saison, men den sad bare lige i skabet. God bitterhed, fin balanceret sødme og begrænset mængde estere.

Også Jacobsen imponerede med deres månedens øl på Bryggerens Hane. Ibsen har lavet Midday Mild som en skarp kopi af de bedste indenfor stilen. Skarp, masser af chokolade, lav maltet bitterhed og flot fylde.

Strålende mild fra Morten Ibsens hånd

Beershoppen i Kolding havde, udover den førnævnte Åben på fad, også en masse polsk øl med. Der stod blandt andet en Barley Wine med rønnebær fra Browar Kormoran. Fuldfed, vinøs og med en virkelig elegant urtet, lidt skarp bitterhed, som sikkert kommer en del fra rønnebærrene.

Ualmindelig velbalanceret polsk Barley Wine

Også det relativt nye Bang og Harbo var til stede på festivalen. Jeg har tidligere rost deres ganske fremragende Brown Ale. Jeg var meget imponeret over deres Imperial Stout; Sort Soma, men til gengæld ret skuffet over deres alt for søde schwarzbier og en tysk Hefe-weizen, der bare ramte ret meget ved siden af skiven.

Den strålende Sort Soma i forgrunden og den lige så skuffende Dark Vader bagerst

Men den største overraskelse kom faktisk ved en tilfældighed. Vi havde Hornbeer Carribean Rumstout i glasset (fordi det bare er en fremragende øl). Så gik vi forbi Amager og fik en Hr. Frederiksen. At smage disse to nyklassikere indenfor Imperial Stouts ved siden af hinanden var en absolut åbenbaring over hvor harmonisk og fremragende Carribean Rumstout er. Seriøst overrasket over Hr. Frederiksens svage farve (mørkebrun, kedeligt hvid-grå skum) og dens alt for sukkersøde smag.

Hornbeer Carribean Rumstout og Amager Hr. Frederiksen

Musikken

Der var igen en integreret del af festivalen og formåede at trække kunder ind i de rum, hvor der blev spillet. Den store scene var fornuftigt blevet gjort mindre og musikken virkede en smule lavere end sidste år. Det var stadig svært at høre noget ved standene, men det gik dog alligevel.

Oplevelsen

I det hele taget er Øluniverset en dejlig, uprætentiøs ølfestival. Der er højt til loftet (bogstaveligt talt) og selv om kvaliteten ikke er i absolut top hele vejen rundt, så er der rigeligt godt øl til de 8 timer, vi tilbragte i Bygningen.

Musikken er forfriskende mere end den er forstyrrende, der er glade ansigter overalt og det virker til, at festivalen formår at ramme en bred skare af meget forskellige publikummer.

Hvis ikke man er til ølfestival for at smage det nyeste af det nye eller det bedste af det bedste, så kan jeg kun anbefale Øluniverset (igen!).

Et cideri (næsten) i baghaven

Facebook er en gang imellem en god ting 😉. Her opdagede jeg, at der her i Seest for nyligt er åbnet et cideri; Wichmann æblecider.

Cideriet ligger lige ned til Hylkedalen og har en del træer i æblelunden. Jeg er sikker på, at jeg vender tilbage til Wichmann, når træerne blomstrer og solen skinner!

Jeg købte mig tre forskellige flasker cider med, som jeg skulle dele med gode venner nytårsaften; og cider er et dejligt alternativ eller supplement til champagnen!

Generelt er det rigtig gode, velbryggede cidere. Jeg har dog vendt tilbage til Wichmann om at reducere headspace (hvor meget plads der er til luft/co2), da flaskerne skød propperne af fuld knald (nu var det jo nytår, men det var på grænsen til at være farligt!)

Wichmann Cider #43: Den mindst imponerende af de tre cidere. Sød med en undertone af mint og vingummi.
Wichmann Cider #43: 🍺🍺🍺+ (ud af 6)

Cideren er lavet med 50% Filipa og 50% Jonagold æbler og er gylden med et lille, blivende white skum på.

Duften har syrlig æble, undertoner af pebermynte og noter af mere overmoden frugt.

Den er livlig, men selve cideren er ikke karboneret for meget og det giver plads til en fint olieret mundfylde 😃.

Smagen er ret sød, masser af grøn æble, igen en strejf af pebermynte. Generelt er den ret sød og man sidder lidt tilbage med fornemmelsen af æblevingummi fra Eldorado-posen fra Haribo

Wichmann Cider #19: Den bedste af de tre cidere. Den mindst søde og rigtig frisk.
Wichmann Cider #19: 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6)

Æblesaften til denne cider har været opkoncentreret ved at frysedestillere, så der er mere sødme end ved at bruge mosten frisk.

Cideren er gylden med en svag haze og et stort, boblende hvidt skum på toppen. Duften er domineret af røde efterårsæbler, en smule hindbær og syrlig æbleskræl.

Boblerne er velbalancerede og giver en god fornemmelse med en fin olieret mundfylde.

Smagen er sød, især i begyndelsen. Den får skarpere, syrligere noter når den varmer op og opnår en virkelig fin balance mellem sødme, syrlighed og drikbarhed.

Wichmann Cider #39: Den “fedeste” af de tre cidere med en dejlig underlæggende syrlighed.
Wichmann Cider #39: 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6)

Cider 39 er lavet på 50% Filipa og 50% andre blandede æbler. Den er igen gylden, men lidt mere over mod det gule end de andre to. Skummen er også lidt mere cremet.

Duften er markant med ganske meget overmoden æble, en mild sødme og en fin, citrus-agtig syrlighed.

Den er livlig, men ikke overkarboneret og har en fin, oliet fornemmelse.

Smagen bæres af søde æbler, en svagt strejf af vanille og en blid citronsyre note. Der er en dejlig, lang eftersmag.

Det kunne være interessant at se, hvordan #39 kunne blive, hvis den fik lov til at ligge på fx Bourbon fade? 😏🍏

The Dark Kveik rises hos Åben

Forleden var jeg ude hos Åben og se deres nye tanke. Jeg fangede Philip og Johannes midt  i en mindre hovedrengøring, men de havde stadig tid til at vise mig alle deres nye tiltag.

Ud over de fine nye tanke kunne drengene fortælle om, at de nu fik kværnet malt på loftet, skulle eksportere til Polen og Spanien og allermest vigtigt; at de gamle tanke skulle bruges til vildtgæret øl!

En palle på vej til Polen

I første omgang til saison gæret med Brett, men også til andre sure øl. Absolut spændende!

I køleskabet fik jeg tilegnet mig den imperial stout, som de bryggede med Browar Golem. Den er brygget med den norske kveik gær, har masser af enebær og er bare en fornøjelse.

Øllen er dyb sort med et lille cremet off-white skum.

Duften har kakaobønner, mørk chokolade, krydret rug og ganske fine noter af enebær.

Smagen er rigtig fin. Masser af kakao, balanceret bitter med en god skovlfuld enebær. Der er en mild frugtet appelsin note hele vejen igennem.

Alkoholen er meget tilbageholdt, men giver stadig øllen en dejlig oliet fornemmelse.

Den er virkelig lækker, ikke for sød, men med masser af karakter.

Åben The Dark Kveik får 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6).

Og PS… virkelig fedt label-arbejde i at bringe de to bryggeriers labels sammen til ét.

Årets første store opkøb gør London Pride japansk

Som flere medier og blogs har kommenteret, så har japanske Asahi (verdens syvende-største bryggerikoncern) opkøbt Fullers i London for den nette sum af £250 millioner.

Købet omfatter den komplette brygforretning inklusiv det originale, traditionsbundne Griffin Brewery i Chiswick ned mod Themsen. Det er derfor også bryggeriet Dark Star Brewing, cideriet Cornish Orchards og distributionsfirmaet Nectar Imports (som passende nok distribuerer Asahi Dry).

Lav indtjening på brygning

Selv om vi alle kender Fullers som bryggeri, så lå kun 10% af omsætningen i ølproduktion. Resten ligger i drift af pubs og hoteller, som altså ikke er solgt fra.

Og det er virkelig en uhyrligt høj pris.

They have decided to cash in their chips. It could be that they felt they were not big enough to compete with the AB InBevs of this world, as well as some of the more esoteric craft bitters, but the obvious reason is that it is a crazy price.

– Mark Brumby, analytiker til The Guardian

Ikke bare et spørgsmål om øl

Og den forhøjede pris får de bange anelser helt frem. Griffin Brewery ligger i et område, hvor kvadratmeterprisen måles i meget store tal. Faktisk vurderes det, at grunden i sig selv kan være over £100 millioner værd.

Asahi har dog udtalt, at aftalen binder dem til at brygge på Griffin Brewery, men historien melder ikke noget om hvor længe, og om de skal benytte alle kvadratmeter til bryggeri.

Based on the agreement, we will continue to brew beers at the Griffin brewery in Chiswick. It is and always has been the home of London Pride.

– Talsmand fra Asahi fra The Guardian

– Udklip af London fra Google Maps (Griffin Brewery markeret med rød)

Fullers startede deres brygning på Griffin Brewery i 1845, men der har været bryggeri-aktivitet på adressen i over 350 år. Men fredning er ikke bare noget man får i Storbritannien og det lader til, at bevaring af bryggeriet skal bero på aftalen og/eller japanske pengemænds gode tro (som formentlig ligger på et lille sted).

Bryggeriets ene væg prydes endda af verdens ældste blåregn, som kan dateres tilbage til 1816. Igen ikke noget, der er fredet officielt.

En ny retning for endnu en af de store?

Om ikke andet, så markerer købet et skift i Asahis opkøbsstrategi, som tidligere har fokuseret på ‘Premium’ brands.

Det kom tydeligst til udtryk, da de i begyndelsen af 2017 gik ind og opkøbte en håndfuld europæiske bryggerier fra SABmiller for £6.1 milliard. Det var bryggerier med fokus på pilsnerbryg (blandt andre tjekkiske Urquell, ungarske Dreher og polske Tyskie). Året inden købte de italienske Peroni og hollandske Grolsch. Alle øl, som smagsmæssigt er i nogenlunde samme profil.

Fullers repræsenterer et helt andet niveau af smagsnuancer. Og det er interessant at se, om Asahi ender med at udvande brandet eller er i stand til at fastholde eller måske forbedre kvaliteten.

Men jeg tvivler og frygter for Fullers Vintage, London Porter, 1845 og andre af Fullers strålende engelske ales. Pressematerialet fokuserer i hvert fald på, at Asahi har købt London Pride og ikke Fullers. Så mon ikke en masse brands under Fullers bliver standset og langt større fokus bliver på større produktion af Pride med bredere distribution?

Bang & Harbo Tremendous; Brown Ale i høj klasse

For nylig var jeg et smut forbi Havnens Vin og Tobak i Vejle. Udvalget er ikke på samme niveau, som det tidligere har været, men det er bestemt heller ikke ringe.

Og så var der faktisk noget helt nyt på hylderne fra Bang og Harbo. Bryggeriet består af Klaus Bang og Michael Harbo som tidligere har haft succes ved DM i håndbryg.

Og også deres Brown Ale er blevet hædret med et DM guld i selvsamme konkurrence.

Bang & Harbo Tremendous 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6)

Øllen er flot i glasset med en dyb rav-brun farve og et stort, blivende cremet off-white skum på toppen.

Duften balancerer fint karamelmalt og frisk humle med noter af citrusfrugter og fyrrenåle.

Den er dejlig cremet og fint karbonering.

Smagen er ret lækker og balanceret, hvor malten giver chokolade og svagt brændt karamel. Meget skarp og behageligt bitter afslutning med fyr og citrus. 

Den minder en del om Ugly Ducks også fremragende brown ale; Foxy Brown.

Det var en dejlig julemåned

Til julen 2018 havde jeg erhvervet mig To Øls julekalender med 24 dejlige øl fra mit Årets Bryggeri to år i streg.

Og det var absolut en god julekalender. Som medlem af To Øls klub sparede jeg endda 100,- så prisen på 619,- + levering er absolut hæderligt.

Fordelingen af øl var god, både på stilarter og på klassikere og nye bryg. Personligt savnede jeg dog nogle fra enten Mr. eller Ms. serierne.

Og så tror jeg, at To Øl skal gå væk fra de kasser, som de bruger. Det er beundringsværdigt, at numrene er fordelt “tilfældigt”, men det betyder at man (ligegyldigt hvor forsigtig man er) ender med rum, som bare er dækket af løs pap. Måske skal det hele bare være kedeligt og i nummerorden?

Bicycle Brewing; høj kvalitet på lille anlæg

Lige inden jul havde jeg glæden af at besøge det relativt nye Bicycle Brewing i centrum af Østerbro.

Bryggeriet består af et lille udskænkningssted og så selve bryggeriet inde bagved. Og der er virkelig tale om optimal pladsudnyttelse!

Bicycle Brewing er startet af amerikanske Alex og hans kone Kristina.

Bryggeriet er rigtigt nok lille og pladsen trang, men Bicycle Brewings udstyr er absolut højeste kvalitet. Bryganlægget er 200 liter og al lagrings- og gæringsudstyr er fuld- eller halvautomatisk fra SS Brewtech, der også leverer udstyr til fx Rogue og Trillium.

Øllene er ikke umiddelbart beregnet som store, ekstreme eksperimenter, men i stedet gedigne, stilsikre og letdrikkelige versioner. Og det er lige, hvad de er.

Man får helt sikkert lyst til at drikke en ekstra, da brygkvaliteten er rigtig høj; især for de øltyper, som var på hanen.

Som noget ganske nyt er det nu også også muligt at købe flasker med sig hjem.

Og lige så stilsikre som øllene er, lige så skarpt er logo, markedsføringsmateriale, manillamærker på flaskerne, coasters og tegningen af brygsystemet på bagvæggen.

Jeg smagte en amber lager, en ipa og en porter. IPA’en var på 6.2%, mens de andre lå på under 5%.

Touring Amber Lager 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6)

Flot klar amber, lækker skarp malt i duft, earhty humle, svag karamel, bready. En absolut drikkelig lager uden den mindste form for usikkerhed eller fejl.

Handlebar IPA 🍺🍺🍺🍺 (ud af 6)

Frisk, igen flot crisp malt, lidt petroleum, citrus, svag pine. God, blivende bitterhed. Igen meget drikkelig, men mangler måske lidt på duften.

(Red.: Har netop læst på Facebook, at Bicycle Brewing har oppet humlen og bitterheden lidt på denne opskrift).

Short John Porter 🍺🍺🍺🍺🍺 (ud af 6)

Strålende fedme for stilen. Chokolade, lakrids, blidt ristet. Minder om de bedste dark milds, jeg har fået. Instantly drinkable.

Eksotisk saison med Puxuri

På You’ll Never Walk Alone i Kolding har Torben Mathews i et stykke tid importeret brasiliansk øl og som en elsker af saison måtte jeg jo prøve en saison med Puxuri.

Puxuri kommer fra et træ i Amazonas og frøet minder lidt om muskatnød, primært i form og funktion.

Det har længe været brugt til medicinske formål; primært til maveonde og te på puxuri er meget populært i lokalrådet.

Øllen er virkelig flot med et klart mørk-gylden, stort blivende cremet skum.

Duften har græs, mynte, lidt kaktus, malt og svag abrikos. Mellem karbonering, fin tør og mellemfed fylde.

Smagen er blid, faktisk ret sød først. Der er faktisk noter af Fantome Printemps i krydderisammensætningen. Mynte, citrus, græs, peber og brændenælde. Der er et lille pap hint bagerst, som dog trækker lidt ned. Slutter fint bitter.

En absolut interessant saison, stilren men med et lækkert lokalt twist, som især skinner igennem i duften.

Amazon Beer Cerveja Saison Puxuri får 🍺🍺🍺🍺+ (ud af 6)

Øllen kostede 50,- på YNWA.

Nytårstalen 2018: Vi ser frem mod 2019

Hvor vores blog awards fra december så tilbage på 2018, så vil jeg her prøve at forudse, hvad der vil ske indenfor øllets verden i 2019.

Ølmarkedet

Vi kommer helt sikkert til at se flere konkurser, nedlukninger og overtagelser fra halvstore og store bryggerier. Dertil er der simpelthen for mange middelmådige bryggerier i Danmark til at kunne undgå.

De store spillere vil satse endnu mere på ‘pseudo-craft’, som er et klart tveægget sværd. På den ene side kan hr og fru Danmark pludselig få Bourbon fadlagret imperial stout i Føtex, som uden tvivl vil skabe mere interesse for specialøl som helhed. Desværre er det jo bekostning af en mikrobrygget Imperial stout, som meget muligt er bedre, men i hvert fald støtter innovation, forskellighed og entrepreneurship.

Så bliver det også spændende med ret store mikrobrygspillere i Danmark. Her tænker jeg i høj grad på To Øl, som rykker produktionen til Slagelse og med al sandsynlighed får større afsætning i Danmark. Er det første skridt mod Det Fri Øls målsætning at få mikrobryg ind på restauranter og barer og kæmpe mod de stores eksklusivaftaler? Altså at kunne spille et stort mikrobryggeri på banen, som også på distribution kan konkurrere med de store?

Til sidst så tror jeg, at flere bryggerier indser, at der er forskellige kategorier af mikrobryggeri og de kategorier kræver forskellig markedsføring, salg, distribution og diversitet i produkterne. Og at flere af bryggerierne erkender, at de hører til i en af disse kategorier (fx multinational, national, lokal, brewpub, delt produktportefølje) og arbejder strategisk derfra.

Og at det er i skiftet mellem kategorier, at man ikke ‘bare’ tager springet.

Ølstile

Flere bryggere og bloggere har allerede været ude at sige, at 2019 bliver pilsnerens år. Og det håber jeg virkelig også! Der er kommet meget mere styr på kvaliteten hos mange bryggerier. Fx er en af Bad Seeds første øl en tysk pilsner.

Så tror jeg også at der bliver mere plads på hylderne til gose. Det er friskt og lækkert, og To Øl har bevist, at stilen passer godt til Ny Nordisk og dets ingredienser.

Sidst tror jeg, at Brut IPA kommer mere frem. Højt karboneret, bitter og frisk i humleduften, så lyder det også meget tiltalende. Dog har jeg kun fået én øl af stilen, som har været noget værd – og den var ikke dansk…

Diverse

Som en sidste forudsigelse så ser jeg bedre kvalitet (både på arrangement og hvad der kommer i glasset) hos lokale og mindre ølfestivaller. Der kommer flere rundt om i landet (Øluniverset, Øl-marked, Nordic Brew Festival) og det kan muligvis få Danske Ølentusiaster til at oppe sig lidt på den store festival.

Og så tror jeg faktisk at dansk cider bliver meget større i 2019. Der kommer flere ciderier, distributionen bliver bedre og det samme gør kvaliteten.